Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#4192 - 07/08/2002 15:51 Mening???
Anonym
Anonym


Noget jeg bare har gået og brudt mit hovede med et stykke tid...

Hvad er egentlig meningen med verden??? Gud vidste jo fra starten at det ville gå galt, og hvis helvede virkelig er et helvede, hvorfor skabte han os så??
Grunden til at han skabte verden må jo så være på grund af os få kristne som har valgt at tilhøre ham. Men hvis vores næstekærlighed rækker så langt som den burde, ville vi så ikke ønske at Gud slet ikke havde skabt nogen af os, for at undgå at nogen som helst kom i helvede.
Jeg ved ikke om jeg kan forklare det her ordentligt...men hovedsagen er vel om det hele er det værd, hvis bare ét menneske gik fortabt.

??????????



















Til toppen 
#4193 - 13/08/2002 23:21 Re: Mening???
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
De spørgsmål du stiller har jeg også mange gange selv stillet. Og jeg har ikke fundet noget tilfredsstillende svar. Jeg tror det skyldes at svaret ligger udenfor hvad vi mennesker kan begribe og forstå.

Et par jeg kender besøgte forleden fjernsynstårnet i Berlin. Da de står oppe i udsigtsområdet langt over jorden og kigger ned på bygningerne under dem udbryder den ene pludselig: Heroppe fra kan vi se om hjørner!

Ja selvfølgelig tænker vi. Ser vi ovenfra kan vi se hvad der er rundt om hjørnet. Men det lader sig ikke gøre når vi befinder os på jorden i samme plan som bygningerne. Sådan tror jeg også det er med Gud. Han ser tingene i et perspektiv som vi ikke kan forstå fordi vi befinder os i samme plan som de gåder vi søger svar på. Vi ser kun et begrænset udsnit af virkeligheden. Vi kan fx ikke se Gud i kortene. Derfor er der også spørgsmål vi næppe kan få svar på.

Hvorfor skaber Gud mennesker som han på forhånd ved går fortabt? Jeg ved det ikke. Og jeg ved heller ikke om Gud faktisk på forhånd ved at de går fortabt. Guds alvidenhed forstår jeg heller ikke. Men jeg er sikker på at Gud ved han gør. Og det er trods alt det vigtigste for mig.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 
#4194 - 16/08/2002 21:12 Re: Mening??? [Re: asas]
Anonym
Anonym


Til Netmissionæren.

Tak for dit forsøg på opmuntring.
Jeg syntes bare det er en temmelig altafgørende ting at finde ude af, for det viser jo meget om hvad det er for en Gud vi tror på. Kærlig, ukærlig??
M.h.t om Gud ikke vidste noget om de folk der går fortabt kan jeg ikke lade være med at tænke på Guds forudbestemmelse? Den læser vi da om flere steder i det nye testamente. Gud må altså fra starten have vidst hvem der blev frelst, og (ergo) også hvem der gik fortabt.

Jeg ved at en videre diskution måske er lidt svær, da alt kan forklares med "Guds overblik"-lignelserne....men som sagt syntes jeg det er et spørgsmål der må besvares.

Hilsen den (for)tvivlende

Til toppen 
#4195 - 28/08/2002 15:12 Re: Mening???
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Jeg forstår godt at du gerne vil finde svaret på dit spørgsmål, men jeg er ikke enig i at det er altafgørende for at vide om Gud er kærlig eller ikke. Guds viser ikke sin kærlighed gennem logiske og fornuftsmæssige argumenter, men han viser den derimod gennem Jesus. Gennem Jesu liv, hans budskab og især hans død og opstandelse ser vi aller tydeligst hvem Gud er. Ville en ukærlig og kynisk Gud have levet, undervist og ladet sig henrette som Jesus gjorde det?

Vedr. Guds evne til at kende fremtiden, så vil jeg anbefale dig at læse svaret på Kender Gud også fremtiden? og Er vores evige skæbne ikke fastlagt?

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær