Jeg føler mig under angreb. Problemet er at jeg har set på
pornografi. Helt fra jeg var måske 13 og nu er jeg 25. Der har
ikke været tale om stimer af pornografi, men snarere enkelte
fald nu og da.

Tit har mit sind været fyldt af begær. Jeg har været en slave
af onani. Tit har jeg overgivet det hele til Gud, oplevet Jesu frihed og også sejr. Men altforofte har jeg plasket i. Det er
som om magtforholdet mellem ånden og kødet falder kraftigt ud til kødets fordel.

Og nu er jeg blevet gift og oplever ikke i samme grad
problemer. Jeg kan falde i onani nu og da, men det er slet ikke
et problem af de dimensioner det var før. Men jeg har svært
ved at være ærlig overfor mig selv, når jeg har kigget på
dårlige billeder og film og min kone kommer hjem. Det er som
om jeg prøver at dække over det og skjule det. Den afhængighed jeg oplever er kun en "nu og da" afhængighed.


Er der nogle der vil bede for udfrielse og nyt liv i Kristus?

Jeg ved at jeg skal tage en beslutning om at det skal stoppe.
Og det har jeg gjort og forsætter på trods af mit fald ligenu
her i dag. Jeg vil trænge mig på ved nådens trone. Den periode hvor jeg oplevede den største frihed var da jeg 1)
bekendte min synd og 2) vedblev med at gå til Gud uanset, hvor luset jeg end følte mig.

Men der er en ting mere: og det er at fjerne de ting der kan
bringe mig til fald. åh - det er svært. Vores TV og vores internet. Hvor mange hjem oplever ikke problemer med disse apparater (og jeg tænker, hvor stor en del af den danske
kristenhed er i svare problemer på disse områder). For det at
opgive fjernsynet kræver en beslutning. Og alle der er omkring
dig bliver opmærksom på at du nu pludselig ikke har noget
fjernsyn - også din kone. Hvorfor har I ikke noget fjernsyn?
og internet. Værre endnu: så kan jeg ikke checke mail; og der
er også meget godt jeg bruget internettet til; jeg har min webbank osv.

At fjerne det der bringer til fald er en bekendelse af den
beslutning man tager. Og det er ydmygende. Simpelthen. At
gøre dette, har jeg nok ikke vægtet på samme måde som det
at erkende mit problem og beslutte mig for at det skulle
stoppe. Og her står min væsentligste kamp; vil jeg ud, og ud i
lyset?

Bed også her for MOD og styrke.

Jeg vil bede Gud om at jeg må få lov til at gå ad en konkret
sti, følge en konkret plan. En ydmygelsens vej, hvor der gøres
op og afsløres. Den vej begynder i dag. Måske den leder til en
gruppe af andre med lignende problemer. Måske jeg skulle
danne en sådan gruppe, hvor vi beder og læser ordet sammen.


Mika 7,7-10:
v7 Jeg spejder efter Herren,
jeg venter på min frelses Gud.
Min Gud vil høre mig!

v8 Du skal ikke glæde dig over mig, fjende,
for jeg faldt, men rejser mig igen,
jeg bor i mørke, men Herren er mit lys.

v9 Jeg har syndet mod Herren
og må bære hans vrede,
indtil han har ført min sag
og skaffet mig ret;
han vil lede mig ud i lyset,
så jeg ser hans retfærdighed.

v10 Min fjende skal se det
og dækkes af skam,
hun, som sagde til mig:
»Hvor er Herren din Gud?«
Mine øjne skal fryde sig over hende,
når hun bliver trampet ned
som gadeskarn.

Stærke ord.

Og så er der en sidste ting. Jeg er træt af at være en hellig
kristen i alle andres øjne. Der er mange der anser mig, som en
vis og hellig mand. Hvis de viste, hvem der er indenfor! Hvis
de fik lov at tænke mine tanker. Hvilken gru. På en måde har
jeg en ide om en dag at melde ud, som det er. Hvem jeg er.
Hvor min kamp står. Og så melde ud, hvem jeg er i Kristus -
en gudsbenået synder. Et barn af Gud.

Kristus har givet alt, det er fuldbragt. Men du må omvende
dig. Jeg må omvende mig.

Følg omvendelsen op med beslutning og med konkrete
gerninger ved Guds kraft. Han ruster dig. Lad det koste. Lad
det koste dig dit liv, din anseelse, din stilling. Tab dit liv. Lad
dig begrave og dø - og Herren giver dig liv i tilgift. Et liv hvor
du kan være dig selv bekendt. Et liv hvor du ikke er to personer en person i mørket bag gardinerne og en person i
kirken - men en person; en tilgivet synder i Kristus. En synder
der daligt tilgives og renses.

Kh.
Morten

Kære ven

Tak for dit ærlige og åbne brev.

Omkring afhængighed af netporno vil jeg henvise dig til hvad jeg tidligere har svaret om dette: Hvordan blive fri af net-porno. Også spørgsmålet om onani har der været skrevet en del om før. Se her: Jeg sidder fast.

Selvom vi tror på Jesus og har taget imod hans ånd, så er "det gamle" menneske endnu ikke dødt og derfor oplever vi stadig, at lysten til at det forkerte hiver og slider i os. Vi kan "vokse" i Jesus, sådan at fristelserne måske bliver svagere, men de slipper os aldrig helt. Det betyder ikke at vi ikke skal kæmpe og stræbe efter målet: at blive rene. Men vi skal samtidig vide, at målet når vi først den dag Jesus åbner himlen for os. Den dag hvor denne jord endelig tilintetgøres.

Du skriver, at den periode, hvor du oplevede den største frihed, var da du bekendte din synd og blev ved med det uanset hvor ussel du følte dig. Det er jeg glad for at du har erfaret, for det er netop også det vi skal. Det er den eneste farbare vej i kampen mod synden: at bekende den og tage imod tilgivelsen. Længere kan vi aldrig komme!

Dine tanker om at droppe TV og internet kan jeg godt forstå. Hvis du virkelig oplever, at disse ting gør dit liv vanskeligere og giver dig problemer i dit forhold til Jesus, ja så bør du virkelig overveje at skille dig af med det. Jeg vil dog ikke anbefale dig at gøre det uden at det sker i forståelse med din kone. Måske oplever hun det slet ikke på samme måde.

Gud velsigne dig til at gøre hans vilje og til at være et vidnesbyrd for de mennesker du er omgivet af.