Hej.
Jeg er en fyr på 26 år. Så længe jeg kan huske, har jeg lidt af en meget underlig angst. Den er uhyggelig svær at forklare til andre, for den eksisterer ikke...ud over at jeg har den altså. Jeg har en indre angst, men har ikke noget præcist jeg er bange for. Jeg kan tænke mig til at det bliver en smule bedre, ved at udøve "terapi" på mig selv, og sige at det er noget pjat, for det er egentlig hvad det er, men det går aldrig væk.

Jeg går til psykiater, og har gået der i flere omgange og vi prøver sammen at finde nogle piller der kan hjælpe mig, men efter ca. 6-7 præperater, er der endnu ikke noget der har hjupet mig.

Jeg er vokset op i et kristent hjem. Jeg har haft kærlige forældre, og er, når det er nogenlunde godt, et vittigt og udadvendt væsen, selvom angsten har været i mig.

Da jeg gik i skole, kan jeg huske, at jeg i 6. og 7. klasse sommetider skulle på toilet p.g.a min mave, og en enkelt gang har kastet op midt i klassen p.g.a angst, fordi alle omkring mig ikke har været i den virkelige verden, set fra mit perspektiv, når angsten har været værst. Jeg har simpelthen været angst for min egen angst.........underligt, ikke?

Når det er værst, virker andre mennesker som "uhyrer" for mig, mens når det er bedre, er det sjove, livlige personer, som jeg også selv er. Jeg ser helt anderledes på alting når jeg har det forholdsvis godt, i forhold til når det er skidt. Alt er anderledes når det er skidt. Jeg kan ikke "føle" den verden jeg lever i.

Jeg tror fuldt og fast på Gud, og på Jesus og at han døde for vores synder, men som det er nu, betyder det ikke noget for mig, da jeg ikke kan føle hans nærvær idet angsten overtager.
I det øjeblik jeg har det bedre, føler jeg han er tættere og tættere på, præcis som med andre mennesker, som til tider kan virke langt væk og virke fremmede, endda gode venner som jeg har kendt hele mit liv.

Jeg har bedt og bedt og bedt....fået håndspålæggelse og talt om det til hudløshed, men en ting er sikkert....snak hjælper mig ikke....ihvertfald ikke nok til det forsvinder.....

Jeg føler Gud svigter. Jeg ved han er der, men vil ikke hjælpe mig. Jeg har det sidste år ikke følt mig i stand til at kunne arbejde p.g.a angsten. Den sidder i hovedet af mig, og får mig til at tænke ting som jeg ikke tænker når jeg har det godt, eller ihvertfald bedre, selvom det aldrig er helt godt. For hver dag der går, bliver det sværere og sværere at finde mit "jeg", da jeg ikke kan huske hvordan jeg egentlig er.......(ja...jeg ved godt det er mystisk...)

Jeg savner mit lyse sind og min sjove humor og energi som jeg ved ligger inde bagved angsten, men jeg er lidt prisgivet, da jeg trods alt ikke kan styre det, og ihvertfald ikke fjerne det.

Jeg savner et normalt liv hvor jeg kan arbejde normalt, have et almindeligt liv, en kæreste, en kone eller hvad jeg nu havde lavet nu hvis min angst ikke havde været der.

Jeg har bedt Gud inderligt om hjælp i flere år, og bl.a fået håndspålæggelse og bøn for mig, og jeg ved mine forældre og nogle venner beder for mig, men angsten holder kontakten til Guds hjælp tilbage.

Jeg går til psykiater, og fortsætter...vil ikke give op, men hidtil uden løsning.

Hvad andre muligheder har jeg nu?

Gud vil åbenbart ikke hjælpe mig...
Psykiateren gør sit bedste, men....
Snak og psykolog hjælper ikke....

For mig at se er der ingen udvej....bortset fra at blive ved med at teste medicin, da lægen mener det er en ubalance af kemiske stoffer i hjernen, men jeg begynder at miste håbet lidt. Specielt da jeg ikke har hørt andre som har det ligesom mig....Det underlige er, at det nærmest kan svinge fra time til time....Jeg er ikke stabil nok til at opfatte tingene omkring mig "korrekt", så derfor påvirker meget omkring mig...

Jeg er dødtræt....specielt da jeg ved hvad der gemmer sig inde bagved alt angsten, som ikke kan komme ud....men men....

Nu har jeg prøvet at forklare min situation. Vær endelig ikke bange for at stille spørgsmål, eller komme med forslag.

Jeg er åben for stort set alt.......................

God jul til jer alle......

Hej

Jeg har selv angst for angsten, en god ven af mig siger at det er den værste angst, fordi den virker mere overvældende, Mark Twain sagde engang, "jeg har haft en masse problemer i mit liv, fleste af hvillke aldrig skete", det er desværre også i mit tilfælde at jeg har troet at der var noget i vejen med mig hvor jeg igen igen havde gået til læge, så jeg kan godt sætte mig ind i din situation, jeg er selv pentionist pga sygdommen som i mit tilfælde er forårsaget af at magtsyge mennesker tog for hårdt fat i mig. Men selv om at jeg har det træls engang imellem, så er jeg så småt ved at komme til tåls med at sådan er det bare. Jeg ved godt at Jesus kan gøre vel, men så lang tid at jeg bliver ved med at kæmpe tror jeg det er sværere for Jesus at komme til i mit liv.

Det er svært at råde andre da man selv er i fare for at tage fejl, men hvis du måske kunne se et lys forude i det jeg er nået til, nemlig at komme til tåls med min situation, så tror jeg at du allerede der er hjulpet en hel del. Du skulle bare vide at der er SÅ meget mere i mit liv nu efter at jeg er blevet syg at jeg oplever med Gud, han er mere virkelig end nogen sinde, han fylder mit liv, men det er også fordi at jeg giver ham plads til det. Jeg har været på Indre Missions Bibelskole 5 mdr og det har virkelig sat fart i tingene for mig, de var utrolig hjælpsomme pga min sygdom og forstående, der var fx en medarbejder der havde arbejdet med psykisk syge før hun arbejde der på skolen, og det var en stor hjælp for mig. Men også en stor hjælp gjorde det at mit fællesskab blev et andet ved at arbejde med ordet i timerne.

Jeg håber det giver dig noget at tænke over, jeg ved godt at min løsning måske ikke er den måde du vil blive hjulpet på, men ofte kan man selv bedst forholde sig til det der bliver sagt og se en anden løsning i det der bliver sagt end dem der siger det. Men jeg håber for dig at du må finde hvile så du må komme videre.

Gud velsigne dig

Ole

hej Klp jeg har en søn ,som også har lidt af angst i mange år . men nu kan jeg jo kun tale for mig selv,men hans angst er forsvundet ,samtidig med at vi holdt op med at komme i frikirkerne alså svermerne .det var bare min afaring hved ikke om du kan bruge det til noget. kh Marianne.

Hej Marianne

Ved du hvad det var din søn var bange for i forhold til de karismatiske frikirker?...Jeg tænker på, at du her, som jeg læser det, oplever en sammenhæng mellem at han er stoppet der og at angsten er aftaget.

Mkh Malli

Hej KLP.
Jeg er en pige på 26 år, næsten 27 år, om 1 måned og 9 dage.
Jeg er opvokset i det kristne, min far var indre missionær i 70érne, men er død i 93.
Kommer i en frikirke nu til dags, men min mor i folkekirken.
Jeg kan godt forstå det du skriver om, og følge lidt med dig, selvom jeg ikke har haft det på samme måde som dig, men jeg har tit haft det sådan at jeg følte ingen kunne lide mig, jeg har haft en angst for ting, har haft svært ved at tro på mig selv, jeg mente ikke jeg var noget værd, og troede ikke nogen kunne elske mig, selvom jeg godt vidste min familie elskede mig, og det er fordi jeg det meste af mit liv er blevet drillet, mobbet, holdt for nar, bagtalt osv... på de skoler jeg har gået, og ikke har haft nogle rigtig sande venner i de 20 år. Det har været hårdt for mig. og jeg har flere gange følt Gud var væk, ikke svarede mig.
Men da må jeg/vi altid huske på at vi har en ven alligevel, og det er Jesus han er der altid for os. Jeg har fået det meget bedre idag, og har fået mig en masse gode, sande venner, og har lettere ved at elske mig selv, og tro på at folk elsker mig, holder af mig.
Det du skriver om, da kan jeg ikke rigtig beskrive, sige nogen begrundelse til hvorfor du måske har det sådan, men jeg tror på nogle måder at det er djævelen der griber ind, han gør alt for at vi skal miste troen på Gud, og hellere ønske at tilhører ham, for han går rundt som en brølende løve, som der står i 1 peter 5 v. 8-9: "Vær overvågne og på vagt! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter noget at sluge; stå ham imod faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden."
Jeg håber ikke dette stykke-vers var for hårdt for dig at jeg skrev det.
Men sidst 1 Peter 5 v. 6-7 "Ydmyg jer under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer"
Jeg ønsker det bedste for dig, alt held. Gud velsigne dig.
MVH. Korintherbrevet.

måden der bliver bedt på ,er meget komanderne syntes jeg ,jeg tro også at man kan bede for hinanden ,men på en mere ydmy måde feks kære Gud det beder jeg om i din søns Jesu Kristi navn . jeg er også utryk på den måde folk falder om på griner græder merkeligt jeg tror ikke at det er fra Gud,og når det ikke er fra Gud er tror jeg nermere at det er fra den onde.og det føer ihvertifælde ikke noget godt med sig på sigt det kan godt være at han kan få folk i en ekstase så de tror de bliver rørt . men jeg syntes ikke det vare ved tværtigimod .så vi er begyndt at gå i Lutters Mision ,der syntes jeg det går orntelig til og trives der. khMarianne

Hej Marianne,

Jeg er helt enig med dig, og glæder mig meget over, at du har fundet din vej ud.

Jeg er selv ikke frikirkelig, og ser og hører derfor kun om frikirkerne på anden hånd, fra andres både positive og negative beretninger, men jeg mener dog, at det retfærdigvis bør tilføjes, at der er stor forskel på frikirker.

De af dem, der efter min opfattelse er allerlængst væk fra sand kristen forkyndelse, er netop dem, der nærmest hengiver sig til at kommandere med Helligånden,
hvor det anses for syndigt at modsige prædikanten og anfægte hans forkyndelse,
og hvor der er kraftige, tit også skræmmende, fysiske reaktioner fra menigheden.

Tvangshandlinger kan næppe komme fra Gud.

Og Jesus siger (Mark 13,22-23), at der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre tegn og undere for om muligt at føre de udvalgte vild. Men tag jer i agt! Jeg har sagt jer det hele forud.

Kun der hvor Ordet forkyndes rent og sandt, kan vi finde fred og hvile hos Gud, og kaste alle vores bekymringer på Ham, som har omsorg for os og tager sig af os i al vores skrøbelighed, og med alle vores fejl og mangler.

kristina

Hej Marianne.
Jeg vil kort sige, at hvis du mener at angsten gik væk, fordi i holdt op med at komme i frikirker, så er det forkert, vil jeg mene, for jeg kommer selv i en frikirke, og jeg mener ikke man for angst ved at komme sådan et sted, der kan være folk der ikke kan lide at komme der, og måske ikke kan forstå kirkens måde at holde møderne på, voksenåb osv... men det mener jeg ikke giver angst. Nogle kan måske blive skræmt ved at vi bruger tungetalen så meget, men det er deres problem.
Jeg vil smutte igen.
MVH. Korintherbrevet.

Hej Marianne.
Til det du skriver her, vil jeg sige at det med at vi falder om, griner, græder i frikirkerne under forbøn, det er Helligånden der kommer over os, Guds ånd berører os, vi kan ikke stå på vores egne ben, så stærk er Helligånden nogle gange, jeg har selv oplevet det, og derfor kan jeg sige det. Helligånden kom også over folk i bibelens tid. Feks. i Apg. 4 v. 31 "Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var samlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed."
Jeg mener du har misforstået frikirkerne, ikke forstået Guds ånd, ja at du tager fejl.
Det er ikke fra den onde.
MVh. Korintherbrevet

jo ,jeg kender godt det der med de taler i tunger , og ligesom er i en ekstase ,og lige pluslig er der en der går op til talerstolen og siger nogle ting de mener Gud taler til menigheden igennem dem ,så er det jeg også syntes at det begynder at blive mystisk og bevæge sig væk fra biblen . og de snakker så meget om demoner .jeg syntes ikke det er den ratte Ånd der er der ,derfor tror jeg nogle kan blive påvirket så de bliver syge . og deres nadver syn er også forkert efter min mening ,ligeså syntes jeg også at de mest køre i nogle bestemte citater især det der med at du skal give tinde ,og så elles en masse af predikanternes eget personlige liv med Gud.der var en prædikandt der sage i sin tale at hvis du ikke altid har penge i din pung så var den forbandet . og de gør ikke meget i at forkynde syndsforladelsen i Jesus Kristus blod.og de går meget op i had for nådegaver de har . plus jeg kender en del som siger ov vi skal høre den og den prædikant rorde de kommer med profitier fra Gud.i stedet for at slappe af så kan det være at Gud kan bruge os uden vi ved det så vi ikke har noget at rose os af men være taknemlig for Nåden iJesus Kristus .

hej krestina det er dejligt at høre . ja jeg føler at man bliver ført væk fra den sande tro man får jo heller ikke nogen undervisning .det er så noget svermer noget. kh Marianne.

Hej Marianne,

nu er vi vist på vej ud på et sidespor, men jeg ville ikke undlade denne lille bemærkning:
Jeg har også en fortid i det karismatiske, og jeg vil bare sige, at der fik vi altså solid Bibelundervisning.! Hver søndag. Det var faktisk i 1-1½ time hver gang. Det hører man ikke altid så meget om fra det karismatiske, men det findes altså.

mvh Tau.

Hej Tau

Ja, der er en lille forskel i forhold til bibelundervisningen. Husker jeg ikke helt galt kom du i Apostolsk kirke, der i hvertfald er kendte for at lægge vægt på bibelundervisning. Jeg er selv kommet i hhv. pinsekirke og trosmenigheder a la "Livets ord"....og bibelundervisning kunne bestemt ligge på et lille sted, faktisk var pastoren i den sidste trosmenighed yderst usikker på, om vi som kristne var forpligtede i forhold til de ti bud - og så kom jeg væk. Til gengæld hørte man rigtig meget om de forskellige menneskers oplevelser med Helligånden.

Mkh Malli

hej korinterbrevet ja jeg kender godt det der med at folk taler i tunger og kommer i en helt ekstase ,og pluselig kan en gå op til talerstolen og sige at nu taler Gud igennem ham eller hende , til menigheden, det syntes jeg også er mystisk, og bevæger sig væk fra biblen. ligesådan kender jeg også at folk køre for at høre bestemte prædikanter som de mener har profitier til dem ,det syntes jeg det ligner meget det at gå til spåkoner som vi jo skal holde os fra. der er heller ikke nogen undervisning og de har så travlt med deres nådegaver ,istedet for at slappe af og lade Gud komme til jeg tror at han bruger os uden vi selv er klar over det ,så vi ikke har nogrt at rose os af,men kan være taknemlige i Guds store nåde i hans søns Jesus Kristus ofre for vores skyld. jeg syntes at de prædiger meget at Gud elsker en glad giver ,og at man skal give tine,der var en prædikant der sage i hans tale at hvis din pung ikke altid er fyldt er den forbandet . . khMarianne. ps. jeg har også fundet ud af at deres nadver kun er symbolsk.

Hej Malli

hos os hørte og SÅ vi nu også MEGET til folks åndsoplevelser. Og jo, der var MANGE mystiske manifestationer hele tiden og altid. Jo mere des bedre! Folk enten lo helt hysterisk (!) eller grinede eller græd - altsammen "i Ånden". Hm. Og jo, alle talte i tunger i munden på hinanden.......sikket rod! Det ville Paulus ikke have syntes om!!!!
Så jo, der var skam meget dårligt der også, omend Bibelundervisningen var udmærket.

Mvh Tau.
PS. Jo det var Apostolsk Kirke, som man også kan se på min brugerprofil.

Hej Marianne

Det har i hvertfald ikke været godt, når din søn ligefrem har lidt af angst.....det ser da også underligt ud at det er gået over i og med I stoppede. Men det lyder også til at det er gået ret voldsomt til. Jeg forstår slet ikke at det skulle være nødvendigt.

Det er så godt!!, at I ikke er stoppet totalt med at gå i kirke ovenpå de voldsomme oplevelser, men er startet i LM.

Mkh Malli

Hej klp

Jeg har læst dit indlæg og et eller andet sted føler jeg at jeg forstår og samtidig kan jeg slet ikke forstå da jeg ikke selv har været i samme situation......... ikke så meget i hvert fald.

Jeg havde en periode i mit liv hvor jeg havde nogle ting jeg var nærmest panisk angst for - fx turde jeg ikke køre nogen på stationen, for tænk hvis jeg ikke kunne finde hjem igen Havde ejg en anden med i bilen til hjemturen kunne ejg sagtens og havde aldrig behov for at spørge om vej...... men bare tanken om at skulle køre alene hjem gjorde at jeg i den periode ALDRIG kørte nogen nogen steder hen overhovedet..... Jeg turde ikke

Der var også engang jeg skulle starte på et nyt arbejde...... turen derhen var ca 15 km og jeg skulle dreje tre gange....... jeg kørte turen mange gange i weekenden op til jeg skulle starte sammen med en ven .... og alligevel var jeg ved at melde mig syg den første dag - for jeg troede ikke at jeg ville kunne finde stedet alene Det gik nu og dag efter dag blev jeg mere sikker på mig selv og dermed også på vejen......

Når jeg tænker på det i dag kommer jeg næsten til at grine ad mig selv for jeg synes det lyder lidt latterligt...... MEN dengang var det ramme alvor og det var en angst som VIRKELIG EKSISTEREDE - i hvert fald for mig i mig......

Senere i mit liv - inden denne angst holdt inde - kom jeg ud for noget som gjorde at jeg havde brug for en psykolog/psykiater. Jeg valgte mere eller mindre en tilfældig ud fra den tanke at den-ene-kan-vel-være-lige-så-god-som-den-anden. Jeg fik det da også bedre på nogle punkter, men angsten ændrede sig ikke. Og på andre punkter fik jeg det faktisk værre. På et tidspunkt valgte jeg at stoppe...... ikke at jeg var klar til at undvære en psykolog..... men ejg turde ikke blive ved - da jeg fik det værre. Der hvor jeg fik det værre var hovedsageligt i forhold til Gud og kristendom.

Senere endnu - mens jeg stadig havde angst for veje og stadig bøvlede med den oplevelse jeg ikke fik gjort has på i første omgang - begyndte jeg at gå ved en kristen psykiater/terapeut........ og se det satte virkelig skub i tingene..... Hun var/er virkelig klog (hun havde jo også hjælp fra det høje ). Vi talte om min svære oplevelse og blev færdige med den - vi talte om min (troede jeg da selv) gode og lykkelige barndom. Jeg er vokset op i en kristen familie, men der var ting som ikke var helt som de skulle være.........

På et tidspunkt var jeg færdig med at skulle bruge behandlinger - men havde satdig et par timer tilbage som var betalt for....... Dem brugte vi til at jeg kunne lære noget om følelser - vore seks grundfølelser: glæde, vrede, angst, sorg, kærlighed og seksualitet(ikke sex, men vores køn).
Og der lærte jeg noget MEGET vigtigt

ALLE FØLELSER ER LIGE RIGTIGE - ALLE FØLELSER ER LIGE LOVLIGE AT FØLE - ALLE VORE FØLELSER ER SKABT AF GUD TIL AT BLIVE BRUGT PÅ RETTE TID OG STED - INGEN FØLELSER ER FORBUDTE......... undskyld jeg "råber" men jeg havde virkelig selv brug for at få det "råbt" ind i ørene før det fes ind...... jeg er opdraget til at vrede, angst og til dels sorg ikke er noget man viser andre og i særdeleshed noget man skal prøve at dulme og kvæle.

Du skriver at du prøver at sige til dig selv at din angst er noget pjat og ikke er der rigtigt. Derfor fik jeg den tanke at du måske har fået samme opdragelse som jeg (vi er næsten ligegamle)

Til det vil jeg bare sige VEL ER DET EJ NOGET PJAT, du kan da mærke den, den ER DER....... også selvom du ønsker at den ikke var der...... Angst er helt og fuldt lovligt at føle - OG i særdeleshed nødvendig at erkende......

Prøver man at putte angst (eller en hvilkensomhelst anden følelse) ned i en kasse og ikke vil erkende den eller vise den eller noget...... så går det godt for en tid...... lige til den popper op af kassen som en trold - hurtigt og uden kontrol - eller som en vulkan i pludselig udbrud...... langt mere ødelæggende end hvis den blev lækket hen ad vejen.......

Hvis man prøver at dulme eller kvæle en følelse bliver den til noget der samler kræfter til næste "angreb".

Man må godt være angst - vidste du fx at det er følelsen af angst der gør at vi ikke bare vader ud på en vej uden at se os for?(angst for at blive kørt ned/dø) Det er også evnen til at føle angst der gør at vi ikke farer ud og bruger alle vore penge den dag vi får dem (angst for ikke at have noget at købe mad for sidst på måneden)
Dermed vil jeg sige at angst ikke kun er noget skidt (som jeg selv troede før jeg mødte "min" terapeut) Det er også noget godt og uundværligt - i de rigtige doser naturligvis.....

Du skriver at du er i behandling. Det tror jeg som udgangspunkt er godt. Men som mit liv har lært mig er en behandler ikke bare en behandler. Der er nogle som er gode for noget - og andre som er gode for noget andet. Og hvis jeg nogensinde kommer i en situation hvor jeg skal bruge en professionel igen ved jeg at det aller vigtigste er at det er en professionel OG en kristen...... Det betyder virkelig meget at "den rette ånd" er tilstede under behandlingerne....... Det gjorde det i hvert fald for mig

Nå nu blev det vist en temmelig lang smørre - håber du får kæmpet dig igennem den og kan bruge noget af det til noget.
Du er velkommen til at spørge om alt hvad du ikke forstår eller ønsker uddybet. Har du ikke lyst til at gøre det i det åbne forum kan du skrive en privat besked til den du ønsker at "tale" med. Vi har alle et privat mail-agtig-sted hvor alle andre kan skrive men kun sig selv kan læse. For at komme ind på en sådan privat side klikker du bare på det navn du vil skrive til og derefter på "skriv privat besked" tror jeg nok knappen hedder......
Er alt det private for bøvlet så skriv bare her i den åbne debat

Hej klp.

Måske kender du eller har haft forbindelse til Foreningen Agape? (en kristen sjælesorgs-forening).
Hvis ikke, så kig her:

www.foreningenagape.dk

Måske var der noget / nogen derinde, der kunne hjælpe dig.

Mvh. Anne.

Hej Marianne.

Det lyder som om det er noget fremgangsteologi I har været involveret i? Hvad var det for en kirke?

Mvh. Anne.

Hej Anne vi kom først i Pinse kirken siden i Livets kilde. Kh. Marianne.

Hej Marianne,

var det i Pinsekirken, I oplevede fremgangsteologien, som du beskrev den i et andet indlæg? Eller var det i Livets Kilde?

Jeg spørger, fordi jeg selv har oplevet fremgangsteologi i Apostolsk Kirke. Den minder jo lidt om Pinsekirken, hvis ikke den ligefrem er en udløber af denne....

mvh Tau.

både i Pinsekirken og Livets kilde , ja jeg er ikke rigtig klar over forskellen mellem de tre kirker ,virker meget ens . men folk der er da ogå meget venlige , men jeg fik mere og mere øjnene op for hvad det var for noget , men jeg kan kun sige at efter vi har fået det på afstand ,har vi fået det godt hviler i at jeg ikke skal præster en hel masse for at blive frælst . Kh Marianne.

Hej Marianne,

uden at skulle generalisere vil jeg nok mene, at Livets Kilde er mere karismatisk og fremgangsteologisk end Pinsekirken og Apostolsk Kirke. Dette er i hvert fald, hvad jeg har hørt. Jeg har selv kun oplevet Pinsekirken og Apostolsk Kirke.

Og ja, du har da ret i, at man møder flinke folk i disse tre kirker, men det gør man nu også hos Jehovas Vidner, som jeg har færdes blandt i et stykke tid - for nogen tid siden. Min pointe her er, at man ikke kan kende læren på, om folk er flinke....

mvh Tau.

nej det ved jeg , men i mange år har jeg jo kommet der ,og jeg kommer jo til at holdre af folk ,og så har jeg jo vaklet er det rigtigt eller ej , men jeg har en god veninde der er Lutherraner ,hun har også været med til at åbne mine øjne. hvor længe kom du så i apostolsk kirke ? Kh Marianne.

Hej Marianne,

jeg husker ikke præcis, hvor længe jeg kom i Apostolsk Kirke, men det var ca. 2 år. Det var to blandede år, med skiftevis glæde over fællesskabet og frustration over læren.

mvh Tau.

Hej Tav ja lige prasis sådan havde jeg det også.

Hej Tau

"Dette er i hvert fald, hvad jeg har hørt. Jeg har selv kun oplevet Pinsekirken og Apostolsk Kirke. "

Jeg har aldrig kommet i Apostolsk kirke, men har da hørt at det er temmelig vekslende i Pinsekirken med hvor meget Fremgangsteologi/Herlighedsteologi de har i deres lære. I hvertfald var det mens jeg kom der almindeligt med at man enten ikke måtte "bekende" det ene eller skulle "bekende" det andet - om hhv. sygdom og i pengesager o.l.. Og det er jo ren Herlighedsteologi. Samtidig havde man også lovsang som en slags "nådemiddel", - så jo smukkere man sang, des mere nåde fik man (nej, det passer altså ikke), men nådemiddel i betydningen at det skulle skabe en stemning, så man enten kunne kunne bekende at man tror eller man kunne få en masse "salvelse". Men man taler i de kredse jo en del om "salvet" musik, så musik som nådemiddel er nok ikke helt ved siden af.

Men OK, jeg har ikke hørt dem tale om at "tage autoritet" og al den snak om dæmoner, der ofte er i Livets Ord søsterkirkerne i DK.

Mkh Malli

Hej Malli
jeg kan da lige remse op, hvad for noget jeg mener, at fremgangsteologi i Apostolsk Kirke:

- Deltagerne under et helbredelsesmøde skulle finde guldstøv i håndfladerne - som tegn på Guds nærvær

- Deltagerne under et møde faldt om, så snart prædikanten knipsede i deres retning

- Man blev lovet et mirakel på Charles Ndifons møder

- Man skulle uddrive sygdomsånder af den syge

- Man skulle takke Gud for det mirakel, som endnu ikke var sket, man skulle bekende helbredelse, inden det var sket

- Løfter om velstand hvis man gav tiende

- Lovsangen blev brugt som et middel til at komme Gud nærmere, der var lovsang i godt 45 minutter til hvert søndagsmøde

- Det var bønnens ansvar, at en selvmordskandidat som lå for døden ikke døde (min veninde, og hvorfor jeg forlod denne kirke).

Og sådan kunne jeg blive ved....

Mvh Tau.

Hej Tau

- Deltagerne under et møde faldt om, så snart prædikanten knipsede i deres retning

ØV!, hvorfor går jeg altid glip af al det sjove?

Nej, for at være seriøs - det lyder ret syret!

Nå, men ud fra din række er der da nogle eksempler på herlighedsteologi.

Mkh Malli

Hej Malli

- Deltagerne under et møde faldt om, så snart prædikanten knipsede i deres retning


ØV!, hvorfor går jeg altid glip af al det sjove?

Nej, for at være seriøs - det lyder ret syret!

Ja det var også ret syret. Jeg løb ud fra mødet i frygt. Så spurgte prædikanten mig, om han ikke måtte bede for mig. Jeg svarede nej. Han ville bede for, at jeg, ligesom de der faldt, turde give Gud kontrollen!!!!
Han sagde endvidere, at han kunne se Helligånden bag mig. Ja, han kunne se Helligånden!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

mvh Tau.

Hej Tau

Ja det var også ret syret. Jeg løb ud fra mødet i frygt. Så spurgte prædikanten mig, om han ikke måtte bede for mig. Jeg svarede nej. Han ville bede for, at jeg, ligesom de der faldt, turde give Gud kontrollen!!!!

Aha, det er at give Gud kontrollen, når man vælter omkuld på prædikantens ordre Hvem siger så, at Gud ønsker den form for kontrol?

Han sagde endvidere, at han kunne se Helligånden bag mig. Ja, han kunne se Helligånden!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jamen, når det nu ikke lykkedes, at få dig til at vælte på "Guds" ordre, - fordi du er en pyldermås, der bare stikker af, - så kunne det jo være, når nu "Helligånden" står lige bag dig, så du i hvertfald ikke bare lige kan stikke af igen ligesom sidst, i hvertfald ikke uden at brase lige ind i "Helligånden"!!..........du skal godtnok ikke være i tvivl om "Gud" virkelig finder det vigtigt, at du besvimer!! siden han nu ligefrem OMRINGER dig.



Mkh Malli

Malli.......................................!

Jamen, når det nu ikke lykkedes, at få dig til at vælte på "Guds" ordre, - fordi du er en pyldermås, der bare stikker af, - så kunne det jo være, når nu "Helligånden" står lige bag dig, så du i hvertfald ikke bare lige kan stikke af igen ligesom sidst, i hvertfald ikke uden at brase lige ind i "Helligånden"!!..........du skal godtnok ikke være i tvivl om "Gud" virkelig finder det vigtigt, at du besvimer!! siden han nu ligefrem OMRINGER dig.

*griiiiiiiiiiiiiiiner*!!!!!!!!!!!!!

Mkh Tau.

Hej Tau

"Jamen, når det nu ikke lykkedes, at få dig til at vælte på "Guds" ordre, - fordi du er en pyldermås, der bare stikker af, - så kunne det jo være, når nu "Helligånden" står lige bag dig, så du ikke bare lige kan stikke af igen ligesom sidst, i hvertfald ikke uden at brase lige ind i "Helligånden"!!..........du skal godtnok ikke være i tvivl om "Gud" virkelig finder det vigtigt, at du besvimer!! siden han nu ligefrem OMRINGER dig. "


Ja, jeg ved godt det er lidt sat på spidsen....men det virker da lidt sådan, synes jeg.
Det er virkelig manipulation så det batter, det der!!

Mkh Malli

Hej Tau trakisk komisk , kan lige se det for mig . Kh Marianne.

Hej Marianne.

Jeg tror ikke, jeg har hørt om "Livets kilde", hvad er det for en, og hvor ligger den?
Jeg har engang hørt om en frikirke i en lille by ved Viborg, den hed vist "Kilden", men jeg er ikke sikker. Der var et TV program med dem, hvor de gjorde meget ud af at trille rundt på gulvet og grine og græde i såkaldt "helligt kaos".
Måske var det der? eller også var det bare noget af samme slags?

Mvh. Anne.

hej Anne den ligger i Esbjerg ,ja det er noget i samme retning . Kh Marianne.

Hej Marianne.

Okay, så havde jeg ikke hørt om den.
Heldigvis er der også flere gode kirker og præster i Esbjerg. Bor du der?

Mvh. Anne.

Hej Anne ja jeg bor i Esbjerg er begyndt at komme i Luthers Mision hvor jeg er glad for at komme ,men jeg har ikke fundet en bestemt kirke at komme i enu . Hvad med dig hvad for kirke kommer du i ? Kh Marianne.

Hej Annepande,

ja jeg vil da ikke undlade at anbefale den Romersk katolske Kirke i Esbjerg. De har en god præst, som hedder Benny Blumensaadt. Han blev spontant helbredt for stofmisbrug i sin tid, og så blev han omvendt. Han blev helbredt ved forbøn af p. Paul Marx.

Mvh Tau.

Hej Marianne.

Jeg bor i Århus og kommer i Sct. Pauls kirke.

I Esbjerg kan jeg anbefale Zions Kirke - jeg kender en af præsterne (Niels Jørgen Kobbersmed). Det var min mormors og morfars sognekirke, derfor kender jeg den.

Mvh. Anne.

Hej Anne tak for dit forslag til Zion kirken det er også den ,jeg har tængt på at komme i ,jeg mangler bare lige at tage mig sammen til at komme afsted om søndagen nå, så er din Mor Esbjergenser , så er du vel en del kendt i Esbjerg eller hvad ? Kh Marianne .

Esbjerg er vist temmelig velsignet hvad angår bibeltro præster. Jeg kommer selv i Sædding hos Bent Skovhus Christensen, men derudover har vi også Poul Erik Kammersgaard (så vidt jeg husker i Jerne), Niels Jørgen Kobbersmed (Zions Kirke) og Jens Fischer Nielsen (Kvaglund)... Så det største problem er vel nærmest at vælge...

ja det har du så ret i

Hej Marianne.

Jo, jeg er forholdsvis kendt i Esbjerg, dog ikke i alle hjørner og kroge.
Men nu er både min mormor og morfar væk, så vi kommer ikke rigtig derned længere. Der bor noget lidt fjernere familie dernede også, men det er ikke nogen, vi ser så meget til.

Håber du får kommet afsted i hvert fald (du ved: tidligt op og tidligt i seng... )

Mvh. Anne.