Hejsa!

Jeg skriver fordi jeg lige er lidt rystet over et svar som er givet en bekymret bedstemor, der har set sit barnebarns "afhængighed" af pokemon-kort og hun ønsker at vide om hun har grund til at være bekymret, hvortil der bliver svaret nej! - hvilket jeg simpelthen ikke kan forstå!

Jeg har selv oplevet børn, der har spillet med disse kort, og som har lidt af mareridt om natten, frygt for "onde uhyre" (pokemon-figurerne) mm. Samtidig med at kortene kom ud af huset, forlod mareridtene og frygten også børnene.

Dialogcentret skriver sådan:
"PoKéMoN står for Pocket Monster (lommemonster). Men det virker snarere som om det står for Pocket Demon som betyder lommedæmon. Hvert kort repræsenterer en PoKéMoN, som er en ånd eller en guddom hver med sin egen spirituelle kraft og energi. I legen med kortene, som er et rollespil, hidkaldes de forskellige guder, og børnene gør brug af disses kræfter i kampen om andre kort. Børnene kan kontrollere naturen. I deres besættelse af at få flere kort sker det desværre at nogle børn ikke kan skelne mellem dette skabte PoKéMoN-univers og den virkelige verden, og tror at disse er ét og samme.

Filosofien bag PoKéMoN går ud på at barnet i den vestlige verden skaber disharmoni i det harmoniske PoKéMoN-univers. Hvert PoKéMoN-kort, der repræsenterer en guddom, svarer således til en kami. PoKéMoN-figurerne lever i harmoni med naturen. Den onde magt i PoKéMoN-universet, der kan ødelægge denne harmoni, er samleren. Hvis det det lykkes for ham eller hende at samle, dvs. fange alle PoKéMoNs, vil han eller hun forårsage at harmonien i naturen ødelægges og verden vil gå under. Dette understreger biograffilmen PoKéMoN 2. Her er skurken en karikatur på en vestlig samler. Sammenligningen med barnet som skurken understreges ved at man samtidig med biografbilletten får et kort, som er det samme kort som skurken har i hånden i slutningen af filmen. Barnet, som formentlig også er PoKéMoN-samler, bliver på den måde sat i rollen som skurken.


Ved en episode blev seks børn arresteret i Philidelphia, USA for et PoKéMoN-relateret overfald. I England har der været indbrud i legetøjsbutikker, hvor der kun er stjålet PoKéMoN-kort. Børn har med kniv truet sig til PoKéMoN-kort fra andre børn. Politiet i England opfordrede i maj 2000 forældrene til ikke at lade børnene gå udenfor med kortene og mange skoler har forbudt kortene efter at børnene stjal fra hinanden. Den tyrkiske regering har udstedt forbud mod at tegneserien PoKéMoN vises i tv. Det sker efter at to børn på 4 og 7 år med kort tids mellemrum kom til skade efter at være hoppet ud fra huse, idet de troede de havde overmenneskelige kræfter efter at have set PoKéMoN-serien i tv. I Danmark er der også skoler, der har forbudt PoKéMoN-kort efter PoKéMoN-episoder med vold og tyveri på skolen. Senest i rækken har Saudi Arabien i marts bandlyst PoKéMoN.


Det er ikke ligegyldigt om børn spiller med fodbold- og bilkort eller PoKéMoN-kort. Nogle spil er sunde og gode, andre er skadelige for sjælen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvilke kræfter man slipper løs."

Tænk lige over det, forældre! Jeres børn har brug for en sund opdragelse...

Guds velsignelse...
Susanne

Hej Susanne - - og velkommen her!
... det er tankevækkende hvad du skriver!

Selv tror jeg ikke at noget kort, uanset hvad det forestiller, i sig selv kan have dæmoniske kræfter. På samme måde kunne jeg helt uanfægtet have en Buddha-statue stående til pynt i dagligstuen (hvis jeg ellers syntes den pyntede) ... ligesom julenisser til pynt i julen.

Kun hvis vi selv tillægger tingene noget ondt eller forførende, kan der ske helt uhyggelige wodoo-agtige ting, men så er det ikke på grund af kortene eller genstandene eller menneskers "magiske" handlinger, men på grund af vores egne forestillinger om dem. Men, når det er sagt, jeg tror at det kan være farligt f.eks. at lege "ånden i glasset". Ikke fordi glas er farlige, men fordi man åbner sig for uspecificerede åndsmagter ...

Jeg tror heller ikke, at f.eks. det kors, jeg har om halsen, eller de øvrige kristne symboler og billeder, jeg omgiver mig med, i sig selv har magiske, guddommelige egenskaber. De er gjort af mennesker! Noget andet er, at et kors minder mig om Jesu korsdød, og dermed om min forsoning med Gud, og derfor er jeg glad for at gå med det. Også fordi det er en udadrettet tilkendegivelse af min kristne tro - måske en anledning til lejlighedsvise samtaler med mennesker på min vej.

Men jo, jeg har også selv oplevet, at børn blev helt kulrede af samlermani, også i forbindelse med Pokemon-kort, som hærgede landet (er det ikke ved at være overstået nu?) - en slags akut smitsom ludomani, tror jeg.

Da jeg var barn var det Richs-billeder (!), som vi samlede så intenst på, at vi, som ellers ikke var mere kriminelle end børn er flest, i hvert fald var hæmningsløse nok, til at begå ondsindede tyverier i hinandens skoletasker, kan jeg huske ... og et enkelt røveri på hjemvejen blev det vist også til ... ..

Og børn bliver værre og værre - - det sagde Sokrates også, og det passer stadig!

Jeg er åben for, at andre har helt andre meninger og erfaringer - - men jeg mener, at vi skal være ualmindelig tilbageholdende med at "dæmonisere" ... det er næsten som at kalde på onde ånder!

kristina

Hej kristina

Jeg er enig med dig i at kortene i sig selv ikke er skadelige...... det er jo bare pap.....

MEN når disse pap-billeder konstant(?) følges op af tegnefilm som lærer børnene hvad kortene betyder og hvordan de skal bruges....... begge dele temmelig uhændsigtsmæssigt for børn så vidt jeg kan bedømme...... så er det at det kan blive rigtig skidt.....

Når børn får mararidt over film+kort så synes jeg der er god grund til at sætte hælene i....... Det er jo ofte kortene der minder børnene om hvad de så i filmene og dermed holder de børnene fast i filmenes verden af kampe og ånder og ondskab.....

SÅ - for mig at se - behøver vi (som forældre) slet ikke at lægge oget ondt i kortene for at de bliver til noget ondt/skidt....... det får børnene ind med filmene på den farligste og mest pasive måde - via TV........ og børn sluger alt råt - i hvert fald til en vis alder.......
Og hører man ofte nok at man skal indgå alliancer med det onde for at kunne vinde over det - så tror man jo på det til sidst.......

Jeg tror vi gør vore børn en god tjeneste ved at sortere kraftigt i hvad de må se i TV og film........ især når de er helt små...... Det gælder ikke kun Pokemon, men også en mængde andet som altsammen påvirker børn mere eller mindre heldigt.....

Hej Ester, det er jeg fuldstændig enig med dig i: Vi er oppe imod meget negative kræfter fra medierne - TV, radio, blade - og også fra reklameindustrien.

Så længe børnene er små er det ikke så svært at forhindre dem i at se de værste udgydelser, men når de bliver større .... ... Det bedste vi kan gøre er nok ikke forbud, men at tage dem med ind i vores fællesskab og sørge for at der er gode muligheder for samvær med kammerater omkring andre og bedre aktiviteter end de mange ensomme, men vanedannende, sofatimer foran TV-skærmen og diverse playstations ...

Resultatet kan være firkantede øjne og skræmmende tal på badevægten ..
foruden, som du skriver, dårlige drømme.
Og måske endda inspiration til en endnu værre verden end den vi har ...

kristina

Lige med pokemon korten lugter det (igen) af total overdrivelse og overfortolkning... Det må være sundt for børnene at have ne interesse, desuden, kommer pokemon både som kort og computer spil, det der er interessant ved disse er at de begge kan bruges til at spille med eller imod andre, faktisk kan det at spille pokemon kort være en god social oplevelse... Jeg bruger selv en del tid ved computeren, både på nettet og på at spille, det btydr dog ikke at jeg er i dårlig form... snare tværtimod, da jeger en af dem i min klasse der er i bedst form, det skyldes dog at jeg har en sund fritids interesse, og nu siger i jo nok at pokemon ikke giver motion, og for så vidt har i også ret, dt giver ikke direkte motion, men ma kunne jo forestille sig at de kom i disse rpg shops(role-playing-games/rollespils) hvor de mødte andre børn som kunne inspirer dem til at begynde på at dyrke en sport ved siden af?

Hej Anti, bare en lille uskyldig kommentar til din signatur, jeg så engang en sjov lille grafitti på en toiletvæg, der stod som du skriver, "Gud er død - citat Nietze", det var der så nogen der havde streget over, og nedenunder skrevet "Nietze er død, citat Gud" Tja, en lille tanke.
Mvh

Jeg er Uenig.... :-)

Min lillebror er vild med pokemon.. som mange andre..
Da jeg var i hans alder var det Teenage mutant Ninja Turtles
det var de store og Power Rangers.... og jeg og mine venner skabte os tossede og lege Skildpadder og Robotter og havde tonsvis af figurer og kort m.m...... mine forældre har flere kasser af ting fra dengang..

I mine øjne er der ingen forskel??

Min far havde samme interesse... Tinsoldater......

Min ven, samler på fodboldkort og ser altid fodbold..

Så det du spørger om er....? er legetøj farligt?
SKal vi afskaffe legetøj?



Knuz.
LArs

Vil i tilbage til starten af dette århundrede hvor børn ikke måtte en skid, hvor de bare skulle ud arbejde som små. DET ER LEGETØJ, som der bliver nævnt da jeg var lille var det turtles, tiden udvikler sig om ti år er det anderledes, at barnet får mareridt, jeg havde mareridt om en heks, der var ved min seng da jeg var lille, men skal jeg lade være med at læse fyrtøjet af den grund, HVORFOR SKAL DET NYE ALTID SES SOM NEGATIVT. svar udbedes.
Skal man heller ikke have lov til at se Harry Potter, det kender jeg voksne personer som har haft mareridt over, hvor kommer vi så hen.

sussmiler:"Ved en episode blev seks børn arresteret i Philidelphia, USA for et PoKéMoN-relateret overfald. I England har der været indbrud i legetøjsbutikker, hvor der kun er stjålet PoKéMoN-kort. Børn har med kniv truet sig til PoKéMoN-kort fra andre børn. Politiet i England opfordrede i maj 2000 forældrene til ikke at lade børnene gå udenfor med kortene og mange skoler har forbudt kortene efter at børnene stjal fra hinanden."

jeg tror at kendskabet til at børn stjæler slik fra hinanden er et gammelt kendt fænomen, det er ikke noget nyt at børn prøver at få fat i noget der ikke er deres eget, om det er legetøj(som jeg ser pokemon-kort) eller slik.


"Filosofien bag PoKéMoN går ud på at barnet i den vestlige verden skaber disharmoni i det harmoniske PoKéMoN-univers. Hvert PoKéMoN-kort, der repræsenterer en guddom, svarer således til en kami. PoKéMoN-figurerne lever i harmoni med naturen. Den onde magt i PoKéMoN-universet, der kan ødelægge denne harmoni, er samleren. Hvis det det lykkes for ham eller hende at samle, dvs. fange alle PoKéMoNs, vil han eller hun forårsage at harmonien i naturen ødelægges og verden vil gå under. Dette understreger biograffilmen PoKéMoN 2. Her er skurken en karikatur på en vestlig samler. Sammenligningen med barnet som skurken understreges ved at man samtidig med biografbilletten får et kort, som er det samme kort som skurken har i hånden i slutningen af filmen. Barnet, som formentlig også er PoKéMoN-samler, bliver på den måde sat i rollen som skurken."

Hvis det er rigtigt hvad du skriver, så råber jeg hurra, og det gør jeg fordi det måske er sundt for børn at indse at vores materialisme ikke altid er af det gode. De finder hurtigt ud af at religion, troen på msk og så videre ikke er værdier der er "in", at det måske ikke er os i vesten der altid er "de gode".

Jeg tror på den ene side hvis børn ikke tænker over dette, så er der ikke noget problem, hvis de tænker over det, så er det måske slet ikke så galt endda, for så kan de måske få en ligevægt mod det vi ser i fjernsynet generelt.

Jeg må give min dybeste undskyldning, jeg lage mit svar til dig det forkerte sted, jeg gentager her hvad jeg skrev for at gøre forviringen total:

Vil i tilbage til starten af dette århundrede hvor børn ikke måtte en skid, hvor de bare skulle ud arbejde som små. DET ER LEGETØJ, som der bliver nævnt da jeg var lille var det turtles, tiden udvikler sig om ti år er det anderledes, at barnet får mareridt, jeg havde mareridt om en heks, der var ved min seng da jeg var lille, men skal jeg lade være med at læse fyrtøjet af den grund, HVORFOR SKAL DET NYE ALTID SES SOM NEGATIVT. svar udbedes.
Skal man heller ikke have lov til at se Harry Potter, det kender jeg voksne personer som har haft mareridt over, hvor kommer vi så hen.

anime er ikke for børn på den alder heller ej er det legetøj der følger med dem børns hjerner er så nemme at manipuler med at dansk tv skulle havde tængt sig om flere gange før de sendte dem de fleste animer der er på maget er for "voksne" og ikke børn
er selv anime fan




"hvad er anime"
anime er tegnefilm fra japan tegne stilen har stører øjne en vestens og ansikterne viser flere føglser en vestens og de er somregl mere seriøse en vestens
i løvernes konge har vi timon og pumba som er de sjove i anime er det tit der ikke er nogle der er de sjove og der for skal børn ikke se elller eje noget af det før de er gamle nog itil at forstå det

Forleden talte jeg med denne mand, som havde oplevet understående .


Farlig julegave-idé
Er Pokémon blot endnu et harmløst computerspil fra Japan - eller er det et dæmonisk trick fra helvede?
Af Svend Løbner
Flemming Frandsen, der er formand for Missionsforbundets menighed i Rønne, er overbevist om det sidste. Hans hustru, Lilli, har nemlig oplevet Pokémons forbandelser på sin egen krop.

Pokémon-konceptet, der spænder fra små plasticfigurer til interaktive computerspil, ser harmløst ud. Men nogle hævder, at kortene, som bl.a. inddeles i vand-, jord-, ild-, "psycho-" og energi-kort, kaster en forbandelse over de hjem, som huser dem.
Det kan to bornholmske familier snakke med om. Og mange flere kan vidne om, at børn bliver misundelige, tyvagtige og aggressive af at spille med dem.
Pókemon er små fantasifigurerer og en effektiv forretningsidé, som får børn til at købe computerspil, figurer, glansbilleder, plakater og meget andet "skrammel". Computerspillet - og de tilhørende tegnefilm - handler om en 10-årig dreng ved navn Ash Ketchum, som vil være verdens bedste Pokémon-træner. Han kommer ind i mange kampe, f.eks. mod sin rival Gary Oak, på vejen til at fange alle 151 Pokémons. De små figurer relaterer til insekter, som Pokémons skaber, Satoshi Tajiri, samlede på som barn.
Lomme-monstre

Den officielle japanske oversættelse af ordet "Pokémon" er "lomme-monster" - og Flemming er ikke overrasket. Da hans børn begyndte at lege med Pokémon kort og indgik i de rollespil, kortene lagde op til, blev familien underlagt dæmonisk påvirkning, som gav sig helt fysiske udslag her i sommer.
- En dag, mens min kone var i bad, begyndte hun at miste følelsen i begge sine arme. De blev helt kolde, og hun blev nødt til at lægge sig på gulvet i badeværelset.
Da familien kort efter skulle til overhøring - svarende til konfirmation - i kirken, kunne Lilli Frandsen med nød og næppe holde sig oprejst. I kirken bad præsten, John Dunn, for hende, men det hjalp ikke umiddelbart på lammelsen. John Dunn, som er amerikaner, fortalte, at han selv for nylig havde haft en hævelse i ansigtet, som var opstået på uforklarlig vis. Heller ikke lægen kunne påvise årsagen. Dunn fik fat i nogle artikler fra USA om Pokémon’s negative virkninger, og blev klar over, at de kort, hans 15-årige søn jævnligt spillede med, kunne være årsagen. På ét af kortene, som går ud på at nedkæmpe modspillerne, stod der bl.a.: "En bi vil stikke dig i ansigtet". Der skete ikke noget med modspilleren, men faderens læber begyndte at hæve …
Da familien blev klar over sammenhængen, brændte de kortene - og hævelsen faldt.
Helbredt på 20 minutter

Familien Frandsen tog hjem fra gudstjenesten - lettere chokeret. Måske var der en sammenhæng mellem Pokémon kortene og Lilli’s lammelse. Deres egen søn på 17 havde dem jo også… Og på et af kortene stod der noget om, at man skulle "lamme sin modstander".
- Mens Lilli gik op for at hvile sig, talte jeg med min søn om det, fortæller Flemming Frandsen. "Du må bede over, hvad du vil gøre", sagde jeg.
Sønnen gik i bad - for hele familien skulle videre til fest. Da han kom ud af badet, sagde han:
- Jeg er klar over, hvad vi skal gøre. Vi skal brænde kortene.
Det var jo helt fint. Familien satte sig ud i bilen - og mor Lilli var med, indstillet på, at hun skulle tilbringe det meste af festen på sofaen.
- De skal altså brændes med det samme, sagde sønnen - og som sagt, så gjort. Kortene blev smidt i kakkelovnen.
- I løbet af de 25 km. vi kørte til festen blev Lilli helt rask, fortsætter Flemming Frandsen. Varmen begyndte at stråle ud i armene, hun fik følelsen tilbage og i løbet af 15-20 minutter var hun helt frisk!
- Jeg skal ikke gøre mig klog på om det var Pokémon kortenes skyld, fortsætter han. - Men tankevækkende - det er det!
Nyheden spredte sig hurtigt i den bornholmske menighed, og de unge fik et nærmest panikagtigt forhold til alt hvad der havde med Pokémon at gøre. Næsten alle unge valgte at brænde kortene, med undtagelse af nogle få.
- De syntes det var ærgerligt - de havde trods alt ofret en del penge på dem. Men så samlede de andre unge i menigheden ind, så de kunne købe kortene af dem - og brænde dem!
Forbudt i amerikanske skoler

Pokémon har længe været i de kristne mediers søgelys på grund af tilknytningen til østlige religioner, okkulte ligheder med "Dungeons & Dragons" og de tilhørende kort, som målgruppen - børn mellem 4 og 14 år - er vilde med at bytte. I USA er kortene forbudt i flere skoler, sidst i Orlando, Florida, hvor børnene solgte madpakker og stjal skoletasker for at bytte sig til kortene eller truede med vold, fordi kortene havde en dårlig virkning.
Ifølge det amerikanske tidsskrift ‘Charisma’ er det en udbredt opfattelse, at Pokémon kortene nærmest virker som en besættelse på børn. De kommunikerer grådighed, skænderier og asocial adfærd i stedet for at fremme børnenes sociale færdigheder og frie fantasi. Senest har filmen om Pokémon, "The First Movie", jævnligt forårsaget epilepsi-lignende anfald hos børn.
Pokémon-konceptet lanceres af Nintendo, der i USA alene har solgt mere end 4 mio. computerspil. Det nye „legetøj" har på kort tid givet en omsætning på over en mia. dollars. Ifølge New York Times har Nintendo brugt 20 mio. dollars på markedsføring af produktet, dvs. fire gange så meget, som de normalt bruger.
Tilføjet til udfordringen.dk: 21.02.2003, 19:45
Artiklen bragt i Udfordringen uge 48/2000

Tja, og i firserne beskyldte man rollespil for at være demonisk. Heavy metal har været beskyldt for det samme... Der har sågar gået en vandrehistorie om at D.A.D. ikke står for Disneyland After Dark.... Næ, det står for Devil After Dark... Nogen gange tror jeg kristne skulle nøjes med at bekæmpe de dæmoner, der rent faktisk er der i stedet for selv at opfinde nogen, hvor de ikke er.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

... ved I hvad, jeg tror at det virkelig djævelske er, at Tusindkunstneren således kan få mennesker til at tro på, at hans dæmoner er dumme nok til at tage bolig i papkort og plastikfigurer ... og uden videre vrøvl gå i døden, når man smider skidtet i brændeovnen ...

Gid det var så vel!

Mon ikke den/det onde er smartere end som så?
Det tror jeg bestemt!

kristina

Hej Mark

citat:
Nogen gange tror jeg kristne skulle nøjes med at bekæmpe de dæmoner, der rent faktisk er der i stedet for selv at opfinde nogen, hvor de ikke er.

100% ENIG. Tak for en klar udmelding. Hvor er det dog sandt. Vi bruger kræfterne på det, der ikke er, og forsømmer måske at bekæmpe dem, der ér..de virkelige dæmoner..!!!!

mvh Tau.