Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#41827 - 08/01/2005 18:15 Skabt i Guds billede?
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Hvad betyder det at vi er skabte i Guds billede og hvad betyder faldet i edens have hvad det angår? Jeg har lidt svært ved at forstå hvad det er så jeg håber i kan hjælpe mig

Ole

Til toppen 
#41828 - 08/01/2005 22:19 Re: Skabt i Guds billede? (JV) [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


De to første mennesker fik visse egenskaber som Gud har. Det er grunden til at der er en så afgrundsdyb forskel mellem mennesker og dyr. De guddommelige egenskaber satte mennesket i stand til at herske over dyrene.

Hvad var det da for guddommelige egenskaber de første mennesker fik indgivet ved skabelsen? Det synlige skaberværk vidner om nogle af dem. Romerbrevet 1:20 siger: „Hans usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, . . . idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ Ja, uden ord eller tale forkynder Guds skaberværk i himmelen og på jorden om hans ære og afspejler hans egenskaber. — Sl. 19:2-5.

Når man betragter jorden, dens planteliv og dens dyreliv, kan man ikke undgå at fornemme at der ligger kundskab og visdom bag. Mens jeg skriver dette er det et forfærdeligt stormvejr udenfor. Det vidner om magt og kraft.

Den rige variation inden for skaberværket fortæller desuden at Skaberen har udført et omfattende og mangeartet arbejde. Han må være en Mesterarkitekt der har en hensigt med sit arbejde. At han også er retfærdig fremgår af dette: Han har givet sine skabninger visse behov, og i retfærdighed har han sørget for at de kunne blive dækket.

Men han nøjes ikke med at tilfredsstille retfærdighedens strenge krav. I kærlighed overøser han selv de onde med velsignelser. Det gjorde Jesus opmærksom på: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene; han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ — Matt. 5:44, 45.

De to første mennesker havde disse egenskaber, eller anlæg for at tilegne sig dem. Det var i denne betydning de var skabt i Guds billede.

Historien viser imidlertid, at langtfra alle har vist den slags egenskaber, ligesom det på ingen måde er alle, der gør det i dag.

Til toppen 
#41829 - 26/01/2005 09:55 Re: Skabt i Guds billede? [Re: Ole Madsen]
LoneWolf
Bruger

Reg.: 26/01/2005
Indlæg: 2
Jeg tvivler på vi er skabt i guds billed, der imod tror jeg at vi skabte gud i vores billed...

My thought of the day

Stefan

Til toppen 
#41830 - 26/01/2005 10:16 Re: Skabt i Guds billede? [Re: LoneWolf]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Lone - - eller vil du hellere kaldes Stefan? - du skriver: Jeg tvivler på vi er skabt i guds billed, der imod tror jeg at vi skabte gud i vores billed...

Ja - - det er jo lige netop det der er det allerstørste spørgsmål vi kan stille. Du tvivler på det første, og tror på det andet. Nogen her helt sikre på den ene - eller den anden - af de to muligheder, som jo udelukker hinanden, og jeg er ret sikker på, at der ikke er så mange, der aldrig har tvivlet.

Har Gud skabt verden? - eller har vi mennesker bare en forestilling om Gud, som så kun findes i vores egne hjerner og slet ikke findes i sand virkelighed?

Det er det, som vi sammen, og hver for sig, her i debatten forsøger at komme til klarhed over.

Selv tror jeg på Gud, og på at han har givet sig til kende ved at blive menneske - ved Jesus.

Uden Jesus kunne vi ikke vide noget som helst om Gud, men nu har vi beretningen om Jesus, så vi kan tage stilling.

Beviser har vi ikke - det handler om tro - i princippet ikke så meget forskelligt fra den tro, som du skriver, at du selv har, nemlig at vi skabte Gud i vores billede.

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#41831 - 10/03/2005 23:14 Re: Skabt i Guds billede? [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Hej Ole!:)

Sådan som jeg forstår det udfra ordet, betyder det at være skabt i Guds billede - at vi ligner ham;

“Dengang Gud skabte mennesket, skabte han det, så det lignede ham. Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem menneske, da de blev skabt.”

Angående faldet i edens have betød det de ikke kunne leve tæt på eller sammen med Gud mere, dog var han nådig, så nådig at han sendte sin søn Jesus til jorden, for at vi igen kunne komme ind i Guds herlighed.

Så højt elsker Gud os!

Håber du fik noget ud af det?


Kærligst Klaus

Til toppen 
#41832 - 11/03/2005 00:19 Re: Skabt i Guds billede? [Re: ]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Hej Klaus

men hvad betyder det? hvilke elementer af os ligner Gud?

Ole

Til toppen 
#41833 - 12/03/2005 14:34 Re: Skabt i Guds billede? [Re: Ole Madsen]
Anonym
Anonym


Hejsa Ole!;)

Det ved jeg ikke. Ved ikke hvad der ligner os og Gud. Men at være skabt i hans billede, er måske det samme som at kigge i et spejl?
Har du en idé.

Kærligst Klaus

Til toppen 
#41834 - 12/03/2005 14:39 Re: Skabt i Guds billede? [Re: ]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Hej Klaus

det er klart noget med et spejl, men jeg tror ikke at Gud har et legeme, altså må det være psyken eller sådan noget der ligner ham. eller det at vi har personlighed eller kan gøre noget. Det er jo efter at Gud har skabt det hele på jorden at han siger "lad os gøre mennesker i vort billede", det han lige havde gjort var jo at skabe, vi kan jo kun med eksisterende materiale og ikke som Gud kan.

Ole

Til toppen 
#41835 - 13/03/2005 10:52 Re: Skabt i Guds billede? [Re: Ole Madsen]
Simon N.
Chatvært
Bruger

Reg.: 03/03/2005
Indlæg: 153
Sted: Odense
Ole hvis Gud ikke havde en krop men fløj rundt som en ånd hvordan skulle Adam og Eva da kunne høre Gud gå rundt i haven (1. Mosebog 3 v. 8)

hvis gud er en ånd og ikke har nogen krop kan han måske nok lave lyde når han bevæger sig omkring men derfra og så til at gå rundt som et menneske mener jeg der er langt for Adam og Eva hørte ham jo gå rundt ikke svæve

Simon

Til toppen 
#41836 - 13/03/2005 12:11 Re: Skabt i Guds billede? [Re: Simon N.]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Simon

jeg er i tvivl hvorvidt det med legemet er sandt, Gud er jo allestedsnærværende, så enten må hans legeme være meget anderledes end vi tror, eller så har han ikke et legeme som vi forstår det

Ole

Til toppen 
#41837 - 13/03/2005 14:56 Re: Skabt i Guds billede? [Re: Ole Madsen]
Simon N.
Chatvært
Bruger

Reg.: 03/03/2005
Indlæg: 153
Sted: Odense
Gud er alle steds nærværende på jorden derfor kan han stadig godt have en krop i himmelen

da Jesus vandrede omkring på jorden var han ikke samtidig med allesteds nærværende men vendte tilbage til himmelen for at han kunne være det.

jeg regner med at vi kan være enige om at Jesus har en krop som han går i både på jorden og i himmelen efter som han steg til himmels i sin krop og skal vende tilbage på samme måde

Simon

Til toppen 
#41838 - 17/03/2005 11:38 Re: Skabt i Guds billede? [Re: Ole Madsen]
Esmaralda
Bruger

Reg.: 17/10/2002
Indlæg: 2505
Sted: Sønderjylland - Bylderup Bov
Hej Ole

Jeg tror også at noget af det "at være skabt i Guds billede" betyder at de følelser vi kan have - dem har Gud også......

Fx vi kan blive vrede, glade, føle kærlighed, blive kede af det, ..... Det tro jeg også Gud kan .....

Efter syndefaldet blev alle vore følelser "urene" så vi nu kan blive vrede uden grund - eller af forkerte grunde...... vi kan blive glade på andres bekostning...... osv......

Hvorimod Gud ikke er besudlet af synd - hans følelser er rene ...... når han er vred er han virkelig vred...... når han er kærlig er han virkelig kærlig....... når han glædes er han virkelig glad...... osv.....

Der findes også menneskelige følelser som GUd ikke har - tror ejg - men så er det følelser som dybest set er sprunget frem af grundfølelserne...... fx jalusi..... det kommer af frygt for at miste og vrede over at en anden person ser den anden vej..... eller sådan noget....

Venlig hilsen Ester Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær