Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#43936 - 06/03/2005 17:01 planer eller ikke planer
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Jeg er komme til at tænke på at det faktisk er godt at have en plan, en retningslinie over den næste uge eller 2 som man kan prøve at holde sig indenfor, man siger at livet er det der sker når man laver andre planer, altså, at livet slår nogle andre veje somme tider.

Men så kom jeg til at tænke på følgende.



James 4:13-15 13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
15 i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.



Men drejer dette ikke om det at gøre vores egen vilje, udenfor Guds vilje, altså det naturlige menneske med sin egen vilje istedet for Guds vilje?

Følgende 2 vers ser jeg lidt som en modsætning.



Proverbs 16:3 3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

Proverbs 20:18 18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!



umiddelbart kunne jeg godt tænke at ved rådslagning med Gud lykkes, altså at tage en uge ad gangen og lægge planer med ham, man kan jo godt mærke indeni om noget er rigtigt eller ikke. Men jeg vil gerne vide hvad i mener.

Ole

Til toppen 
#43937 - 06/03/2005 21:15 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Hej Ole

Kender du Guds vilje Ole?

Til toppen 
#43938 - 06/03/2005 21:41 Re: planer eller ikke planer [Re: ]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Som jeg ser det, det er en vandring hvor man rettes til i ens forståelse, men så langt som jeg er, så ja, det som Gud gør i mit liv er jo ikke modsat af min forståelse, jeg danner min forståelse af hvad Guds vilje på grundlag af det jeg oplever Gud gøre i mit liv

Ole

Til toppen 
#43939 - 06/03/2005 21:53 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Hej Ole

Så hvordan kender du Guds vilje fra din egen?

Altså for mig at se er der ingen forskel, i det jeg tror at det hele er noget der sker inde i dit hoved, men jeg er nysgerrig efter at høre hvordan du kender Guds vilje fra din egen?

Til toppen 
#43940 - 06/03/2005 22:00 Re: planer eller ikke planer [Re: ]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Gud lader ikke en blive i en forkert forståelse, man kan godt mærke indeni om det man gør er overflod af liv eller om det er en lang og træls vej at gå

Ole

Til toppen 
#43941 - 06/03/2005 22:09 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Hej Ole

Hvad er en "forkert forståelse"...?

Altså for mig at se minder den "planlægning" som du snakker om, om gasnke almindelig eftertænksomhed og selvransagelse og behøver ikke at være forbundet med noget religiøst overhovedet.

Derfor spurgte jeg dig til at starte med om du kendte Guds vilje. Én ting er jo at tænke sig om og få sit liv til at køre på skinner, en helt anden er at høre fra den almægtige selv... Der må da være en mærkbar forskel også for udenforstående... Ellers er der vel ikke meget der hæver det over tankespind og fantasivenner... Eller du kan måske gøre det mere håndgribeligt for mig Ole...?

Til toppen 
#43942 - 06/03/2005 22:15 Re: planer eller ikke planer [Re: ]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Forskellen på min vilje og Guds vilje er et spørgsmål om jeg oplever overflod af liv eller ikke

Ole

Til toppen 
#43943 - 06/03/2005 22:18 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Hej Ole

Du arbejder med nogle meget indforståede termer, som du hvis jeg skal forstå hvad du siger, bliver nødt til at uddybe en smule...

Jeg føler pt. at jeg har en overflod af liv, men jeg tror ikke på Gud... Hvor stiller det så mig i følge dig?

Til toppen 
#43944 - 06/03/2005 23:27 Re: planer eller ikke planer [Re: ]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
når jeg sammenligner det med når jeg laver noget der ikke er Guds vilje, Gud vidner med mit indre

Ole

Til toppen 
#43945 - 06/03/2005 23:37 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Hej Ole

Den gang jeg var kristen kaldte vi det der kanaan-sprog... Det er meget sødt, men hvad i alverden skal jeg bruge det til. Det beskriver jo ingenting. Når jeg spørger dig om at uddybe, undlader du så fordi du ikke kan eller fordi du ikke vil uddybe???

Hvis ikke du med et par linier eller mere FORKLARER hvad det er dine kristne floskler betyder, så kan jeg jo ikke komme nærmere en forståelse af hvad du siger... Kan du ikke se det Ole?

Umiddelbart så må jeg tage din "gåen om den varme grød" som et udtryk for at du ikke kan konkretisere din viden om Guds vilje yderligere. Indtil videre er det nemlig temmeligt vagt hvad du mener med det.

Det du kalder at kende Guds vilje er for mig at se at sidestille med at tænke sig om og mærke efter... En almenmenneskelig ting og ikke noget der er reserveret for en med "forbindelse" til Gud.

Jeg ville forvente at du svarede at du kendte Guds vilje gennem bibelen og at din egen vurdering af tingene er behæftet med fejl... Men det er åbenbart ikke den vinkel du har på det. Interessant...

Til toppen 
#43946 - 07/03/2005 00:07 Re: planer eller ikke planer [Re: ]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Ok, jeg gø r mit bedste

hvis man rører ved Guds hjerte (hans vilje) oplever man ham i det der er hans vilje, der står at han vidner med vores indre at vi er Guds børn, det er lidt det samme med om man er i hans vilje eller ikke.

det er det tætteste jeg lige nu kan komme

Ole

Til toppen 
#43947 - 07/03/2005 11:09 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
Esmaralda
Bruger

Reg.: 17/10/2002
Indlæg: 2505
Sted: Sønderjylland - Bylderup Bov
Hej Ole

Hvis du læser i 1.Kor 16
    Rejseplaner
    v5 Jeg kommer til jer, når jeg er rejst gennem Makedonien. Makedonien rejser jeg nemlig kun igennem, v6 men hos jer vil jeg nok blive en tid, måske vinteren over; så kan I hjælpe mig videre, hvor jeg så rejser hen. v7 For jeg vil ikke kun besøge jer i forbifarten nu, men håber at kunne blive en tid hos jer, om Herren vil. v8 Men jeg bliver i Efesos indtil pinse, v9 for her er der åbne døre og rige muligheder for mig, og der er mange modstandere.

kan du se at Paulus var bevidst om at hans planer kunne blive ændret hvis Gud ville.......

Jeg mener ikke der er noget galt i at planlægge sit liv....... måske mener jeg næsten at det kan være forkert - eller i hvert fald dumt - ikke at planlægge noget ...... Hvis jeg ved at der kommer en regning i næste måned bør jeg planlægge så meget at jeg ikke bruger pengene nu, men derimod gemmer dem til regningen........

Men jeg tror også at det er vigtigt ikke at holde mere fast i egne planer end at de kan ændres....... Gud kan give en kraftig indskydelse til at gøre anderledes..... og så må vi bede om at han vil vise os vejen frem i det......







Venlig hilsen Ester Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige

Til toppen 
#43948 - 07/03/2005 12:58 Re: planer eller ikke planer [Re: Esmaralda]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Kære Ester

tak for svaret

Ole

Til toppen 
#43949 - 07/03/2005 23:11 Re: planer eller ikke planer [Re: Esmaralda]
Anonym
Anonym


Hej Ester

Mit spørgsmål er sådan set det samme til dig som til Ole, men det kan være at jeg kan få et mere tydeligt svar ud af dig. Du siger:



Men jeg tror også at det er vigtigt ikke at holde mere fast i egne planer end at de kan ændres....... Gud kan give en kraftig indskydelse til at gøre anderledes..... og så må vi bede om at han vil vise os vejen frem i det



Hvordan er det lige at du hører fra Gud, kender Hans vilje og ser Ham vise dig vejen?

Til toppen 
#43950 - 08/03/2005 14:28 Re: planer eller ikke planer [Re: ]
Esmaralda
Bruger

Reg.: 17/10/2002
Indlæg: 2505
Sted: Sønderjylland - Bylderup Bov
Hej CH



    Hvordan er det lige at du hører fra Gud, kender Hans vilje og ser Ham vise dig vejen?




Først og fremmest hører jeg om Guds væsen, Guds vilje og ønsker i gennem Bibelens tekster. De beskriver faktisk meget godt hvad det er Guds vilje og ønsker er.

I min hverdag er det ikke sådan at jeg hører stemmer i hovedet eller sådan noget.... det har jeg aldrig prøvet - og hvis jeg gjorde ville jeg nok søge læge tror jeg........

Men fx hvis jeg søger job (det gør jeg ret tid da jeg altid er arbejdsløs om vinteren pga mit erhverv - og fordi AF ikke vil lade mig i fred) så beder jeg Gud om at give mig afslag hvis han ikke ønsker at ejg skal have det job..... eller fører mig helskindet igennem ansættelsesproccesserne hvis det er hvad han ønsker for mig...... Jeg ved at Gud har magten til at styre slagets gang og stoler på at han vil gøre det......

Eller hvis mit valg står mellem at flytte til et større hus eller bygge til eller lade det blive som det er ....... så beder jeg Gud om at han vil sætte en stopper for de af planerne som ikke er hans vilje...... lade det blive umuligt at få solgt huset måske eller gøre tilbudet på tilbygningen alt for dyr..... eller......

Samtidig med at jeg lægger mine valg over i Guds hånd er det stadig mig der skal vælge og bruge min fornuft....... jeg kan jo godt vælge den alt for dyre tilbygning fx.......


Jeg er også af den overbevisning at hvis mine valg ikke strider mod Guds - i Bibelen nævnte - ønsker, så er det ikke forkert.

Gud leder mig (og retter mig ind hvis det går skævt)....... ved at åbne nogle døre og lukke andre........ Nogle vil kalde det skæbnen eller tilfældigheder - jeg tror det er Gud som tilrettelægger.....






Venlig hilsen Ester Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige

Til toppen 
#43951 - 11/03/2005 23:49 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Ole.

Jeg tror ikke, der behøver være en modsætning mellem at vælte sin vej på Herren og så planlægning med fuldt overlæg.
Gud har jo givet os en fornuft, som han også vil, at vi skal bruge. Der er forskel på at bruge sin fornuft og så at tro, at alt afhænger af den.

Mht. hvad man føler i sit indre, eller om Ånden vidner, eller hvad man kalder det, så mener jeg ikke, at ordet fra Rom. 8 handler om ledelse, men om frelses/trosvished.
I øvrigt, hvad stiller man op, hvis man har "fred i" noget, som senere viser sig at være skrupforkert i forhold til Bibelen? Så kan man ikke bruge sin følelse til ret meget.

I øvrigt tror jeg, at der i mange tilfælde er flere lige gode muligheder at vælge imellem, det er ikke sådan, at Gud siger, du kan kun vælge én ting der er i overensstemmelse med min vilje, og ikke mere.
Fx. kan man have 2 forskellige jobtilbud foran sig, og det ville være lige ret overfor Gud, om man valgte det ene eller det andet, man ville kunne tjene ham lige godt begge steder.
Sådan må man også kunne sige det, hvis man står overfor ikke bare en, men flere forskellige "åbne døre" på en gang.

Jf. også Paulus´ ord om, at en enke er fri til at gifte sig med hvem hun vil, blot det sker i Herren (eller lade være, for den sags skyld.) (1.Kor.7,39). Hun får ikke at vide, at hun skal vente på en indre overbevisning om, at det er "den eneste ene bedre halvdel", hun står overfor. Hun er fri til at vælge mellem mange forskellige gode kristne mænd (men kun én, selvfølgelig. )

Jeg har lige læst en bog om emnet Guds ledelse: "Guds veje" af Derek Tidball, Lohses forlag. Den er rigtig god og kan varmt anbefales til alle. Og på mange måder er den også en udfordring til meget af vores (vane)tænkning om ledelse. Var det i hvert fald til min.

Mvh. Anne.

Til toppen 
#43952 - 12/03/2005 01:59 Re: planer eller ikke planer [Re: AnnePande]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Hej Anne

jeg er enig i stort set det hele, undtaget Rom 8, om end vi er enige i at det drejer sig om frelsen der, så er det principlielt det samme der sker når vi får fred fra Gud i en sag

Philippians 4:6-7 6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse; 7 og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Guds fred overgår al forstand, altså der er slet ikke plads til tvivl når man oplever det.

Ole

Til toppen 
#43953 - 15/03/2005 13:39 Re: planer eller ikke planer [Re: Ole Madsen]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Ole.

Jeg mener, at vi bør læse den sammenhæng, versene står i. Det med Guds fred, som overgår al forstand, er for mig at se ikke en slags følelsesmæssig sindsligevægt, som skal fortælle os, om vi er på rette vej. Verset handler ikke om ledelse, men om ikke at bekymre sig.
Guds fred, som overgår al forstand og skal bevare hjerter og tanker i Kristus, når vi lægger bekymringer og ønsker frem for Gud, må stå som modsætning til den bekymring, vi ikke skal have.

At lade sig lede af en følelsesmæssig ro eller uro er for mig at se ikke noget, man kan finde i Bibelen som sådan. Man kan evt. have god eller dårlig samvittighed med noget, men det er lidt noget andet, synes jeg.

Jeg er bange for, at hvis man bruger den indre ro som kriterium, kan man let blive vildledt. Der er jo også mange, der har fundet indre ro i fx. nyreligiøse bevægelser - eller vranglærende kristne sammenhænge - og som mener, at der slet ikke er noget at være i tvivl om. Men det siger ikke noget om, hvorvidt det er rigtigt eller ej.
Omvendt havde folk som Moses ved den brændende tornebusk, Jeremias, de forfulgte kristne mv. nok heller ikke så megen indre ro i den forstand, men de var på rette vej alligevel.

Mvh. Anne.


Ændret af AnnePande (15/03/2005 13:41)

Til toppen 
#43954 - 15/03/2005 14:29 Re: planer eller ikke planer [Re: AnnePande]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Jeg skal da ikke sige at jeg ikke kan tage fejl, men mener nu at Guds fred er noget andet eller mere end bare det at FØLE sig godt tilpas

Ole

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær