Hvad mener i kristne om det begreb indenfor jura, hvor man kan få domsnedsættelse, behandlingsdom eller endda fritagelse pga. sindsyge?

Er man mere eller mindre skyldig i sine handlinger fordi man er sindsyg?

Hvad gør sindsyge og andre sygdomme i kroppen eller hjernen ved den "frie vilje" sådan som i ser på det?

Anser i sindsygdom for at være åndeligt (dæmonisk) eller kun fysisk... Måske begge dele?

Kan nogle mennesker være mere eller mindre skyldig på baggrund af deres egne mentale evner eller mangel på samme?

Jeg ville lige give denne tråd et "løft"... Er der ingen der finder spørgsmålet interessant nok til at fortælle hvad de tænker om det?

som jeg ser det kan sindssyge være 2 ting

1. sindsyge som man skal behandles for

2. en ond ånd som skal uddrives og istedet skal pldasen fyldes ud af Helligånden

Simon

Hej Martin

Jeg mener at sindslidelser og fysiske lidelser hænger ret nøje sammen, selv om nogle sygdomme primært er psykiske, og andre primært fysiske. Der kan ikke ske noget med vores krop, uden at der også sker noget med vores psyke. Og omvendt.

Mht. domsnedsættelse eller behandlingsdom pga. sindssyge? Joh, det er da vist rimeligt nok - det må jurister vel afgøre i henhold til gældende lov efter samråd med læger.

Men så kommer du med et mere interessant spørgsmål: "Er man mere eller mindre skyldig i sine handlinger fordi man er sindsyg?"

Det vil jeg umiddelbart sige nej til:
Enhver er skyldig i det, som han har gjort.

Hvis jeg smider en sten mod dit vindue, så er jeg skyldig i, at det går i stykker, uanset om jeg er fuld eller ædru, eller akut eller kronisk utilregnelig, eller prøvede at ramme katten og sigtede forkert, eller bare var fuld af hævnlyst og håbede at ramme dig.
Resultatet er det samme:
Jeg har gjort det så skylden er min, ansvaret er mit.

Konsekvenserne af handlingen kan jo derimod være meget forskellige, afhængigt af situationen.

Næste spørgsmål:
"Hvad gør sindsyge og andre sygdomme i kroppen eller hjernen ved den "frie vilje" sådan som i ser på det?"

Nu ved jeg ikke rigtig, hvad du mener, at den frie vilje er for en størrelse. Så vidt jeg husker, tror du slet ikke på den. På handlingsplanet er den i hvert fald altid stærkt begrænset af indre og ydre omstændigheder, og en person, hvis krop eller sind er lammet af sygdom, har nok slet ikke nogen.

"Anser i sindsygdom for at være åndeligt (dæmonisk) eller kun fysisk... Måske begge dele?"

Jeg anser sindssygdom for at være en psykisk sygdom (= lægens bord).
Hvis der er tale om en besættelse (hvad jeg mener er ekstremt sjældent forekommende i vores del af verden), er det ikke en sygdom.

"Kan nogle mennesker være mere eller mindre skyldig på baggrund af deres egne mentale evner eller mangel på samme?"

Skylden er den samme, men strafudmålingen - eller frifindelsen - tilpasses jo de nærmere omstændigheder og den skyldiges situation.

Dette gælder også, når det handler om vores forhold til Gud, jfr. Lukas 12,48: Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.

Men uanset hvad:

Ingen straf kan retfærdiggøre en synder.
Ingen synder kan retfærdiggøre sig selv.
Intet menneske er uden synd.

Ingen overtrædelse af Guds lov kan være så lillebitte, at den ikke fører til fortabelse.

Alt håb er således ude.

Og dog:
"Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«" (Matt. 19,25)

Men det var vel, som sædvanlig, det svar du havde forventet ...?

kristina