Pænt goddag

Jeg skriver hermed mit første indlæg i forbindelse med et andet indlæg jeg lige har læst på siden omkring konfirmation.

Kort om mig: Jeg har for længst accepteret Gud og i mit verdensbillede kan det ikke være anderledes. Gud har gennem hele mit liv præget mine tanker og mine handlinger og jeg forsøger til stadighed, at forbedre mig som menneske og berøre mine medmenneskers tilværelse på en positiv måde. Jeg har en høj morale, jeg ønsker ikke at gøre folk ondt og jeg har formået at tilgive alle dem, der af en eller anden årsag har følt sig berettiget til at bringe en masse smerte ind i mit liv.
Med andre ord ser jeg mig selv i høj grad som værende kristen. MEN jeg er ikke døbt og ej heller konfirmeret naturligvis.

Hvis jeg har forstå det indlæg jeg læste og det svar der fulgte korrekt, så kan jeg på trods af mine anstrengelser og mit gode hjerte se frem til at blive kasseret ved himlens port og kastet i helvede, fordi en eller anden præst ikke fik lov til at smide vand i håret på mig og fylde mig med tørre kiks og altervin.

Der stod, at dåben i sig selv ikke var en sikkerhed for frelse og hvis det er tilfældet (hvilket det naturligvis er), hvordan kan det at man ikke bliver døbt så omvendt være en garanti for at Gud ikke vil acceptere een i himlen? Hvor er forståelsen og barmhjertigheden i det?

Som jeg ser det, så behøver jeg ikke at kaste mig selv ud i en masse tomme gerninger for at bevise min kærlighed til Gud. Min kærlighed er i hjertet og jeg beviser den gennem mine handlinger. Er det ikke i sidste ende det der er hele budskabet? At føle Guds kærlighed og dele den med sin næste?

Hvad angår barnedåben er jeg særdeles kritisk. Barnedåben blev såvidt jeg ved indført af den katolske kirke på et tidspunkt hvor kongen var ved at miste magten over folket. Det er min overbevisning, at kirken misbrugte Guds ord til at skræmme befolkningen, så de i sammen med Kongen kunne underkue befolkningen. - De brugte ydermere Gud til at presse penge ud af folk. Folk skulle benytte sig af kirkelige tjenester og naturligvis betale for dem og der er vist ingen grund til at benægte kirkens rigdom og magt (selv den dag i dag).
Og alle der ikke fulgte den kristne tro dengang var jo hedninge og de blev brutalt henrettet i Guds navn etc.

Der er selvfølgelig en pointe med denne smører som er; hvordan kan vi vide os sikre på, at dåben i virkeligheden er så altafgørende for vores frelse? Biblen er gennem tiderne blevet oversat fra sprog til sprog og blevet fortolket og fejlfortolket på et utal af måder og kun Gud ved hvor mange budskaber der er blevet tabt i processen. Er der måske en mulighed for, at den katolske kirke blandt andet har omskrevet betydningen af dåben på en sådan måde, så den passede ind i deres forståelse af hvad det var? De fik jo immervæk bortredigeret det 2. bud, så de kunne tilbede ligeså mange helgener som det passede dem. - Kort sagt spekulerer jeg over hvor meget den gamle katolske kirke har præget biblen og kristendommen vi kender i dag.

Jeg vil slutte af med at sige, at hvis Gud ikke kan tilgive mig for ikke at lade mig døbe og acceptere mig som jeg er. Så forstyrrer det mit billede af ham som værende vores barmhjertige og tilgivende fader og skaberen af alt der er godt.

Mvh. 4Everdown

Hej 4Everdown

Jeg kan godt forstå at det bekymrer dig at læse at dåben er nødvendig for at blive frelst, når du ikke er døbt og samtidig ønsker at have del i det evige liv.

Du skriver, at du har en høj moral, gør dig mange gode anstrengelser og har et godt hjerte. Og du spørger hvorfor det ikke skulle give dig adgang "Ved himlens port". Her bliver jeg nødt til at svare, at det gør det ikke. Budskabet fra Jesus er meget klart på det område: Ingen kan gøre sig fortjent til at blive frelst. Den eneste vej til frelse er gennem tilgivelsen og den forudsætter at vi erkender at vi er syndere - dvs. grundlæggende vendt imod Gud.

»De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.« siger Jesus i Markusev. 2,17. Det betyder at frelsen gælder dem som netop ikke kan støtte sig til en høj moral og et godt hjerte. Problemet er nemlig, at overfor den retfærdige Gud kommer alle vores gode og velmenende anstrengelser til kort. Mit liv er simpelt hen ikke godt nok. Både i tanker, ord og handlinger ligger både du og jeg milevidt fra Guds standard. Det betyder at vi alle - uden undtagelser - falder ind under Guds helt retfærdige dom, og det er netop den vi har brug for at blive frelst fra!

Når Jesus lærer os at dåben er nødvendig, så er det fordi dåben er en pagtshandling. Dåben er den måde Gud har valgt at række os tilgivelsens gave, som er et løfte fra hans side. En pagt, hvor han forpligter sig til at være vores frelser - hvis vi vil lade ham det!

Jeg forstår godt at dåben kan se lidt ynkelig og udvendig ud, men det er ordene og løfterne der gør dåben til noget særligt. Ikke vandet og døbefonten. Og ordene i dåben er store, virkelig store: Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen. Sådan siger præsten efter selve dåben.

Du kan læse en god forklaring på dåbens indhold her.

Du spørger om manglen på dåb er en garanti for at Gud ikke vil acceptere én. Nej, sådan er det lykkeligvis ikke. Jeg tror Gud har magt til at frelse os - uanset om vi er døbt eller ej. Men hvis manglen på dåb skyldes, at vi ikke mener vi har brug for Guds ultimative tilgivelse og derfor ikke behøver døbes, så er det ikke længere selve dåbshandlingen det handler om, men vores indstilling til Gud. Jesus har påbudt os at døbe, og det er vi bundet af. Men Gud selv kan ikke være bundet af det.

Mht. din opfattelse af barnedåbens indførelse og historie, så er du desværre meget misinformeret på det punkt, men det kommer desværre for vidt at forklare mere om det her.

Du slutter med at skrive, at du vil at Gud skal tilgive dig for ikke at lade dig døbe og iøvrigt acceptere dig som du er. Desværre sætter du på den måde Gud i en umulig situation. Gud ønsker virkelig at tilgive dig og acceptere dig, men han kan kun gøre det hvis du også vil bøje dig for ham og acceptere ham som den han er. Det svarer til at sige undskyld samtidig med at du fortsat slår ham i ansigtet. Gud er barmhjertig, ja, men ikke lallegod. Han tilgiver den som indrømmer at Gud har ret. Vil vi ikke det, så har vi sat os selv uden for tilgivelsens mulighed.

Hej igen

Du skal have mange tak for dit svar og man skulle måske tro at jeg på nuværende tidspunkt havde kontaktet en præst for at få reddet min sjæl, men det er ikke helt tilfældet - for jeg har stadig mine tvivl og så længe dette emne forstyrrer mig, vil jeg vælge at forholde mig passivt, men dog fortsat søge efter svaret.

Det jeg med sidste brev ønskede at sige var bla., at bibelske citater ikke helt kan overbevise mig om, at dåben i sig selv er så altafgørende. - Jeg tvivler ikke på at ord og handling hører sammen osv., det er slet ikke det der generer mig og jeg er heller ikke i tvivl om, at dåben er en hellig handling.

Det der generer mig er påstanden om, at dåben er så altafgørende for vores frelse. Jeg har svært ved at acceptere, at vores gerninger (vores såkaldte gaver i himlen) går hen og bliver så sekundære. Gud ønsker jo, at vi skal gøre vores bedste for at efterleve hans ord - ikke så meget biblen, men ordene han har fæstet i vores hjerter og ordene han skar ud i sten for os. 10 simple budskaber der i sig selv er nok, men som vi sjovt nok har så svært ved at leve vores liv efter. - Jeg har altid troet fast på, at Gud ønskede at jeg skulle søge mine svar hos ham - i mit hjerte.
Det mit hjerte fortæller mig, er at dåben et eller andet sted er loverflødig når man allerede har accepteret Gud og man oprigtigt søger hans tilgivelse i hjertet.
Som jeg ser det, så er mit forhold til Gud et personligt forhold mellem ham og mig, og ingen ritualer vil kunne ændre dette forhold til hverken bedre eller værre.

Jeg ved at Gud ønsker, at så mange af hans børn som muligt skal ind i hans evige rige og udfra dette virker det for mig fuldstændig latterligt ulogisk, at han ville lade en god mand eller kvinde falde bort af den simple årsag, at de ikke blev døbt.

Nok er vi alle ufuldkomne i Guds øjne, men husk på at Guds øjne også ser det der er godt i os og jeg ved at han fryder sig ved vores gode gerninger. - Jeg kan ikke forstå og ikke acceptere, at disse gerninger i sig selv faktisk ikke poserer nogen værdi, for det er jo faktisk lige præcis det Du siger.

Jeg vil gerne spørge om hvad du mener vil ske i følgende eksempel: Der er en mand i et land i Østen *på et givent tidspunkt*. Han er Buddhist og formår at leve helt igennem eksemplarisk og gennem hans liv spreder han ufattelig megen glæde, godhed og visdom til alle der har mødt ham. MEN igennem hele hans liv har han aldrig hørt om kristendommen og Gud pga. "omstændighederne". Han har aldrig kunne træffe valget om at blive døbt, da han som sagt ikke kender til Gud.
Vil Gud dømme ham, selvom han ikke har haft en jordig chance for at frelse sig selv igennem sit jordiske liv via dåben?
Og er dette i så fald en retfærdig dom overfor denne mand?

Det summer op til min bekymring som er, at det oser væk af uretfærdighed, hvis dåben er som du beskriver den. Vi snakker jo om tusindvis af gode mennesker, der pga. deres uvidenhed om Gud bliver dømt og de har aldrig haft chancen for at frelse sig selv - ikke engang gennem deres gode gerninger.
Gud er jo retfærdig, så hvordan kan han via noget så banalt som en dåb vælge at bringe så megen uretfærdighed ned over de mennesker der som individ aldrig blev givet muligheden og valget?
Så som Du kan forstå, så er mine bekymringer ikke kun fokuseret mod mig alene.

Jeg tror ikke, at Gud er så dommedagsagtig og dermed ikke sagt, at han er lallegod, men jeg vælger at holde fast i, at Gud vil tilgive og acceptere mig for ikke at lade mig døbe, hvis dette er tilfældet. For selvom jeg ikke er blevet døbt, er det jo ikke ens betydende med, at jeg ikke har valgt at acceptere Guds tilgivelse. - Måske har jeg ikke truffet dette valg via dåben, men valget har jeg truffet med hjertet og det ved jeg, at Gud med sin visdom vil forstå. Men som sagt, vil jeg stadig søge svar, for Gud siger: søg og Du skal finde. - Han sagde vist også, at man ikke skal jage efter Guds rige.

Kære 4Everdown

Du skriver at det generer dig at dåben er så afgørende for frelsen og at du mener det er mere rimeligt at vi efterlever hans ord så godt vi kan.

Men at lade sig døbe er jo netop at efterleve hans ord. Jesus siger direkte: "Den, der tror og bliver døbt, skal frelses" (Markus 16,16) og "gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" (Mattæus 28,19). Dåben er altså ikke noget kirken eller de kristne har fundet på, men noget Guds søn selv har befalet.

Når dit hjerte fortæller dig at dåben er overflødig, så har du altså Bibelens og Jesu egne ord imod dig.

Men læg også mærke til at Jesus kæder dåben sammen med troen. Dåben kan ikke stå alene. Dåben frelser altså ikke den som ikke også tror på dåbens indhold, nemlig Jesus Kristus.

Du har ret i at Gud kan frelse mennesker der ikke er døbt. Det har vi jo også et kendt eksempel på i Bibelen, nemlig den ene af de to røvere som blev korsfæstet sammen med Jesus. Jesus sagde til ham, at han skulle komme med i paradis - og han nåede i hvertfald ikke at blive døbt.

Jeg tror heller ikke at Gud lader nogle gå fortabt alene af den grund, at de ikke er døbt. Det kan der jo være mange ting der har forhindret. Men hvis vi har muligheden for at blive døbt og bevidst afviser den, så er jeg bange for at det også er en afvisning af Guds gave. Hvis vi har den indtstilling til Guds ord, at det er latterligt når det taler om dåbens vigtighed og nødvendighed, er det så udtryk for en ægte tro på Gud? Det synes jeg faktisk ikke. Det er vel mere udtryk for at jeg selv ved bedst. ..?

Jeg ved ikke hvordan Gud praktiserer sin kærlighed og retfærdighed overfor dem som aldrig har hørt om ham og derfor heller aldrig har kendt til dåben. Men det vil jeg lade være Guds sag. Jeg kan kun forholde mig til det jeg ved (tror) og der er, at Gud har sagt at vi skal døbes. Ikke for ritualets skyld (der står ingen steder hvordan dåben skal foregå) men pga. de ord som bliver sagt og det tegn som vandet er: nemlig at vi får del i Guds frelsesgave og bliver indlemmet i hans åndelige familie. Til Nikodemus agde Jesus: "Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige." (Johannesevangeliet 3,5)

Jeg kan ikke sige at Gud ikke vil tilgive dig bare fordi du ikke vil lade dig døbe. Det har jeg ingen ret til. Men jeg bliver nødt til at sige til dig, at du i så fald spiller roulette med Guds nåde. Gud spørger ikke bare efter dit hjertes tanker og indstilling, men også efter om dine handlinger stemmer med det du tror. Der findes ingen som er gode nok til at blive frelst, men vi kan lade os døbe og tro på dåbens nåde. Det er den vej Bibelen viser til Guds frelse.

At du ikke vil døbes - vidner det ikke snarere om at du selv vil bestemme hvordan Gud skal frelse dig, i stedet for at bøje dig for det som han har sagt? Du siger at du accepterer Gud og hans tilgivelse. Hvorfor accepterer du så ikke den måde Gud giver dig tilgivelse på?

Hej Asbjørn

Igen tak for dit svar.
Jeg kan se, at du har forstået nogle af de ting jeg prøver at fortælle, men der er stadig detajler jeg ikke helt har formået at formidle ordentligt igennem.

Først og fremmest påstår jeg ikke, at dåbens "vigtighed" ikke kommer fra Gud selv, men der er visse ting jeg tager i betragtining.
Det jeg ikke har fuld tillid til er menneskets omgang med biblen igennem årtusinder. Det er fakta, at biblen flere gange er blevet "redigeret" og desuden mener jeg, at biblens oversættelse fra det oprindelige sprog til vores og andres kan have båret præg af de enkeltes egen fortolkning.
Udfra dette har altid valgt, at mine svar kan søges i biblen, men de skal bekræftes i mit hjerte. Jeg sætter ikke min lid 100% til biblen som den er i dag, men derimod har jeg fuldstændig tiltro til, at Gud vil guide mig på rette vej da jeg er søgende. Søg og du skal finde - så at sige.
Det er desuden min overbevisning, at Gud ønsker at vi skal omfavne vores rolle som menneske og ikke være bange for at undersøge tingene selv og stille spørgsmålstegn. Jeg er overbevist om, at Gud ikke bare ønsker at jeg skal lade mig døbe for en sikkerheds skyld - han ønsker at min dåb skal indebære mere sande værdier.
Dertil skal siges, at jeg ikke udelukker at jeg måske vil lade mig døbe - men det står og falder med en simpel faktor. Jeg skal have redegjort for mine tvivl og overvejelser, og når dette på et tidspunkt kommer til at ske, så vil jeg mærke bekræftelsen i mit hjerte i form af følelsen af, at "dette er rigtigt".
Jeg vælger ikke at frygte helvede, selvom jeg hellere end gerne vil møde Gud og mine kære i himlen. Men jeg føler det altafgørende at følge mit hjerte og som sagt har jeg fuldstændig tillid til at Gud vil guide mig på rette vej, ligesom han har gjort før utallige gange.

"Jeg tror heller ikke at Gud lader nogle gå fortabt alene af den grund, at de ikke er døbt. Det kan der jo være mange ting der har forhindret. Men hvis vi har muligheden for at blive døbt og bevidst afviser den, så er jeg bange for at det også er en afvisning af Guds gave."

Ved dette citat mener jeg, at Du meget vel kan være inde på noget af det rigtige. For den der ved, at en handling er forkert, men alligevel vælger at handle efter det er i sandhed en synder. Så dette citat følger jeg, har bragt mig et skridt tættere på sandheden.

Det jeg prøver at fortælle er, at jeg ikke bare trodser Guds ord til fordel for mine egne meninger. Jeg vil dermed ikke være bedre end de fortabte sjæle, der gennem tiderne har fordrejet Guds ord. Det jeg derimod siger er, at jeg faktisk er meget seriøs i mine overvejelser og ikke tager noget som helst for en selvfølge. Jeg vælger at vende og dreje tingene i hovedet og det gør jeg hellere 1000 gange fremfor bare at kaste mig ukritisk ud i handling.

De ting du fortæller mig og dine svar til mine tvivlsspørgsmål vil heller ikke være det jeg træffer en afgørelse udfra alene, men de vil bestemt indgå i mine overvejelser og jeg venter bare på den velkendte følelse af, at det føles rigtigt i mit hjerte. Men så længe der er en brist og nogle ting jeg ikke kan se det logiske i og hvor Gud som sagt synes at være en anelse uretfærdig, så er det min pligt som menneske og søge svar.

Du skriver, at du ikke ved hvordan Gud vil praktisere sin kærlighed og retfærdighed overfor dem der aldrig har hørt om ham og dermed dåben. Men har du aldrig gjort dig yderligere overvejelser om hvad der ville ske med dine medmennesker der er i den situation? Mener du ikke at Gud burde give dem samme chance for frelse som du og jeg har fået, hvis de har levet et liv som gode mennesker? - Det er jo i høj grad de overvejelser jeg sidder med og jeg har et eller andet fuld tillid til, at Gud giver alle mennesker en chance og et valg - om ikke andet, så hinsides det jordiske liv.

Hvis nu jeg skulle gå hen og dø i morgen, så tror jeg på at Gud ville tilgive mig udfra det synspunkt at jeg i større grad end så mange andre oprigtigt ønskede at søge og efterleve hans ønsker. Men jeg håber og tror på, at han vil velsigne mig med tiden og visdommen til at kunne få svar før dette sker. - Så meget tro har jeg simpelhen til Gud og i mine øjne viser det meget klart, at jeg lægger min sjæls skæbne i hans hænder.

Med dette sagt vil jeg yderligere sige, at hvis/når jeg en dag lader mig døbe, så vil det være en handling af respekt overfor Gud og de vil være med en afklaring omkring mine overvejelser.
Jeg vil aldrig tillade denne handling, at være baseret på en underbevidst frygt for helvede - tro er ikke frygt.

Så hvis du venligst ikke vil insinuere, at jeg selv vil bestemme Guds frelse, så vil jeg være taknemmelig. For jeg gør mig tværtimod store anstrengelser for at finde den.

Med venlig hilsen

4Everdown

Hej 4Everdown

Tak for dine åbne og konstruktive spørgsmål. Det er tydeligt, at dette er noget du arbejder grundigt og seriøst med, og det er godt og helt rigtigt at gøre det.

Du skriver, at din tvivl omkring dåben bla. kommer af, at du ikke har fuld tillid til Bibelen og mener, at den kan være redigeret op igennem tiden.

Det er bestemt en mulighed, der skal overvejes seriøst. Sagen er bare den, at der ikke findes nogen fakta, der peger på at Bibelen er redigeret eller fejloversat gennem tiden. Det sker at der dukker bibeldele op som er endnu ældre end dem vi i forvejen kendte. Det skete fx også i 1947 da man fandt de såkaldte dødehavsruller som bla. rummede hele Esajas Bog i udgaver som var 1000 år ældre end de hidtil kendte manuskripter. Og her viste det sig også at der var fuld overenstemmelse med de tekster vi kender og bruger i dag. Vi har altså rimelig god grund til at tro, at den bibel vi har i dag altid har indeholdt stort set de samme ord.

Du kan læse mere om dette her, hvor jeg svarer på Hvordan ved jeg at biblen er sand

Du skriver at du har brug for, at det du læser skal bekræftes i dit hjerte. Det er jeg helt enig med dig i. Man kan ikke have tillid til noget som man samtidig er mistænkelig eller tvivlende overfor. Samtidig giver du udtryk for en tillid til, at Gud vil vejlede dig og vise dig hvad der er rigtigt. Det er så absolut det bedste udgangspunkt at have.

Så spørger du mig om jeg ikke tror at Gud vil give alle mennesker en chance for at blive frelst. Jo, det tror jeg faktisk, men jeg ved oprigtigt ikke helt hvordan. Men een ting ved jeg: og det er at Guds iver efter at frelse os mennesker er langt større og stærkere end vores længsel efter at blive frelst. Jeg er derfor helt overbevist om, at det aldrig er Gud, der står i vejen for vores frelse. Det kan vi kun selv gøre. Gud frelser alle dem som han kan komme til at frelse!

Jeg lægger for min del trygt de spørgsmål i Guds hænder fordi jeg tror, at Guds frelsesplaner og tanker er langt større end mine egne.

Jeg beklager at jeg har insinueret, at du selv vil bestemme Guds frelse. Det var ikke for at mistænkeliggøre dig, men blot for at pege på, at vores modstand imod Gud ofte er forbundet med denne "vil selv" holdning, som vi har arvet fra Adam. Det gælder alle syndere på denne jord - jeg selv inklusive.

Hej Asbjørn

Jeg er faktisk meget glad og meget positiv over dit sidste svar til mig. Selvom det tog lidt tid, så kan jeg se at du nu har forstået hvad det er jeg mener og hvad mine bekymringer omhandlede.
Jeg vil ikke påstå, at nogle af komplikationerne ikke stammer fra min måde at formulere mig på. Men som du sikkert ved, så kan det være svært at beskrive en følelse med ord.

Jeg har en fornemmelse af, at du oprigtigt har forsøgt at læse dig frem til det jeg ville og jeg føler mig tættere på en afklaring der føles rigtig.

Som jeg ser det, så er det Guds ord og ønske at jeg skal lade mig døbe - og fordi jeg er vidende om at dette er Guds ord, så forventer han at jeg handler efter det.
Men som du også kommer lidt ind på, så vil Gud nok ikke straffe de uvidende for ikke at lade sig døbe... for hvor skulle de vide det fra? - Jeg tror de vil blive velsignet med et "valg" den dag de møder Gud, men jeg er blevet velsignet med et valg i mit jordiske liv.
Jeg vil vende tilbage til det jeg beskrev i mit sidste brev: At når man ved noget er rigtigt, men vælger at handle i strid med det - så er det i sandhed en stor synd.

Med alt dette sagt, så har jeg faktisk valgt at lade mig døbe.
Ikke fordi jeg frygter, at jeg vil ryge i helvede hvis jeg ikke gør det eller noget i den retning. Men fordi jeg nu føler det nu, som værende mere rigtigt og formålet mere i overensstemmelse med den Gud jeg har så meget tro og tillid til. Jeg vil først være helt og aldeles afklaret med hvad det vil indebære at blive døbt. Men jeg ved, at det for mig vil være et tegn på min respekt, ydmyghed og kærlighed til Gud - og de synder jeg har, er naturligvis noget jeg oprigtigt ønsker tilgivelse for.

Jeg vil desuden nævne, at jeg flere gange før har haft tankerne inde på at blive døbt - men jeg har aldrig helt kunne finde ud af de tvivl og bekymringer jeg havde og som jeg også har beskrevet for dig. Jeg har tænkt længe og bekymringsfuldt over hvilken skæbne der ventede de uvidende og jeg har ikke kunne finde retfærdigheden i det.

Men jeg føler mig meget tættere på det jeg tror er sandt og som jeg også sagde, så har jeg fuldstændig tillid til, at Gud vil guide mig mod det der er rigtigt. Sådan har jeg altid følt og det vil aldrig ændre sig.

Jeg vil sige mange tak for, at du har brugt tid og energi på mig.

Med venlig hilsen

4Everdown

Hej 4everdown

Det var dejligt læse dit sidste indlæg her. Jeg glæder mig over din respekt, ydmyghed og kærlighed til Gud og din vilje til at lytte til hans ord. Også selvom der er ting som han ikke giver os svar på. Særligt er jeg glad for at høre at du har besluttet at lade dig døbe. Med dette skridt sætter du konkret handling bag dine ord og bekender Gud som din Herre. Og samtidig tager du imod den gave og velsignelse, som Gud giver i dåben.

Gud velsigne dig til at leve i hans nåde.