Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#43449 - 16/02/2005 14:06 Vinter
Anonym
Anonym


I øjeblikket er der en tæt dyne af sne her hvor jeg er.
Og jeg spekulere på om noget er væk til på mandag, hvor jeg gerne skulle ud på arbejdet på cykel.
Jeg skal ud på et plejehjem og passe ældre mennesker, som har levet et langt liv i et land, der er under stor forandring fra den gang de var aktive og unge med livet frem for sig.
Ja et liv i håb og tro på fremtiden. Om de fik dette ønske opfyldt ved jeg ikke. Jeg ved bare at livet er nu og her og vinteren er over landet, men inde i mig blomster foråret og håbet, der gør at den kolde vinter smelter. Jeg ser på en figur af Jesus, som stiger til himlen. Hvornår kommer han igen?
Har jeg stadig håb og tro næste år?
Inde i motions rummet står racer-cyklerne funklende klar til at møde sommeren. Jo der er kræfter nok ennu!!! og tro på livet.
Hvordan har du det idag?
Tænker du også på fremtiden med glød i dit indre?
Jeg håber det, inden vor gamle og trætte øjne lukkes på et eller andet plejehjem, at vi kan sige, at livet var skønt og det har været et herligt liv på jorden. En gave til mig! Tak.
Fra idag vil jeg bruge denne gave til en bedre jord for dig og mig. Det vil du opdage, når vi kommer forbi hianden, så vil jeg smile til dig og er du ked af det vil jeg trøste dig.
Lev vel til vi ses.



Til toppen 
#43450 - 16/02/2005 20:12 Re: Vinter
MDA
Bruger

Reg.: 15/06/2002
Indlæg: 256
Hej Cyber-kim!

Hvor blev jeg glad for at læse dit indlæg - 1000 tak.

Ofte er jeg meget glad og tilfreds og hviler i en ubeskrivelig tryghed. Denne fred kan jeg kun modtage, hvis jeg bliver fuldstændig afhængig af Gud og hans løfter, og tror på, at Jesus døde på korset i stedet for mig med mine synder, for at jeg kunne blive frelst. Korset er ofte en gåde for mig, selvom jeg tror og ved, at det er sandt. Alligevel tænker jeg som alle andre mennesker og kan ikke fatte Guds store kærlighed. Jeg kender ham endnu ikke godt nok, så jeg kan forstå ham helt til bunds.

Jeg ønsker at modtage mere af Guds visdom og indsigt, for der er intet så fredfyldt, end at se Guds herlighed. En ubeskrivelig fred, hvor angsten er jaget bort.

Jeg tror, at mange er bange og angste for hverdagen. Der er så mange ubesvarede spørgsmål, som nager og forhindrer mennesker i at glæde sig over solen, farverne, luften og bare det at være til. Slip alle de pligter, der forhindrer dig i at leve det liv, som du engang var bestemt til at leve. Stil spørgsmål til Gud. Jeg skriver selv spørgsmål ned, som jeg ikke har et svar på, og når der er gået nogle uger, viser det sig, at problemet blev løst, og det var ikke så uoverskueligt alligevel som "da jeg stod på den anden side og ikke kunne se for bare tåge".

I min glæde kan jeg ofte føle en ubehag ved al den uretfærdighed, som råder her i Verden. Ofte tænker jeg "hvor er det uretfærdigt", men midt i alt det uretfærdige og onde, møder jeg én, som jeg kan stole på, én som har magt til at holde det, han lover og én som gir små opmuntringer lige der, hvor der er størst behov for dem.

Jeg har også ofte tænkt på hvornår Jesus kommer igen. Det er så meget, som jeg elsker i denne verden, men når Jesus kommer igen, vil han overskygge alt det dejlige i denne Verden. Tænk at være sammen med Jesus, og møde ham ansigt til ansigt.

Jeg skylder ham en stor tak for livet og lovprisning i evighed.

Må Guds vilje ske hver gang!

M.v.h. MDA

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær