Jeg prøvede at læse bibelen, bede, lytte, men hver gang fandt jeg tavshed og tomhed. Til sidst gav jeg op og så på al ondskaben som så ofte får lov at sejre, blev vred og forsagede Gud(så ham som ond eller grusom). Flere gange utroligt nok. Jeg har endda hadet Gud. Sådan er det sket flere gange gennem i mit liv og jeg er knapt nok voksen som jeg sidder her.

Jeg beundrer det budskab Jesus sendte(sender?) men jeg føler jeg er fuldstændig alene. Jeg ser så uendeligt få mennesker gøre gode gerninger og vise barmhjertighed. Man bliver betragtet som svag og naiv hvis man gør det. Jeg ved jeg har gjort onde ting som jeg fortryder men det var blot drengestreger. Har Gud forkastet mig, måske endda forbandet mig, i så fald hvad skal man gøre?

Ordet 'Gud' får mig til at tænke på kolde, tomme kirker, præster som forgæves lover trøst til de fortabte og de troende som begge pligtskyldigt lytter efter med kunstige smil. Hvor hulen er *det* henne???

Det bliver vist endnu en tråd med kun ét indlæg hmm

Kære ven

Ofte kunne vi godt ønske at Gud havde et telefonnummer eller en adresse i byen. Eller bare at vi kunne se ham i fjernsynet. Men sådan er Gud ikke.

Han taler heller ikke fra skyerne eller viser sig som syner. Normalt ikke. Han er skjult for vores almindelige sanser. Gud er ikke een vi "oplever", ser eller føler.

Jeg tror ikke det er fordi Gud ikke ønsker at give sig bedre til kende. Men jeg tror det hænger sammen med, at vi ikke kan høre eller se ham. I Bibelen læser vi hvordan Gud gik på jorden sammen med de første mennesker. De talte sammen og så hinanden. Men efter at Adam og Eva havde syndet imod Gud blev Guds og menneskers verden skilt ad. Og sådan er det stadig.

Men hvordan kan vi så vide noget om Gud? Hvordan taler vi med ham i dag? Det gør vi gennem hans ord, Bibelen. Det Gud siger til os, det er samlet i Bibelens bøger. Jeg har hørt det sagt på denne måde: Gennem Bibelen taler Gud til os, gennem bønnen taler vi til Gud.

Derfor: hvis du ønsker at høre Gud tale til dig, så må du ikke bare sætte dig hen med lukkede øjne og forsøge at opfange Guds stemme. Nej, du må i stedet læse i Bibelen og lade Gud tale til dig gennem Bibelens ord. Og samtidig må du bede til ham og fortælle ham alt hvad du har på hjerte.

Gud kan godt tale gennem fx drømme, følelser og begivenheder, men det er ikke noget vi må regne som normalt. Derimod må vi tro på det som han allerede har sagt og vist - gennem Jesus og gennem Bibelens forfattere.

Hvis du oplever Gud tavs, så kan det skyldes at du lytter de forkerte steder, fx i dit eget hjerte. Gør du det, så bliver du enten forvirret over de mange forskellige stemmer du hører, eller du oplever at Gud er tavs og langt væk. Du skal derimod lytte dér hvor han virkelig er: i Bibelen og i den forkyndelse som er baseret på Bibelen. Dér taler Gud nemlig.

Jeg vil opfordre dig til at satse på det som Gud allerede har talt gennem sit ord. Tro på ham og regn hans ord for sande. Uanset om du føler eller oplever noget særligt i dit hjerte. Tro er tillid og i tilliden til Gud er du aldrig alene og Gud er aldrig tavs.

Jeg håber du kan bruge dette til noget. Ellers skriv igen.