Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#40984 - 20/12/2004 21:24 Du kom fra Himlen herned...
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej café,

jeg har et vidnesbyrd at dele med Jer. Jeg skriver det her, for evt. at få at vide om andre kender til lignende situationer.

Jeg gik og var meget ked af min jobsituation, som er meget uafklaret. Jeg gik og spekulerede på, om jeg nu også kan få et rigtigt job til foråret, når min arbejdsprøvning er slut. Ellers ser det nemlig skidt ud, da jeg ikke kan få dagpenge eller kontanthjælp (sidstnævnte pga. jeg er gift).

Så satte jeg noget lovsang på, for ligesom at adsprede mine tanker. Og straks skete der noget.
Jeg hørte denne tekst:

"Du kom fra Himlen herned, du gav dig selv, på et kors i vores sted, du tog min gæld...."

Ja jeg vil ikke gengive hele sangen, men måske er der nogen af jer, specielt karismatikere, der kender sangen. Den er rigtig god.

Det der skete var, at jeg pludselig fik glæde og fred i Jesus Kristus. I det Han har gjort for mig (og alle andre). Jeg fik fokus på HAM, og ikke på min egen håbløse situation. Det hjalp mig, og jeg kan nu tænke på, at bare jeg har min glæde i Ham, så skal det nok også gå med min jobsituation. Måske får jeg ikke noget job, men Jesus er stadig død på korset for mine synder, og jeg er benådet af Gud. Jeg er Hans barn uanset hvad, og jeg er elsket overalt på jorden.

Dette var det hele, håber på nogen reaktioner fra Jer andre, hvis I vil dele lignende erfaringer.

Dette er ikke skrevet for at sige, at vi ikke må bekymre os, for det må vi gerne, men jeg ville bare opmuntre andre til at se på Jesus også og ikke KUN på problemerne og bekymringerne. Det hjælper!

mvh Tau.


Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
Hold dig ajour med JesusNet.dk
#40985 - 21/12/2004 04:24 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: tau]
Buus
Bruger

Reg.: 13/11/2004
Indlæg: 665
Hej Tau,

Tak for dit dejlige vidnesbyrd. Det glædede mig meget at læse det.
Jeg oplevede også for noget tid siden mange problemer med mit firma, som jeg til sidst måtte sælge i feb. 2004. Problemerne tyngede mig utroligt meget og jeg fik faktisk ofte den grimme tanke at springe ud fra en eller anden bro. Så en dag mens jeg sad der på min seng og sitrede, og følte mig tynget og bebyrdet, kom den samme fred som du nævner over mig. Lige midt i alle mine problemer oplevede jeg denne fred, som Frelseren har lovet dem, der følger i hans fodspor, og jeg havde lettere ved at forholde mig til problemerne da jeg nu vidste at Kristus var med mig. Hvor er det dejligt at høre om sådan en oplevelse som du har haft. Må du fortsat holde dig tæt til Herren, så undere ikke ophører i din personlige "ørken" (de problemer og udfordringer som vi jo alle oplever), men at du løbende igennem dit liv må blive ledet til oaser af fred, til at styrke din sjæl, dit håb, og din tro på Kristus. Ære være hans hellige navn, og endnu engang mange tak.

Mvh
John

---------------------
Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let." (Matt. 11:28-30)

Til toppen 
#40986 - 21/12/2004 08:28 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: tau]
xanadu2000
Bruger

Reg.: 12/06/2002
Indlæg: 65
Sted: Svendborg
Herren være med dig.

Tak fordi du vil dele dit vidnesbyrd med os.
Jeg fået den gave at leve i mange år, men først for 3 år siden genfandt jeg Jesus og blev rigtig omvendt, men før den tid oplevede jeg mange gange, at jeg fik uanede kræfter til at komme igennem kriser og store problemer i mit liv. Jeg vidste, at jeg fik den fra en højere magt, men først for 3 år siden blev det soleklart, at det var Gud og Jesus, der holdt mig oppe fra dybet.

I de sidste 2 år har jeg været ude på en åndelig ørkenvandring og "helt nede", men jeg vidste hele tiden, at jeg nok skulle kommer over Det Røde Hav i vandringen mod Det forjættelde Land. Jeg KOM over, men kun i kraft af hjælpen for oven. Når det så allermørkest ud bad jeg til Jesus, og fik på den måde nye og mange kræfter.

Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

xanadu2000

Til toppen 
#40987 - 21/12/2004 13:45 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: tau]
Maijannes
Chatvært
Bruger

Reg.: 02/09/2002
Indlæg: 614
Sted: Kolding
Hej Tau

Kender godt sangen, den er rigtig god og trosstyrkende. Det er jo sandt at Jesus døde for os på korset for at frelse os fra synden, døden og djævelen, stor tak til Gud fordi han førte sit løfte ud, og til synderes salighed, sendte sin kære søn herned.

Rigtig glædelig Jul og stor tak for dit indlæg

Knus fra Maijannes

Jesus, blandt alle verdens røster, din er ene den som trøster!

Til toppen 
#40988 - 22/12/2004 10:33 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: tau]
Esmaralda
Bruger

Reg.: 17/10/2002
Indlæg: 2505
Sted: Sønderjylland - Bylderup Bov
Hej Tau

Tak for ordene - det er godt at blive mindet om.

Synes lige at denne sætning fortjener en genusendelse (har lige haft gang i farveladen for at fremhæve et lille ord som vi ikke kan lave om på - for sådan ER det nemlig):


Måske får jeg ikke noget job, men Jesus er stadig død på korset for mine synder, og jeg er benådet af Gud. Jeg er Hans barn uanset hvad, og jeg er elsket overalt på jorden.

Venlig hilsen Ester Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige

Til toppen 
#40989 - 17/01/2005 14:00 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: tau]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
og så viser sangens tekst (selv det her lille stykke..), at karismatikerne ikke altid glemmer Korset og synderens synd.



"Du kom fra Himlen herned, du gav dig selv, på et kors i vores sted, du tog min gæld... "



mvh Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#40990 - 17/01/2005 14:25 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: tau]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej Tau

Du skriver:


"Du kom fra Himlen herned, du gav dig selv, på et kors i vores sted, du tog min gæld... "



Er den ikke fra CDen "Levende vand"?

Jeg synes, at det lyder til at syndeskylden blot er et overstået kapitel i den sang.

I hvertfald vidner de efterfølgende sange ikke om noget andet, eks. fra "Helligåndens kraft"

"Helligåndens kraft er stærk og mægtig
Helligåndens kraft gir os sejrshåb
Helligåndens kraft er stærk og mægtig
Stærk og mægtig i mig "

Mange af sangene handler om styrke, sejr, mægtighed, kraft og triumf...sådan a la fodboldsange.

Der er nok heller ikke den samme fede følelse i sange der handler om Guds vrede over synden, og den sønderknugede synder, der modtager Herrens syndsforladelse (i sakramenterne )

Mkh Malli


Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#40991 - 17/01/2005 15:07 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: malli]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej malli,

Ja, men jeg sad også lige med Præd. 3 - her er de første 4 vers:

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, og en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.


... og enhver ting til sin tid!

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#40992 - 17/01/2005 15:09 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: kristina]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej Kristina

Ja, såmænd, såmænd.

Mkh Malli

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#40993 - 17/01/2005 16:08 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: malli]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Malli



Er den ikke fra CDen "Levende vand"?



det ved jeg ikke, det er en sang, jeg kun har fået kopieret fra en anden CD med blandet lovsang, så jeg ved det egentlig ikke...

Men - du skriver videre:


Der er nok heller ikke den samme fede følelse i sange der handler om Guds vrede over synden, og den sønderknugede synder, der modtager Herrens syndsforladelse (i sakramenterne )

JO det vil jeg da i højeste grad mene, at der er. Hvis der så bare var skrevet sange om dette, men det ved jeg ikke, om der er. Jo, der er også "blodet der randt". Kender du den? Den er også stærk. Der er i det hele taget mange gode lovsange, synes jeg, men jeg ved godt, at du har fået for meget af den slags. Det har jeg ikke selv, da jeg udmærket mener, at både gamle salmer (som jeg elsker) og nye lovsange kan have noget godt at sige os.

Jeg mener heller ikke, at der er noget galt i en god stemning, sålænge man altså ikke kalder denne stemning for Helligåndens virke. Helligånden er nemlig ikke en følelse, og heldigvis da for det. !!!

Guds fred,
Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#40994 - 17/01/2005 16:09 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: kristina]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej kristina,

hvad vil du med dit citat? Ikke forstået...

mvh Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#40995 - 17/01/2005 16:29 Lovsangs-allergiker [Re: tau]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej Tau



Jeg mener heller ikke, at der er noget galt i en god stemning, sålænge man altså ikke kalder denne stemning for Helligåndens virke. Helligånden er nemlig ikke en følelse, og heldigvis da for det. !!!

NEMLIG!!!

Ja, du har ret, jeg har fået lovsangs-allergi

Mkh Malli

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#40996 - 17/01/2005 17:42 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: tau]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej tau, det var en kommentar til mallis indlæg, og jeg mente såmænd bare, at det er helt i orden også - til tider - at glæde sig helt uhæmmet over sange, der ikke lige handler om "Guds vrede over synden, og den sønderknugede synder ..." men kun om glæden ... - som f.eks. den du selv var glad for:
"Du kom fra Himlen herned .. " - og det er vi jo alle enige om, kan jeg se ..

Det var bare det

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#40997 - 17/01/2005 17:48 Re: Lovsangs-allergiker [Re: malli]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej malli, du skriver

"Ja, du har ret, jeg har fået lovsangs-allergi"

Det har jeg også lidt en del af , men det forsvandt som dug for solen, da det gik op for mig, at de fleste af salmerne i både "Den Danske Salmebog" og "Hjemlandstoner" egentlig er lutter lovsang!

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#40998 - 18/01/2005 15:17 Re: Lovsangs-allergiker [Re: kristina]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej kristina

hvad er "Hjemlandstoner"?

mvh Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#40999 - 18/01/2005 15:18 Re: Du kom fra Himlen herned... [Re: kristina]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej kristina

tak for svaret. Så forstår jeg bedre - jeg er lidt langsom nogen gange.

mvh Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#41000 - 18/01/2005 15:32 Re: Lovsangs-allergiker [Re: kristina]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej Kristina

Mht Salmebogen er der jo den første del, der netop hedder lovsang. Men det glædelige ved denne bog er jo netop at den er alsidig, og også taler om synd og anfægtelse. Man har nogle andre elementer med, der gør salmerne mere dybdegående. Her finder jeg altså de øvrige lovsange temmelig ensidige gående på kraft, sejr og halleluja ....."lovsang" og "tilbedelses"-musik. Jeg har også dette hængeparti ved de karismatiske lovsange, at de ofte bliver brugt som nådemidler- men, men, men som Tau med andre ord gør mig opmærksom på, så ophæver misbrug som bekendt ikke brug.

Mkh Malli


Ændret af malli (18/01/2005 15:36)

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#41001 - 18/01/2005 16:24 Re: Lovsangs-allergiker [Re: malli]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Malli



Her finder jeg altså de øvrige lovsange temmelig ensidige gående på kraft, sejr og halleluja ....."lovsang" og "tilbedelses"-musik.

Enig, det er der meget af. Men jeg siger, som du også har set, netop at det heller ikke bør stå alene. Man kan let blande det med de mere dybe salmer. Det gør jeg selv, og det er jeg glad for, jeg elsker begge dele.



Jeg har også dette hængeparti ved de karismatiske lovsange, at de ofte bliver brugt som nådemidler- men, men, men som Tau med andre ord gør mig opmærksom på, så ophæver misbrug som bekendt ikke brug.

Nemlig.

Men du har ret, når man bruger andre nådemidler, end de indstiftede, så er man på afveje, det er jeg helt enig med dig i. !

Mvh Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#41002 - 18/01/2005 20:02 Re: [Re: tau]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej tau,

"Hjemlandstoner" - det er titlen på IM-salmebogen (Indre Mission). Den indeholder salmerne i Den danske Salmebog - minus nogle af dem - plus nogle andre, tror jeg nok.

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#41003 - 19/01/2005 18:41 Re: [Re: kristina]
Nikolaj
Bruger

Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej tau og kristina

Det er rigtigt, at Indre Missions officielle sangbog Hjemlandstoner indeholder en god del af de salmer, som også er i Den Danske Salmebog. Måske især nu, hvor vi har fået den nye salmebog, som kom til at indeholde en del sange, der allerede var med i Hjemlandstoner. Udover salmerne består Hjemlandstoner for en stor del af såkaldte vækkelsessange, hvoraf mange er helt fantastisk stærke og indholdsrige, og desuden ungdomssange, fædrelandssange m.v.

mvh Nikolaj

Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær