Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#44738 - 30/03/2005 20:34 Var Jesus i Indien?
Anonym
Anonym


Jeg så en udsendelse i tv som handlede om Jesu opstandelse. Der sagde de blandt andet at Jesus fra han var 12-13 år og til han var ca 30 var i indien for at lære om buddismen. Efter han var opstået fra døde (der kom frem at han ikke døde), vendte han tilbage til Indien, og levede der og fik børn til han var 80 år.
Tror i at der kan være noget i det, eller er det bare noget nogen har fundet på uden beviser?


Ændret af Netmissionæren (05/04/2005 15:17)

Til toppen 
#44739 - 05/04/2005 15:24 Re: Var Jesus i Indien?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære ven

Det er rigtigt, at der - især blandt new age folk - verserer nogle historier om, at Jesus skulle have været i Indien i nogle af de ungdomsår Bibelen ikke fortæller noget om. I Indien skulle Jesus have lært at udføre mirakler af nogle hinduistiske guruer. Nogle mener endda, at han vendte tilbage til Indien efter sin død.

Den TV-udsendelse du henviser til kan måske have været med Erich von Däniken, en kendt "UFO-ekspert" hvis programmer også har været vist på Discovery Channel og RTL.

Den slags historier strider imidlertid imod alt hvad vi ved om Jesu liv og kan næppe have andet formål end at "missionere" for en hinduistisk livsopfattelse og at fornægte Jesus som den almægtige Guds søn.

Følgende fakta står i stærk kontrast til påstanden om at Jesus skulle have lært noget af indiske guruer:
  • Der er intet i Jesus lære som leder tanken hen på en panteistisk Gud (lære om at alt er Gud), som netop er hvad de indiske guruer lærer.
  • Jesus citerer aldrig de hinduistiske skrifter eller refererer til andre guder end jødernes eneste JEG ER gud.
  • Der findes ingen historiske kilder som kan bekræfte at Jesus nogensinde var uden for Israel.
  • Jesus var kendt som tømrerens søn fra Nazaret., ikke som en opdagelsesrejsende eller lærd tilrejsende. Af Lukas 4,16 kan vi se at Jesus var opvokset i Nazareth og at han var vant til at komme i synagogen dér.
  • Jesus bliver kaldt rabbi og mester pga. sin store indsigt i jødisk lov og tradition - en viden som forudsætter at han har fulgt alle andre jødiske drenges oplæring i de jødiske skrifter. Hvis han havde opholdt sig udenlands i store dele af sine ungdomsår, ville han næppe kunne opnå den status.


Ideerne om Jesus' forbindelse med indiske guruer må siges at være spekulationer uden forbindelse med virkeligheden.

Læs evt. mere her

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær