De fleste husker vel Thorkild Grosbøll og hans (uheldige.....?) udtalelser, om ikke at tro på Gud.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg til mig fremlæggelse (Ja, det er mig med den selvvalgte opgave), ville fortælle lidt om ham.
Er der nogle der har nogle artikler om ham og sagen?

Og hvad synes i egentlig om ham?

Kære Mette

Det lyder til du har valgt dig et emne, som rummer mange muligheder. Du vil sikkert kunne få noget at arbejde med, men hvilket niveau du vil lave din opgave på.
Her er lidt til opstart....


Foråret 2003 udgives En sten i skoen - et essay om civilisation og kristendom, første kapitel hos forlaget Anis

13. Jun 2003 - Sognepræst fortsat fritaget for tjeneste

23. august 2003 ; - Gud træder kun mennesket i møde i Jesus af Nazareth ; www.religion.dk d.

8. juni 2004 Kirkeministeren afviser indblanding i Grosbøllsagen ; Pressemeddelelse

10. Juni 2004, - Sognepræst Thorkild Grosbøll's pressemøde ;

10. Juni 2004 - Grosbøll om "Gud har abdiceret"

12. juli 2004. - Høring af sognepræst Thorkild Grosbøll Pressemeddelelse. Her finder du et meget centralt dokument i sagen, der udtrykker hans modstanderes syn på sagen.

12. juli 2004 11:25 - Grosbøll-sag for præsteret ; DR Nyheder Indland.

11. september 2004 - En rummelig folkekirke ;
Af kirkeminister Tove Fergo, hvor hun let berører hvad Grosbøll snakken har gjort.

Thorkild Grosbøl, i Wikipedia, den frie encyklopædi

Thorkild Grosbøll´s slægstræ ; Fortæller om dannelsen af personen, hans værdier og måder at løse problemer.


Vandrer

Tusind tak for de mange artikler. De er meget spændende, og jeg kan helt sikkert bruge dem til en masse..

Kære Mette

Jeg har lige brugt lidt tid på at sætte mig lidt ind i, hvad ham Torkild har gang i.


Torkild Grosbøll [TG] ser tilbage på 25 års præstegerning, med udgangspunkt i et liv, der fra begyndelsen var præget af at hans fader var Lærer/Højskoleforstander/Valgmenighedspræst, og han var af en bondeslægt med rødder i udvandringen.

I forordet til sin bog, fortæller TG om andre bøger, der er vigtige at bide mærke i, fordi de kan være med til at uddybe nogen af hans tanker. Vil man forberede sig rigtigt på at forstå hvad han fortæller, vil det være godt, først lige at orienterede sig om; hvad siger Max Weber, Hannah Arendt, Zygmunt Bauman, Gianni Vatimo, Bibelen og Martin Luther.
Jeg ved godt, det mest er noget som hurtigt springes over, men det er en rigtig god ide først at se i hvilke sammenhænge han ser sit anliggende. Skimmer man det der kan findes på Internettet, er det nok muligt at kunne få en fornemmelse af, hvad disse mennesker har på hjerte.

Af titlerne han nævner, kan vi se det handler om etik, samfundssystemer, modernitet og globalisering; det er forskellige synsvinkler på Mennesket. De søger at give et bud på; hvad det er der sker i forandringsprocesser og hvordan mennesket opfatter sig selv i forhold til omverden. Det er spændende emner og for den der vil se nærmere på det, har jeg samlet nogen interessante henvisninger.

TG starter op i første kapitel af sin bog med nogen provokerende formuleringer.
Det peger hurtigt mod opgør med en traditionen, han gennem sit embede har oplevet, gav ham en sten i skoen. Det er noget der har naget ham ved flere lejligheder og nu vil han have det frem i lyset, ved at give det en nutidig filosofisk, intellektuel behandling.

TG taler om, at vi i al almindelighed er kommet væk fra, på en meningsfuld måde, at kunne sige noget om Jesus, fordi vi ikke kan relatere det til begreber i det fælles sprog og den hverdag vi lever med.
Men selvom vi energisk prøver at forstå, hvad manden fra Nazaret ville sin samtid, vil det vise sig, at meget af det ikke siger os noget længere. ESIS s.11
Prøver man at presse noget ud af historien om Jesus, kan det ende med man øver vold mod det Jesus ville, eller mod sig selv.
Han mener vel, at man selv har lavet et billede af Jesus, som kun gøres endnu mere fremmed i forhold til manden fra Nazareth, jo mere man prøver at sige om ham, uden rigtigt at have viden.

Det kan han vel nok have ret i....!


Vandrer

*** Relevante links til at forstå Torkild Grosbølls bog ****

Zygmunt Bauman
Zygmunt Bauman på Wikipedia

Kierkegaard og Bauman - Når etikken erstattes af fornuften Foredrag af Leif Bork Hansen, som giver god forståelse af Baumans synspunkter og absolut værd at læse.

For den der vil have mere Bauman, er her en forelæsning på RUC med titlen:
"Is there anything worth waiting for?"
Han kommer ind på menneskets kulturelle hukommelse, ligesom han taler om hvad man forventer af livet og hvordan man gør det værd at leve. (Tak til RUC, at vi må kikke med. 1t.)

Max Weber
Max Weber på Wikipedia

Weberian Sociology of Religion Homepage

Hannah Arendt
Hannah Arendt på Wikimedia

HANNAH-ARENDT-INSTITUT für totalitarismusforschung

Gianni Vattimo
Historien om den halve sandhed og andre svage symbolske former - chancer, næbdyr og guder Interview med den italienske filosof og EU-politiker.

Citat fra "Jeg tror at jeg tror":
Vi har nu alle vænnet os til den kendsgerning, at affortryllesen af verden også har frembragt en radikal affortryllelse af selve ideen om affortryllelse; eller sagt på en anden måde, at afmytologiseringen til sidst har vendt sig mod sig selv og anerkendt, at også idealet om en afvikling af myten er en myte.

Sekulariseringen som positiv kendsgerning betyder, at opløsningen af det kristne samfunds sakrale strukturer, overgangen til en autonomiens etik, til den verdslige stat, til en mindre streng bogstavelighed i fortolkningen af dogmer og normer, ikke skal forstås som en reduktion eller en tagen afsked med kristendommen, men som en mere fuldstændig virkeliggørelse af dens sandhed, der, lad os minde om det, er kenosis, Guds selvydmygelse, afvisningen af guddommens "naturlige" træk.

...også fornuften sekulariseres dybest set i næstekærlighedens navn...

Hej Mette*lil

.. spændende opgave du har valgt der!


Nu hvor du har fået en hel masse gode henvisninger fra Vandrer vil jeg ikke gå videre ind på Grosbølls religion og filosofi, men blot supplere med en lille kommentar til det spørgsmål du stiller til sidst: Hvad synes I om ham?

Nu har jeg aldrig truffet ham personligt, men ud fra hvad han har skrevet og sagt i sin bog og i medierne, vil jeg mene, at han er en seriøs og interessant tænker og også flink og rar og fornøjelig - jeg ville da meget gerne spise frokost med ham, hvis han inviterede mig!

Men når det er sagt: Han kan efter min opfattelse ikke med rette være præst i vores folkekirke og burde have være afskediget fra sit embede for længe siden.

Han har nemlig, ved sin ordination, afgivet et alvorligt løfte til Gud og mennesker, det såkaldte præsteløfte. Det lyder sådan her:


Jeg, N.N., der er retteligt kaldet til embedet som er lovligt kaldet til sognepræst i ... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: At jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således om det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: At jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg trolig vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: At jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også under udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.
Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.


--------------------------------------------------------------------------------

*) Symbolske bøger er korte vejledninger i kirkens (eller en kirkeafdelings) tro og lære. Folkekirkens symbolske bøger er: Den apostolske trosbekendelse; Den nicænske trosbekendelse; Den athanasianske trosbekendelse og Luthers lille katekismus (trosbekendelsen og Luthers lille katekismus findes bag i salmebogen).

Sidst opdateret 02-04-2002 af GBP
Links:

De symbolske bøger = Folkekirkens bekendelsskrifter

Som det ses har han dermed oven i købet skrevet under på en slags "konkurrenceklausul" - som man ville kalde det, hvis der havde været tale om en ansættelse i en erhvervsvirksomhed - han er nemlig forpligtet til at "bekæmpe lærdomme, der strider imod folkekirkens trosbekendelse". Det har han ikke gjort, men tværtimod offentligt givet til kende, at han ikke selv tror på den trosbekendelse, som han som præst skal fremsige ved alle gudstjenesterne, og at han aldrig har troet på den!

Det er ærlig snak, men det er lovlig sent, at han bekender det. Hvis han havde sagt det inden sin ordination, var han naturligvis ikke blevet ordineret.

Han siger jo nemlig, at han ikke tror på "Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber", som han mener har "abdiceret".

Nu har vi jo - heldigvis, og tak og lov for det! - religionsfrihed her i landet. Men der er ikke religionsfrihed i folkekirken! Så hvis han, som fritænker, kan være præst, så kan en imam - eller Dalai Lama - eller hvem som helst anden - også være det.

Og så skal folkekirkens ordning ændres, så at ordinanderne ikke skal skrive under på noget præsteløfte, i hvert fald ikke med ovenstående ordlyd. Det er efter min mening dybt useriøst.

kristina