Kære ven
Jeg går ud fra at du taler om Pinsekirken og at de som du mener hader jer er ikke-kristne kammerater. Da jeg ikke kender noget til situationen og ikke ved om der er særlige årsager til fjendtligheden, så bliver jeg nødt til at komme med et meget generelt svar, som muligvis ikke passer helt til det du oplever.
Jesus taler et sted om at "Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer." (Johannesevangeliet 15,19). "Verden" er her en betegnelse for de mennesker som ikke tror på Jesus og derfor heller ikke kender ham. At ikke-kristne hader kristne betyder ikke nødvendigvis at de vil os noget ondt, men nok snarere at de ikke forstår hvad det er de kristne tror på og er fælles om. Nogle føler sig måske udenfor eller mindre-værdige, og måske giver vi kristne dem også sommetider grund til det! Tænk på om I måske har lidt af skylden selv?
Had mellem grupper af mennesker opstår ofte fordi vi ikke kender og forstår hinanden. Tænk blot på det had som nogle danskere har til indvandrere og omvendt. Vi undgår bedst had ved prøve at forstå hinanden. Det vi tror og oplever som had bygger måske på misforståelser? Det er slet ikke sikkert du er så hadet som du selv tror. Måske handler det bare om, at I er gået fejl af hinanden og ikke forstår hinanden.
Da jeg som sagt ikke kender din aktuelle situation, kan jeg ikke fortælle dig hvad du skal gøre. Men husk at Jesus har pålagt alle kristne, at vi ikke må gengælde had fra andre mennesker. "Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer." Vi skal gøre alt vi kan for at møde mennesker med forståelse og venlighed. Også dem som måske hader os. Eller hader ham som vi tror på.
Men samtidig skal vi huske, at der altid vil mangle forståelse hos ikke-kristne. Det er jo ikke så underligt, når vi kristne påstår at tro og erfare noget som andre ikke kan se eller mærke. Hvis man bevidst har fravalgt troen på Jesus, så vil der også altid være et slags had mod de kristne, som tror de ved noget mere end andre. Dette had er ofte skjult og pakket pænt ind. Men det er der, og det er det, som Jesus peger på i citatet ovenfor. Det bliver vi nødt til at leve med og finde os i. Samtidig med at vi prøver at møde dette had med forståelse, åbenhed og overbærenhed.
Og så skal vi glæde os over at vi er elsket af ham, som har besejret alt had og fjendskab. Han som selv blev hadet så meget, at han blev slået ihjel for det. Da hadet imod Jesus var på sit højeste bad han: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør." (Lukas 23,34). Sommetider er det også det eneste vi kan gøre.
venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)