Hej

Jeg er ikke helt sikker på i hvilken kategori jeg skulle skrive dette indlæg, men nu prøve jeg her.

Mit indlæg er mere et spørgsmål, end det er et debatindlæg.
Hvad er den helt konkrete forskel på det gamle og det nye testamente?
Hvilket testamente forholder de fleste danske kristne sig til?

Jeg har prøvet at søge på google efter et svar, men jeg bliver bare mere og mere forvirret for hvert ord jeg læser.

Jeg undskylder hvis det virker som et dumt spørgsmål, men jeg er vokset op uden religion, og har derfor en meget lille viden om kristendom.

På forhånd tak.

Mvh.

Hej Malaco,

det er ikke et dumt spørgsmål!

Jeg har en lille bemærkning som svar, og så vil jeg ellers lade andre, som er klogere komme til orde.

Forskellen på Gamle og Nye Testamente:
Det Gamle handler om tiden FØR Jesus Kristus. Der er således hundredevis af profetier om den Frelser, Jesus, som skal komme.

Det Nye handler om Jesus Kristus, om Hans liv og gøren. Der har vi de fire Evangelier, som beretter om Hans liv, død og Opstandelse. Dernæst Apostlenes Gerninger, som handler om den første tid for de kristne og den første Kirke. Dernæst apostlenes breve, flest af apostlen Paulus. De handler alle om troen og livet som troende.

Håber det hjalp dig lidt på vej.

Mvh Tau.

Hej Malaco.

Jeg har ikke så meget at tilføje til Taus svar, men mht. hvilket testamente de fleste danske kristne forholder sig til, så er det Nye Testamente det, som er vigtigst for os kristne (uanset nationalitet), fordi det handler om Jesus og det, han har gjort og sagt.
Det Gamle Testamente er også vigtigt, bl.a. fordi det viser hen til Jesus. Samtidig er der også en del deri, som kun gælder for tiden før Jesus, fx. regler om ofre mv.
I det Nye Testamente vises der ofte hen til det Gamle, bl.a. for at vise, hvordan det forudsiger Jesus og hans gerning.
Hvis du følger med i Ditte Olsens daglige juleartikler her på Jesusnet, kan du se mange gode eksempler på det.

Mvh. Anne.

Hej Malaco

Velkommen til Café Thomas!

Jeg er ikke helt sikker på i hvilken kategori jeg skulle skrive dette indlæg, men nu prøve jeg her.

Jeg tror da, at du har valgt helt rigtigt, for dit spørgsmål drejer sig jo i høj grad om Bibelen.

Hvad er den helt konkrete forskel på det gamle og det nye testamente?

Der er flere grundlæggende forskelle på det Gamle og det Nye Testamente (forkortet GT og NT):
GT er i den originale udgave fortrinsvis skrevet på hebraisk, mens NT er skrevet på græsk. Desuden blev den sidste bog i GT skrevet omkring det 5. årh. f.Kr., mens NT blev skrevet mellem 50-100 e.Kr, altså ikke mange år efter Jesu død og opstandelse i 30'erne e.Kr.
GT indeholder først og fremmest tre ting: Det jødiske folks historie, poetiske skrifter (med meget billedsprog, men også meget almen lærdom) og de 16 profeters bøger (bl.a. om den kommende Messias, aka Jesus Kristus).
NT fortæller om Jesus og hans disciple. De fire første bøger i NT kaldes for evangelier, et ord fra græsk som betyder "glædeligt budskab". Evangelierne fortæller om Jesu liv fra hans fødsel til hans opstandelse og himmelfart. Efter evangelierne kommer et skrift, som hedder Apostlenes Gerninger. Det fortæller om de første kristne menigheder. Efter det kommer en række breve, de fleste af dem er skrevet af Paulus, som var en missionær, der hjalp med at starte mange menigheder i hele middelhavsområdet. Til sidst kommer Johannes' Åbenbaring, som handler om de sidste tider, hvor Jesus kommer til jorden igen.
Altså er det først og fremmest NT, som indeholder Jesu lære, kristendommen, mens GT danner en slags baggrund for NT.
I øvrigt kan jeg varmt anbefale det lille hæfte "Miniguide til Bibelen" fra Credo Forlag, det giver en god introduktion til Bibelen og de enkelte bøger, samt indeholder et lille register over emner i Bibelen.

Hvilket testamente forholder de fleste danske kristne sig til?

Først og fremmest NT, idet det er der, vi finder Jesu ord og gerninger og kristendommens tidligste historie. Men vi forholder os også til GT, for det er nødvendigt at kende det, hvis man vil forstå NT.

Jeg undskylder hvis det virker som et dumt spørgsmål, men jeg er vokset op uden religion, og har derfor en meget lille viden om kristendom.

Det er bestemt ikke noget dumt spørgsmål, hvis du har et ærligt ønske om at få et fornuftigt svar.

mvh Nikolaj

Hej igen!

Tak for alle jeres venlige svar
Hvis jeg nu gav mig til at læse bibelen, ville jeg så finde både det gamle og det nye testamente i bibelen, eller er jeg nødsaget til at læse to separate bøger?

Mvh Malaco.

Hej Malaco

En almindelig Bibel indeholder normalt både det Gamle og Nye Testamente.

Og jeg vil da anbefale dig at begynde at læse i Bibelen (hvis du tør Jesus kunne jo ændre dit liv).

mvh Nikolaj

Hej Malaco

i nogen Bibler findes begge Testamenterne - i andre udgaver findes kun Ny Testamente. Du kan se på tykkelsen af bogen, om de begge er med. Jeg mener, at Ny Testamente kun er ca. 1/3 så tyk som Gammel Testamente.

mvh Tau.

Hej Malaco

Da du vist ikke er vant til at læse Bibel, vil jeg varmt anbefale dig at læse efter en bibellæseplan - hvis man bare begynder fra en ende af, kan man nemt løbe sur i det og opgive.

Jeg synes du skal kontakte Bibellæser-Ringen - der kan du få en "Startnøgle" til din Bibel:

"Lukas-evangeliet på 90 dage for nye læsere" - se her

Rigtig god læselyst!

kristina

Ganske enig. Lukas-evangeliet er absolut et godt sted at starte.

Budskabet med det gamle testamente er anderledes end budskabet med det nye testamente.

GTs budskab er hvad? Hvis man læser GT, så vil man se, at Gud forsøger at skabe et fællesskab/samfund baseret på Guds ord. Her ser vi jøderne gå så meget igennem. De skulle de for at vise, at det er nødvendigt med en renselsesproces, når man vender sig til Gud.

Så budskabet med GT er altså, at man skal danne et fællesskab baseret på Guds ord. Vi kalder det Fællesskaber af Lys.

NT beretter om Kristi budskab, som er ofring dvs man ikke skal være selvcentreret, men nærmere andre-centreret. Man skal være villig til at gå hele vejen til korset om nødvendigt.

Holder man så de to budskaber sammen, vil man være istand til at se meningen.

Først dannes et fællesskab. Og hvis dette fællesskab skal bestå, må man være istillet på at ofre noget, dvs give mere end man tager.

I et fællesskab er der jo nogle personer. Hver af disse personer har sikker nogle ideer og det er nok ikke altid man kan blive enige. For at det skal kunne fungere, bliver man nødt til at ofre. Har nogen brug for hjælp, så hjælper man uden at forlange noget for det.

Selvfølgelig er forholder mellem de to testamenter dybere end som så. GT giver mange love og Kristus giver os en dybere forståelse af disse love. Mange tror, at han ændrede lovene, men det er ikke, hvad han selv sagde. Han sagde, at han ikke kommer for at nedbryde lovene men for at opfylde!

Hej Malaco

Fælles for Gammel Testamente (GT) og Ny Testamente (NT) er at vi kan læse om Guds krav og Guds løfter, hhv. Lov og Evangelium. GT handler om Guds pagt med det jødiske folk - NT handler om Guds pagt med hele menneskeheden.

GT har forskellige love, nogle af dem er evige bud, andre er særegent for jøderne. Det kan godt være svært at navigere rundt i hvad der nu gælder og hvad der ikke gør, har jeg selv oplevet, derfor denne uddybning.

Der er i GT tale om tre forskellige slags regler. Der var moralloven, Guds evige bud om, hvordan mennesker skal opføre sig, f.eks. de Ti Bud, som også bliver slået fast i det Ny Testamente, f.eks. i bjergprædikenen og de mange formaninger i brevene.

Dernæst var der de samfundsbud, Gud lavede særligt for det jødiske folk, fordi de ikke blot var Guds synlige kirke dengang, men også en politisk nation. Gud lavede derfor en samfundsorden for dem også.

Til sidst er der de mange ceremonielle forordringer, renhedsbestemmelser, offersystemet, omskærelsen etc.

Mht samfundsordenen, så var den givet eksklusivt til nationen Israel og skulle ikke gælde andre. Derimod skal vi følge vores lands love, så længe de ikke strider imod Guds bud.

Mht. moralloven, gælder den stadig, og den, der ikke overholder den, står strafskyldig overfor Gud, hvilket vi derfor alle gør.

Mht. ceremonialloven, så var den et billede på Kristus og hans komme, et middel, hvorigennem Gud allerede før hans komme uddelte den frelse, Jesus vandt ved at dø på korset i vort sted som et sonoffer for vores synder.

Ofrene fortalte Israel at de var syndere, og pegede på ham, der skulle dø i deres sted, som en skygge af det. Sammen med ofrene havde Israel også fået løfterne om den kommende messias, der skulle sone synden en gang for alle.

Når nu Jesus er kommet, nytter disse forudsigende tegn og midler ikke mere. kristus har sonet synden nu og deler nu syndernes forladelse ud ved at begrave os med ham i dåben og giver os det legeme og blod han har udgydt i nadverens brød og vin. Derfor behøver vi ikke ceremonialloven mere, da den er blevet opfyldt i Jesus og erstatte af de sakramenter eller nådemidler han indstiftede, da han kom som menneske.

De bud vi skal overholde er altså moralbudene, vores samfundsorden, der hvor vi er, og så har vi fået opfyldelsen af ceremoniallovens løfter i Jesu Kristi komme og i hans nådemidler, ordet og sakramenterne, hvor han giver os tilgivelse for vores synder, så vi ikke behøver at frygte morallovens dom, men kan begynde at overholde den i kærlighed til den frelser, der døde for vore synder.

Mkh Malli

I dag er det almindeligt at omtale den del af Bibelen der er skrevet på hebraisk og aramaisk, som „Det Gamle Testamente“. Udtrykket stammer fra den gengivelse af 2 Korinther 3:14 man finder i den latinske Vulgata, den engelske King James Version og Martin Luthers tyske oversættelse (hvorfra den kom ind i danske bibeloversættelser fra 1550). Gengivelsen „det gamle testamente“ er imidlertid ukorrekt. Det græske ord diathe´kes betyder her „pagt“, ligesom de øvrige 32 steder det forekommer i den græske tekst. De fleste nyere oversættelser skriver „den gamle pagt“, hvilket er korrekt. (DA48, DA92, NV) Apostelen Paulus henviser nemlig ikke her til De Hebraiske og Aramaiske Skrifter i deres helhed, og han mener heller ikke at de inspirerede kristne skrifter udgør „et nyt testamente“ eller „en ny pagt“. Han taler om den gamle lovpagt, som var skrevet ned af Moses i Pentateuken, og som kun udgør en del af de førkristne hellige skrifter. Derfor siger han i det næste vers: „når som helst Moses oplæses.“

Der er således ikke noget gyldigt bibelsk grundlag for at kalde De Hebraiske og Aramaiske Skrifter for „Det Gamle Testamente“ og De Kristne Græske Skrifter for „Det Nye Testamente“. Jesus Kristus selv omtalte blot samlingen af hellige skrifter som „Skrifterne“. (Mt 21:42; Mr 14:49; Joh 5:39)

Paulus siger at "hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig..., så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning." (2Timoteus 3:16, 17) Det gælder altså både de hebræiske og græske skrifter som et hele.

Hej Benjax.

Men der er jo heller ikke noget i vejen for at bruge betegnelserne Det Gamle / Det Nye Testamente.
Indholdsmæssigt er det jo, hvad de handler om.
GT handler om den gamle pagt (Abraham / Moses), og NT handler om den nye pagt ved Jesus Kristus.

Mvh. Anne.