Kære ven
Jeg er ikke i stand til at sige hvorfor lige præcis dette sker i dit tilfælde. Men det sker altså at vi rammes af den slags uregerlige følelser, som en vildfaren forelskelse jo er. Du er ikke den eneste der pludselig overraskes af den slags tanker og det betyder ikke at der er noget specielt i vejen med dig.
Men du er nødt til at se på det som det det er: en forelskelse på afveje. Dvs. det er forelskelse som du ikke må give næring, men må tage beslutsomt afstand fra. (Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel at det er en homosexuel forelskelse du oplever).
Hvis du bevidst undgår de situationer og forhold som sætter følelserne i gang hos dig, så vil du med stor sandsynlighed opleve at forelskelsen lige så stille ebber ud. En forelskelse er nemlig en følelse som skal have næring for at holde sig varm. Får den ikke det, så mister den kraft og forsvinder af sig selv. (Det er desværre også det, der kan ske i et ægteskab)
Samtidig må du gøre hvad du kan for i stedet at vende din opmærksomhed mod ham du er gift med. Det er ham du skylder din varme tanker. Den bedste forsvar mod vilfarne forelskelser er at holde ægteskabet varmt og levende.
Hvis det er noget som har stået på længe og som du er kørt helt fast i, så vil jeg anbefale dig at søge hjælp hos en kristen terapeut. Du kan evt. bruge vores service om
"Personlig Rådgivning" her på JesusNet.dk.