Hejsa.

Er jeg den eneste kristne der bare synes at det var da dejligt at hun (terri Schiavo) fik fred og døde i dag? Jeg håber det ikke. Jeg kan bare mærke at jeg ønsker ikke at ligge i 15 år på den måde, som hun har gjort.

Jeg bryder mig ikke om det som ledende kristne i USA, samt den katolske kirke har gjort. Det kan godt være at jeg stiller et spørgsmål om hvad der er et værdigt liv, men det her er trods alt for langt ude.
Min holdning skyldes måske at jeg er for hjernedødkriteriet, og har udfyldt et donorkort, hvor jeg er villig til at leverer mine organer til et andet menneske. (pga buddet Du skal elske din næste, som dig selv- og da der ikke er meget i dig selv i en hjernedøds situation synes jeg at ens næste er mere vigtig).
Jeg vil gerne høre andres mening om disse spørgsmål.

Hilsen

Bjarne

Hej Bjarne,

Det er et svært spørgsmål, synes jeg. Principielt mener jeg, syge mennesker skal hjælpes til at leve så længe som muligt, og jeg kender ikke den pågældende sag. Jeg mener at have læst, at nogle pårørende hævdede, at de havde kontakt med den nu afdøde?

Men hvis en dødsproces er påbegyndt, og der ikke er nogen hjernefunktion, og det anses for at være sikkert, at den døende ikke kan vende tilbage til livet, så mener jeg ikke, at man skal forlænge den naturlige proces. Så er der jo nemlig ikke tale om at hjælpe et menneske til at leve længere, men om kunstigt at forlænge dødsprocessen.

kristina

Hej Kristina

Det kan godt være at det ikke var en dødsproces der var tilstede her. Her er hvad DR skriver.,

"Kvinden lå indtil sin død i 15 år i koma efter et hjertestop. Hjertestoppet afskar tilførelsen af ilt til hjernen, og læger har under de mange retssager erklæret, at kvindens hjerne var permanent ødelagt unden ringeste håb om bedring."

Hvis jeg var i den tilstand ville jeg helst død. Jeg synes faktisk at det var glædeligt at hun døde idag og det er slut med hendes lidelser og diverse appeldomstole.

Jeg er enig med dig lagt hen af vejen omkring at mennesker skal leve så længe som mulig, men spørgsmålet er måske også om det er værdigt at leve i koma, og om det er liv. Hvis en af mine forældre var i koma og der ikke var noget håb for dem er jeg 100 % sikker på hvad jeg svarede. Lad ham eller hende død i fred. De skal ihvertfald ikke ligge i 15 år. Jeg elsker da mine forældre over alt på jorden og vil det bedste for dem.

Det sidste du skriver er at hvis hjernen ikke fungere mere skal man afbryde. Jeg har valgt at afleverer mine organer til et andet menneske, hvis jeg bliver hjernedød. Det har jeg valgt udfra nogle bibelske principper. Har du også skrevet et donorkort. Det håber jeg.

Hilsen

Bjarne

Ja, Bjarne. Måske har du ret. Jeg har selv haft dette alvorlige problem inde på livet i temmelig lang tid, fordi min egen mor (hvis sidste år bestemt var alt andet end "værdigt liv") daglig bad mig om hjælp til at få gjort en ende på sin uværdige, og meget lidelsesfulde tilværelse. (hun blev 103 år gammel).

Det kunne jeg let have gjort, og det føltes meget ubarmhjertigt at afvise hendes alvorlige ønske. Men hun var ikke troende - - og hvem var jeg at tillade mig måske at gribe ind i Guds planer, som jeg jo ikke kendte - hvis han netop ville møde hende i hendes fornedrelse - i hendes sidste stund?

Min overbevisning er, at hvad vi gør, og hvad vi lader være med at gøre, kan have konsekvenser for vores medmenneskers frelse eller fortabelse. Og femte bud lyder som bekendt: "Du må ikke slå ihjel .."

Så jeg mener, at det skal vi lade være med, men at vi på den anden side ikke har nogen forpligtelse til kunstigt at forlænge næstens dødsproces ...

kristina