(Dette er kommentarer til Kortinherbrevets indlæg).

Hej Korintherbrevet, tak for dine kommentarer som jeg vil give et ord med på vejen.

Esajas 9:5: »et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.«

Verset omtaler profetisk Jesus som en Vældig Gud. Dette er helt i overensstemmelse med Johannes 1:1, hvor Ordet omtales som en gud (NV). Jesus er i høj grad en gud, så langt større end os mennesker. Men intet sted i Skrifterne omtales Jesus som den Almægtige Gud. Denne titel bruges kun om Faderen, JHWH.

Johannes 10:30: »Jeg og Faderen er ét.« Det græske ord, hen, udtrykker enhed i samarbejde. Det er det samme udtryk, der bruges i 17:21, hvor Jesus beder til at hans disciple må være ét, dvs. tjene sammen i enhed. Faderen og Sønnen er ét i den forstand, at de har samme mål og hensigt. Sønnen har intet ønske om at gøre noget, som Faderen ikke ønsker.

1 Korinther 8:6: »Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham.« Verset omtaler to forskellige personer og skelner mellem dem. Der siges ikke, at Faderen og Sønnen er én person.

Romerne 9:5: »de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.« Her har vi endnu et eksempel på, at DA bevidst prøver at lægge sig op af en tolkning, der giver læseren indtryk af, at Jesus er Gud.

Andre bibeloversættelser er mere tro mod grundteksten:
»hvem forfædrene tilhører og fra hvem Messias [stammede] efter kødet — Gud, som er over alle, [være] velsignet for evigt. Amen.« —Ny Verden-oversættelsen

»og hvorfra Christus selv udsprang efter sin menneskelige Natur — den Gud, som er over alt, han være højlovet i Evighed! Amen.« — Den Nye Pagts Breve, Axel Sørensen, 3. gennemsete udgave, København (1925).

»og Kristus, som menneske, hører til deres slægt. Måtte Gud, som hersker over alle, være priset for evigt! Amen.« — Today's English Version, American Bible Society, New York.

»og fra dem er Kristus kommet. Gud, som er over alle, være priset til evig tid! Amen.« — Paulus’ breve, Niels Hyldahl, København.

Bl.a. disse oversættelser opfatter det græske udtryk ho on som indledende en uafhængig sætning der handler om Gud og udtrykker en velsignelse af ham for det han har tilvejebragt. Skriftstedet sætter ikke Faderen lig med Jesus Kristus.

Efeserne 1:17: »Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham,«. Jeg tror du mistolker udtrykket Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader; det der menes er, at herlighedens fader er Gud for Herren Jesus Kristus (Jesu Kristi er jo genitiv/ejefald, dvs. Jesus Kristus, hans Gud). Den magt, der omtales i skriftstedet, er Gud den Almægtiges magt, som satte Ham i stand til bl.a. at oprejse Jesus fra de døde. I øvrigt, da Jesus døde, og Gud oprejste ham fra de døde, kan Jesus jo ikke selv være Gud, og dermed levende og død på samme tid.

Hej benjax:

Du har fuldstændig ret i, at Jesus ikke er Gud!
Kan man sende sig selv? kan man være i sin egen favn? OSV.
Gud er i alt, og alt er i Gud!
Det, som mange har misforstået, er, at Gud ikke er en person, men Ånd. Gud er kærligheden selv. Gud er retfærdigheden selv. Gud er godheden selv. Gud er visdommen selv. Og alle disse ting er ét. Det er menneskers fordrejede opfattelse af Gud, der er problemet. Læs hvad Jesus rent faktisk siger i Bibelen (Det tror jeg nu også at du har), han siger bl.a.: "Vil du gå ind til livet, så hold budene", og herefter citerer han nogle af de ti bud. Men de fleste vil ikke kæmpe med deres egen samvittighed og forsøge at overholde budene og bjerprædikenens klare regelsæt, men ønsker at springe over hvor gærdet er lavest; Men sådan finder man ikke Guds rige og retfærdighed. Kun ved at søge at overholde reglerne vil man finde Riget, og ikke ved at lytte til menneskeskabte dogmer og overtro.
Hvad siger jesus i bjergprædikenen om det, der er blevet kaldt "den gyldne regel"?: "Derfor, alt hvad i vil, at mennesker skal gøre mod jer, det samme skal i gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12) Men de fleste kristne religiøse, som jeg er stødt på, ønsker åbenbart ikke at overholde reglerne. Det er da også meget nemmere at forkaste dem, for så skal man ikke søge at blive et retfærdigt menneske, men kommer, tror de, let og uden at yde det mindste i Himmeriget; men der tager de fejl. For kun ved at efterleve reglerne, og SØGE i KÆRLIGHED vil de finde Riget. Og kærlighed er nøglen til alt, hvad vi mennesker søger. Men... "FÅ er de, der finder den"(Matt. 7,14) Er ca. 1 milliard få? Har de fleste kristne retninger taget fejl? Hvor er freden og harmonien i denne verden? Hvor er den næstekærlighed, som de påstår at udøve? Har det mon noget at gøre med at de ikke overholder Guds love om kærligheden til næsten? Og hvorfor står der dette om disse regler i Bibelen, når ingen, eller i hvert fald meget få, søger at efterleve dem; hvad mening er der i at sige at man tror på Jesus og så ikke forstår hvad han taler om; og hvis man påstår at forstå budskabet, hvorfor efterlever man det så ikke? Lignelse: "Jeg tror på, at jeg får et kørekort, men jeg vil ikke bevise, ved køreprøven, at jeg kan overholde færdselsreglerne!" Så bliver det ret svært, at få det kørekort. Og hvis man ikke overholder Guds regler, og så vil man heller ikke kunne komme i Himmeriget; når man ikke søger at overholde budene. "jeg tror på Bibelen", siger de religiøse kristne, "men jeg vil ikke efterleve dens bud!" "Men jeg kender jer, at I ikke er af Gud." Hvis de var af Gud, så ville det jo afspejle sig i, at de fulgte Guds vilje, som den er beskrevet i Bibelen (De ti bud og Jesus' bjergprædiken), men de siger at de tror på Bibelen, og i samme åndedrag, at man ikke skal efterleve det, der står; "synderes selvmodsigende vidnesbyrd".
Men... "Den, som søger sandheden, er også den, som åbenbarer den". Glem dogmatiken og læs hvad der faktisk står, at Jesus har sagt, og få liv. "Søg, så skal I finde"... den der søger, han (el. hun) finder"(Matt. 7,7-8)
"Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal kommme ind i Himmeriget, men den, der GØR min himmlske Faders VILJE."(Matt. 7,21)
Den, der ønsker kærlighed, må selv være kærlig, og den, der ønsker retfærdighed, må selv være retfærdig osv. Man skal starte selv, med at være den, der udøver dette, så vil visdommen komme til én, efterhånden, som man overholder kærlighedens lov, som Jesus har vist os, ved sit livs eksempel, og som han fik af Gud, for at viderebringe den til os. Så vil vi finde Riget, når vi "bliver i hans ord", dvs. søger Guds ære, at gøre Guds sande vilje.

Hilsen Lightsearch.

Hej Lightsearch, og velkommen til JesusNet. Jeg vil lige komme med nogen kommentarer til dit indlæg:

Det, som mange har misforstået, er, at Gud ikke er en person, men Ånd. Gud er kærligheden selv. Gud er retfærdigheden selv. Gud er godheden selv. Gud er visdommen selv.

Hvordan kan man være kærlig, vis osv. hvis man ikke er en person?

Det er menneskers fordrejede opfattelse af Gud, der er problemet. Læs hvad Jesus rent faktisk siger i Bibelen ...

Lad os da, på din opfordring, læse hvad Jesus rent faktisk siger i Bibelen:

"jeg er den, jeg er" (Joh 8,24 & 13,19) - umiddelbart et tilforladeligt udsagn, hvis man ikke har noget kendskab til jødedommen; men den, der har, ved, at det, Jesus indirekte siger, netop er: "Jeg er Gud", for "Jeg Er" er Guds navn (jf. 2 Mos 3,14).

"Jeg og Faderen er ét" (Joh 10,30) - det siger jo næsten sig selv: Faderen er Gud og Jesus er Gud. De er den samme Gud, men (naturligvis) to forskellige personer.

Men de fleste kristne religiøse, som jeg er stødt på, ønsker åbenbart ikke at overholde reglerne. Det er da også meget nemmere at forkaste dem, for så skal man ikke søge at blive et retfærdigt menneske, men kommer, tror de, let og uden at yde det mindste i Himmeriget; men der tager de fejl.

Men det kan jo slet ikke lade sig gøre at overholde reglerne og være retfærdig. Som skrevet står: "Intet menneske på jorden er så retfærdigt, at han kun gør det gode og aldrig synder." (Præd 7,20). Den, der vil være retfærdig, må derfor erkende sin egen utilstrækkelighed og søge den, der ene af alle har formået at være retfærdig. Og det er sandt, at så skal vi intet gøre selv: "Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus." (Rom 3,23-24). Det er hårdt at høre, men der er faktisk ingenting vi selv kan gøre, vi kan kun blive retfærdige ved at erkende vores egen uretfærdighed og takke Jesus for, at han frivilligt tog den straf, jeg skulle have haft.

"FÅ er de, der finder den"(Matt. 7,14) Er ca. 1 milliard få?

Det er da i hvert fald de færreste. Og desuden: Hvem ved, hvor mange af de 1 mia. eller flere mennesker, der kaldes kristne, som rent faktisk også er det? Det ved kun Gud.

Hvor er den næstekærlighed, som de påstår at udøve? Har det mon noget at gøre med at de ikke overholder Guds love om kærligheden til næsten? Og hvorfor står der dette om disse regler i Bibelen, når ingen, eller i hvert fald meget få, søger at efterleve dem; ...

Mig bekendt søger enhver kristen at overholde Guds bud efter bedste evne. Men ikke for at opnå retfærdighed, for vi skal ikke elske næsten for vores egen skyld, men for næstens og Guds skyld.

... hvad mening er der i at sige at man tror på Jesus og så ikke forstår hvad han taler om; og hvis man påstår at forstå budskabet, hvorfor efterlever man det så ikke?

Men hvad taler han da om, siden vi nu alle sammen, ifølge dig, igennem næsten to tusind år har misforstået det hele?

Lignelse: "Jeg tror på, at jeg får et kørekort, men jeg vil ikke bevise, ved køreprøven, at jeg kan overholde færdselsreglerne!" Så bliver det ret svært, at få det kørekort. Og hvis man ikke overholder Guds regler, og så vil man heller ikke kunne komme i Himmeriget; når man ikke søger at overholde budene.

Jeg kender altså flere, som har forsøgt at bestå køreprøven, men som det ikke lykkedes for, i hvert fald ikke i første forsøg (her kan jeg, heldigvis, ikke bruge mig selv som eksempel). Og ved Guds "køreprøve" er det altså sådan, at vi kan forsøge alt, hvad vi kan, den motorsagkyndiges krav kan aldrig opfyldes. Heldigvis vil Jesus godt køre for os, og det helt gratis.

... men de siger at de tror på Bibelen, og i samme åndedrag, at man ikke skal efterleve det, der står ...

Men læs dog, hvad der står: "Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt." (Gal 2,16) og "Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!" (Gal 5,1). Jeg synes netop, at jeg efterlever det ved at afvise enhver, som forsøge at tvinge mig ind under lovens trælleåg.

Den, der ønsker kærlighed, må selv være kærlig, og den, der ønsker retfærdighed, må selv være retfærdig osv. Man skal starte selv, med at være den, der udøver dette ...

Det lader da til, at vi i hvert fald kan blive enige om den gyldne regel, og det er jo godt.

... så vil visdommen komme til én, efterhånden, som man overholder kærlighedens lov ...

Hvad får dig til at sige det? Vil det sige, at jeg kun skal overholde kærlighedsbuddet for egen vindings skyld?

I al respekt
Nikolaj

Hej Lightsearch.

Du spørger: "Kan man sende sig selv? Kan man være i sin egen favn? osv."
For nu lige at være lidt drilagtig: Kan Gud alt? Kan Gud gøre, hvad han vil? Er det op til os små mennesker at afgøre, hvad den Almægtige kan og ikke kan?
Men spøg til side.
Det, vi tror, er ikke at nogen "sender sig selv" eller "er i sin egen favn". Men at Faderen sender Sønnen, og Sønnen er i Faderens favn.
Gud er én - og dog tre personer. Derfor kan de nævnte ting lade sig gøre. Det er et mysterium, men Gud må nødvendigvis også være større, end vi kan fatte.

At Jesus er Gud (samtidig med at han er menneske) viser sig mange steder, men for eksempel i, at da børnene hylder ham på tempelpladsen palmesøndag, og farisæerne bliver vrede, svarer han: Har I aldrig læst: Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang? Matt. 21,16.

Jesus citerer et sted fra Salmerne - en salme, der er skrevet til Gud Herren. Citatets "du" er derfor Herren. Men den, som børnene lovsynger, er jo Jesus! Så ved at bruge det citat om sig selv, siger han faktisk, at han selv er Gud Herren!

Til det med budene. Det er rigtigt, at vi skal holde dem, men aldrig som en betingelse for frelsen, altid som en konsekvens af, at vi er frelst. Af nåde er I frelst ved tro, skriver Paulus, det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. Ef. 2,10.

Mvh. Anne.

Hejsa allesammen!

Det fovirrende ved det hele er nok fordi..

At Jesus Kristus er Guds søn, sendt af Gud altså.
Men Jesus er i Gud og Gud i Jesus, altså de er et.
Derfor er Jesus også Gud, og Gud også Jesus.

Har et vers her at dele:

”Men vi ved, at Guds søn er kommet, og at han har givet os forstand, så vi kan kende ham, som er den Sande; og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.”

Jesus er altså Guds søn, MEN også samtidig Gud NETOP fordi at Jesus er i Gud og Gud i Jesus, de er et. Ligesom at helligånden er en del af dem. Treenigheden.

Er nogen ueninge i det?

"Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«"

Ingen kommer til Gud uden ved Jesus, og Kender vi Jesus vil vi kende Gud.

Kærligst Klaus

God bless!

Hej Benjax.

Det er korrekt, at børnene ikke omtaler Jesus som Gud, men som Davids søn. Det er dog ikke en modsigelse af hans guddommelighed, da han jo også er menneske. Det er et positivt udsagn, ikke et benægtende.
Jeg synes det er lidt en omvej at gå, at sige, at det var Faderen, som løftets opfylder, de priste. De taler jo direkte til Jesus, og om det bruger han så salmecitatet om Herren, der har beredt sig lovsang af børnenes mund.
Lovsang til Gud plejer at være tiltale til Gud direkte og ikke ad en omvej.

Om Mark. 10,18. Jesus spørger: Hvorfor kalder du mig god? Han siger: hvorfor, ikke, at spørgeren ikke må kalde ham god. Han vil have ham til at overveje de ord han bruger.
Ellers måtte vi jo bruge ordet ikke bare til at sige, at Jesus ikke er Gud, men at han ikke er god! Tror I ikke også på Jesu syndfrihed?

De to sidste eksempler taler ikke imod treenigheden. De viser, at der er forskellige personer i den, der har forskellige opgaver.
Sønnen underordner sig Faderen, ja. Men det betyder ikke, at han ikke er lige så guddommelig. Underordningen er jo udtryk for en ordning og for kærlighed (Gud er jo som bekendt kærlighed), ikke udtryk for mindre værd eller mindre guddommelighed. Jf. også, at Gud er Kristi hoved.

Hvis underordning nødvendigvis skulle "degradere" en person, måtte det jo også nødvendigvis betyde, at kvinden er mindre værd, fordi der står, at hun skal underordne sig sin mand!
Det vil du forhåbentlig ikke være enig i?

Mvh. Anne.