I Hebr 6, 4-8 og ligesådan i 2. Peter 2,20-22.
står der nogle lammende hårde ord der siger noget i retning af at hvis man falder, lever verdsligt eller på anden måde forlader eller håner troen efter at man en gang har smagt guds nåde, så kan man ikke bringes til omvendelse. Og at det var bedre at man aldrig var kommet til tro.

Hvordan skal jeg forstå de ord?
Jeg kender dog eksempler på kristne der på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt i deres liv har oplevet en slags frafald eller har misforstået noget men som derefter har vendt sig til gud igen.

Du har ret i at det er nogle hårde ord. Men du må ikke forstå dem som en dom, men mere som en sørgelig konstatering: den der een gang har taget imod Guds frelse og åbnet sig for Guds ånd og et levende fællesskab med ham - og derefter bevidst vender sig imod Gud og tager afstand fra, han vil simpelt hen ikke omvende sig igen. Det er ikke et spørgsmål om at Gud ikke vil tage imod ham eller at døren er blevet lukket, nej det er ham selv der ikke vil omvende sig.

Du skriver, at du kender eksempler på kristne, som har oplevet et frafald eller har misforstået noget og så siden er vendt tilbage til troen igen. Ja, lykkeligvis. Men de har næppe heller bevidst og overlagt vendt sig imod troen Gud. Kæmpet imod Gud. At have tvivl, at snuble, at misforstå noget eller bare at blive lidt ligegyldig er ikke det samme som at vende sig imod Gud.

Bibelen taler meget meget stærkt om Guds vilje til at frelse alle som giver ham chancen. Det helt overordnede billede af Gud er den som elsker hvert eneste menneske han har skabt og som ønsker at befri os og redde os fra et evigt liv uden for hans rækkevidde, uden hans omsorg og beskyttelse. Derfor tager Gud også - uden forbehold og betingelser - imod enhver som kommer til ham, enhver som vender om til ham, uanset hvilke fejl og svigt, der er med i bagagen.

Problemet ligger ikke hos Gud. Det er aldrig Gud, der lukker døren. Nej problemet ligger hos os mennesker - hos dem som ikke vil bøje sig for Guds sandhed og for hans tilbud om frelse.

Når Bibelen her taler om at det er umuligt at bringe mennsker til tro igen, som een gang har set lyset, har smagt sandheden og ejet Guds ånd - og siden aktivt har vendt sig bort - så er det helt sikkert ment som en stærk advarsel mod at falde fra. Ikke fordi Gud ikke gir en chance, men fordi den som vender sig imod Gud gør sig hård og lukker sig af for Guds ord. Og det menneske kan - og vil - ikke længere høre Gud. Bibelen kalder det "forhærdelse" og det er en reel fare og mulighed for enhver som sætter sig op imod Gud.

Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål.