Hej.

Jeg vil bare gerne vide, hvad kristendommens syn er på mig, som enlig mor, med barn udenfor ægteskab?

Faderen og jeg er ikke længere sammen, og jeg har bedt ham om at holde sig væk, fordi han er alkoholiker. Det skal da også lige nævnes, at jeg var hashmisbruger, men holdt op, efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid.

Og så har jeg et andet spørgsmål, der måske kan relateres med det andet: Hvad er arvesyn helt præcist?

Venlig hilsen ....... .....

Kære ven

Du spørger om kristendommens syn på dig som enlig mor. Jeg vil tillade mig at svare dig hvad jeg tror er Jesu syn på dig. Ikke fordi der burde være forskel, men begrebet "kristendom" dækker over mange forskellige kirkesamfund og kristendomsforståelser og det som er vigtigst at forstå, er hvad Jesus og hans disciple selv lærer os.

Det vigtigste svar på dit spørgsmål er, at Jesus netop aldrig gjorde forskel på de folk han mødte! Det eneste som var vigtigt for Jesus var om mennesker var for ham eller imod ham. Han tog imod alle som troede på ham og som ønskede at lytte til ham og følge ham. Og det gælder også i dag. Dit forhold til Jesus er helt uafhængig af hvilke fejl og svigt du kommer med og hvordan din livssituation er. Jesus elsker dig og tilgiver dig som den du er. Derfor har han ikke noget særligt syn på dig fordi du er enlig mor.

Men samtidig gør Jesus tydeligt opmærksom på, at de ting vi gør forkert (synden) har konsekvenser for os. Ikke i forholdet til Gud, men i forholdet til andre mennesker.

Een af de ting, som Jesus konkret nævner, er netop et brudt ægteskab. Ægteskabet er nemlig en ordning, som Gud har bestemt og som han derfor velsigner. Og Jesus siger det sådan, at "Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille." (Mattæusevangeliet 19,6). Sker det alligevel, så er det en synd imod Gud, som vi må bekende for ham og som han også kan tilgive os for. Men selvom vi mennesker ophæver et ægteskab, så gør Gud det ikke og i hans øjne er vi gift (vi er ét kød) indtil den dag den ene dør. Han ønsker at vi skal holde sammen hele livet igennem og aldrig lukke døren for hinanden.

Derfor tror jeg at Jesus vil sige til dig: "Jeg elsker dig og jeg tilgiver dig alt det du har gjort forkert imod mig og min far i himlen. Men dit ægteskab kan jeg ikke ophæve. Heller ikke selvom du en tid er nødt til at leve alene uden fællesskab med din mand. Bed for din mand, at han må blive fri af alkoholen og at I må kunne finde sammen igen. Som mand og kone må I aldrig slå hånden af hinanden."

Det er ikke let at være alene mor, og det er meget muligt at du møder andre svar fra andre kristne omkring dette. Men det er sådan jeg forstår Bibelens og Jesu holdning.

Jeg håber til gengæld, at du kommer i en god kristen menighed, som viser dig respekt og som kan hjælpe dig med at være både enlig mor og en glad kristen. Og så håber jeg at du vil bede for din mand om at han må komme ud af sin afhængighed og om at I kan blive genforenet. Det er det bedste som kan ske for jer alle tre.

Spørgsmål om arvesynd, kan du finde svar på her: Hvad er arvesynd

Hej.

Det er mig igen..

Det må have været min fejl. Da jeg skrev uden for ægteskab, mente jeg, at vi aldrig har været gift. Jeg blev gravid efter at vi havde været sammen i 3-4 mdr.

Venlig hilsen ....... .....

Kære ven

Ok - det misforstod jeg lidt. Hvis ikke I har været gift, så er du ikke bundet til barnets far på samme måde. Men da I jo har været sammen som om I var gift, så vil det bedste stadig være, hvis I en dag kunne finde sammen og blive rigtig gift.

Men ellers gælder det jo fortsat som jeg skrev til dig: Du er ikke anderledes eller ringere stillet i forholdet til Gud fordi du har fået et barn uden at være gift. Overfor Gud er der ikke forskel på synder og vi får derfor alle den samme tilgivelse.

Hej igen.

Tak for svaret. Det gør mig lidt mere rolig.

Men angående arvesynden: betyder det så at, min datter, om jeg så må sige, skal betale for mine synder? Det forstod jeg ikke helt nemlig.

Venlig hilsen ....... .....

Nej, din datter skal ikke betale for dine synder. Arvesynden betyder blot dette at vores "grundsynd" - dette at vi ikke vil tro på Gud, er en tilbøjelighed som så at sige er gået i arv fra de første mennesker. Vi fødes som syndere. Det er ikke noget vi først bliver efterhånden.