Derfor skal også kristne behandle videnskaben med en vis interesse og omsorg og forsøge at forstå, hvordan den virker og ikke virker, så man ikke uagtet er med til at give den et unødigt dårligt omdømme og dermed spænde ben for mulighederne i fremtiden.

Jeg synes, det er vigtigt at se videnskaben som et redskab, hvormed man kan (og bør) gøre godt. En del af vor kristne påvirkning har givet os en stor tradition for ulandsarbejde. Her kunne kristne hjælpeorganisationer måske med fordel drage endnu mere nytte af videnskaben!

Det er vigtigt at holdningen er, at videnskaben skal leve som grundforskning. Og helst leve godt.

Når man hører en forsker udtale sig, skal man selv tænke eftersætningen: for tiden, efter vor bedste overbevisning, tyder alt på, osv osv. For det er det han/hun MENER.

Og selvfølgelig er det Uvidenskabeligt at udtale sig om grunde, dybere mening osv. Videnskaben kan udtale sig om naturen ifølge naturlovene. Ikke længere end det!

Enig - selvom det ikke er alle der holder sig på måtten
Faktisk er det dem som ikke holder sig på måtten som gør at hele videnskaben nogengange bliver anklaget for at ville andet end godt - tror jeg........

Jeg er ikke klar over hvad videnskaben gør med undtagelser fra reglerne - hvis noget uforudset sker eller noget reagere anderledes end det burde....... Men i disse relativt få tilfælde mener jeg ikke man kan sige at videnskaben har et endegyldigt svar - det falder uden for normen...... som jeg forstår videnskaben er det dens opgave at fastsætte normen(?)......

Jeg kan ikke lige gennemskue hvad det er du mener at hjælpeorg. kan bruge videnskaben til....... måske tænker vi i forskellige baner - der er jo sket før.....

Som sagt er det fundamentalt for enhver videnskabsmand at have sig klart, at man kan sige noget, men det er lige så vigtigt, og fremgår faktisk af ALLE publikationer, hvad man IKKE kan sige, eller ihvert fald afgrænsningerne af det man ved, i forhold til det man ikke ved.

Jeg tænker på, at man aktivt kan søge og indgå i projekter, hvor man anvender geografer, biologer, agronomer og geologer, til at undersøge forskningsmæssigt, hvordan et område kan udnyttes, hvordan man kan bekæmpe evt snyltere, sygdomme o.l. med biologiske midler, eller hvordan man øger bæredygtigheden, vandfinding osv. Der kunne også være planter med egenskaber, man ikke har været klar over, men som kan udnyttes medicinsk eller bioteknologisk og derved skabe en alternativ indtægtskilde. Da hjælpeorganisationerne kender de lokale og deres behov, er de d erette til at motivere et frugtbart samarbejde med forskere og (senere) virksomheder.

Desuden kan læger teknikere og ingeniører jo altid inddrages (hvilket jo tit sker).

OK - på den måde...... det troede jeg faktisk allerede var praksis - men det er det måske ikke

Kr. "Tror du at etik er til at styre? "
Lars: Aner det ikke. Hvad mener du? Og hvad er dit svar på det spørgsmål?

Sammentrækkende kan man sige, at det du kalder "overnaturligt" eller "ikke efter faste regler", kalder videnskaben for "endnu ikke forklaret".

Mht. det videnskabsetiske råd - rådet har vel desværre ikke myndighed til at give tilladelse/nedlægge forbud, men har kun en rådgivende funktion. Tager jeg fejl her?

Og - "lykken er at vide hvad der er normalt", står der skrevet .. (nej, det er ikke et bibelcitat - det er noget fra Radiserne!) Ved du, hvad der er normalt, og hvordan vil du definere det?

"Lad mig her benytte lejligheden til at opfordre alle til at købe økologiske varer!!!!!!!!"

Hørt! - og kan vi så også enes om et "nejtak til reklamer" på brevkassen?

Jeg tror ikke, at etik er til at styre, og det hænger sammen med, at jeg tror, at mennesker er født med en selvisk tilbøjelighed. Og det er lige netop derfor, jeg har betænkeligheder mht. til grundforskning.

Alle disse forskellige moralske normer kan næsten ikke undgå at komme på kolllisionskurs med hinanden og med kristen etik.

Kristen etik er veldefineret, og som kristen er det naturligvis den jeg bekender mig til.
Men den giver mig ingen specifik vejledning mht. grundforskning ..

Det anslås, at en af pionererne for GMO (jeg husker ikke hans navn, men han har fået nobelprisen fornylig - og det var ikke Carter) personligt har reddet omtrent 1 milliard mennesker fra sultedøden ved hjælp af GMO.

Borlaug har i de senere år været en aktiv fortaler for GMO-afgrøder, så måske har du bare fået det blandet sammen?

Indtil videre er der forøvrigt mig bekendt ikke nogen global mangel på fødevarer, som nødvendiggør brugen af GMO-afgrøder.

Se, der mener jeg så det forholder sig anderledes. Netop fordi de afgrøder, vi har at arbejde med på nuværende tidspunkt, ikke kan vokse tilfredsstillende i fx sandet jord, kræves der opdyrkningsarealer til afgrøder samt en tårnhøj udgift til forarbejdning og transport, når afgrøderne skal plantes og høstes ét sted og derefter transporteres. Det er, med andre ord, overhovedet ikke et alternativt til dyrkning af afgrøderne i landet, hvor de behøves.

Dyrkningsarealet er, så vidt jeg er informeret, hele hensigten med GMO. Afgrøder, der er modificerede, kan uden de store problemer implementeres i et a) eksisterende landbrug med flere afgrøder eller b) nyoprettet landbrug kun til GMO. Afgrøden kan man "designe" til at vokse, hvor der er behov for at den vokser.

Slutteligt - krydsning af afgrøde-stammer er, grundlæggende set, genmodificering. Så om der er tale om gammeldags, manuel genmodificering eller moderne, accellereret og forbedret genmodificering er jo egentlig ligegyldigt. Begrebet GMO fandtes ikke dengang, men beskriver til fulde hvad der foregik - og foregår.

GM-afgrøderne kommer ikke til at redde ulandene fra sult alene. Men de kan bidrage til at løse visse problemer, hvor andre teknikker mislykkes. For at mindske sulten kræves en lang række globale forandringer. Bedre fordeling af ressourcer, færre krige og mindsket jorderosion er nogle få eksempler på forandringer, som kan mindske sulten. Genteknologi kan hjælpe til som en brik i det puslespil, der skal komme sulten til livs.

Forskellen på GMO og almindelig afgrødeforbedring er vel, at man ved GMO krydser ukrydsbare afgrøder for at opnå den ønskede egenskab. Problemet ved det, set med mine øjne, er, at man ved for lidt om risikoen for, at GMO-afgrøden er krydsbar med andre planter i det lokale økosystem eller har indvirkning på det lokale dyreliv ved fx at være giftig overfor visse insekter. Det er et langt mindre problem ved tradtionel forædling.

Jeg har ikke noget imod GMO-afgrøder fra et etisk synspunkt eller lignende, men jeg synes at en hvis tilbageholdenhed er på sin plads, for historisk set har mennesker før ændret et økosystem drastisk ved indgreb. I øvrigt kan jeg slet ikke huske at have set indvendinger mod GMO fremsat fra kristne pga. etiske betænkeligheder (men jeg kan jo have overset noget ).

Så hvis den samme forbedring som blev opnået i Asian kan opnås med afgrøderne i Afrika og de uudnyttede arealer inddrages er en meget stor del af problemet løst.

Forskellen på GMO og almindelig afgrødeforbedring er vel, at man ved GMO krydser ukrydsbare afgrøder for at opnå den ønskede egenskab. Problemet ved det, set med mine øjne, er, at man ved for lidt om risikoen for, at GMO-afgrøden er krydsbar med andre planter i det lokale økosystem eller har indvirkning på det lokale dyreliv ved fx at være giftig overfor visse insekter. Det er et langt mindre problem ved tradtionel forædling.

I øvrigt kan jeg slet ikke huske at have set indvendinger mod GMO fremsat fra kristne pga. etiske betænkeligheder