Med neutral tænker jeg på det engelske ord "unbiased", som jeg ikke lige kan oversætte i hovedet. Neutral er nok det der kommer tættest på, for mig at se. Uvægtet eller upartisk kunne også bruges, men hvis du ved hvad unbiased betyder, så ved du hvad jeg mener

Jeg ville svare, som sandt er, at det tror jeg. At jeg tror at Jesus er virkelig, og at han kender og elsker os alle og er usynlig til stede her. Og at han hører os, når vi beder til ham.

Ærlighed er jo en god ting

Men det problematiske, for mig at se, er som sådan ikke hvorvidt man skal være ærlig eller ej, men i langt højere grad om man giver sit barn et valg.

Der er jo ikke rigtig nogen anden måde at gøre det på for kristne forældre, de må jo handle i overensstemmelse med deres tro og kerne, men jeg tillader mig altså at problematiserer dette alligevel for at skabe debat om det.

Jeg vil åbent vedkende mig min subjektivitet, fortælle hvad jeg tror på og står for,
og gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dem til at tro, at det er sandt.
Ved f.eks. netop at læse i Børnebibelen, lære dem Fadervor og tage dem med i kirke, så de også møder andre kristne børn og voksne.

Det er klart, at du som ateist vil mene, at børnene derved bliver fejlinformeret og bygger en tro på det. På samme måde, som jeg tror, at ateist-børn bliver fejlinformeret, når de bliver oplyst om, at det med Jesus er et eventyr, ligesom fortællingen om, at julemanden kommer ned gennem skorstenen med gaverne, hvis der bliver sat risengrød op på loftet.

Lad mig lige klare nogle misforståelser op her...

Der er en tung overvægt af forskere, som ikke deler den bibeltro kristnes udlægning og fortolkning af bibelen. Jeg har læst en hel del set fra begge sider både før, under og efter min egen kristenhed og jeg har ikke fundet noget der kunne overbevise mig om at de bibeltro kristne har ret i deres udlægning.

Det betyder ikke at det ikke kan forholde sig anderledes end jeg tror, men jeg har gjort en indsats som de fleste kristne aldrig ville gøre for at finde ud af mere om grundlaget for deres tro.

Når jeg fortæller mine børn om kristendomme, så får de ikke en poleret, spiselig trospakke, men råt for usødet de fakta som foreligger. Jeg skal så vidt det er muligt ikke tvinge dem eller få dem til at forstå "min" version, men bare supplere dem med den information der er.

Jeg har ikke tænkt mig at læse op af Darwins samlede værker eller noget i den retning, som supplement til "Rødhætte og Ulven", jeg har bare tænkt mig ikke at sortere i den information der er, men derimod lære dem at forholde sig kritisk til information.

Jeg mener ikke at du kan sige at mine børn vil blive fejlinformeret om kristendommen. Jeg kan supplere det der er, uden at vælge eller vrage i det. Som kristen vil man uværgeligt komme til at vælge og vrage, fordi enten er man kristen eller også er man ikke.

Enten køber du hele pakken eller også gør du ikke. Du er med mesterens egne ord: Enten med mig eller imod mig. Som kristen opdrager ville du efter al sandsynlighed aldrig afslutte aftenbøn med at sige: I øvrigt så er der nogle som mener at det meste af bibelen er mytisk og at der ifølge den og den kilde ikke er noget belæg for at hverken Jesus eller Gud eksistere...

Nej man afslutter aftenbønnen: Amen! Sov godt skat, vi ses i morgen... Drøm sødt! *"må Gud sætte engelvagt omkring dig" tænker moderen*

Kan du se hvad jeg mener?

Du er i din fulde ret til at mene at jeg fejlinformere ved at give al den information der er, men så har vi bare tydeligvis en ret forskellig opfattelse af hvad fejlinformation er

men har vi ikke alle brug for, at læne os op ad "noget", når livet bliver svært?

For et lille barn bliver livet desværre også svært ind imellem, og det er ikke altid mor eller far er den bedste at læne sig op ad.

Og til det formål opfandt jeg "Troldpeter", min gode usynlige ven... Det er der intet odiøst i... Der hvor jeg stejler er når man former denne fantasiudfoldelse efter specifikke dogmer, som skyldes en tradition, en arv og ikke en spontan udfoldelse hos barnet selv.

Barnetro er skønherligt!!! Ingen tvivl om det... Det er ikke det jeg gerne ville debattere, men derimod problematikken i at man på grund af sine religiøse håb og ønsker, bevidst eller ubevidst undlader at dele de oplysninger der nu en gang foreligger med barnet eller den unge.

Jeg vil også gerne lige understrege at jeg ikke havde tænkt mig at sidde med ALLE informationerne foran et 5 årigt barn og belære det, men derimod at have tilegnet mig de informationer selv og undervise mit barn med den ydmyghed som disse informationer giver mig.

Jeg havde ikke tænkt mig at terpe evolutionsteori med min 4 årige datter... Hvad tror i om mig?

Men som du selv siger Tine

Måske findes Gud, måske ikke... Det må i sidste ende være op til individet selv at afgøre med sig selv.

Og lige præcis DERFOR skal vi ikke gå rundt og fortælle vores børn halve sandheder. Vi er som jeg ser det priviligerede med et fredeligt land, et informationssamfund, som trods dets mangler og brister, gør det muligt for os at tænke som vi vil og langt hen ad vejen udvikle os som vi vil.

Jeg føler at vi ødelægger og sjofler denne, i mine øjne, gode udvikling ved, velmenende eller ej, at præge vores børn til kun at vælge én vej, én tro eller én overbevisning.

Vi har muligheden for at give vores børn rigtig meget mere viden end det har været muligt nogen som helst andre steder på jorden og hvad sidder nogle så og gør: Peger i en 2000 år gammel bog og siger: "det her er Sandheden!"

På sigt er jeg overbevist om at det er langt mere frugtbart at sige: "Det ved jeg ikke" end "Ja nu skal du høre, bibelen siger..."

Men du siger noget interessant i den sammenhæng og det er at børn ikke tilsyneladende er interesserede i om det er realistisk.
Jeg vil dertil indvende at netop fordi at de ikke er interesserede i det er det vigtigt at vi formår ikke bare at hælde alle mulige selvfølgeligheder på dem.

For en kristen ville det vel langt hen ad vejen være selvfølgeligt at fortælle om at Jesus er til, right? Også selvom der ikke er synderligt mere at tilskrive virkelighedsværdi til i bibelen, end der er i H. C. Andersens bedste... (det var en provokation... )

At det, hvis man kan snakke om et frit valg i det hele taget, ville være bedre at børnene uden en "indoktrinering" (jeg ved at det er et stærkt ord, men tag det med et gran salt) kunne vælge Gud til eller fra baseret på oplysninger der ikke bar på den tunge "Mor-vægt"?

CloudHands sagde: Jeg kan supplere det der er, uden at vælge eller vrage i det. Som kristen vil man uværgeligt komme til at vælge og vrage, fordi enten er man kristen eller også er man ikke.

Kristina sagde: Så du mener ikke du vælger og vrager? Jeg må så ud fra, at du, på samme måde som jeg fortæller om, at der er rigtig mange, som slet ikke tror på Gud, ikke vil undlade at fortælle om de ca. 700 millioner som faktisk gør? Og jeg går ud fra, at du heller ikke vil prøve at skjule for dem, at du ikke selv er troende?

Ja det kan du trygt gå ud fra...

Jo jeg vælger og vrager da, men jeg måler ikke min viden op af en religiøs standard, hvilket gør mig et filter fattigere... Hvilket for mig at se er en god ting.

Som jeg sagde tidligere, så er det bare et oplæg til debat om hele det her med at være forældre og tro på et eller andet. Om man giver sine børn mere eller mindre mulighed for at vælge selv.

Det var bare det...

OK. Som jeg opfatter det, da "indoktrinerer" vi med arme og ben (bevidst eller ubevidst) - og alligevel tror de - og gør de på et tidspunkt lige nøjagtig det de selv vil!!

Det er at "indoktrinere", når man fortæller sine børn at Gud muligvis ikke er til, for man videregiver sin egen usikkerhed, det er at "indoktrinere" når man fornægter Gud...eller når man ikke gør,

Så kan jeg jo ikke tabu-belægge dette område af mig selv - sidde og sige til mit barn, at det er muligt at han slet ikke eksisterer!! - når jeg nu er overbevist om at han gør!, (ligesom jeg jo heller ikke ville bilde ham ind at han ikke har nogen bedsteforældre), - jamen så lyver jeg jo enten for de andre jeg er sammen med - eller også lyver jeg overfor mit barn.

Der er dog en klar sammenhæng mellem "indoktrineringen" og deres fremtidige verdensbillede.
Selvfølgelig ikke 100% men det er dog påfaldende, så ofte børn af muslimer bliver muslimer, børn af kristne bliver kristne etc.

Mener du slet ikke at der er forskel på
1) at præsentere en tro som faktum, og
2) at præsentere velunderbygget viden som faktum?

Ja, og børn af ateister bliver ofte ateister, ...

Man skal selvfølgelig opdrage sine børn, så godt man formår. Men hvis du placerer alle cool facts foran barnet, hvor er så pladsen til fantasien?

Jeg synes, du hiver tingene lidt for meget fra hinanden. Det du citerer mig for skal ses i en kontekst med de indlæg, CloudHands og jeg har ladet fyge gennem luften. Jeg har ikke skrevet at fakta er en hindring for fantasien.

Nu kommer jeg nok ud i stormvejr, når jeg skriver, at børn ikke skal have alle cool facts lagt foran sig - men har man læst, hvad jeg tidligere har skrevet, tror/håber jeg, at man forstår min mening.

Børn har brug for den tryghed, der findes i fantasien......findes der engle, findes Gud, findes der nisser etc.

Hvis du fortæller et lille barn ALLE facts, jamen hvor er der så plads til fantasien? Hermed har jeg ikke sagt at facts er en hindring for fantasien; men jeg siger, at servering af ALLE facts i hvert fald ikke levner meget plads til en fantasi eller to.

Vi ved at bibelen i mange tilfælde ikke er skrevet af de forfattere som bibelen selv tilskriver dem.

Vi ved at de bibelske beretninger om Jesus ikke har nogle nævneværdige samtidige kilder.

Vi ved at jorden aldrig har været oversvømmet af en syndflod.

Vi ved at den egenskab ved naturen som vi kalder evolutionen er det der har bragt os i den stand vi er i dag som biologiske organismer.

Vi ved at Adam og Eva ikke er historiske personer.

Jeg er glad for, at du har forstået mig.

Hvis et barn tror på julemanden, så synes jeg ikke man absolut skal fortælle, at julemanden ikke findes, og sådan kunne jeg blive ved med at remse op.
Og hvorfor skal man så ikke fortælle barnet det (og her taler jeg om et lille barn - naturligvis ikke en 12-årig e.lign.)?

Jeg var godt klar over, at du ville fare op som trold af en æske og straks falde over, at jeg skrev 12-årig. Det er altså bare en tilfældig alder, jeg slyngede ud, hvilket, jeg er overbevist om, du nok er klar over.

Jeg synes vores debat om i hvert fald dette emne skal slutte her. I øjeblikket kører det helt ud i bitte små ting, sønderrivning af sætninger og ord. Det har jeg ikke rigtig temperament til........

Kald mig bare naiv, men jeg mener faktisk ikke, at nogen af disse ting ligefrem er beviste.

Selvom jeg min begrebsramme taget i betragtning ville være tilbøjelig til at kalde dig naiv uanset, så vil jeg undlade det her... Jeg vil i hvert fald undlade det indtil at du definerer hvad du mener med ordet: Bevist

For mig at se skulle den eneste grund til f.eks. at antage at Moses rent faktisk skrev Mosebøgerne, være at man bevidst eller ubevidst havde en religiøs dagsorden. Sådan har jeg det også med de andre af mine udsagn.

Selvom jeg min begrebsramme taget i betragtning ville være tilbøjelig til at kalde dig naiv uanset, så vil jeg undlade det her... Jeg vil i hvert fald undlade det indtil at du definerer hvad du mener med ordet: Bevist

For mig at se skulle den eneste grund til f.eks. at antage at Moses rent faktisk skrev Mosebøgerne, være at man bevidst eller ubevidst havde en religiøs dagsorden.

Når jeg læser f.eks. Rødhætte siger jeg nej, selvfølgelig kan bedstemoderen ikke ligge i dens mave. Og prøver så, så visuelt som muligt at forklare størrelser.

Når jeg læser bøger om børn der tror på gud og jesus, og han spørger om man kan det "f.eks. at gå på vandet". Er mit svar, Nej det kan man ikke. Men måske kunne jesus, jeg ved det ikke. Og spørger tilbage "tror du han kunne"? Og det mener han så selvfølgelig at han kunne Han er 3½ år og at gå på vandet er jo noget fantastisk.

Mine børn må gerne opdrages i den kristne tro, men de må ikke bremses i naturlig udvikling som tilegnelse af viden, fantasti mv. !!

Der tager du skam helt fejl.

Jeg tror ikke på at nogen viden strider mod den kristne tro. Så er det fordi man i den kristne tro har indsnværet sig til et begrænset videnfelt, og det er jo synd for den enkelte. Tænk hvad disse mennesker går glip af, af realiteter.

Ja, jeg er kristen, men jeg ønsker at være det med sund fornuft, da jeg også tror på videnskaben.

Jeg ønsker at mine børn selv skal træffe afgørelsen om, hvorvidt de tror på gud/jesus, videnskaben eller begge dele. Det er synes jeg er mest fair.

Jeg er i gang med at lave en liste over de bibelske bøger der ikke menes at være forfattet af den forfatter som bogen tilskrives. Den kommer senere i dag