Benna skriver i denne uges Fokus:

Jeg havde ikke gjort mig forestillinger om, at pavens død ville skabe den slags reaktioner, Rom blev pludselig centrum for et hidtil uset fremmøde af statsmænd og officielle deltagere fra hele verden. Der blev kæmpet om pladserne for at få lov at vise deltagelse og respekt. Millioner af helt almindelige mennesker stimlede sammen i gaderne i dagevis, og en gigantisk mediesatsning, der normalt ville betyde måneders intense forberedelser, blev sat på benene i løbet af få dage.

Læs hele artiklen og skriv dine kommentarer her

Hej

Jeg fulgte også med i de begivenheder omkring pavens sygdom, død og begravelse, og jeg må da sige, at selvom jeg ikke er katolik, så beundrede jeg paven for hans mod til at gå midt imod strømmen og sige det som ikke er populært, især om abort, skilsmisser, undertrykkelse af fattige og svage, hans kamp for menneskets værdighed i både stærk ungdom, sygdom, alderdom, hans ord om, at menneskelivet ikke kun er værdigt når det er ungt og stærkt, men også når man ældes, bliver syg og svag, det kan jeg kun tilslutte mig, for det er jo sandt.

At så en masse mennesker valfartede til Rom for at se paven ligge på lit de parade, og hele den dyrkelse af ham som fandt sted, ser jeg som et udtryk for, at vi, især i den vestlige verden, er blevet så sekulariseret og har smidt Gud på porten, og når man gør det, så skal man finde noget andet at sætte i stedet, og når så paven var en gudfrygtig mand og en helt for mange, så er det da klart at medierne bruger det til at skabe hysteri og overdreven fokus på ham. Dette her er ikke sagt for at støde nogen, for jeg ved godt, at langt de fleste mennesker som tog til Rom er hengivne og gudfrygtige katolikker som ønskede at sige farvel til deres kirkelige overhoved, hvilket ikke er så mærkeligt, men mediernes overdrevne fokusering på paven som en gud må man tage afstand fra. På mig virkede mediernes fokusering på mennesket bag den pavelige skikkelse som enhver anden menneskedyrkelse i vor tid, og det er jeg slet ikke sikker på var pavens egentlige ønske, han ønskede at pege på Kristus og vise vejen til ham, og samtidig som en anden Johannes Døber, advare os mod det moralske forfald som vor tid er så præget af.

Maijannes

Hej Maijannes

du har helt ret, hovedparten af de pilgrimme var fromme, troende mennesker, som bare ønskede et sidste glimt af deres elskede pave Johannes Paul II. Jeg havde ikke selv råd til at tage afsted, men havde jeg haft det, var jeg taget afsted, det er helt klart.

Hvad mener du med, at medierne har gjort paven til en gud? Jeg synes tværtimod bare, de viste ham og Kirken og katolikkerne en passende respekt. Jeg så ingen persondyrkelse eller gudestatus i medierne. Men to par øjne ser jo forskelligt. Er det muligt, du ku komme med eksempler på det, du skriver om?
Og du har også ret i, at paven kun ønskede at vise hen til Kristus, vores alle sammens Gud.
De bedste hilsener
Tau.

Hej Tau

Det, jeg mente var, at medierne næsten stod på tæerne af hinanden for at komme først med alt hvad der var at sige om afdøde pave og folkemængden. Jeg synes især at TV2's Ulla Terkelsen var slem, jeg synes hun satte ham op på en piedestal hvor jeg ikke er sikker på at han selv ønskede at være, netop fordi han var en pave som virkelig forsøgte at pege på Kristus og ikke sig selv. Mens han leved kunne man da ellers godt komme med kritik af hans måde at styre den katolske kirke på, men da han var død, så var han nærmest en helgen for dem (medierne), men sådan er det vel ofte når nogen dør?!? Det er svært at komme med helt konkrete bud på hvad jeg mener, men det ovenstående er et forsøg på at forklare hvad jeg mente. Det var som om, at medierne søgte at gøre Johannes Paul til en gud som skulle dyrkes når nu mange, især vesterlændinge, er så sækulariserede som tilfældet er, man forsøger at erstatte den levende Gud med et menneske, det var det jeg mente.

Knus fra Maijannes

Hej Maijannes

mange tak for forklaringen. Jeg synes ikke, at det er sådan, jeg oplevede det, men du har jo lov at have din oplevelse og mening. !

mkh Tau.

Hej Maijannes.
Det vil jeg give dig ret i: Det var som om, at medierne søgte at gøre Johannes Paul til en gud som skulle dyrkes når nu mange, især vesterlændinge, er så sækulariserede som tilfældet er, man forsøger at erstatte den levende Gud med et menneske, det var det jeg mente. for jeg syntes også at man gjorde helt vild meget stor fokus på ham, hans død, og at det var for meget. Selvfølgelig var han en kendt person, og det var da ærgeligt at han blev syg, så han skulle gå hen og dø, men han var trods alt over 80 år, og der er jo mange der dør efter de er blevet 70 år, selvom nogle også bliver over 90, og få lidt over 100 år. Men ok. hvad så med H.C Andersen, ham lavede de jo en film om og de fejrede hans 200 års fødselsdag her i april, selvom det er ca. 120 år siden han døede, jeg husker ikke nøjagtig, og jeg ved godt at han var en utrolig god digter, som skrev en masse gode eventyr, men alligevel syntes jeg også det var lidt mærkeligt, og jeg syntes også filmen var lidt underlig, jeg forstod ikke at den mand skulle følge ham igennem hele filmen og være så ond ved ham osv... hvis du forstår, og ja hvis du så har set filmen som jeg jo ikke ved.
Mvh. Korintherbrevet.

Hej Korinterbrev

Nej, jeg så ikke filmen om H. C. Andersen. Jeg er enig med dig i, at alt det halløj omkring hans 200 års fødselsdag er alt for meget. Det er da ok, at man markerer det den 2. april som jo var hans fødselsdag, men så heller ikke mere. Kristina har ret i, at vor tids rodløshed og individualisme har skabt et vakuum som så bliver erstattet med menneskedyrkelse istedet for at man vender sig til den levende Gud, som om menneskedyrkelse skulle hjælpe noget, det er da for tomt...Nej, så hellere fokusere på Jesus og stole på at han er vejen, sandheden og livet.

Maijannes

Hej Maijannes

jeg sætter meget stor pris på, at du ikke klandrer afdøde pave Johannes Paul II for persondyrkelsen. For du har helt ret; Det var IKKE det, han ønskede. Han var en meget ydmyg og beskeden mand. Og han sagde jo fx. nej til at blive båret i bærestol, som mange paver før ham er blevet det.

mvh Tau.

Hej Tau

Ja det med pavebåren bed jeg mig også mærke i, det siger utrolig meget om Johannes Paul II, han var et oprigtigt menneske som jeg beundrede meget for sit mod til at sige ting som ikke altid var lige populære og stå fast på det, selvom han fik kritik for det.

Maijannes