Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#41839 - 08/01/2005 21:08 Hvorfor er det så vigtigt at tro?
Anonym
Anonym


Hvordan ville verden være, og hvordan ville folk være, hvis der aldrig havde været en Gud eller nogen som helst form for religion?

Og hvorfor er det så vigtigt for mennesker at tro på en Gud, når fx. ens nærmeste er død, eller der sker et tab i familien, eller i ens omgangskreds?

Jeg har selv mistet min far her t sommer, og der kan jeg da sige, at jeg har da virkelig haft brug at tro på at han kom i himmelen, og at han var et trygt og godt sted. men det nytter jo ikk kun med ens holdninger, så hvis du er sød at hjælpe os ville vi blive glade.

Så hvad tror du?

Til toppen 
#41840 - 10/01/2005 15:31 Re: Hvorfor er det så vigtigt at tro?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære ven

At tro på Gud handler ikke bare om at vide at han er der. Men det handler om at stole på Gud og have tillid til det han siger til os. Og hans ord finder vi først og fremmest i Bibelen.

Når vi tror på Gud, altså viser ham tillid og lytter til hans ord, så åbner vi os samtidig for Guds Ånd, og får på den måde et åndeligt fællesskab med Gud. Det kan beskrives som at være Guds børn og det er i bund og grund det, der gør os til kristne. Troen handler altså ikke så meget om forståelse og erkendelse, men om fællesskab - fællesskab med Gud, både som Faderen, som Jesus og som Helligånden.

Jeg vil ikke sige at det er særligt vigtigt at tro på Gud, når nogen dør eller der er sorg i familien, men det kan ofte opleves som en særlig stor hjælp. Guds ord fortæller nemlig, at Gud altid er særligt nær hos dem som har mest brug for trøst eller hjælp. Vi oplever fællesskabet stærkest når vi har mest brug for at vide at vi ikke er alene. Og det gælder også i fællesskabet med Gud.


Den der tror på Gud kan fx dele sin sorg og sine smerter med Gud. Når vi ved at vi ikke er alene med det som gør ondt, men at der er en højere og stærkere magt som har overblik og som kan vende det onde til noget godt, så bliver det nemmere for os at bære. Også selvom vi ikke kan forstå at Gud tillod at vi mistede een vi holdt af.

Der er også en stor trøst i at vide, at de som dør ikke bare forsvinder, men skal møde Gud. Men den vigtigste grund til at tro på Gud, er at det bestemmer vores evighed, det bestemmer hvordan livet efter døden skal blive. De som har haft fællesskab med Gud her i livet, de skal også have det i evighedens verden. Hvis ikke vi tror på ham på denne side af døden, så får vi heller ikke fællesskab med ham på den anden side af døden. Det kalder Bibelen fortabelsen. Fortabelsen er at være uden Gud, at være alene og overladt til sig selv. Det tror jeg er værre end døden.

Du spørger hvordan verden ville se ud, hvis der aldrig havde været en Gud. Ja, det kan jeg ikke rigtig svare på. For hvis ikke Gud havde været her, så var verden jo heller aldrig blevet skabt og så havde vi slet ikke eksisteret. Så uden Gud vil der ikke være intet liv være.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær