Sand viden kan ingen få for meget af!

Men konsekvensen af syndefaldskatastofen var jo, at de som (delvis) onde skabninger ikke - uden at dø -kunne have livsfællesskab med Gud, som er ren og hellig ... derfor bortvisningen.

K: OK Zaphod, du har ret, bare slet "sand'et" !

Det var ikke for at være pedantisk, men jeg kunne forestille mig en slags skelnen hos kristne. Tak for afklaringen.


Mvh
Zaphod

.......det vil også være et forsøg på at undgå det, der skabte "synd". Nemlig vores påstået oprindelige, rene natur .......

Din første påstand lyder: "Mennesket gør per instinkt, hvad det kan for at undgå sin natur." Det er jo en ret selvmodstridende påstand, for per definition vil et instinkt jo altid være et produkt af en natur, så at instinktet skulle modstride naturen er per definition umuligt. Begreberne kan simpelthed ikke bruges på den måde.

Igennem hele din tekst snakker du om mennesket natur, men hvad mener du egentligt med det? Det mangler du at gøre klart, for der er ikke enighed om, at et menneskeheden har en bestemt natur, og hvad den i så fald indeholder.

Hvis jeg nu skal gå med på disse præmiser om menneskets natur, kan jeg læse af dit indlæg, at du skelner mellem to 'naturer': a) Menneskets natur før syndefaldet ("oprindelige og rene") og b) menneskets natur efter syndefaldet ("barske og syndige")

Problemet ligger i dit 2. præmis. "Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste." (1. Mos. 3,6) Ud fra teksten kan det næppe konkluderes, at det var nysgerrighed, der drog hende.

En lille dreng bliver fristet af sin onkel til at have sex med ham, fordi han får lov til at spise noget slik. Drengen vil gerne have slik og tror, at det da også vil være skægt at lege med sin onkel. Kan man drage som konklusion på det, at det ligger i små drenges natur at indgå i incest? Nej!

Når du nu definerer dig selv som tænker, er det naturligvis nærliggende at skrive kompliceret, som mange store filosoffer gjorde, men man skal kun gøre det, hvis man virkelig mestrer sproget. Jeg beklager, men dine stavefejl, ufuldstændige sætninger og logiske brister bevidner altså, at du ikke mestrer sproget nok til at skrive sådan. Hold dig til almindeligt sprog, så kan vi få nogle interessante diskussioner i forummet her.

Det er jeg ikke enig med dig i. Syndefaldet ændrede ikke menneskets natur, men menneskets levevilkår. Mennesket blev skabt i Guds billede og dermed til evigt livsfællesskab med Gud. Og med mulighed for at vælge at leve i lydighed mod sin skaber, eller ulydighed, bortvendt fra sin skaber.

Det er ikke for mig åbenlyst, men tværtimod forkert.
Det er ikke at stå Gud imod at være videbegærlig - nysgerrig!

Derimod er det fatalt at handle mod hans befaling, og det gjorde Adam og Eva helt bevidst. Der var noget de ikke måtte, og det gjorde de så! Drivkraften var slangens forførende ord: " Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt".

Som jeg læser teksten er menneskets primære motivation for at rette sig efter den forførende slange lysten til at ville være Gud.

Claus, ved du hvad, jeg synes du roder lidt rundt i begreberne. At mere eller mindre viden skulle have noget med den menneskelige natur at gøre, kan jeg slet ikke forstå. Nogen ved meget, nogen ved lidt, og nogen ved ikke noget som helst. Det rokker vel ikke ved "naturen" ?

Jamen altså!! Hvordan kan du, som ikke er kristen, sige, at vi kristne ser nysgerrighed og videbegær som "en syndig trang" der skyldes den menneskelige natur? Når jeg, som er kristen, siger, at sådan har vi det altså bestemt ikke! Jeg kender ikke en eneste kristen, der mener, at det er syndigt at være nysgerrig og at søge visdom og viden så langt vores evner rækker. Ej heller ikke, at vi bør "frasige os virketrang".

Sig mig, de kristne du kender - hvis du altså kender nogen - er de generelt dummere og dovnere end ateister?

Men hvis vi foretrækker at leve i illusionen (som vi i så fald naturligvis ikke indser er en illusion!) om at "være vores egen herre", når vi i virkeligheden er den Ondes vasal, vil vi naturligvis ikke lade Jesus være Herre i vores liv, det kan jeg sagtens fatte...

Altså: Adam og Eva spiste ikke æblet af nysgerrighed - de var jo sammen med Gud i Edens have og kunne have spurgt Ham, hvis der var noget de ville vide!
De spiste af æblet, fordi det var dem forbudt!
De ville nemlig helt enkelt selv bestemme!
Det er da vist ingen fremmed tanke for nogen af os?