Disse to skriftsteder lyder ifølge DA således:

2:1 »Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige;"«

3:6 »Enhver, som bliver i ham [Jesus], synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.«

Hvordan skal disse to vers forstås? Umiddelbart ser der jo ud til at være en uoverensstemmelse. 3:6 lader forstå at Jesu sande disciple ikke synder, mens 2:1 omtaler at nogen synder aligevel.

Jeg har selv et bud, men vil gerne høre jeres kommentarer.

Et fint eksempel. Jesus modsagde ofte sig selv.

Hvordan vælger du at tolke de vers som du har fremlagt?

benjax skrev:

Disse to skriftsteder lyder ifølge DA således:

2:1 »Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige;"«

3:6 »Enhver, som bliver i ham [Jesus], synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.«

Hvordan skal disse to vers forstås? Umiddelbart ser der jo ud til at være en uoverensstemmelse. 3:6 lader forstå at Jesu sande disciple ikke synder, mens 2:1 omtaler at nogen synder aligevel.

Jeg har selv et bud, men vil gerne høre jeres kommentarer.

Hej benjax,

Jeg har for sjov lavet en sammenligning med det formål at få dem til at passe sammen. Det er selvfølgelig et forudintaget formål, men til gengæld synes jeg faktisk at det er ret let at få de to skrifsteder til at passe sammen:

Det første citat bliver skrevet til nogen (til "mine børn") med de formål at de ikke skal synde. Hvis de alligevel gør det får de at vide at de har en talsmand "Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige".

Det andet citat fortæller at dem der "bliver i ham [Jesus], synder ikke".
Så de skal altså åbenbart blot blive i ham så er alt i orden.
Så står der at " enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke."
I den situation er de altså åbenbart ikke "blevet i ham" for så ville de vel se ham og kende ham? Så det må vel betyde at i den situation hvor de syndede så de ham ikke og i den situation kendte de ham ikke?

I følge den fortolkning er der vel ingen uoverensstemmelse. Har jeg lavet en fortolkning som ikke fremgår af teksten?

Mvh,
Lars Peter

Hej

der er ingen uoverensstemmelse i det, Johannes taler om at vi ikke kan leve i synd, synd som han taler om er den synd der bærer frugt til død tror jeg, jeg mener at Jacob taler om at når synden først har taget fat så bærer den frugt til død eller sådan noget.

jeg fandt verset

Jacob 1. v14 Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; v15 når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.

Vi kan ikke leve uden at spilde lidt her og der, vi er mennesker, men Jesus har betalt for hele vores liv, så derfor kan vi frimodigt komme til ham hvis vi synder.

Jeg er sikker på at Paulus også havde denne overbevisning at vi ikke kunne helt leve uden at komme til at synde

Rom 6. v14 Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.

altså, tror jeg han satte skel imellem det at leve i og det at komme til at synde.

Ole

Der er en hel logisk forklaring på dette spørgsmål, og der er naturligvis ikke tale om en bibelsk selvmodsigelse.

Ny Verden-oversættelsen kaster lys over dette. Første Johannesbrev 2:1 lyder i denne oversættelse: „Jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.“ Verbet hos Johannes står i aorist i dette vers, og det betyder at der er tale om at begå en enkelt syndig handling, noget vi alle kommer til fordi vi er ufuldkomne.

Men Første Johannesbrev 3:6 lyder: „Enhver som forbliver i samhørighed med ham øver ikke synd; enhver som øver synd har hverken set ham eller lært ham at kende.“ Johannes brugte her nutid, som viser at der er tale om en fortsat og sædvanemæssig syndig levevis der ville gøre ethvert krav fra en person om at være kristen, til skamme.

Kan vi undgå at synde? Nej, det kan vi ikke idet vi er ufuldkomne.

Kan vi undgå at øve (praktisere) en given synd? Ja, det kan vi godt - og dette er altså forskellen på de to situationer, Johannes peger på.

det var et godt svar

Ole

Hej benjax

Jeg er tilbøjelig til at være enig i din forklaring (selv om jeg sædvanligvis ikke stoler på JV's Ny Verden-oversættelse).

mvh Nikolaj

Hej Andreasb, du skriver:

Et fint eksempel. Jesus modsagde ofte sig selv.

Uanset hvad du så måtte mene om en eventuel inkonsistens i Jesu udtalelser, så gør du i hvert fald Jesus uret her, for det er jo apostlen Johannes' ord, benjax citerer.

mvh Nikolaj

Hej Benjax

Læser du det forudgående vers for 3:6, så står der i vers 5

"I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. v6 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke."

Skriftstedet peger først på JESUS, at Jesus bærer vore synder (og at der ikke er synd i ham, ellers kunne han jo ikke )..........og så kommer konsekvensen af at være i Jesus, nemlig at vi ikke synder - men det skal selvfølgelig forståes som at vi ikke kan være i synden, - og ikke at vi ikke kan komme til at sige idiot til vores broder. Og det er jo det fantastiske, at i og med vi bekender vore synder til vores Herre, da tilgiver Gud os, og så er vi jo ikke længere i synden .

Men derimod de, der ikke har set ham, og ikke kender ham, de bekender selvfølgelig ikke deres synder for Herren - og derfor bærer de dem selv.

Mkh Malli

Alt forladt, Andreas.

Hej Benjax.

Jeg tror du har ret, det er rigtig nok med det grammatiske du nævner, det har jeg desværre aldrig selv fået kigget efter.
Men også før du gjorde opmærksom på det, mente jeg at der var tale om hhv. at begå synder pga. den gamle natur, som vi stadig har som kristne, hhv. at leve i fred med synden og det, vi godt ved, er forkert.

Desuden står der i Joh. 3,9: "Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud."
Men - sagen er jo den, at "gamle Adam" ikke er født af Gud! Bl.a. derfor betyder verset ikke, at den kristne er syndfri.

Det er også værd at bemærke, at Johannes i samme brev skriver: "...og Jesu, hans søns, blod renser os fra al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os." 1.Joh. 1,8-10.

Så jo, det hænger godt nok sammen med forskellen på at falde i synden og at leve i fred med synden.

Mvh. Anne.