Men hvorfor skulle det være uvidenskabeligt at hævde (tro på), at Gud skabte tyngdekraften og andre naturkræfter, der opretholder universet?

Det er ikke videnskab, at Gud skabte tyngdekraften og andre naturkræfter. Det er tro. Men det er en årsag/virkning-logik, idet der må være en første igangsætter.

For ateisten er det også en tro, at der IKKE er nogen guddom.

Hvordan forholder det sig med den ateistiske årsag/virkning-logik angående den første igangsætter?

Ateisten afviser en påstand om Gud, fordi der ikke er begrundelser.

Det passer vist ikke helt. Der er da flere begrundelser, men om ateisten vil tage dem til sig, det er noget andet. Eller KAN tage dem til sig, vil jeg måske hellere sige. Han KAN måske ikke, al den stund de ikke taler til hans logik og rationalitet.

For at nævne et par begrundelser:
1# Bibelen taler om Gud.
2# Gud taler til den troende - og de ikke troende, men disse hører bare ikke efter, enten fordi de ikke kan eller fordi de ikke vil. Jeg kender faktisk ikke svaret, men det gør de måske selv.

Mvh Tau.
PS. Ja, jeg håber, det er okay, at jeg sådan springer ind midt i en debat. Jeg ku ikke lade være..

Du taler fra den troendes vinkel, og for den troende er Bibelen en autoritet. For mig er den bare en bog, og der findes mange bøger, der påberåber sig autoritet. Bibelen har ikke nogen særlig status i den henseende. Når jeg taler om begrundelser, er det begrundelser, der er objektivt overbevisende.

L: Ateisten afviser en påstand om Gud, fordi der ikke er begrundelser.

t: Det passer vist ikke helt. Der er da flere begrundelser, ...

... men om ateisten vil tage dem til sig, det er noget andet. Eller KAN tage dem til sig, vil jeg måske hellere sige. Han KAN måske ikke, al den stund de ikke taler til hans logik og rationalitet.

1# Bibelen taler om Gud.

2# Gud taler til den troende - og de ikke troende, men disse hører bare ikke efter, enten fordi de ikke kan eller fordi de ikke vil. Jeg kender faktisk ikke svaret, men det gør de måske selv.

Var det tilfældet, så skulle man imidlertid mene at han også ville være i stand til at "tale til ... de ikke troende" på en måde, så de ville opfatte det.

A: Var det tilfældet, så skulle man imidlertid mene at han også ville være i stand til at "tale til ... de ikke troende" på en måde, så de ville opfatte det.

t: Der er en beretning i Bibelen, som siger, at to disciple gik på vejen og mødte Jesus. De genkendte Ham ikke, al den stund de var så nedbøjede over Hans død. Et godt eksempel på, at vi ikke altid genkender Gud, selvom Han taler direkte med os.

Man kan også sige, at vi troende herinde taler fra Gud til Jer ateister, men I kan ikke se det..det er selvfølgelig en påstand, men det er et svar til det, du skriver, om at Gud burde kunne tale til Jer.

Den del af dit udsagn, jeg har fremhævet, viser vel meget godt, at Gud er dårlig til at formidle sit budskab.
Ikke just noget man ville forvente af en almægtig gud.

I er nemlig ikke særlig troværdige.
For det første kan I ikke underbygge jeres påstande.

For det andet er der et hav af forskellige religiøse grupper, der alle kommer med hver sit sæt af vilde påstande.

Alt i alt fremstår jeres budskab som blot én ovetro blandt mange.

T: Et godt eksempel på, at vi ikke altid genkender Gud, selvom Han taler direkte med os.


A : Den del af dit udsagn, jeg har fremhævet, viser vel meget godt, at Gud er dårlig til at formidle sit budskab.
Ikke just noget man ville forvente af en almægtig gud.
Ergo er der umiddelbart noget, der ikke stemmer ved jeres påstande.

T: Et godt eksempel på, at vi ikke altid genkender Gud, selvom Han taler direkte med os.

A : Den del af dit udsagn, jeg har fremhævet, viser vel meget godt, at Gud er dårlig til at formidle sit budskab.
Ikke just noget man ville forvente af en almægtig gud.
Ergo er der umiddelbart noget, der ikke stemmer ved jeres påstande.

M: Nej, faktisk siger det en del mere om os end det gør om Gud. Vi kan ikke genkende ham fordi vi er bortvendte fra ham pga synd. Vores synd hindrer os i at se og høre Gud.

At være almægtig er ikke det samme som diktator, ...

men mennesker vil helst deres eget og er ligeglade.

A: Den del af dit udsagn, jeg har fremhævet, viser vel meget godt, at Gud er dårlig til at formidle sit budskab.
Ikke just noget man ville forvente af en almægtig gud.

t: Nej det viser det overhovedet ikke! Det viser, at der er noget ved OS, som forhindrer os i at høre Gud. Det er noget ganske andet. Du har ikke læst det, som jeg egentlig mente det. Prøv igen.

A: I er nemlig ikke særlig troværdige.
For det første kan I ikke underbygge jeres påstande.

t: Hvem bestemmer, om vi er troværdige??? Gør du? Nej.

Det kan lige så godt være dig, der har halm i ørerne!!!

A: For det andet er der et hav af forskellige religiøse grupper, der alle kommer med hver sit sæt af vilde påstande.

t: Ja, dette er unægtelig rigtigt. Det kan være ganske svært, at se hvorfor man skulle vælge det ene frem for det andet.

A: Alt i alt fremstår jeres budskab som blot én ovetro blandt mange.

t: Jeg vil foretrække, at du ikke kalder vores tro for overtro.

Husk, det er vigtigere at have det rette sindelag end at have ret...

Vil det sige, at Gud ikke magter at trænge igennem til os?
Ellers mener jeg det er en irrelevant indvending.

Jeg både læser og hører udemærket, så det er ikke der problemet ligger.

Iøvrigt undrer det mig lidt, at du reagerer på min brug af ordet "overtro" men ikke på Mallis brug af ordet "vantro".

Nu har jeg ikke set, hvor Malli kalder nogen for vantro. ???? Det er så min fejl. Men desuden har jeg ikke selv været i en debat med Malli, hvor hun bruger ordet, og derfor - selvom jeg HAVDE set det - vil jeg ikke blande mig. Jeg blander mig som regel kun, hvis jeg er i direkte dialog med en. Som f.eks. med dig, her. Det kan så være, at det er en uskik, men sådan er det indtil videre. Jeg kan ikke overkomme at blande mig i alle de debatter, jeg ikke selv er med i. Det kan du måske forstå?

Husk, det er vigtigere at have det rette sindelag end at have ret...

Den skal jeg huske at bruge på dommens dag!

Når jeg læser dine indlæg får jeg det indtryk, at hvis du rent teoretisk forestiller dig, at Gud findes - ja så har han et problem, fordi han ikke har overbevist dig (og ca. 5.000.000.000 andre.)

Når vi kristne så ivrigt prøver at overbevise dig må det utvivlsomt styrke dig i den overbevisning.

Især når vi samtidig fortæller hvor brændende han ønsker at du skal tro ham. Kunne han ikke gøre det bare lidt mere overbevisende.

Jeg tror, vi fører dig på vildspor ...

... for hvis Gud findes og svarer nogenlunde til det gudsbillede bibelen giver, så er det dig og ikke Gud der har et problem.

Biblen fortæller om Guds længsel efter at finde og frelse det fortabte, men det står ikke alene.
Måske passer det ham ikke at du skal "se" ham.

Måske morer han sig ligefrem over din stadige benægtelse af hans eksistens (midt i sorgen over at du ikke vil tro ham) - der er flere udsagn i biblen der kan tydes i den retning.

Jesus siger et sted, at han taler i lignelser for at de der hører skal høre og dog intet forstå. (Øv nu troede vi lige det var for at være pædagogisk).

"Gud åbenbarer sig for hvem han vil, og skjuler sig for hvem han vil" står der også et sted. Der er ingen klare retningslinier for hvem der "udvælges", men der gives dog nogle antydniger i bibelen, men ingen der kan sættes på formel eller udledes nogen fast praksis af.
Er det uretfærdigt? Det er det da, her kan man ikke engang påberåbe sig en god Karma.

Men igen hvis bibelens Gud findes - og hans syn på retfærdigt og uretfærdigt ikke stemmer med dit/vores? ja så er dit/vores problem større end hans - hans eksistens er ikke afhængig af dig/os, men omvendt.

Alt dette er henvendt til dig og andre ikke-kristne, men også til alle os der "leger" forsvarsadvokater og spindoktore for en Gud, vi tror er almægtig.

A: Vil det sige, at Gud ikke magter at trænge igennem til os?
Ellers mener jeg det er en irrelevant indvending.

t: Ja det kan man vel godt sige. Gud tvinger ingen. Han kan alt - hvad Han VIL. Og Han vil ikke tvinge nogen. Han vil så at sige ikke lave et "overgreb" på dig, for at få dig til at høre hvad Han siger.

Er det et overgreb på folk, at tale til dem på en måde så de forstår det?

Og at Gud ikke vil "tvinge" mig til at tro på sig er jo det samme som at sige, at han er villig til at lade mig gå i uvidenhed, selvom denne uvidenhed koster mig min frelse.
Det svarer til ikke at fortælle en blind, at han er ved at vandre ud over en afgrund - med den begrundelse, at man jo ikke vil tvinge ham til noget.

Ved ikke at give folk de nødvendige informationer så "tvinger" han imidlertid reelt mange mennesker til ikke at tro eller til at tro på noget forkert.

Men jeg synes nu i det hele taget, at "tvang" er et lidt malplaceret ord at bruge om det at give folk informationer.

Jeg både læser og hører udemærket, så det er ikke der problemet ligger.

Se det ved vi jo ikke...

Indrømmet, det kan være at min 'åndelige hørelse' ikke er så skarp.

t: Husk, det er vigtigere at have det rette sindelag end at have ret...

A: Den skal jeg huske at bruge på dommens dag!

t: Hvordan det? Det gælder jo kun for diskussioner. Bibelen siger klart og tydeligt, at det netop gælder om at have fundet den rette, smalle sti.

nemlig. Det er præcis det, der er sagen her. Jeg vil undlade at svare yderligere på Ateits indlæg, da jeg mener at alt relevant er sagt her af Nikolaj.

Jeg vil holde fast i dit billede med den blinde, dig, som går mod en afgrund, han ikke kan se.

Du mener ikke, at Gud har ulejliget sig med at sørge for, at du fik at vide, at du er på vej mod den visse død.

Men som jeg ser det er vi da netop en masse mennesker, bl.a. herinde, som, på Guds vejne, bruger en masse krudt på at (forsøge at) overbevise dig og andre ikke-kristne om, at I er på vej mod afgrunden.

Men naturligvis er det umuligt, med fornuftige argumenter, at overbevise en blind om, at han er på vej mod afgrunden, for han kan jo ikke se den. Den blinde må simpelt hen vælge at stole på de seende eller ej.

Det kunne jo være, at de seende bare så syner, eller måske, at de lavede løjer med ham. Men det kunne jo også være, at de havde ret, og i så fald kunne det jo blive skæbnesvangert for den blinde at overhøre advarslerne.

Der er altså himmelvid forskel på at advare én om en fare, han ikke selv er opmærksom på, og så at tvinge ham til at gøre, som man selv vil.

Jeg er selv ikke den store tilhænger af tvang under nogen som helst forhold, og det er Gud, som jeg har forstået ham, heller ikke.

Nu var billedet udelukkende tænkt til at illustrere spørgsmålet om, hvorvidt det er "tvang" at give folk de nødvendige informationer til at afværge en katastrofe.
Noget du iøvrigt slet ikke forholder dig til.

Billedet har imidlertid en række klare mangler, når det bruges som du her lægger op til.

Hvis jeg er på vej mod fortabelsen, så mener jeg ikke at Gud har ulejliget sig med at bibringe mig de nødvendige informationer.

Men jeg har jo ingen grund til at tro, at I taler på Guds vegne. Jeg er tværtimod overbevist om, at I er faldet for en overtro, der intet har på sig.

Derudover, så er det jo ikke en fysisk afgrund I taler om, men en magisk afgrund.
Det svarer lidt til at advare den blinde om at han er ved at vade ind i gabet på en drage.
Det vil de fleste blinde jo nok affærdige som usandt.

Den blinde er overbevist om, at han er blind mens andre kan se. Jeg er derimod ikke overbevist om at jeg er 'åndeligt blind' mens andre er 'åndeligt seende' - tværtimod!

N: Det kunne jo være, at de seende bare så syner, eller måske, at de lavede løjer med ham. Men det kunne jo også være, at de havde ret, og i så fald kunne det jo blive skæbnesvangert for den blinde at overhøre advarslerne.

A: Så nærmer vi os vist i faretruende grad Pascal's væddemål.

Hvis vi - trods de nævnte mangler - skal blive i billedet her, så er et af den blindes mange problemer jo, at der står og råber "du skal gå til venstre". En anden råber "du skal gå lige ud". Mange andre råber noget helt tredie.
Med mindre alle de råbende tager fejl, kan det altså blive lige så skæbnesvangert for den blinde at rette sig efter advarslerne.

A: Billedet har imidlertid en række klare mangler, når det bruges som du her lægger op til.

N: Ikke desto mindre synes jeg faktisk, at det overordnet set er et rigtig fint billede, du har bragt på banen, så jeg vil tillade mig at forsøge at rette lidt op på dets mangler.

A: Hvis jeg er på vej mod fortabelsen, så mener jeg ikke at Gud har ulejliget sig med at bibringe mig de nødvendige informationer.

N: Hvilke informationer er det lige, du mener, at du mangler?

A: Men jeg har jo ingen grund til at tro, at I taler på Guds vegne. Jeg er tværtimod overbevist om, at I er faldet for en overtro, der intet har på sig.

N: Som jeg tidligere har anført, så har den blinde jo ikke selv forudsætningerne for at afgøre, hvorvidt de seende taler sandt eller falsk.

A: Derudover, så er det jo ikke en fysisk afgrund I taler om, men en magisk afgrund.
Det svarer lidt til at advare den blinde om at han er ved at vade ind i gabet på en drage.
Det vil de fleste blinde jo nok affærdige som usandt.

N: Dette er jo bare et billede, og i billedet er afgrunden jo netop en hel konkret, fysisk afgrund, som den blinde blot ikke kan se.

Den blinde har jo aldrig set eller stiftet bekendtskab med en afgrund, så han har kun de seendes udsagn om afgrunde at vurdere ud fra.

A: Den blinde er overbevist om, at han er blind mens andre kan se. Jeg er derimod ikke overbevist om at jeg er 'åndeligt blind' mens andre er 'åndeligt seende' - tværtimod!

N: Tjah, du kan måske godt have en pointe der, men nu er det jo også bare et billede.

N: Det kunne jo være, at de seende bare så syner, eller måske, at de lavede løjer med ham. Men det kunne jo også være, at de havde ret, og i så fald kunne det jo blive skæbnesvangert for den blinde at overhøre advarslerne.

A: Så nærmer vi os vist i faretruende grad Pascal's væddemål.

N: Det havde jeg faktisk ikke tænkt over, da jeg skrev det, men jo, du har nok ret. Og hvad er egentlig problemet i det?

A: Hvis vi - trods de nævnte mangler - skal blive i billedet her, så er et af den blindes mange problemer jo, at der står og råber "du skal gå til venstre". En anden råber "du skal gå lige ud". Mange andre råber noget helt tredie.
Med mindre alle de råbende tager fejl, kan det altså blive lige så skæbnesvangert for den blinde at rette sig efter advarslerne.

N: ... den blinde har jo desværre ikke særlig meget grundlag for at vurdere, om den, der fører ham, er blind eller seende (ud over den førendes eget udsagn).

Dog vil jeg gerne have dig til at underbygge hvorfor du "mener Pascal's væddemål er tåbeligt." Bare af interesse.

Enig!
Det er jo netop det, der er hele min pointe: Gud kan sagtens advare mig om faren uden at han dermed kan siges at tvinge mig til noget som helst.

Det er tau, der tilsyneladende mener, det vil være tvang, hvis Gud advarer mig.

jeg vil godt indrømme, at jeg faktisk ikke har et svar på, hvorfor du netop skulle vælge at tro på Jesus Kristus og kristendommen. Der ér jo unægtelig mange religioner, der byder sig til. Der ér ingen beviser for, hvilken religion der er den sande, så jeg kan faktisk ikke råde dig mere, end jeg allerede har gjort.

Det er lidt træls.

Jamen Gud bruger skam da f.eks. OS herinde til at advare dig. Hvor mange gange har vi ikke sagt til dig, at du er på vej mod afgrunden???? Du hører bare ikke efter, fordi du ikke tror på det, vi siger. Af forskellige grunde..

Jeg mener ikke, at det er tvang, hvis Gud vil advare dig. ... Jeg mener, at det er tvang, hvis Gud presser sig på og vælter dig omkuld, for at få dig til at høre efter. Sådan da.
Er det mere klart nu?

Jeg mener altså godt, at Gud kan forsøge at råbe dig op, f.eks. gennem os herinde, ...

Tillid og tro på Gud er netop tro og ikke viden, og derfor får du ikke skudsikre beviser på, at det ér Gud, der taler til dig.

Hvis en fremmed havde sagt til mig "Ham der går derovre på den anden side af gaden, ham med den grønne kasket, ham skal du have tillid til, ham skal du tro på, det gælder dit liv!" - så ville jeg næppe gide bevæge mig over for at hilse på manden med den grønne kasket ...

Jeg tænker at nogenlunde sådan må det være at være ateist.

Og, så tror jeg faktisk også godt du kan se, hvorfor jeg selv og mange andre ikke kan tro på nogen af religionerne.

Gud har ikke advaret mig - I har advaret mig.
Der er himmelvid forskel!

Der er også stor forskel på at høre efter hvad der bliver sagt og så at tro på samme.
At du igen og igen påstår at jeg ikke hører efter finder jeg faktisk både tåbeligt og småfornærmende.
Jeg hører efter men jeg tror jer ikke!!

Han er derimod villig til at lade milliarder af mennesker gå fortabt blot for at opretholde et meningsløst princip om at vi død og pine skal tro uden at vide.

A: Gud har ikke advaret mig - I har advaret mig.
Der er himmelvid forskel!

t: Jamen HVORDAN skulle Gud så advare dig?

A: Han er derimod villig til at lade milliarder af mennesker gå fortabt blot for at opretholde et meningsløst princip om at vi død og pine skal tro uden at vide.

t: Ja det er også en gåde for mig!!!! Jeg har ikke svaret, men jeg tror, det er sådan, det er, og derfor må jeg bare indrette mig efter det. Det hjælper ikke at stikke hovedet i busken, og sige at jeg ikke vil være med.

Tro ikke, at jeg er ligeglad med de, der måske går fortabt!!!

Det ved jeg virkelig ikke, men mon ikke en alvidende og almægtig sagtens kan finde på en overbevisende måde at advare mig på?

Det var skam heller ikke et argument for, hvad troende kan/bør gøre ved det (jeg er enig i, at hvis det er sandt må man bare indrette sig).

Det var derimod et argument for, hvorfor det hele virker utroværdigt.
Dette hænger ganske enkelt ikke sammen, med påstanden om at han er kærlig og ønsker os alle frelst.

Tro ikke, at jeg er ligeglad med de, der måske går fortabt!!!

Det har jeg skam heller ikke grund til at tro.

Nå det var godt. Jeg var bare ikke helt sikker, men der lagde jeg dig måske ord i munden..

mvh Tau.

A: Dette [muligheden for fortabelse] hænger ganske enkelt ikke sammen, med påstanden om at han er kærlig og ønsker os alle frelst.

t: Men som jeg læser Bibelen ... som helhed, er det sådan, det er. Desværre. Ulogisk? Måske nok. Ja. Ja, det kan vi godt sige, at det er. 1-0 til dig.

At: Dette [muligheden for fortabelse] hænger ganske enkelt ikke sammen, med påstanden om at han er kærlig og ønsker os alle frelst.

Ta: Men som jeg læser Bibelen ... som helhed, er det sådan, det er. Desværre. Ulogisk? Måske nok. Ja. Ja, det kan vi godt sige, at det er. 1-0 til dig.

Ni: Jeg synes faktisk ikke der er noget som helst underligt eller ulogisk i, at beskrivelsen af Gud ikke bare er færdig, når vi har sagt, at han er god og kærlig.

Jeg synes faktisk ikke der er noget som helst underligt eller ulogisk i, at beskrivelsen af Nissen ikke bare er færdig, når vi har sagt, at Nissen er god og kærlig. Nissen er evig og uendelig, Nissen overstiger langt vores fatteevne, så selvfølgelig kan Nissen ikke bare beskrives tilstrækkeligt med nogle ganske få ord. Heller ikke med mange ord. Måske med uendelig mange ord, og dog: menneskers ord vil nok alligevel altid vise sig at være utilstrækkelige.
Nissen er kærlighed, javel, men Nissen er altså også så meget andet.

NÆÆÆÆH - du har faktisk ret. Det tænkte jeg slet ikke på, nemlig dét, at Gud er MERE end kærlighed. Han er OGSÅ hellig, og Han hader synd.

Og ja, Gud vil at alle bliver frelst, men det bliver de nok ikke, for nogen vil ikke Gud.

De vil hellere sig selv og denne verdens afguder eller slet ingenting.

Gud tvinger ingen ind i Himlen, vi kan selv vælge det fra.

Så næste gang en kristen forsøger at fortælle mig, at Gud er 100% kærlighed, så skal jeg bare afvise ham?

Ja. For Gud er ikke kun kærlighed, langt fra. Men kærlig, det er Han også. Og meget endda. Du ved, Han lod Sin Søn dø for vores skyld - du kender møllen.

Hvor mange "vil ikke Gud"?
For meningsfuldt at kunne sige man ikke "vil" Gud så skal man jo først tro på at han eksisterer.
Hvor mange findes der mon, som tror på Gud, og som ikke "vil" ham?

Hvem er det dog, der hellere "vil" sig selv?

Hvem er det, der hellere "vil" "denne verdens afguder"?
Er det dem, der har en anden tro (muslimer fx)?
Er det du siger så ikke, at de egl. tror på den kristne Gud og alligevel vælger en "afgud"?
Hvor mange mon det passer på?

Hvem er det, der "slet ingenting" "vil"?
Er det ateisterne?
Er det du siger så ikke, at vi egl. tror på den kristne Gud og alligevel vælger en "ingenting"?
Hvor mange mon det passer på?

Gud tvinger ingen ind i Himlen, vi kan selv vælge det fra.

Muligvis, men vi kan ikke selv vælge det til.

Ja - Endnu et paradoks, men I vores tro indgår også et aspekt, hvor vi tror (beleave it or not) at den almægtige Gud ikke bare ønsker vores hjælp, men også gør sig afhængig af den....

Jamen jeg er skam for længst ophørt med for alvor at undre mig over jeres tros aspekter

... det er et paradoks og at kristendommen er fuld af dem.

Brug evt. www.bibelen.dk - Godkendt til universitets brug

A: Hvor mange "vil ikke Gud"?
For meningsfuldt at kunne sige man ikke "vil" Gud så skal man jo først tro på at han eksisterer.
Hvor mange findes der mon, som tror på Gud, og som ikke "vil" ham?

t: Det ved jeg ikke. Jeg mener nu godt, man kan sige, at folk der ikke kender Ham heller ikke vil Ham.

MEN, jeg kan da sige, at der jo findes folk, f.eks. CH, som kendte Gud, og som så valgte Ham fra.

A: Hvem er det, der hellere "vil" "denne verdens afguder"?
Er det dem, der har en anden tro (muslimer fx)?
Er det du siger så ikke, at de egl. tror på den kristne Gud og alligevel vælger en "afgud"?
Hvor mange mon det passer på?

t: Alle dem, der tror på eller sætter noget højest, som ikke er Gud (Bibelens Gud).

Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt de kender Gud, så jeg kan ikk besvare dit sidste spørgsmål.

A: Hvem er det, der "slet ingenting" "vil"?
Er det ateisterne?
Er det du siger så ikke, at vi egl. tror på den kristne Gud og alligevel vælger en "ingenting"?
Hvor mange mon det passer på?

t: Ja. Og nej til det andet spørgsmål. Og derfor har jeg intet svar til det sidste spørgsmål.

t: Gud tvinger ingen ind i Himlen, vi kan selv vælge det fra.

A: Muligvis, men vi kan ikke selv vælge det til.

t: Så sandt. Jvf. Luthers lære om den trælbundre vilje. Ja, det tror jeg faktisk på, selvom jeg er katolik.

Hun skriver:
Jeg tror ikke, at fortabelse er noget fremtidigt, men at fortabelsen = uddrivelsen af paradiset har fundet sted. Vi er efterkommere af Adam og Eva, nemlig.

Vi befinder os ikke i Edens have, men udenfor, og vi er her på lånt tid.
Vi skal dø.

Gud har ikke noget ønske om, at nogen skal gå fortabt, men vil genoprette fællesskabet med os - hans skabninger. Det er derfor han har udtænkt en frelsesplan ... (jeg behøver nok ikke at specificere nærmere, tror jeg ...)