Hej Peter
Jeg kan godt forstå, at du bliver lidt forvirret over den tilsyneladende modsætning der er mellem de to citater fra Johannes' brev. Det er da heller ingen hemmelighed, at det faktisk har voldt teologerne en del problemer at finde ud af hvad Johannes mener med at formulere sig så forskelligt, som han her gør. Nogle har endda ment, at der er tale om to forskellige forfattere med hver sin opfattelse. Men det tror jeg nu ikke.
Problemet ligger i kapitel 3, hvor det lyder som om Johannes mener, at en kristen ikke synder, ja, ikke kan synde. Skal vi forstå dette bogstaveligt strider det i den grad imod hvad resten af Bibelen - og iøvrigt også Johannes selv - siger. Det kan derfor ikke være det som Johannes mener.
De fleste bibelteologer tolker kap. 3,8 sådan, at synden her skal forstås som "vedblivende synd". Altså at "enhver som er født af Gud" bliver ikke i synden som om intet var hændt. En kristen er et menneske, som er befriet fra syndens skyld og som derfor også afviser synden, så langt det er muligt. En kristen lever i direkte og åben strid med synden og kæmper imod den. Selvom jeg som kristen stadig synder, så er synden nu et fremmedelement i mit liv, noget som jeg grundlæggende væmmes ved og ikke kan forlige mig med.
Jeg tror det er denne vigtige pointe som Johannes giver udtryk for her. At påstå at en kristen ikke er synder er at føre sig selv på vildspor. Men samtidig er synden noget enhver kristen tager afstand fra og bekæmper af al magt.
Denne tolkning passer bedst med hvad resten af Ny Testamente siger om den sag, og derfor må vi gå ud fra og det også er det Johannes mener.
venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)