hi
jeg er en fyr på 20
og satanist men har ikke noget i mod kristne mange af mine venner er der ^^

men for at komme til sagen
heavy metal satanisk eller ej

mange mener at aller der hører metal er enten satanister eller på stoffer eller skær i sig selv

men ikke alt er satanisk hvis du vil finde satanisk musik er det under death metal black metal og nogle gange speed metal

jeg er stor fan af bandet manowar
der musik handler mest om de nordiske gudder

blind guardian er mere middelalder musik blandet med metal
de synger mest om kriger ridder og sårn så mest fantasy

men så mit spørgsmål
hvad mener i om folk der går i sort tøj hører heavy metal
går med mange smykker og makeup .osv .osv

mange af de der går sådan klæt er ikke satanister
har sidet i en gruppe på 30 og hørt musik vi var 2 der var satanister rasten var enten kristne(største delen) wicca eller anakister

så kan ikke se hvorfor at alle bliver sat i bås som satanister...


en anden ting det med at skærer i sig selv :
jeg har aldrig gjordt det selv er en for stor kylling :P he he ej jeg kan ikke se hvor for et lille sår på nogle få cm skal gører noget godt igen

og mange af dem der gør det er ikke satanister wicca eller gother nej det er folk der hører pop musik teckno og den stil
hvorfor de gør det er enkelt for at blive set
de mangler medføelse opmerksom hed
men ja der er nogle som gør det for de de har problemer de ikke kan klare

hvis jeg møder et problem jeg ikke kan klare så søtter jeg mig entne med en god bog hører musik eller tænker på de gode ting i livet så går problemet væk eller kommer ikke til at virke så stort

tro:

som barn er der kun god hed i en
som tenager tager det onde fat i en og lokker en
som voksen har man lært at styrer det

alle har en mørk side alle har en lys side
en som mig ser måske farlig ud og ligner en der ville overfalde og dræbe ved den første lejlighed jeg får men hvis folk snakker med mig finder de ud af at jeg er blid som et lam jeg bliver kun sur hvis man back stapper mig


håber i kan læse det hehe ^^
og gidder svarer på det

Hejsa Dunpeal
Rart at se, at det ikke har skræmt dig fra at komme og deltage i debatten, at det er et kristent forum...

Jeg er helt enig i, at heavy metal ikke nødvendigvis er satanisk. Men jeg undrer mig nok lidt over, at du på trods af din modstand mod at generalisere heavy metal generelt selv gør det i forhold til death metal og black metal. Det er for så vidt rigtigt, at der er en tendens inden for disse genrer til, at der oftere ligger en åndelig motivation bag de budskaber, der sendes ud. Jeg tror faktisk ikke, jeg har hørt noget black metal (for så vidt, at det stadig kaldes black metal, hvis budskabet ikke er sort... Jeg taler udelukkende om musikken), der ikke har et eller andet religiøst budskab... Det skulle måske lige være Emperors seneste plade. Anyway så er der både kristne og satister i genren, og især på den norske scene har der været en krig på ord mellem de kristne og de satanistiske musikere. Og her er nok lidt en modsætning til de kristne musikere inden for de fleste andre genrer, for meget ofte er musikken her lagt mere an på kamp mod det onde og Jesus som helten, der knuser slangen, mens det ellers ofte er mere om hvad Jesus gjorde for mig...

Hvad death metal angår, så var der faktisk allerede i genrens barndom kristne bands bag de allerstørste. Mortification f.eks. har været med siden starten, og turnéen efter udsendelsen af deres Bloodworld-album var den bedst sælgende turné, Nuclear Blast (der er det førende pladeselskab inden for de virkelig tunge genrer) havde lavet.

En anden ting er, at der også findes satanisme inden for mange andre genrer end lige heavy metal. H.I.M. spiller forholdsvis poppet rock, og navnet er en forkortelse af His Infernal Majesty... En direkte henvisning til Satan. The Eagles største hit, Hotel California, handler om hovedkvarteret for Satans Kirke i USA, og på forsiden til det album, nummeret er på, ses et foto af forhallen på Hotel California. På væggen på billedet hænger et billede af Anton LaVey, der er forfatteren bag Satans Bibel. Inden for technomiljøet findes også bands med meget klare satanistiske tendenser. F.eks. bandet 666, der har taget navn efter dyrets tal... For øvrigt et eksempel på, at Larry Norman's "Why should the devil have all the good music" ikke holder stik, for det er ikke kun hvad budskabet, men også hvad musikken angår lige til møddingen...

Hvad angår at satanister er nogle farlige fyre, så tror jeg bestemt, at der er nogle, der er det... Det er ikke for ingenting, at Varg Vikernes sidder buret inde i Norge, og at trommeslageren i hans gamle band er død. Men her er det vigtigt at huske, at der er mange forskellige former for satanisme, og at de fleste af dem er ganske flinke mennesker. Jeg mener selvfølgelig, at I er fuldstændig galt afmarcheret i forhold til, hvad I bygger jeres liv på. Derom skal ikke være nogen tvivl. Men jeg ser mere grund til at frygte en skaldet fyr, der pumper i det lokale motionscenter med en håndtaske end en satanist klædt i sort, når vi taler om risikoen for tæsk eller lignende...

Nu kunne jeg selvfølgelig skrive en masse om alle de fede kristne heavy metal-bands, der er, men det må blive en anden god gang. I stedet vil jeg blot sidde og ærgre mig over, at jeg ikke skal til Bobfest i Sverige i denne weekend og høre nogle af dem...

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej dunpeal

Jeg ved ikke rigtig om jeg er den rigtige til at kommentere dette emne... jeg kan nemlig slet ikke lide "hård musik" eller hvad man nu skal kanlde det...... synes det er mere - hmmm - larm end musik... men det er nu engang min mening........

Jeg mener ikke at musik i sig selv kan være satanisk, kristent eller noget som helst andet.......... Det er helt afgjort der der ligger til grund for musikken og teksterne (hvis der er nogen) der er afgørende for om musik er satanisk, kristent eller ej.......

hvad jeg mener i om folk der går i sort tøj hører heavy metal går med mange smykker og makeup ?
Tjaaa..... for at være helt ærlig synes jeg godt jeg kan blive helt bange for jer (håber ikke du føler dig stødt over at jeg skriver jer - når du selv siger du er satanist)........ Jeg bliver ikke bange fordi jeg tror i kan gøre mig noget som sådan.... Jeg er overbevist om at min herre er stærkere end jeres - og derfor er jeg tryg....... men jeg synes i ofte ser uhyggelige ud .........

Men igen - det er slet ikke tøjet, smykkerne osv der gør det.... det er mere udstråling og tankerne bag stilen som gør sig gældende........ fx vækker folk til en begravelse slet ikke de samme følelser og tanker i mig - selvom de også går i sort og af og til har smykker på.......

Hvorfor bliver sat i bås........... Jeg tror at det er en indbygget trang i alle menensker.... I bliver sat i bås - kristne bliver sat i bås - motorcyklister bliver sat i bås - ernergiske fodboldfans - muslimer - arbejdsløse - mørke mennesker - japanere - fede - alle mennesker bliver sat i bås på en eller anden måde tror jeg......... Jeg tror ikke man skal tage det personligt, men blot prøve at forklare at det ikke hænger sådan sammen hvis man får muligheden for det....... Jeg tror vi har behov for båse til alle de grupper vi ikke kender så godt eller slet ikke kender...... sådan for at holde styr på folk......

At sætte i bås dækker nok dybest set over uvidenhed........ tror jeg...... Og det hvad enten det er kristne som sætter metal-elskere i bås eller satanister som sætter kristne i bås...... Der er en gruppe man ikke kender så meget til - den skal lige placeres.....



Et godt leveråd er at man ikke skal skue hunden på hårene.... men det kræver stort overskud at leve helt efter det.....

Hej Dunpeal

"men så mit spørgsmål
hvad mener i om folk der går i sort tøj hører heavy metal
går med mange smykker og makeup .osv .osv "

Jeg ser det som et behov for at markere eller signalere vrede og oprør imod det pæne borgerskab (læs:forældre), formodentlig er det derfor vi ser væsentlig flere teen-agere end folke-pensionister i den mundering, - det er blot år 2000s udgave af James Dean.

Det der med at skære i sig selv vil jeg godt advare imod, det kan være tegn på psykisk sygdom - eller er efter al sansynlighed.

Mkh Malli

Hej Malli

"Jeg ser det som et behov for at markere eller signalere vrede og oprør imod det pæne borgerskab (læs:forældre), formodentlig er det derfor vi ser væsentlig flere teen-agere end folke-pensionister i den mundering, - det er blot år 2000s udgave af James Dean."

JA, netop! Jeg tror faktisk, de ville blive i rigtig dårligt humør, hvis alle vi pensionister efterlignede deres udseende så godt vi nu kunne!

Jeg kan huske dengang min egen søn var teenager og så ualmindelig alternativ ud ...

Jeg kom til at fortælle ham, at jeg syntes hans mundering med lange dreadlocks og det hele (det var dengang!) klædte ham rigtig flot, og at jeg beundrede hans mod.

Ih hvor blev han sur!

kristina

Hej Kristina og Malli

Det vil måske overraske jer, men jeg hører selv en stor del "heavy metal", for nu at bruge fællesbetegnelsen. Når I hører grundene bliver I sikkert endnu mere overraskede, og jeg er sikker på det ikke er grunde I har hørt før - hvis I ser sådan på enhver, der "lever heavy-kulturen" på den måde de nu vælger. Selv har jeg intet med denne kultur at gøre udover delvis musiksmag; sidst jeg var til koncert med mit yndlingsband i genren følte jeg mig som en fisk på land - der var lige lidt for sort til min smag. De få faste grupper jeg lytter til, lytter jeg til fordi det vækker følelser og skaber tanker.

Men dødsmetal, det hører jeg altså. Men aldrig for dets aggressive budskab - det er der kun få af de bands jeg hører der har. Aldrig fordi det er satanisk - for det er jeg ikke, og det bryder jeg mig ikke om. Heller ikke fordi jeg ønsker at gøre oprør. Hvis det var, skulle jeg have været i oprør mod min omsorgsfulde mor og hendes usædvanligt frie opdragelse, som er en stor del af grunden til at jeg er den jeg er. Så hvorfor?

Jeg har selv spillet musik, og som udøvende musiker får man et øje for detaljer og konstruktion. Det kan lyde utroligt i jeres ører, men nogle genrer af metal-musikken er så indviklede og interessante rent musikalsk, at de alene af denne grund er værd at lytte til. Visse bands kombinerer dette med et lyrisk talent, filosofisk grundlag og følelse der overstiger samtlige andre genrer jeg kender til. Og min smag rækker fra klassisk over bluegrass over jazz og fusion, hård rock til elektronisk musik af enhver genre. Det eneste, der i min bog tæller, er talentet hvormed musikken fremføres og de sind, den skabes af.

Tro det eller ej, selv det mest brutale og rå kan fremføres med elegance. Musikken er så levende og dynamisk, at det giver et fantastisk råderum for fortolkning af stort set enhver slags. Jeg synes ikke det gør musikken utilnærmelig eller frastødende, men den er afgjort mere krævende og specialiseret.

Selvfølgelig er mange af grupperne udelukkende en slags signal, der kan bruges af de nævnte sortklædte teenagere mod [autoritet] forældre. Men der er altså også nicher, hvor man finder mere talent og følelse end noget andet sted, fordi genren er udfordrende og giver råderum. Det, jeg finder mest interessant ved genren er, at gennemsnittet af veludført lyrik er langt højere her end i samtlige andre genrer jeg kender til. Det samme gør sig til dels gældende for elektronisk musik, hvor hensynet til detaljer ofte er lidt af en øjeåbner.

Men akkurat som en gudstjeneste kræver det jo, at man også har lysten til at opdage de detaljer, der kan være møjsommelige at jage. Jeg har også i min tid lagt øre til utroligt meget musik i alle genrer, der næsten ikke engang fortjener at blive nævnt i en antologi.

Musik, synes jeg, er ikke et spørgsmål om genre. Det drejer sig udelukkende om kvalitet(er).

jeg tror ik det er musiken som ligger grunlag for ondskaben min ven, men mere den hentydning som der ligger baved. ofte opfater jeg at det er en blanning mellem idioti og frihed. der er jo igen som ønsker at branne i helvedet som der ofte er nævnt i heavy metal musik. men vi kan jo ikke alle høre dansk top som mig min ven hehe.

Hej Claus

Overrasket? Nej slet ikke! Er du overrasket over det?
Jeg er principielt helt og aldeles enig med dig i dine betragtninger, og mener, at selv om der findes mange forskellige musikgenrer, er der i virkeligheden kun to slags: 1) god musik og 2) dårlig musik.

God musik er, som du skriver, talentfuld, levende og dynamisk med plads til fortolkninger. Jeg har selv ikke engang noget imod, at den er utilnærmelig (en udfordring mere!) eller umiddelbart frastødende, det kan være meget afklarende at lytte til, for hvorfor er det nu lige at jeg finder den frastødende ... Musik må absolut gerne grænsesprængende ...

Så nej, jeg tror ikke, at man nødvendigvis tager skade af at lytte til nogen form for musik - bortset selvfølgelig fra eventuelle høreskader ...

Det samme med billedkunst: Det eneste den for mig at se ikke må være er "pæn", talentløs og ligegyldig.

Og jeg tror så heller ikke, at man nødvendigvis bliver en egoistisk ateist af at studere Ayn Rand - din foretrukne filosof? - som mener

- at Gud ikke findes,
- at mennesket bør leve for sig selv, være egoist, og afholde sig fra enhver form for altruisme.
- at samfundet skal organiseres efter laissez-faire-principper, og
- at enhver form for kollektivisme er dårligt.

Se evt. nærmere her!

kristina

Claus skriver:


Kr."Musik må absolut gerne grænsesprængende ... "
Claus: "Hørt, men den bør ikke være det "blot for at være det". Så bliver den til dårlig musik .."

Fuldstændig rigtigt! Her er en niche, hvor vi er enige!

Men, nok ikke overraskende, resten af det du skriver er jeg uenig med dig i.

Hvis Gud ikke eksisterede, jo, så ville jeg nok være enig, for egoisme kan sagtens være et udgangspunkt for humanisme / medmenneskelighed. "Hjælp til selvhjælp" ... så at sige. "Noget for noget".

Men "kærlighed for intet"? Næh ..

kristina

Ja, jeg undskylder for det følgende meget åbenlyse og redundante indlæg, men jeg har altså et par ting jeg gerne vil ud med.

Efter at have læst nogle af svarene på dette emne, har jeg oplevet at debatstarteren (dunpeal) er den eneste i denne debat som egentlig kan betegnes som snævertsynet og misinformeret.

Lad mig starte fra begyndelsen.
Hej, jeg hedder Daniel. Jeg er nihilist, og jeg hører Black og Death metal (Inklusive deres undergenrer), samt Jazz og klassisk.

Jeg er en stor musiknyder. Jeg voskede op i et kristent hjem med en mor som er operasanger, og hele min barndom gik med at nyde musik. Jeg nyder stadigvæk musik, og vil så sandelig også gøre det resten af mit liv.

I løbet af min udviklingsfase er jeg kommet i kontakt med hvad der kaldes for den mere "ekstreme" musikkultur, som netop omtales her - "Hård metal". Det var en rejse fra A til B. Fra at være født i et kristent hjem, til jeg blev selvstændigt tænkende og gik fra kristendom, til ateisme, til nihilisme, samtidig med at min musiksmag gik fra lettilgængelig pop, over i det mere alternative hårde rock, over til metal, og derefter brutal og hård metal.

Det er min observation at mange "alternative" mennesker - altså punkere, metallere, gothere, mm., som hører alternativ og nydelsesmæssigt utilgengælig musik - er i gang med deres ungdomsoprør, hvilket er en sund og almindelig del af en personligheds psykiske modning og udviklingsfase. Det er måske derfor, at man kommer til at tænke på satanisme og alternative religioner i sammenhæng med denne slags musik, men det støder mig, ærlig talt.

Hvad der støder mig endnu mere, er at Dunpeal lægger så smukt ud med at stemlpe sort og dødsmetal som værende satanistisk. Ja, det kan det til tider være. Men det er langtfra sandt. Er det virkelig svært at se igennem det slør der er blevet lagt? Er det virkelig en så stor anstrengelse, at undersøge sine sager inden man selv mener at man kan udtale sig konstruktivt om noget?
Det er ikke nemt at forstå meningen bag oplægget, men der er noget der tyder på at personen forsøger at sige "Hey, vi er sku alle gode nok. Et menneske er et menneske, ik?", men behøves man så at gå ind og give en så clichéfyldt og useriøs forklaring på det åbenlyse, og dermed hive noget ind, som personen åbenbart ikke forstår det mindste af?

Og til sidst, kan det egentlig ikke være ligegyldig om noget eller nogen er satanistisk eller ej, så længe man selv er, hvad man nu en gang er?

Hej alive!
Tak for dit indlæg i Debatten. Hvorfor forlod du kristendommen?
For mig, at se er der intet galt med kristendommen/kristenlivet.
Jeg er selv en kristen og nyder det. Jeg oplever oplever ikke, at jeg skal leve op til noget for, at komme i Himlen. Dermed ikke sagt, at jeg er ligeglad med hvordan jeg lever. Jesus er min allerbedste ven.
Mkh. Jonathan

Følgende ord kan opfattes som værende barske og unødvendige, men sådan er det nu en gang.

Jeg er overbevist at kristendom blot er en farse der er blevet opfundet en gang for et nogle hundrede eller tusinde år siden, for at have en form for "guddommelig" magt over folk.
Intet mindre, intet mere.
Ud over det så mener jeg absolut ikke at der findes noget som helst højere end individet (Mig selv, i mit tilfælde, eller blot "egoet".).
Og nihilisme passer meget smukt til mine filosofiske overbevisninger om hvordan man definerer "liv".

Hej Alive!
For mig er bibelen sandheden og en dejlig bog. Bibelen er ikke en farse, men en bog inspireret af Gud, som elskede os så meget, at han lod sin søn dø for, at frelse os.
Mkh. Jesper

Det er jo netop der, Jonathan, at vi adskiller os (:
Religion er en trossag, og jeg kan jo ikke være kristen uden at tro på gud (: