Nej vel...

Jeg har lige fået diagnosen skizofreni, og derfor vil jeg høre caféens brugere, om vi kan vide noget om, om lidelse kan være Guds vilje? Er der evt. nogen, der har skriftsteder?

Min egen mening er, at lidelse nogen gange kan være Guds vilje for os. Vi er simpelthen ikke forskånet for lidelse, al den stund vi lever i en falden verden. (syndefaldet som rev hele skaberværket med sig)

Den hellige Apostel Paulus blev stenet, pisket og fængslet. Han led mange lidelser.

Herren Kristus selv led også mere end nogen anden, Han kender al vor lidelse selv, og Han er med os I DENNE lidelse.

Det er mine påstande. Hvad siger du? Er jeg helt på afveje eller er der noget om snakken?

De bedste hilsener,
Tau.

Hej tau

Du skriver: Citat
Jeg har lige fået diagnosen skizofreni, og derfor vil jeg høre caféens brugere, om vi kan vide noget om, om lidelse kan være Guds vilje? Er der evt. nogen, der har skriftsteder?

Min egen mening er, at lidelse nogen gange kan være Guds vilje for os. Vi er simpelthen ikke forskånet for lidelse, al den stund vi lever i en falden verden. (syndefaldet som rev hele skaberværket med sig)
Citat slut.

Kommentar:
Det er jo det svære spørgsmål du her har stillet.
Men jeg tror man skal skelne mellem 2 slags lidelser, som du jo også senere skriver om Paulus senere.

Der er den legemlige lidelse-sygdom- som du desværre har fået at vide- og så er der den lidelse vi går igennem sammen med Kristus, når vi forsøger at følge Ham.

Ja, vi lever under de samme vilkår som alle andre mennesker, men Salme 55 vers 23 giver os trøst:
" Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle"
Esajas 61 vers 1-3 er også godt at reflektere over.

Og med hensyn til lidelse for Kristi skyld er der mange skriftsteder, men jeg vil give eet, nemlig Hebræerbrevet kap. 12 vers 1-3.

mvh
carl

Hej Tau

Jeg vil hellere sige noget andet end svare direkte

Jeg har selv skitzofreni, i mildere grad, har været virkelig langt ude.

For et år siden tog jeg på indre missions bibelhøjskole i 5 (4) mdr, det har virkelig gjort noget ved mit forhold til Gud, han har virkelig flyttet bjerge for mig, jeg har også fundet ud af at man ikke behøver at være bange for at overgive sig til ham, det er ikke ham der er problemet, det er djævelen som bilder os ind at det er svært, og det tror de fleste på desværre.

Jeg har oplevet at jo mere hengiven jo mere har han måttet flytte af bjerge i mig for at gøre plads til ham selv, efter bibelhøjskolen har det fortsat, og det bliver bare bedre og bedre. Nu angribes jeg ikke af lidelse psykisk mere, men mere af djævelen fordi at han er sur over at jeg har det godt med Gud.

Jeg kan stadigvæk ikke klare et arbejde, kun skånejob, men inden for de grænser jeg har, har jeg det vidunderligt, kommer jeg ned fylder han mig med kærlighed igen, det bobler simpelthen af liv i mit indre, det er vidunderligt.

Jeg vil bare sige, det kan godt være at vi lider i et stykke tid, men Gud har altså mere for, han bruger selvf'ølgelig lidelsen til noget, den gør noget ved os, og det er ok, men den er ikke evig, Gud ønsker at vi skal komme videre

Gud velsigne dig med liv i overflod

Ole

Hej tau,

Jeg tror aldrig vi bliver helt færdige med at fordybe os i det du skriver om her:
om sygdom og lidelse kan være Guds vilje, eller hans straf?

Primært mener jeg nej:

Gud vil ikke, at vi skal lide. Han lider med os, når vi er syge og ulykkelige og elendige.

Men sygdom, død og ulykke hører naturligt med til vores tilværelse - dette er syndefaldets frygtelige konsekvenser. Da Adam og Eva faldt i synd, fik det følger både for dem selv, for alle deres efterkommere og for dyrene - for hele skaberværket.

Vi er tilbøjelige til at mene, at et godt helbred, rigelig med mad og tøj, et godt arbejde osv. er en selvfølge, næsten en menneskeret!
Men som jeg ser det, forholder det sig lige omvendt: Hvis vi er raske og har det godt, så skyldes det alene Guds uendelige godhed og kærlighed, for den verden vi lever i, har jo den onde som hersker, han som Jesus kalder "denne verdens fyrste".

Sekundært mener jeg ja!

Gud kan tillade sygdom, ulykker, lidelse, al elendighed, fordi han i sin almagt kan vende smerten til gavn for den lidende.
Se Rom 8,28: Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.

Jeg så, at Carl beskrev din diagnose - skizofreni - som en legemlig lidelse, og det blev jeg glad for at læse. Mange er tilbøjelige til at skelne skarpt mellem fysiske og psykiske sygdomme, men vores krop og vores sjæl/psyke/sind er ikke separate, men fuldt integrerede "dele" i os.

Jeg bemærkede, at du har valgt overskriften "Vi er lovet helbredelse", for JA, det er vi! - det er Guds herlige løfte til os - men om det bliver her i denne verden eller først i Paradiset, kan vi ikke vide.

Du får også lige Sl 37,5 med på vejen: Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind

kristina

Hej Carl

ja jeg tror også, at vi skal skelne mellem to former for lidelse. Den legemlige/psykiske og den vi leder for troens skyld, for Kristi skyld.

Men jeg mener bare, at vi ikke bliver fri for nogen af dem, sålænge vi stadig lever i denne faldne verden. Det forstår jeg, at du forsåvidt er enig i? Og så skriver du om, at Gud er med os i denne lidelse, det er jeg helt enig i. Jeg har læst din henvisning til Esajas 61.


Mvh Tau.

Hej Ole

tak fordi du deler dit liv med os andre. Det er til at blive klogere af.

Jeg tror gerne, at der er liv i at søge Gud, og det er sådan set også det, jeg har skrevet i "hej fra mig", hvis du har læst det?. Så det er vi enige om.

Du skriver også, at du stadig ikke kan klare et arbejde, det kan jeg heller ikke, ja faktisk skal jeg søge pension. Førtidspension.

Mange tak for gode ønsker.

Mvh Tau.

Hej Kristina

vi er ikke helt enige. Og så alligevel, for du skriver jo, at lidelse KAN være Guds vilje, selvom det primært ikke er det. Jeg tror faktisk, at Gud kan bruge lidelse til meget, bl.a. til at holde os tæt ved Ham. Måske ville nogen komme fatalt langt bort fra Gud, hvis Han skånede dem for lidelse, og dermed kan lidelsen være nødvendig. Andre gange slås vi bare med grundvilkårene her i den faldne verden. Uforståeligt, men det gjorde Job jo også. Man kan måske så også gisne om, at Job måske var en selvretfærdig mand, som troede, at han havde sit på det tørre. Måske ville Gud vise ham noget andet, jeg ved det ikke helt, jeg tænker bare..

Jeg bemærkede, at du har valgt overskriften "Vi er lovet helbredelse", for JA, det er vi! - det er Guds herlige løfte til os - men om det bliver her i denne verden eller først i Paradiset, kan vi ikke vide.

Ja netop, det er jeg enig i.

Du får også lige Sl 37,5 med på vejen: Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind

Ja. Vent på Herren og vær ved godt mod, så vil han styrke dit hjerte. (Frit gengivet, jeg husker ikke hvorfra).
Til dels har Gud allerede grebet ind, for Han har vist mig, at livet handler om meget andet end, hvor meget man kan producere på arbejdsmarkedet. Det handler om frelse, forsoning, fortabelse, kærlighed, barmhjertighed og meget andet. Det er du sikkert enig i.

Mvh Tau.

Hej tau

Jeg har faktisk gået og tænkt lidt over det med lidelse. Du nævner Job, og det er netop nogle ord fra Jobs Bog, som jeg vil dele med dig/jer. Det er er kapitel 1, vers 20-22, som står lige efter, at Job netop har fået at vide, at alle hans okser, æsler og kameler er blevet stjålet, hans får er brændt ihjel, hans karle er blevet hugget ned og alle hans børn ligger døde under et sammenstyrtet hus. Der står:

Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt og sagde:
»Nøgen kom jeg ud af moders liv,
nøgen vender jeg tilbage!
Herren gav, Herren tog,
Herrens navn være lovet.«
Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget.

Det er stærkt, synes jeg. Vidnesbyrdet om en så stærk tro gør det lidt lettere at holde trangen til at bebrejde Gud stangen. Og det minder os om, at vi ikke har krav på noget som helst. Alt er en gave fra Gud, han kan give og tage, som han vil.

Guds fred
Nikolaj

Hej Nikolaj

nej vi har ikke krav på noget, heller ikke et godt helbred. MEN - jeg tror gerne, vi må skælde ud og råbe vores frustration ud til Gud, når ulykker rammer os ? Han KUNNE jo have forhindret det, al den stund Han er almægtig..

mvh Tau.

Hej igen, tau, ja, som du skriver, Gud kunne have forhindret det - - og ja, vi har lov til at skælde ud - som et barn har lov til at råbe og skrige, når far ikke vil rette sig efter det, selv om det plager nok så meget.

At der er jo en god grund, som vi bare ikke kender, og som måske først kommer frem i lyset den dag, hvor vi ser ansigt til ansigt (og ikke, som nu, i en gåde) .. det har vi Guds løfte om.

Men jeg faldt lige over en artikel af Leif Andersen om netop det emne - måske har du lyst til at læse den ...

kristina

Hej tau

Jeg mener, at det er vigtigt at skelne mellem det at dele sine frustrationer og lidelser med Gud, og det at bebrejde Gud sine lidelser.
Det første er en rigtig god idé, det gjorde Job jo netop også. Han vendte ikke Gud ryggen, men holdt derimod fast ved den Gud, der står, selv om alt andet falder.
Det andet, at bebrejde Gud, er at sætte Gud på anklagebænken. Det har vi selvfølgelig ingen ret til. Vi er ikke Guds ligemænd. I vores forhold til ham må vi nødvendigvis indtage en ydmyg position. Og Job 1,22 sætter da også på det nærmeste lighedstegn mellem at synde og at bebrejde Gud.

Guds fred
Nikolaj

Hej Carl

"Der er den legemlige lidelse-sygdom- som du desværre har fået at vide- og så er der den lidelse vi går igennem sammen med Kristus, når vi forsøger at følge Ham."

Forstår ikke hvordan du kan skelne på denne måde? Jo selvfølgelig hvis man er vantro er det nok ikke pga troen. Men uanset hvilken lidelse man har (dvs. årsag), så går vi jo igennem den sammen med Kristus. Jeg tror ikke at man så let kan adskille tingene, - mennesket er jo en helhed, og det hele influerer. Jeg tror fx. at i fald man på nogen måder kan være disponeret for et eller andet, så vil Modstanderen udnytte dette, dvs. forværre tilstanden, for at vi kan føle os rigtig forkastede og ikke tro at Gud vil vide af os...for at vi så til sidst kan droppe Gud.

Mkh Malli

Hej Tau

Apropos emnet læste jeg for nylig en god andagt.

"Herren dræber, han gør levende, han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra; Herren gør fattig og han gør rig, han ydmyger og han ophøjer" (1. Sam. 2,6-7)

Det er Hanna, profeten Samuels mor, der lægger røst til ovenstående. Jublende synger hun: - Herren døder, fører ned i dødsriget, gør fattig, nedbøjer....
Vi undres: - Jamen, hvordan kan hun da gøre det?! Er det virkelig muligt at takke Herren for de pinefulde nederlag, jeg har lidt; for den dybe smerte, jeg føler; for alt det, der gør så ondt i mit liv?

Hannas lovsang er utvivlsomt ægte nok. Men forud var der unægtelig gået dage - ja, år - i Hannas liv, hvor tonen havde været en anden.

Der var en tid hvor Hanna måtte græde. Græde over sin ufrugtbarhed. Der står om hende: "I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt"

Gud bebrejder hende ikke klagetonen! Tværtimod kan vi læse om, hvordan Gud en dag endelig besvarer Hannas bøn igennem præsten Eli: "Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om".

Hanna opgav midt i lidelsen og smerten ikke troen på Guds almagt og omsorg. Hun blev ved at bestorme Gud i bøn.

Belønningen kom i Guds time. Stående med sin halvvoksne dreng i templet ser Hanna tilbage på årene der er gået. - Da synger hun bl.a. ovenstående. En dyb erfaring med Gud rigere: At han kan vende det, der gør grueligt ondt, til noget godt. At Gud dog var med - også i de mørkeste dage.

Gud forlanger ikke at jeg skal takke ham for noget, jeg ikke kan takke ham for. Men midt i smerten og alt det gådefulde kan jeg måske af Hannas lovsang ane, at Gud - trods alt - har hånd i hanke også med min situation. Og hvem ved; måske jeg en dag kan takke ham for det, jeg græder for i dag?"

På dit Ord - Andagter til hele året (Dansk Luthersk forlag)

Mkh Malli

Hej malli

Du skriver:Citat

"Der er den legemlige lidelse-sygdom- som du desværre har fået at vide- og så er der den lidelse vi går igennem sammen med Kristus, når vi forsøger at følge Ham."

Forstår ikke hvordan du kan skelne på denne måde? Jo selvfølgelig hvis man er vantro er det nok ikke pga troen. Men uanset hvilken lidelse man har (dvs. årsag), så går vi jo igennem den sammen med Kristus. Jeg tror ikke at man så let kan adskille tingene, - mennesket er jo en helhed, og det hele influerer. Jeg tror fx. at i fald man på nogen måder kan være disponeret for et eller andet, så vil Modstanderen udnytte dette, dvs. forværre tilstanden, for at vi kan føle os rigtig forkastede og ikke tro at Gud vil vide af os...for at vi så til sidst kan droppe Gud.
Citat slut.

Kommentar:
Jamen, malli, der ER forskel på tingene uanset at vi i alle tilfælde går igennem dem sammen med Kristus.

Jeg adskiller heller ikke, som du antyder, men prøvede faktisk at svare tau på hans svære spørgsmål.

Sygdom i kroppen eller sindet er mange gange sværere end at lide med Kristus, fordi Han har sagt, at vi skal følge ham.
Og Job forstod jo heller ikke hvorfor han skulle plages af sygdom. Eller Paulus,(med tornen i kødet) som jo havde mange lidelser af ydre art i sin tjeneste og det var jo ikke et problem for ham.

Herudover deler Oxford Dictionary lidelser op i flere typer:
Sufferings: lidelser af legemlig karakter
The Passion og Christ: Kristi lidelseshistorie
Afflictions: Lidelser/vanskeligheder af ydre art

Jeg mener iøvrigt heller ikke at der er nogen som har turdet forsøge at give et endeligt svar på lidelsens gåde. ????

mvh
carl

Hej Malli og I andre

Jeg tænkte også netop på dette, på forskellen mellem trængsler og sygdomme.

For der er jo en forskel mellem de lidelser, som mennesker frivilligt påtager sig ved at være i fængsel, blive tortureret, blive dræbt, fordi de nægter at afsværge deres kristne tro (der har i det sidste århundrede været flere end i alle de andre århundreder efter vor tidsregning, har jeg hørt?) - og så de sygdomme, som vi rammes af uden selv at "være ude om det".

Både GT og NT taler om martyrier - forfølgelser, om at tage sit kors op. Om martyrernes særlige status kan vi læse i Åbenbaringsbogen.

Men jeg er helt enig med dig, uanset om vi kristne forfølges for deres tros skyld, eller fordi de af hvilken som helst grund bliver syge, så gennemgår vi det sammen med Kristus, som er vores vej, og vores banebryder.

Jesus var også selv godt kendt med sygdom: Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget. (Es 53,3)

... så alt hvad vi kan komme ud for - altså også sygdomme - har Jesus selv prøvet.

Og når vi ikke engang mere har kræfter til at klynge os til ham, så holder han os fast - han som ved, hvordan det står til med os, og kender os bedre end vi kender os selv:

Sl 139,10-12:
... din højre hånd holder mig fast.
Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.

kristina

Hej Carl

jeg vil bare lige indskyde, at jeg ikke er en han men en hun.

Mvh Tau.

jeg ved ikke rigtigt om jeg tror at lidelser er Guds vilje men man kan jo læse i bibelsen at Gud mange gange har brugt lidelser til at bevise sin eksistens.
Jesus bruger helbredelse til at overbevise folk om at han virkelig er Guds søn