Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#43140 - 03/02/2005 23:10 Kan man være bange for Jesus?
Anonym
Anonym


Hjælp kan det passe at man kan være bange for jesus bange for at møde ham bange usikke på hvad omgivels sige når ingen i mine fammile er kristen jeg prøvet at læse biblen men blev bange for gud fordi han er så mægtig vil gerne møde ham men


Ændret af Netmissionæren (09/02/2005 12:17)

Til toppen 
#43141 - 09/02/2005 12:22 Re: Kan man være bange for Jesus?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære Pete

Det er slet ikke unaturligt at blive bange for Gud. Men når vi er bange for nogen, så er det ofte fordi vi enten ikke kender dem ordentligt eller det er personer som vi ikke tror vil os det godt. Når vi er bange for Gud, så skyldes det oftest at vi ikke kender ham og derfor ikke ved hvordan han er.

Det er rigtigt, at der er afsnit i Bibelen, der giver os et billede af en streng Gud. Men læser vi Bibelen i sin helhed og holder de mange beretninger sammen, så får vi et billede af en kærlig og omsorgsfuld Gud, som nok kan være streng og retfærdig, men som samtidig elsker os mennesker ufatteligt højt og kun vil os det bedste. Altså ikke en Gud vi behøver at være bange for.

De mennesker som har grund til at være bange for Gud er dem som ikke vil tro på ham eller ikke vil have med ham at gøre. For dem bliver Gud en fjende og overfor ham er vi altid de små. Men hvis du tror på Gud og ønsker at kende og forstå ham, så møder Gud dig som en kærlig far, og så har du slet ingen grund til at være bange.

Den bedste måde at lære Gud at kende på er faktisk ved at læse om Jesus. Jesus er nemlig ligesom Gud selv. De har samme væsen. Derfor: sådan som Jesus er sådan er Gud også, og Jesus er det svært at være bange for. Læs fx Lukasevangeliet som fortæller om hele Jesu liv.

Mange steder i Bibelen bliver vi opfordret til at bede. Gud vil nemlig gerne "tale" med os. Jeg vil derfor opfordre dig til at bede til Gud om at han vil vise dig hvem han virkelig er. At han vil tage angsten fra dig og lade dig forstå de ting som du læser i Bibelen.

Du kan også lære Gud at kende ved at komme sammen med andre kristne, som tror på ham og som kan fortælle dig om hvordan de forstår og oplever Gud. Hvis ikke du kender nogen du kan snakke med, så kan du bede JesusNet om at hjælpe dig ved at skrive til os på Lokal kontakt

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær