jeg er en mand 42 år gammel som er kommet i IMU i 9 år og som er fællet fra 5 år siden på grunder af et forhold som ikke lukkes alligevel. da,jeg bliv foreslket i en piger som havde 3 børn i forvejen og som var psykesyge.
vi boet sammen i 5 år vor hun sagdte hele tiden vi gifter nu og lovet og lovet mig men uden aldri vi va blivet gift.
jeg elskede hende meget men meget højt at,jeg toge hende som hun var
jeg håbede og forsøgte rat om på fajlet uden det lukkes mig,jeg gjordte alt for og hjelp hende jeg levet med hende med et dolligt samvigtihed i mig da,jeg vidste vor forkierte det var.
vor hun det sidste var mig ugtror par gange vor jeg måtte og skiller mig af fra hende
selv om det er gået meget ondt. er jeg et dolligt kristen???
nu efter 1 år jeg kig fra hende mødte jeg en lille søde piger vor hun er fællet for mig
ar boet sammen med hende i 6 månder har vi lovet til hinende og gifter os i næste år. jeg har fortællet hende om min tror og hvor meget betyde troen for mig.
har prøvet at sætte hende fri og led hende og vælge har snakket me hende vorden jeg har det at,jeg er meget bange og min tillige til en piger er i stykket.
men hun vil ikke gå fra mig hun siger at hun har vælgter og blive og, ikke kender undvere mig jeg,har prøvet alt og vi forvsætter sammen i det.
selfølgelige at jeg er også kommet til elsker hende og vil ikke dømmer hende
måsker er hun gravid med mig. jeg er flov og føler mig et dolligt kristen og et meget udueligt mennesker. hvad sker der? hvorfor sker det soden for mig?
hvad gør jeg nu?da jeg må indrømmer selfølgelige vil havde en familie?
er jeg et dolligt kristen ? har gud forladt mig?
jeg ved godt hvad det står i guds ordet,jeg kende det men det er meget sværet
at dømmer andre hvis piger vil blive hos mig.....
lige nu har hun følget med mig i IMU vor jeg er kommet tilbage og hun er også blivet kristen.
men alligevel føler jeg mig et meget dolligt kristen og er bange at,det ende på samme måde. hun vil bliv med mig hun har lovet og fohandre siger un vil forvsætter og kommer i menighed med mig.
hvad skal jeg gør da det står også i guds`ordet at,hvis hun vil blive skal jeg ikke bed hende om at gå. og hun vil det eller ikke kan ikke undvere mig.
må gud tilgive og forbårne sig over mig og håb ikke at,har forladt mig, mig som er et meget dolligt kristen. og det rigtig jeg skulle havde gjordte har jeg ikke gjordte. hvad sker der ved mig? jeg vil havde delet det med jer det ud at,vi tenker mere over at,trangsel og forfølgelser altid vil være efter os nu,har været min tur. gud må beskytter jer alle hilsen dino

Gud elsker dig!!!!!

Der findes ingen dårlig og gode kristne. Enten er man kristen eller også er man ikke.
Er man kristen så elsker Gud dig gennem Jesus. Det er absolut lige meget hvor lang tid man er kommet i menigheden. Menigheden er ens hjem, hvor man er sammen.
Du har fortalt hende om din tro og når hun så har sagt at hun også vil være en del af Jesus legme, så er det jo helt fint.
Det er derfor godt ikke at bo sammen med en anden, før man er blevet gift. For der er så mange fristelser, når man bor under samme tag.
Du er en god kristen og jeg er sikker på at Gud vil velsigne dit liv sammen med hende du skal giftes med. Det bedste du kan gøre er at i bor hver for sig og ses lige så meget som muligt, til bryllupet for at vise både hende og Gud at det bedste er at leve hver for sig ind til dagen, for ikke at lade jer friste for meget. Du kan jo være sammen med hende i alt den fritid du har, for når i er gift vil der jo også opstå tider, hvor i ikke kan være sammen, p.g.a. at en af jer skal ordne noget for jer begge (arbejde, handle ind o.s.v.)
Kære DINO, Gud elsker dig, det er derfor at Jesus blev et offer for dig og mig, for at vi kan have fællesskab med Ham.

K.h.
Kim

Jeg vil for det første takke, for de opmuntrende ord. Men, når man allerede har involveret sig selv dybest følelsesmæsigt i det og er begyndt at bo sammen er det meget svært bagefter at lave om på det.Du har ret i at det ville ha` været bedst at bo hver for sig. Men ud fra den givende situation vi er i, både mig og min samlever er det meget svært til at undvære hinanden og ikke ville kunne overleve under de betingelser. Fordi netop følelserne er gået så tæt på, at det kan man ikke.
Det med fristelse, hvem af os ikke har prøvet det at blive fristet.De kan være der når somhelst. Tværtimod går man nu væk fra hinanden når vi har vænnet os til at leve sammen, mener vi at det vil give djævlen større mulighed til at skade os. Da vi nu også har givet nogle løfter til hinanden at blive sammen. Kan vi ikke se nogen forskel, hvad der skulle gøre bedre at glemme alt om vi har levet sammen i seks måneder. Det ansvar har vi taget begge to, og det står vi indenfor. Fordi når alligevel vi gifter os en dag mener vi at vi også har rettet på det. tværtimod vi tror at Gud vil tilgive os en dag. Det der er vigtigst er at vi holder sammen og følger vores frelser og når et barn er på vej har vi mere grund til at holde sammen. Skaden er sket hvis man kan sige sådan og ansvaret er vores. Vi kan kun få det bedste ud af det, og rette på det så hurtigt som muligt.
For at slutte af vil vi sige at selvfølgelig vi ønsker ikke at leve i synd. Selvom det er svært ser det sådan ud for os.
Vi kom i tanke om at der står, at enhver synd vil blive tilgivet i himmelen og på jorden. undtagen synd imod helligånden. Tak for de trøstende ord, og må Gud`s vilje ske.

Hilsen Dino og Manne

Kære Dino

Allerførst vil jeg sige tillykke til dig, fordi du har fundet en kvinde du elsker og som elsker dig. Og tillyke med det barn, I måske venter.

Jeg kan forstå, at du er stærkt anfægtet over at I lever sammen uden at være gift. Du skriver imidlertid flere ting i dit indlæg, så det er ikke så ligetil at gennemskue, hvad der er dit største problem, om det er jeres samliv eller det, at du har fået nogle hårde slag i tidligere forhold, så du har svært ved at hvile i jeres kærlighed?
Uanset hvad det er, så er det ikke noget, Gud vil forstøde dig for, det er snarere noget, Gud vil hjælpe jer med.
Han har skabt os som mand og kvinde, skabt os til at finde sammen og elske hinanden. Det er noget stort, som vi skal værne om, og når der går noget i stykker her, så er Gud hellere den, der læger end den, der fordømmer. I har jo besluttet at gifte jer, så hvis du er anfægtet over jeres samliv, så er det noget, I er ved at rette op på.

Og som også Steincke siger: God eller dårlig kristen handler ikke om, hvor 'syndfrit' man er i stand til at leve. Det handler om at erkende sin egen begrænsning - nemlig at vi aldrig er i stand til at leve syndfrit - og så tro Jesus for, at han er vejen til Gud, at vi i ham kan have tillid til Gud og glæde os i ham i al vores mangelfuldhed.

Det er svært at være anfægtet. Det kan ødelægge ens fred på en måde, så man ikke tror, man nogensinde kan blive glad igen.
Når det er sagt, så skal man også huske, at anfægtelse også kan være en berigende brydningstid, hvor man bliver tvunget til at gøre op med vanetænkning og se tingene i et nyt lys. Det kræver, at man både tager sin anfægtelse alvorligt og samtidig husker, at Gud er større. Det kræver også, at man tænker sig om. Én ting er din følelse af fordømmelse, men passer den sammen med det, du kan læse i bibelen? Læs - eller få nogen til at læse for dig - om, hvordan Jesus taler til dem, der oplever sig selv som fordømt. Find hver eneste fortælling og se, om Jesus nu også er den, der træder på folk, som allerede ligger ned. Eller om han ikke snarere er den, der rækker hånden ud mod dem, der ikke har meget håb tilbage.

Og så husk også, at det at være kristen ikke handler om en masse moralske leveregler. Regler har vi for vores synders skyld, kan man sige. Fordi vi er nødt til at have 'vejvisere' i livet, så vi ikke gør fortræd. Hvis vi slet ikke havde love og regler ville vi ikke kunne finde ud af det.
Overfor Gud, derimod, er det ikke reglerne, der tæller, men tro og kærlighed. Den kærlighed, som burde være overskriften på hver eneste regel, vi prøver at efterleve.

Jeg håber, mine ord kan hjælpe jer videre i jeres kamp....

tak til dig eva for trøsterne orderne det har været så dajligt at se nogle af jer svar med det sammen med det stor kærligheden gud af skenket os.det er meget opmuntrerne fra jeres siden af tak. men nu tror jeg at jeg så af her fordi
jeg vil ikke trakker dette så langt ud mere end det der er.
jeg må tager som det kommer når jeg har involveret mig i det og,tage de konsekvense det vil kommer inde af vejen ligemeget hvad ratning skulle gå for mig.
måsker det er bedre for mig start en helt nyt emne.
men tak kære venner og jeg vil siger at,min tror på gud i jesus er indu store end det jeg selv troet det var.

Vi kan jo takke Jesus for den velsignelse du får og den Han vil give dit kommende ægteskab.

K.h.
Kim