Jeg er døbt men ikke konfirmeret - er det forkert??
Jeg ville egentlig gerne have været konfirmeret, men min stedmor var meget imod alle former for religiøsitet, så jeg turde ikke sige det. Nu er jeg voksen og tror på Gud og Jesus og at biblens ord er sande. Men er det så forkert at jeg ikke er konfirmeret??
Jeg har også været væk fra troen i mange år - efter konfirmationsalderen og indtil jeg fik børn tænkte jeg ikke meget over det med tro. Nu prøver jeg at opdrage mine børn i den kristne tro - meget imod min mands vilje - men hvad er rigtigt at gøre?

Kære ven

Du spørger først om det er forkert at du ikke er blevet konfirmeret. Det kan jeg meget sikkert svare nej til. Konfirmationen er en tradition, som her i Danmark blev indført så sent som i 1736 med det formål at sikre at de unge forstod den kristne tro. I dag regner vi konfirmationen som en bekræftelse af dåben - både fra Guds side og fra den unge og som en slags barn-til-voksen markering. Du kan læse lidt om konfirmationens historie her.

Bibelen taler dog ikke om nogen særlig konfirmation eller om et bekræftelses-ritual og det er derfor ikke noget vi er forpligtet på. Bliver man af en eller anden grund døbt som ung eller voksen, bliver man heller ikke konfirmeret.

Derimod taler Bibelen om at dåben og troen hører sammen. Dvs. at for at dåben skal få betydning for os, så må vi tro på det som dåben indeholder, nemlig Guds tilgivelse af vores synder og indlemmelse i hans rige. Uden troen mister vi dåbens gave. Men det er en helt anden snak som du kan læse mere om her: Hvordan er forholdet mellem dåben og troen?

Så spørger du om det er rigtig at opdrage dine børn i den kristne tro selvom det er meget imod din mands vilje. Det vil jeg svare et forsigtigt ja til. Opdragelsen er nemlig et fælles ansvar for dig og din mand og derfor er det vigtigt at I opnår en slags enighed om hvilke værdier I vil give videre til børnene. Deler I ikke syn på det, så giver det nogle begrænsninger for måden I kan opdrage jeres børn på.

Nu består opdragelse jo af mange ting og jeg ved ikke hvad det præcist er din mand er imod. Men det vigtigste du kan gøre er at bede for børnene (og for din mand) og at være et godt eksempel på kristent sindelag (fx tilgivelse, tålmodighed, ydmyghed, hjælpsomhed, gæstfrihed, gavmildhed osv.) Det kan ingen forhindre dig i.

Har du brug for mere vejledning omkring dette, kan du evt. bruge vores rådgivningstjeneste her.

Jeg håber du fik et svar du kan bruge.