Hey Alle

Er ny her på sitet og synes det kunne være interessant at høre hvad I mener om tværkirkelighed?

Selv tror jeg på, at kirken i Danmark vil opleve store velsignelser ved at stå mere sammen - måske ligefrem en ny vækkelse.

Jesus og Paulus taler meget om, at alle kristne skal være ét. Har vi glemt det i dag?

Hvad er jeres mening og erfaringer om og med tværkirkelighed og tværkirkelige arrangementer?

skyd løs!

kh
Boe

Hej stef

Du nævner, at Jesus og Paulus taler om, at alle kristne skal være ét. Det er ganske rigtigt. Jesus beder i sin sidste bøn:
"Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi." Joh 17,10.
Paulus skriver:
"Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus." Gal 3,28.
Jesus beder altså sin Fader om, at de troende må være ét, og Paulus bekræfter og siger, at vi er ét. Gud holder os fast i enhed. Det er ikke bare noget, vi kan ønske, det er faktisk noget, han gør; det har vi Bibelens ord for. Derfor kan alle sande kristne betragte hinanden som brødre og søstre i Kristus, uanset hvor forskellige deres kirkesamfund er.

Paulus skriver også dette:
"Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle." Ef 4,1-6.
Vi skal, som kristne, ikke lade hånt om enheden, men stræbe efter at fastholde den. Og vi skal huske, at forskellene til trods, så har vi dog stadig samme Herre, samme tro og samme dåb.

Hvad angår tværkirkelighed i praksis, så mener jeg selvfølgelig, at vi skal søge at følge Guds ord. Vi skal, så vidt som det er muligt, forsøge at føre denne enhed ud i praksis. Dog skal det ikke føre til splid. Vi bliver gentagne gange i NT advaret mod splid. Nogen gange kan det nok være nødvendigt at lade hinanden være i fred for at undgå de værste kontroverser. Paulus skriver:
"Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak." Rom 14,6.
Den mentalitet tror jeg også, man kan overføre på andre forhold. Så længe, en anden kristens lære ikke er i klar modstrid med evangeliet, så skal jeg lade ham gøre, hvad han gør, for han gør det for Herren, ligesom jeg gør, hvad jeg gør, for Herren.

mvh Nikolaj

Hej boe og Nikolaj

ja, jeg er også enig - vil bare supplere med at tilføje følgende fra 1. Kor. 12, som jeg er så glad for:

For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. v21 Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.«

Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; de andre lemmer har ikke brug for det.

Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.

Noget helt andet er, at vi jo (heldigvis!) er så mange, at vi ikke alle kan sidde på samme kirkebænk, og jeg mener ikke det er forkert, at vi deler os op i forskellige menigheder og kirkesamfund, ikke deler nadverbord og prædikestol med alle brødre og søstre, og ikke nødvendigvis lytter til samme slags musik og synger de samme salmer eller sange.

Sådan er det jo også med lemmerne og organerne i en menneskekrop:
Overordnet er de sammen i en énhed, men har allligevel hver deres særpræg.

Så helt overordnet er jeg økumenisk indstillet, men i praksis nok ikke - jeg mener ikke at alle delene i Guds kirke skal puttes i en blender.

Og kun Gud kender hver enkelt af sine skabninger og ved, hvem og hvem ikke der er med i Guds kirke = Jesu Kristi legeme.

kristina

Hej

Meget apropos har jeg lige været til evangelisk alliance bedemøde i Aars Frikirke her i aften. Det var en god tværkirkelig oplevelse. Godt nok er der visse forskelle i formerne, og så alligevel også ligheder, vi sang for eksempel nogle sange, som også står i IM's sangbog Hjemlandstoner. Men altså også forskelle, særligt under bønnen. Frikirkefolk har det jo med f.eks. at mumle "Ja" og "Amen" mens andre beder højt. Det er jeg jo ikke så vant til, så jeg må indrømme, at jeg blev lidt irriteret over det. Jeg måtte så huske mig selv på, at de gør det for Herren.
Og altså: Alt i alt er indholdet jo stort set det samme, omend indpakningen er forskellig. Og jeg glæder mig over at kunne have fællesskab med andre troende på tværs af kirkeskel.

mvh Nikolaj

Hey Nikolaj

Fedt at høre nogle af de tanker du gør dig omkring tværkirkelighed. Og endnu federe at du fører det ud i livet!

Jesu bøn i joh 17 er et af mine favorit skriftsteder.
Fuldstændig utvetydigt bliver vi mindet om, at som kristne er vi alle ét - hvadenten vi vil det eller ej.

Peter Halldorf har denne interessante tilgang til Kirkens enhed:
" Så længe vi som kristne fortsætter med at udelukke og tage afstand fra hinanden, er vi ikke parate til at byde den Herre velkommen, som kommer til alle dem, der bekender hans navn. Guds folks enhed i Ånden, som synliggør Kirkens enhed, fremskynder Jesu komme i historien."
(Du kærlighedens flamme s.136)

Den er værd at tænke lidt over.

Mht til folk der beder højlydt med i andres bønner, så synes jeg også det var lidt mærkeligt i starten, men efterhånden synes jeg det er en god måde både at koncentrere sig om andres bøn på, og også tilkendegive at de ting, der bliver bedt for, ligger på ens eget hjerte.
Jeg siger ikke at alle kan "lære" det, men for mig var det bare et spørgsmål om vane.

Guds fred
kh
stef

ps: jeg har lige skiftet navn til det lidt mere mundrette: "stef". Beklager forvirringen

Hey Kristina

Meget enig.
Blot må jeg fremhæve det vigtige i, at vi ikke fordømmer anderledes tænkende kristne, hvilket der jo desværre har været en lang tradition for op gennem kirkens historie.

Ikke fordi du på nogen måde giver udtryk for noget sådant, men bare fordi jeg gerne ville ytre det

Guds fred

kh
stef

Hej stef, du skriver:

Jesu bøn i joh 17 er et af mine favorit skriftsteder.
Fuldstændig utvetydigt bliver vi mindet om, at som kristne er vi alle ét - hvadenten vi vil det eller ej.

Ja, det er jo faktisk rigtigt, at de troendes enhed ikke er noget, vi skal arbejde for, men noget, der rent faktisk allerede er indstiftet og opretholdes af Gud, om vi vil det eller ej. Det er værd at tænke over.

Peter Halldorf har denne interessante tilgang til Kirkens enhed:
"Så længe vi som kristne fortsætter med at udelukke og tage afstand fra hinanden, er vi ikke parate til at byde den Herre velkommen, som kommer til alle dem, der bekender hans navn ..."

Det er alvor, det her. Hvis vi ikke ønsker at være en del af de troendes enhed, så er vi faktisk slet ikke troende. Derfor må vi pinedød respektere andre kristne kirkesamfund og ikke føle os bedre eller "mere kristne" end dem. Alle uoverensstemmelser til trods.

Mht til folk der beder højlydt med i andres bønner, så synes jeg også det var lidt mærkeligt i starten, men efterhånden synes jeg det er en god måde både at koncentrere sig om andres bøn på, og også tilkendegive at de ting, der bliver bedt for, ligger på ens eget hjerte.

Jeg kan godt se, hvad du mener. Og jeg har det da også fint med kirkesamfundenes forskellige former. Igen: De gør det for Herren.

Guds fred
Nikolaj

Greetings...

Jeg er fortaler for tværkirkelighed...
Jeg har oplevet det mange gange rundt omkring i hele verden, at de kan lade
sig gøre, og det tilvejebringer mange ting

Tværkirkelighed er helt sikkert bibelsk, det skal vi bare lige fatte allesammen
*S*

Der er altid komplikationer i forhold til hvad den enkelte kirke mener, og sætter i højsæde.... Hvis diskusionen handler om, om man må har rødt hår eller ej, kan de vil overkommes...

Desværre ender meget af det i tomme diskusioner, hvor enten den ene eller den anden kirke forkaster tingene....

Fx her i dk, har danmarks mest markante og stærke kirkesamfund svært samarbejde. Fx Frikirkerne og Folkekirkerne

Debatten er lang, men svaret er let... jesus vil jo forening....


Preacher

Greetings..

Jeg er til dels enig i dit indlæg.

Tilføjelse:
Tværkirkelighed er ikke at skulle bytte kirker og theologi..
Men at dele opgaven om at nå mennesker....................Kristus er den samme
+ at vi har muligheder for at dele mange ting som:
Bønnemøder
Lovsang
praktiske ting.

m.m.




Preacher

Griner :-) Mumle...

Det har jeg også oplevet de gør...
Men jeg tror nu mere det er fordi de lytter til den bedende og kommentere det
når de erklærer sig enig i det bedte/sagte
En slags, "enig" eller "Du har ret"


Kan ikke se det skader.... Jeg føler det nærmere opmuntrene



Love- Preacher

Hejsa..
Jeg ved dette er en gammel diskusion, og måske har folk glemt den. Men jeg faldt over den, og jeg ville gerne bidrage, selvom måske alt er sagt....

Jeg tror på at det er muligt for kirkene at stå sammen mod alt det som ikke er kristendom. Men vi har meget travlt med at konkurere om hvilken kirke er bedst eller mest rigtig. Det skulle ikke undre mig at biblen menighederne havde det på samme måde. :-)

Kirkene komparative tankegang, lukker af for mange ting, som kunne styrke kirke og kristentanken. Jeg tror på at det er bibelsk at vi står sammen om evangeliet.

Jeg trives lige godt i indre mission som jeg gør i pinsekirken eller for den sags skyld alle andre steder.

Jeg syntes Paulus siger det meget klart: Er Kritus da delt? Nej vel? :-)


Tværkirkelighed er jo ikke at vi slår kirkene sammen eller at vi glemmer vores eget ståsted.. Men det som vi kan være enige om kan vi da sagtens bygger videre på...
:-)

Stud.theol
Lars