Hej...

Jeg har lige siddet og læst et indlæg fra en som skriver om det med at have en kæreste, kærlighed og det med at have grænser på det seksuelle område og så kan jeg ikke lade være med at sige, at det bedste du kan gøre er at følge netmissionærens råd om ikke at kærtegne under bikinilinjen og slet ikke uden tøj på, jeg ville ønske at jeg havde fulgt det samme råd!!!
Indtil fornylig havde jeg en kæresete som jeg var/stadig er enormt glad for. Han var også kristen, men vi havde desværre ikke samme holdning til det med sex og petting før ægteskabet hvilket desværre medførte, at jeg gik på kompromis et langt stykke hen ad vejen, men til sidst måtte jeg sige stop for det fordi det skabte en afstand mellem Gud og mig som jeg absolut ikke havde det godt med, jeg følte nærmest, at der lå en tyk tåge mellem Gud og mig og det var ikke spor rart!!1 Da jeg så måtte fortælle min kæreste at det her måtte høre op, at jeg ikke kunne fortsætte med det fordi jeg klart følte, at det var forkert, at det rent faktisk hørte hjemme i ægteskabet, reagerede han ved at slå op med mig, hvilket bare gjorde ufatteligt ondt fordi han ikke bare var min kæreste, men også min ven! På alle andre områder var vi utroligt meget på bølgelængde og snakkede utroligt godt sammen, men det her med seksualiteten kunne vi altså ikke blive enige om. Jeg forlangte aldrig at han skulle ændre sin holdning som sådan, men kun at han ville respektere min grænse hvilket han altså ikke gjorde og valgte så at slå op. Det skete for 2 uger siden nu og jeg er stadig utrolig ked af det og såret over, at sex åbenbart betød mere for ham end jeg, men jeg fortryder ikke at jeg sagde stop for pettingen, det skulle jeg såmænd have gjort for længe siden!!! Jeg fik det godt med Gud og mig selv igen efter at jeg sagde stop, men det har ikke været uden smerte for jeg mistede jo både kæresten og vennen, men det kunne altså ikke være anderledes!!!!!!! Mit råd til alle kærestepar er de samme som netmissionærens, drag den lære af min historie, at man ikke skal gå på kompromis med det som Biblen siger om sex før ægteskabet, hvis man gør det bliver man såret, det er jeg blevet og jeg er klar over, at der vil gå et stykke tid før jeg kommer over det her og kommer helt videre med mit liv, men midt i smerten og sorgen over, at jeg ikke selv formåede at stå fast, så ved jeg, at det er tilgivet hos Gud og det gør mig glad selvom jeg lige nu er ked af det og såret. Jeg kan heller ikke lade være med at bede for min ekskæreste om, at han må få vilje til at bøje sig for Guds Ord på det her område, det har han nemlig ikke for nuværende, ihvertfald ikke hvad jeg ved af!!! Det ville være det bedste for ham og hans evt. næste kæreste at han ville lytte til Guds Ord om det her...Jeg er glad for, at jeg endelig fik sagt fra og kom ud af det med mit åndelige liv i behold omend det er såret og skrammet!!!!!

Hej Maijannes,

Det var en stor glæde for mig at læse dit vidnesbyrd, selv om det også gør mig
meget ondt for dig. Ja, "Sorrig og glæde de vandrer til hobe", som Kingo skriver!

Jeg synes det er så stort at Gud har givet dig styrke til at handle som du har gjort,
og vilje til også at ville dele det med os andre. Må din beslutning blive til stor velsignelse i dit liv !

Jeg vil bede for at Han også nu vil give dig balsam til at læge dine sår, og sende dig nye kristne venner som respekterer og deler din holdning.

kristina

Hej Kristina!!

Rigtig mange tak skal du have for dit indlæg!! Hvor er det godt at vide at andre bakker mig op i en svær situation, det hjælper godt til at komme videre i livet selvom det selvsagt er hårdt lige nu, men jeg skal nok komme over det her, det er jeg sikker på, jeg ved jo at Gud er hos mig og vil hele mine sår, det er lægedom i sig selv at komme til ham når det bliver for svært, jeg er heldigvis ikke alene med smerten!!!!!!
Det kan godt være at det er stærkt af mig at ville dele det her med andre, men lur mig om ikke der skulle være andre i samme situation som mig der måske ikke formår at sige fra og stop i tide!!! Da jeg var midt i forholdet til kæresten formåede jeg heller ikke selv at se klart, men nu her bagefter er der mange ting der kommer til at så mere og mere klart for mig og som gør, at jeg bliver stærkere og stærkere for hver dag der går omend der også er tudeture indimellem, men det skal jo til hvis smerten skal helt ud og jeg komme videre med mit liv. Mit ønske og bøn er bare, at andre vil tage ved lære af min historie og måske også selv vil få kræfter til at bryde med et usundt forhold. Gud har ment med parforholdet, at det skulle være godt for begge parter og at det skulle indeholde tryghed og åbenhed og ikke at den ene skal overskride den andens grænser, men tværtimod skal parforholdet også indeholde respekt for den anden, ellers er det ikke ægte kærlighed. Jeg troede også at min ekskæreste elskede mig, men åbenbart ikke højt nok til at respektere mit ønske om at vente til ægteskabet, og så er det jo på forhånd dømt til at gå i stykker før eller siden, og så dur det jo ikke til noget som helst!!!

Må Gud rigt velsigne dig og beskytte dig mod at opleve det samme som jeg har oplevet.

Knus fra Maijannes