Hej Estrella
Det lyder som du taler om "den skjulte Gud", at Gud gemmer sig, en anfægtelse rigtig mange har oplevet, bla står det i Sal. 10
"Hvorfor står du så langt borte, Herre?
Hvorfor skjuler du dig i trange tider?"
´Men også Luther, og mange andre dybt troende kristne har oplevet den skjulte Gud.
Jeg tror ikke, at man kan forklare dette entydigt, men det er en ufred i sit sjæleliv, hvor man som kristen kan være i tvivl om sin salighed, om Gud overhovedet eksisterer, når der sker så meget slemt omkring en, og/eller en følelse af håbløshed. Ens bønner lyder falske og hule, Bibelen bliver kun til bogstaver, der ikke siger en noget, - det er som Helligånden overhovedet ikke åbenbarer noget som helst for en i Ordet osv.
Oplever man noget i den stil i en periode, da er man i en "ørkenvandring" - eller man oplever den "skjulte Gud".
I en sådan periode kan man ikke klynge sin tro fast i noget som man måske har kunnet tidligere, faktisk er man i tvivl om man overhovedet tror, for konstant er man grebet af tvivl og anfægtelse.
Her er de ydre midler en uvurderlig gave, som troen kan kaste anker i, for vi VED at vi er døbte, og vi VED at Jesus selv med sit legeme og blod er i nadveren, og at han rækker os syndernes forladelse begge steder - og da beror det ikke længere på os og vores anfægtelse, men på Herren, der er nådig.
Mkh Malli
†Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed†