Egentlig har jeg ingen problemer med at tro på Gud og Jesus. Men når det kommer til troen på om jeg er frelst, så er jeg fuld af tvivl.... Andre kristne er så sikre på at skulle møde Gud efter døden og kan ligefrem glæde sig til det. Jeg frygter det for jeg har gjort så mange dumme og forkerte ting - tænker grimme tanker - siger ting jeg ved jeg ikke burde sige osv. osv. Hvordan skulle alt det bare kunne skjules fordi jeg tror på Jesus???

Og hvad sker der når man dør?? "Sover" man, eller er det en bevidsthedstilstand?? Og kommer troende og ikke-troende samme sted hen i første omgang??

Når Gud engang havde skabt alt godt og der alligevel var engle som faldt fra og mennesker som syndede, hvordan kan det samme så ikke ske igen på en ny jord??

Jeg har 1 million spørgsmål eller flere, men det er svært at skrive det hele herinde. Jeg finder heller ikke glæde ved at læse i Biblen - kun angst.

Kære ven

Jeg forstår det sådan at det ikke så meget er Gud du tvivler på, men mere dig selv og din egen tro. Du skriver at din tro er præget af ængstelse og usikkerhed og du mangler glæde og vished.

Netop til dig har Bibelen så meget godt og opmuntrende at sige.

Fx siger apostlen Johannes i sit første brev: "Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt." (1 Johannesbrev 3,19-20).

Når dit hjerte (samvittigheden) anklager og fordømmer dig og fortæller dig, at din tro er for svag og utilstrækkelig, så får du her at vide, at Gud er større end dit hjerte. Dvs. Gud ved bedre! Han lytter ikke til din samvittighed og ser ikke på din svaghed. Han siger i stedet (gennem Jesus:) "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! (Johannesevangeliet 14,1). Og hvordan gør du så mere præcist det?

Lad mig fortælle dig om Jesu møde med den romerske officer i Matthæusevangeliet kap. 8. Officeren kommer hen til Jesus og beder ham om at helbrede hans tjener, og Jesus svarer straks: Ja, jeg vil komme.

For at forstå denne beretning, skal vi huske på at de romerske soldater var hadet og skyet af alle jøder fordi de var besættelsestropper. Og de håndhævede denne besættelse på en kynisk og ofte grusom måde. For en sand troende jøde var alene det at romerne bestemte i landet udtryk for blasfemi og gudsbespottelse og derfor var det forbudt jøderne at tale med romerne - endsige at række dem en hjælpende hånd. De som gjorde det var forræddere, gudsbespottere og syndere. Ikke desto mindre gør Jesus lige præcis dette: taler med romeren og siger ja til at hjælpe ham.

Ikke nok med at Jesus - skamløst - tilbyder sin hjælp, men han roser tillige denne romerske soldat for hans store tro! Hvordan det? Jo hør engang: "Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. v9 Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v10 Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel."

Jesus så stort på soldatens tvivlsomme baggrund. Det vigtige for Jesus var, at her kom én som havde brug for ham og som bad ham om hjælp. Her kom een som vidste om sig selv, at han var for ringe til at være sammen med Jesus - at Jesus havde al god grund til at afvise ham. Alligevel kom han og bad ham om hjælp på en meget ydmyg måde. Det kalder Jesus en stor tro!

Prøv at tænke på dig selv i lyset af denne beretning. Hvis du kommer til Jesus med al din mislykkethed, dine svigt, din vantro og dine fejl, så kalder Jesus det for en stor tro! Jesus bebrejder ikke hvad du har i bagagen, hvilker synder og svigt du er skyld i. Jesus tager imod alene fordi du kommer og beder ham om det! Fordi du har brug for ham og ikke kan klare dig selv.

Se, dét er tro! At tro er at komme til Jesus med alt hvad du er og har af elendighed.

Du spørger hvordan alle de dumme ting i dit liv kan skjules fordi du tror på Jesus? Det kan de heller ikke, men Jesus interesser sig slet ikke for de ting i dit liv! Han er fuldstændig ligeglad med de dumme ting du gør og tænker. Det som det hele handler om er nemlig: kommer du til ham? Beder du ham og hjælp? Indrømmer du din magtesløshed overfor ham og tror på hans tilgivelse? Han tilgiver dig ikke fordi du er værdig til det, men fordi du har brug for det!! Fordu du beder ham om det.

Jeg håber du forstår lidt af troens hemmelighed. At troen handler ikke om dit liv - uanset hvor elendigt og mislykket det er. Troen handler derimod om Jesus og det som han har gjort og gør for dig. Og det er noget helt andet!

Du spørger også om det med tiden efter døden. Her vil jeg henvise dig til et svar i vores arkiv: Hvordan er dødsriget?

Og så spørger du om syndefaldet måske kan gentage sig på den nye jord. Nej, det kan det ikke, for til den tid er vi alle blevet dømt til frelse eller fortabelse. Valget mellem lydighed eller ulydighed mod Gud skal ikke gentages eller gøres om.