Kære Mette
Jeg har lige brugt lidt tid på at sætte mig lidt ind i, hvad ham Torkild har gang i.
Torkild Grosbøll [TG] ser tilbage på 25 års præstegerning, med udgangspunkt i et liv, der fra begyndelsen var præget af at hans fader var Lærer/Højskoleforstander/Valgmenighedspræst, og han var af en bondeslægt med rødder i udvandringen.
I forordet til sin bog, fortæller TG om andre bøger, der er vigtige at bide mærke i, fordi de kan være med til at uddybe nogen af hans tanker. Vil man forberede sig rigtigt på at forstå hvad han fortæller, vil det være godt, først lige at orienterede sig om; hvad siger Max Weber, Hannah Arendt, Zygmunt Bauman, Gianni Vatimo, Bibelen og Martin Luther.
Jeg ved godt, det mest er noget som hurtigt springes over, men det er en rigtig god ide først at se i hvilke sammenhænge han ser sit anliggende. Skimmer man det der kan findes på Internettet, er det nok muligt at kunne få en fornemmelse af, hvad disse mennesker har på hjerte.
Af titlerne han nævner, kan vi se det handler om etik, samfundssystemer, modernitet og globalisering; det er forskellige synsvinkler på Mennesket. De søger at give et bud på; hvad det er der sker i forandringsprocesser og hvordan mennesket opfatter sig selv i forhold til omverden. Det er spændende emner og for den der vil se nærmere på det, har jeg samlet nogen interessante henvisninger.
TG starter op i første kapitel af sin bog med nogen provokerende formuleringer.
Det peger hurtigt mod opgør med en traditionen, han gennem sit embede har oplevet, gav ham en sten i skoen. Det er noget der har naget ham ved flere lejligheder og nu vil han have det frem i lyset, ved at give det en nutidig filosofisk, intellektuel behandling.
TG taler om, at vi i al almindelighed er kommet væk fra, på en meningsfuld måde, at kunne sige noget om Jesus, fordi vi ikke kan relatere det til begreber i det fælles sprog og den hverdag vi lever med.
Men selvom vi energisk prøver at forstå, hvad manden fra Nazaret ville sin samtid, vil det vise sig, at meget af det ikke siger os noget længere. ESIS s.11 Prøver man at presse noget ud af historien om Jesus, kan det ende med man øver vold mod det Jesus ville, eller mod sig selv.
Han mener vel, at man selv har lavet et billede af Jesus, som kun gøres endnu mere fremmed i forhold til manden fra Nazareth, jo mere man prøver at sige om ham, uden rigtigt at have viden.
Det kan han vel nok have ret i....!
Vandrer
*** Relevante links til at forstå Torkild Grosbølls bog ****
Zygmunt Bauman Zygmunt Bauman på Wikipedia Kierkegaard og Bauman - Når etikken erstattes af fornuften Foredrag af Leif Bork Hansen, som giver god forståelse af Baumans synspunkter og absolut værd at læse.
For den der vil have mere Bauman, er her en forelæsning på RUC med titlen:
"Is there anything worth waiting for?" Han kommer ind på menneskets kulturelle hukommelse, ligesom han taler om hvad man forventer af livet og hvordan man gør det værd at leve. (Tak til RUC, at vi må kikke med. 1t.)
Max Weber Max Weber på Wikipedia Weberian Sociology of Religion Homepage Hannah Arendt Hannah Arendt på Wikimedia HANNAH-ARENDT-INSTITUT für totalitarismusforschung Gianni Vattimo Historien om den halve sandhed og andre svage symbolske former - chancer, næbdyr og guder Interview med den italienske filosof og EU-politiker.
Citat fra "Jeg tror at jeg tror":
Vi har nu alle vænnet os til den kendsgerning, at affortryllesen af verden også har frembragt en radikal affortryllelse af selve ideen om affortryllelse; eller sagt på en anden måde, at afmytologiseringen til sidst har vendt sig mod sig selv og anerkendt, at også idealet om en afvikling af myten er en myte.
Sekulariseringen som positiv kendsgerning betyder, at opløsningen af det kristne samfunds sakrale strukturer, overgangen til en autonomiens etik, til den verdslige stat, til en mindre streng bogstavelighed i fortolkningen af dogmer og normer, ikke skal forstås som en reduktion eller en tagen afsked med kristendommen, men som en mere fuldstændig virkeliggørelse af dens sandhed, der, lad os minde om det, er kenosis, Guds selvydmygelse, afvisningen af guddommens "naturlige" træk.
...også fornuften sekulariseres dybest set i næstekærlighedens navn...