Bibelsk Kritik

Matthew 7:1-2 D31 Matthew 7:1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi
med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.

Mange røster siger idag at vi ikke må kritisere, fordi at det er af
djævelen, men er det virkelig det? Jeg er klar over at der er en kritik der
kun ødelægger og som ikke er ude på at vinde eller beskytte andre, og den
skal vi passe på.

Mange ynder at være Guds røst i andres liv, og jeg må sige at jeg godt kan
forfærdes lidt over hvad folk kan finde på at sige, de binder folk med både
det ene og det andet, Jesus sætter fri.

Vi må selv være oplærte af Gud så vi hører hans røst og lærer at skelne
imellem hvad der er sandhed og hvad der er løgn.

Jeremiah 31:34 34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og
sige: "Kend HERREN!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den
største, lyder det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke
mer deres Synd i Hu.

Isaiah 54:13 13 Alle dine Børn bliver oplært af HERREN, og stor bliver
Børnenes Fred;

Vi kan godt som børn have brug for at spørge andre hvad de mener fordi at
man ikke selv ved det, men vi må ikke forblive børn hele livet, vi må selv
blive oplærte af Gud så vi skønner hvad der er af ham og hvad der ikke er af
ham. Men det betyder ikke at vi ikke må gå til andre efter at vi selv er ved
at blive oplærte, vi kan faktisk blive meget inspireret af at høre hvad
andre siger, både godt og skidt, alt sammen er med til at forme vores
forståelse af en given situation ved at vi også dér skønner hvad der er ret,
for det derved at blive til vores egen åbenbaring, det bliver vort og ikke
noget vi bare har hørt.

Vi må ikke begrænse hinnanden men være med til at inspirere andre til selv
at blive oplærte af Gud, til at høre Guds røst og ikke lade sig nøjes med
menneskers meninger.

Revelation 2:7 7 Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!
Den, som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i Guds
Paradis.

Når Jesus siger "den der har øre, høre hvad Ånden siger til menigehederne",
så må der også være nogle som ikke har øre. Bibelen siger at få er de der
finder livet og mange er de der fortabes. Vi kan jo se i menighederne at
mange er gået vild og tror på et andet evangelie end det der frelser, altså
er der noget vi må vide, vi må simpelthen lade Gud oplærer os til kamp imod
det som vil lukke vores øjne for sandheden. Vi er ikke fri for at kunne gå
vild, derfor må vi være bevæbnede med årvågenhed. Men det sker ikke hvis vi
ikke vil kritisere. Kærlighed til Ordet og sandheden går hånd i hånd med det
at kritisere fordi der netop er noget der ikke er sandhed. Man siger at en
løgn er 98% sand, derfor må vi være ekstreme i vores hengivenhed til Gud i
at vogte vores sjæle og lade ham gøre os duelige til at vurdere hvad der er
godt og hvad ikke.

At kristisere

Men hvad siger skriften? Kan det virkelig være rigtigt at vi må til at gå i
rette med Jesus, Johannes døber, Paulus, Johannes og alle de andre apostle
som helt sikkert også gjorde det? Er vi mere åndelige end de? "Uha nej, men
vi skal jo elske hinnanden", kærlighed er ikke blind, den ser uretten og gør
noget ved den hvis det er muligt, indtil der ikke er nogen anden udvej end
det at advare for at beskytte andre. Jesus advarede imod farisærnes surdej
for at disciplene ikke skulle lade sig fange af dem, Paulus advarede imod
brødre som var gået vild for at menighederne ikke skulle gå samme ved som
de.

Eksempler på kritik:

Matthew 3:7 7 Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til
hans Dåb, sagde han til dem: "I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den
kommende Vrede?

Matthew 23:27 27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere
ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere
fulde af døde Ben og al Urenhed.

3 John 1:9-10 9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som
gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke. 10 Derfor vil
jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvasker os
med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han både selv ikke Brødrene for
gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af
Menigheden.

1 Tim 5 v24 Nogle menneskers synder er åbenlyse og går forud til dom; hos
andre følger de bagefter. v25 På samme måde er også de gerninger, som er
gode, synlige, og de, der ikke er det, kan ikke skjules.

Jud 1 v3 Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om
vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og
formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de
hellige.
v4 For der har sneget sig nogle mennesker ind, som der allerede for længe
siden var skrevet om, at de skulle rammes af denne dom; de er ugudelige, de
misbruger vor Guds nåde til tøjlesløshed og fornægter vor eneste hersker og
herre, Jesus Kristus.

-Mange flere

Hvordan forholde sig?

Galatians 6:1 D31 Galatians 6:1 Brødre! om også et Menneske bliver
overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige!
med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!

På den ene side skal man være sagtmodig og kærlig, søgende at vinde sin
næste, på den anden side må vi også være beredt på at der vil være nogen som ikke vil høre, som vender sig bort og river i os. Det vil blive åbenbart
hvem de tilhører

1 Timothy 4:1-2 D31 1 Timothy 4:1 Men Ånden siger klarlig, at i kommende
Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på
Dæmoners* Lærdomme,
2 ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egen Samvittighed,

Brændemærke betyder ejerskab og `medfører dermed at man mister følsomheden
overfor at høre Guds røst fordi at man ved forhærdelsen skærer nervetrådene
over. Det bliver tydeligt for alle hvem de tilhører, på dyr er det tydeligt,
det samme på mennesker fordi at Gud ønsker at beskytte os imod dem.

Jude 1:23 23 v22 Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig
dem, der tvivler; v23 nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden;
andre igen skal I være barmhjertige imod, men med frygt, så I endog skyr den
kjortel, der er plettet af deres syndige krop.

Nogle skal vi virkelig beskytte os selv imod at vi ikke påvirkes af deres
livførsel, Jesus elsker synderen men hader synden, på samme måde må også vi
se på mennesker der er fanget i en synd. Hvordan vi forholder os er bevis på
om vi har set Jesus eller ikke, hvordan reagere vi? Jeg ved godt at der er
forskellige situationer hvor andre reaktioner kræves, men også der vil det
blive tydeligt hvorvidt man har gjort ret eller ikke.

Fremtidens menighed (nutidens?)

2 Timothy 4:3 3 Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde
Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter
hvad der kildrer deres Øren,

2 Tim 4.3 taler om en tid da man ikke kan fordrage sund lære men istedet vil
tage lærere i hobetal selvom det ikke er frelsens vej de forkynder. Den tid
lever vi i idag, det er tydeligt at det sker idag, vi ser jo overalt at folk
går på kompromi istedet for at komme til Gud for at afsløres. Men dette er
dels fordi at tjenerne i menighederne er lejesvende, de vogter ikke
menigheden mere, de køber ind til menigheden efter deres egne luner fordi at
de har givet slip på oplæringen fra Gud i at vogte dem selv, men også
menigheden.

John 10:12 12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til
ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder
dem,

Konklusion

Matthew 7:1-2 1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I
dømme, skulle I dømmes,
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.

Vi må først og fremmest sige at alt hvad vi gør i os selv er ved siden af
målet, vi når ikke tilnærmelsesvis målet på den måde, vi må lade os
forvandle og bede Gud om at hans Ord må være liv for os, så vores dom og mål
ikke må være af os selv, men som Gud selv lader os forholde os til enhver
sag i lyset af hans Ord. Det er umuligt ikke at dømme, men spørgsmålet er
bare, er det i lyset af Guds Ord eller ikke.

Gud gør os medansvarlige på vores frelse ved om vi lader os oplære eller
ikke hvad angår at våge overfor hvad vi hører.

Ole