Ny tråd her.

Dette er et så vigtig og fundamentalt emne, at jeg mener en ny tråd er berettiget.

Malli skrev:

Hej Divine

</font><blockquote><font class="small"></font><br><br>Er vi villige til at ofre alt for Gud? Tro ikke, at det ikke er nødvendigt. Vær villig til at "tage korset" og følge Kristus. <br><br></blockquote><font class="post">Se, det er jo ikke det interessante, hvad VI kan gøre, dette er jo ikke andet end selv-dyrkelse, og gamle Adams narcisstiske navlepilleri, som vi jo alle af og til gør i, - for faktum er, at vi ikke kan gøre en dyt, for i vores natur står vi som fjender af Gud, står der skrevet.

Det mere interessante, er hvad Gud har gjort for os, og hvad han fortsat gør i sine nådemidler.

At følge Kristus bliver her kaldet selv-dyrkelse og narcisistisk navlepilleri.

Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg læste det.

Hvordan kan må få et så fordrejet syn på Kristi Lære?

Jeg har læst meget af det, som Kristus har sagt, og han har netop sagt, at vi skal følge ham og være villige til at tage korset op, ellers er vi ham ikke værdig.

Jeg har før citeret Kristi ord. Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, hvordan man kan gå direkte imod, hvad han sagde.

Måske kan vi få en afklaring på dette fænomen.

Mat 10 v34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. v35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, v36 og en mand får sine husfolk til fjender. v37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. v38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.

Hej Divine

Jeg skrev det fordi jeg mener, at det dybest set er selv-dyrkelse, i fald man er mere optaget af sine egne præstationer, fremfor er optaget af Ham, der blev ramt af Guds vrede på vores vegne, Ham der gik i døden for os, og derigennem forsonede os med Gud.

For Jesu præstation overgår al forstand, for igennem den modtog vi frelsen, nåden retfærdiggørelsen...., ja alt, helt igennem ufortjent af nåde, når vi tror.

Mkh Malli

Hej malli - og divine -

Ja, det du siger, malli, lyder jo umiddelbart provokerende, det vil de fleste nok mene, og mange, også kristne, vil være uenige. Men og somme tider kan udsagn af den art fremme en dybere forståelse.

Matt. 10-34-38 ("... den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd.") som divine citerer, er værd at fordybe sig i.

Jeg tolker det lige som malli gør, nemlig at det ikke er vores egen beslutning at se at finde det kors og tage det op. Det hverken kan eller vil vi - ikke før vi er kommet til tro. Og når vi er det, kan vi nærmest ikke lade være ..

Og her er vi så nået ind til det svære med den "frie" vilje - har vi en fri vilje, eller har vi ikke?

Ifølge den evangelisk-lutherske bibeltolkning, som også er min, fødes vi mennesker ind i faldne verden uden nogen trang eller vilje til at tro på Jesus, og kan heller ikke selv beslutte os til det. Troen må gives os ovenfra. Vi fødes nemlig som fjender af Gud, fordi Djævelen er denne verdens fyrste, og hvis ikke Gud ved sit Ord griber ind i vores liv, vil vi ikke komme til tro.

Først når/hvis dette er sket for os, har vi fri vilje i vores forhold til Gud og kan vælge at bøje os for ham og følge Jesus. Eller lade være ...

kristina

Kære malli

Vil du ikke give mig ret i, at vi ikke må sætte noget i vores liv over Gud? Det er vel det, der menes med disse ord:
Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
Matt 10,37-39

Det er jo også det, som det første bud handler om: "Du må ikke have andre guder end mig." Luther forklarer i den lille katekismus dette bud således: "Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham".

At man sætter Gud over alt andet i sit liv, inkl. sig selv, er vel netop det modsatte af "selv-dyrkelse" og "narcisstisk navlepilleri", er det ikke?

Og ved at sætte Gud over sig selv og sin egen formåen, så må man jo også indse, at der er intet jeg kan eller skal præstere for at nå frelsen, men "Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre" (Rom 6,23).


Guds fred
Nikolaj