Hej Café,

Brugeren Midnightangel skrev i den fri debat for længe siden, at hun har set ALFER!!!!!!!!!!!

Kan man dette? Eller hvad er det, hun har set? Satans dæmoner i forklædning måske?

Håber på svar.

mvh Tau.

Hej Tau

Alfer er mig bekendt eventyrvæsener ligesom nisser.....der er selvfølgelig også nogen der har set nisser, mine forældre blandt andet da jeg var lille, men de var altid væk, når jeg kom - øv altså!

Mkh Malli

Hej tau

Brugeren Midnightangel skrev i den fri debat for længe siden, at hun har set ALFER!!!!!!!!!!!

Kan man dette? Eller hvad er det, hun har set? Satans dæmoner i forklædning måske?

At én ser alfer kan naturligvis være et produkt af vedkommendes fantasi, men det kan også ligesåvel være, at hun rent faktisk så dem. Og alfer må vel betragtes som overnaturlige væsner. Mig bekendt udsender Gud ikke alfer, så med mindre det var engle, hun så (jeg tvivler dog på, at Gud ville lade hende lave sådan en forveksling), så må de altså have været udsendt fra Guds modstander, Satan. Altså, som du selv skriver, dæmoner i forklædning.

mvh Nikolaj

Hej

Tror du, at dæmoner kan være forklædt som engle?

Hej Xanadu2000

Nu spørger du godtnok Nikolaj...men alligevel.

Det troede Luther i hvertfald, for mens han sad og læste i Bibelen, kom der en engel.

Herpå tog han et blækhus og kastede efter den, for som han sagde "Herren vil aldrig sende en engel, der forstyrrer mig, mens jeg sidder og læser i Guds Ord".

Mkh Malli

Nu er faldne engle og dæmoner ikke det samme, dæmoner søger at besætte da de ikke har et legeme, men faldne engle søger kun at bedrage ved at gi sig ud for at være noget andet.

Ole

Hej xanadu2000

Tror du, at dæmoner kan være forklædt som engle?

Ja, dæmoner kan forklæde sig som engle, Satan kan forklæde sig som Kristus og en ond ånd kan bilde én ind, at den er Helligånden.

Men heldigvis har vi en Gud, som er stærkere end Satan og alt hans væsen. Hvis vi tror på Jesus Kristus og har ladet Helligånden tage bolig i vore hjerter, så kan onde åndemagter ikke bringe os til fald, fordi vi er under den treenige Guds beskyttelse.

Guds fred
Nikolaj

Hej Tau,

Hvis det var en julealf, så bed hende lige om at fortælle mig hvor den er. Jeg kunne godt bruge nogle flere julegaver

Mvh
John

Hovsa, den røg ned under Malli's besked.

John

Hm ja, nu var Midnightangel jo meget til det okkulte, så vidt jeg husker ..

Men jeg tror nok, at alfer hører til i nordisk mytologi, og altså er i familie med Thor og Odin.

Trolde og nisser og gnomer er vist af en anden slægt, mener jeg - jeg har dog ikke studeret det så nøje.

Men, hvis jeg på en skovtur fik øje på nogle alfer, så ville jeg skynde mig ind i den nærmeste kirke!

Eller nej, ved nærmere eftertanke: Hen på apoteket efter øjenbadevand!

kristina

Ateist skriver:

Ja, er det ikke sjovt som andre folks tro kan virke som fjollet overtro på os, der ikke tror.

... hm jo, og som andre folks tåbelige og fjollede van- og overtro virker på os, som ved på hvem vi tror!

Joh, der var skam engang, hvor jeg også troede, at jeg vidste.
Nu véd jeg at jeg tror, og jeg ved også på hvem ...

Men helt nissefri bliver min jul ikke - jeg har nogle stykker fra min barndom, som snart bliver lukket ud af skabet.

Men grød får de altså ikke , og hvis de prøver at hjemsøge min bolig med ubehageligheder, bliver det på eget ansvar. Jeg har nemlig fast englevagt!

kristina

Du spørger om det kan være Satans dæmoner i forklædning måske?

Jeg tror godt på at man kan se alfer..

I en bog (kan ikke titlen) er der en der fortæller om hvordan hun kom i kontakt med ufo'er. Personen lærte at komunikere med "ufo'erne".. Efter noget tid tog hun sig sammen, og spurgte hvem de var?
Svaret var (måske ikke citeret korrekt): Jeg er Satan den du søger"

Det vidner om at Satan kan bruge ting som ufo'er til at aflede menneskers opmærksomhed fra Gud og Hans nåde, til noget så opfindsomt som ufo'er...

Derfor tror jeg ikke at det utænkeligt at Satan også kan bruge alfer til at aflede menneksers opmærksomhed..!

Hej Martin

men alfer er ikke nævnt i Bibelen, hvordan kan de så findes? Burde de ikke have stået nævnt i skabelsesberetningen, såfremt de fandtes? Jeg ved godt, at der er mange moderne ting, som heller ikke står beskrevet, men alligevel - alfer!!!

mvh Tau.

Velkommen til, Martin!

-- ja, nu du siger det, jeg tror du har ret! Jeg har ikke tænkt på det før, men så vidt jeg ved findes der ikke et eneste vidnesbyrd fra en kristen , der har set en ufo - ej heller alfer eller andre interessante mytologiske væsener.

Så det er næppe Guds engle i fastelavnsdragt ...

kristina

Hej tau, du skriver:

men alfer er ikke nævnt i Bibelen, hvordan kan de så findes?

Martin svarer måske selv på, hvad han mener, men jeg vi lige indskyde, at den Onde, Løgneren, Djævelen, Satan jo findes (Det er ikke kun kært barn der har mange navne!) og hans engle, som vi plejer at kalde dæmoner, findes også, det ved jeg, at vi begge to tror på.

Og, ifølge sagens natur: Løgneren og hans dæmoner viser sig ikke så tit som dem de er, men netop i forførerisk iforklædning (og de er knalddygtige - mere intelligente end noget menneske!) ... f.eks. alfer - eller ufoer - eller hvad som helst ..

Sådan tror jeg det er.

kristina

Hej Martin

Velkommen til JesusNet!

Det vidner om at Satan kan bruge ting som ufo'er til at aflede menneskers opmærksomhed fra Gud og Hans nåde, til noget så opfindsomt som ufo'er...

Derfor tror jeg ikke at det utænkeligt at Satan også kan bruge alfer til at aflede menneksers opmærksomhed..!

Jeg er helt enig. Hvis der er noget, Satan gerne vil, så er det at lede vores opmærksomhed væk fra Gud.

Alfer eksisterer altså ikke som et selvstændigt fænomen, men det er en form for satanisk narreværk.

mvh Nikolaj

Hej Kristina,

nå men så findes alfer altså ikke, det der findes er derimod dæmoner i forklædning. Sådan læser jeg også Bibelen. Jeg kan dog ikke lige komme med skrifthenvisninger...

Grüss Gott,
Tau.

Kære alle Alfeinteresserede

Følgende citat er fra de to foregående indlæg og jeg synes teksten fortjener opmærksomhed.

Martin:
Jeg tror godt på at man kan se alfer..

I en bog (kan ikke titlen) er der en der fortæller om hvordan hun kom i kontakt med ufo'er. Personen lærte at komunikere med "ufo'erne".. Efter noget tid tog hun sig sammen, og spurgte hvem de var?
Svaret var (måske ikke citeret korrekt): Jeg er Satan den du søger"

Det vidner om at Satan kan bruge ting som ufo'er til at aflede menneskers opmærksomhed fra Gud og Hans nåde, til noget så opfindsomt som ufo'er...

Derfor tror jeg ikke at det utænkeligt at Satan også kan bruge alfer til at aflede menneksers opmærksomhed..!

Nikolaj:
Jeg er helt enig. Hvis der er noget, Satan gerne vil, så er det at lede vores opmærksomhed væk fra Gud.

Alfer eksisterer altså ikke som et selvstændigt fænomen, men det er en form for satanisk narreværk.

Det lyder næsten som en konklusion om alfer her.....?
OK, det kan godt være det var for meget at citere så meget, men nu bruger jeg jo ikke så mange bokse, så mon ikke en enkelt her, kan ramme det godt ind.

Jeg morede mig altså da jeg læste det og synes det er en god tekst at tage ud af sammenhængen og se på.
Ikke alene er Logikken sjov, det er også fatastisk man kan nå så hurtigt frem til, at fremføre en konklusion om fænomenet:
N: det er en form for satanisk narreværk.

Det lyder som en Alf-konklusion

Jeg synes der er flere elementer, som er værd at dvæle ved.
Det som måske springer i øjnene, er det næsten håndgribelige udtryk: en form for satanisk narreværk.
Udtrykket fortæller man oplver der er en Form, et noget der rummer noget andet, eller er bærer af satanisk narreværk.

For mange, synes man næsten at kunne mærke, det er den første konklusion der bringes frem, når der er et nyt eller ukendt fænomen, noget vi ikke rigtig kender:
> Det nok en form for satanisk narreværk!

Jeg synes Alf, lyder lidt som det første bogstav i alfabetet, så det kan vel stå som det første vi tænker på.

Det er godt at være på vagt.
Det sataniske narreværk skal aflede menneskers opmærksomhed fra Gud og Hans nåde.

Andre møder måske alle fænomener uden forbehold.
Nogen kaster sig ud i dem bare fordi det er IN, spændende, eller giver forandringt med nye temaer, som kommer frem i medierne og vore hverdagsrum.

Nogens holdning er at de ser hvad fænomenerne rummer og søger måske først senere at drage konklusioner til de ved mere om, hvad det er de forholder sig til.

Nogen vil have en holdning helt modsat den første konklusion, med en lignende konklusion man kan have med i baglommen, og hive den frem som det første og nærmeste:
> Det nok en form for guds skaberværk!

Skal det koges ned til noget funktionelt, så har vi altså; Gør Ikke og Gør; over for hinanden.

Hvad gør en hurtig konklusion for vor evne til at forstå fænomener?

Hvordan spiller vor holdning ind, i vor evne til at behandle de fænomener vi læser om, hører, ser og oplever?

Jeg spørger ikke om en konklusion eller holdning er rigtig eller forkert, men hvad gør de for vor evne til at se og møde fænomenerne som de ér.

Inden for Kirke og Tro, er der mange fænomener der er sat en masse ord på, men der er både nyt og gammelt, som man ikke har beskæftiget sig med. Man har især søgt at toke verden ud fra Bibelen. Enten skyldes det, at bibelen ikke fortæller alt, eller også har vi ikke læst alt i bibelen. Der er i hvert fald dukket fænomener op, som vi ikke har fundet i bogen, før vi må forholde os til det i denne verden.

Hvad gør det ved Troen, at vi må forholde os til fænomener, der ikke er gjort meget ud af at efterforske og udgrunde, inden for en kirkelig ramme.

Er det for unyanceret, at dele det hele op i enten det ene eller det andet, ud fra den logik der præsenteres i mønsterekssemplet?

Hvis du har moret dig lige så kosteligt som jeg, over den fine tekst, så vil jeg lige bringe Alf fænomenet endnu en nuance....

Alf - eller alef, det er det første bogstav i det hebræiske alfabet.

Alle de andre bogstaver er kommet gennem det, og faktisk begynder Torahen med Bet, som er det andet bogstav i alfabetet.

Kan en Alf være et fænomen, der ikke har fået lov til at manifestere sig helt selv i denne verden, men gør det via resten af alfabetet, eller fænomenerne, så som naturfænomener eller mennesker.

Kan en Alf være et fænomen, som er steget ned i denne verden, uden en helt klar opgave, og kun kan vende tilbage til sin fuldkommenhed i Gud, ved at vælge rigtigt.

Måske fortjener Alf-logikken også et ord med på vejen, men det kan en anden jo underholde os med.


Fred & Alt Godt

Vandrer

Hej Tau..

Du skriver: "Burde de ikke have stået nævnt i skabelsesberetningen, såfremt de fandtes?"

Nej det tror jeg ikke at de skulle være, da jeg heller ikke kan se at dinosauere er nævnt.. Tillige har jeg heller ikke læst noget om ufo'er i Bibelen (medmindre Jesus skulle klasificeres som en ufo da han for til himels ) Men jeg tror stadig på at der findes sådanne ting.. Ufo'er findes der billeder af.. Og man har fundet dinosauer knogler.. Og hvem ved måske lever de stadig...

Mvh Martin

medmindre Jesus skulle klasificeres som en ufo da han for til himels

Det gør han ikke... UFO=Uidentificeret Flyvende Objekt... Efter som vi ved, det var Jesus, der fløj den dag, kan det konkluderes, at der ikke er tale om en UFO...

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej Vandrer

Der burde naturligvis have stået, at jeg tror, alfer er "en form for satanisk blændværk". Og der er vel ikke noget i vejen med at tro? Jeg føler ikke, at det hæmmer mig, at jeg er bevidst om min indstilling til fænomenet alfer/dæmoner, i stedet for at bilde mig ind, at jeg kan undersøge dette fænomen helt uden at have formodninger om, hvilken konklusion jeg vil ende med at drage, at jeg kan møde "alle fænomener uden forbehold". Jeg tror faktisk ikke, at der findes noget menneske, som kan det.

- Nikolaj


P.S. Jeg bemærkede den tykke sarkasme, men bed ikke på. Bedre held næste gang.

Kære Nikolaj

Jeg har søgt at generalisere, derfor håber jeg du kan forstå dét og ikke at mit indlæg er personligt rettet mod dig. Da noget ikke bed på, håber jeg du kunne more dig lige så godt som jeg. Citatet er et flot eksempel på en logik, som sjældent kommer så tydeligt til udtryk. Det må du da kunne smile af, uden at blive sarkastisk, hvis du et øjeblik glemmer alt om; hvem der har skrevet det, for det fuldstændig ligegyldigt, teksten taler for sig selv:

Sammendrag:
M tror man kan se alfer.
P kommunikerer(sandsynligvis via telepati) med UFOer og S giver sig til kende, hvorefter P skriver en bog om oplevelsen som M har læst.
M mener det kan tænkes S også bruger alferne.
N er enig i at S er en værre en.
N konkluderer at alfer er en form for satanisk narreværk.

Selvfølgelig bør man nok sige; jeg tror, eller jeg mener; det giver mere troværdighed og emnet kommer ikke til at stå som uddebatteret.
Du kan nok fornemme, at her har jeg bevæget mig over i det mere generelle og jeg føler ingen trang til at være sarkastisk.

Jeg synes det passede godt med at kalde en sådan konklusion for en Alf-konklusion, for jeg kom til at tænke på den der lodne alien, som en dag styrtede ned i faderens værksted.

Holdninger til fænomener er til at flytte, viden om fænomenerne kan man komme til gennem at undersøge dem, men absolutte slutninger og selve sandheden om tingenes tilstand, står jo ikke til diskussion. De hurtige temperaments drevne sandhedsudsagn, kan være dræbende for debatten. Det bliver hurtigt et spørgsmål om udholdenhed og om at sige sine slagord ofte nok, for at være sikker på man bliver hørt og for den rette lære kommer til orde.

Formodningen om, hvilken konklusion du vil ende med at drage, mener jeg selvfølgelig du skal have i tanke. Når du kender den, så ved du hvad det er der vil prøve at lede din tanke og opmærksomhed væk fra, at indvolvere dig i en debat der kaster lys over fænomenerne.

Man kan trygt have sit mål i baghovedet/for øje og være opmærksom på det emne der er oppe og de tanker, som kommer frem i debatterne. Vi ved jo, det er der og bliver ikke taget fra os, målet svinder ikke ind, men vi nærmer os det for hvert skridt vi tager i fælles forståelse.

Jeg opfatter ikke vi er her for at slås, eller kæmpe om hvem der har ret.
Guden er Én!

Vi kan diskutere Guds eksistens og egenskaber, men vi kan ikke lave om på Guden.

Jeg er af den opfattelse, at netop vi, som bærer Hans Salvelse i Ånden, trygt kan begive os ud i debatter og udforskende samtaler, uden vi behøver at stille op med svarene på forhånd. Vi skal på opdagelse i menneskers sind og forstå deres spørgsmål og mest basale behov, som kommer til udtryk når man følges ad i en samtale.

Jeg tror, at Faderen vil bringe sine hellige deres fuldkommengørelse i Menneskesønnen, som fra Begyndelsen var deres.

Den som bliver i Menneskesønnen, kan!

Fred & Alt Godt

Vandrer

Hej Vandrer

Selvfølgelig bør man nok sige; jeg tror, eller jeg mener; det giver mere troværdighed og emnet kommer ikke til at stå som uddebatteret
(...)
Holdninger til fænomener er til at flytte, viden om fænomenerne kan man komme til gennem at undersøge dem, men absolutte slutninger og selve sandheden om tingenes tilstand, står jo ikke til diskussion. De hurtige temperaments drevne sandhedsudsagn, kan være dræbende for debatten. Det bliver hurtigt et spørgsmål om udholdenhed og om at sige sine slagord ofte nok, for at være sikker på man bliver hørt og for den rette lære kommer til orde.

Jeg er sådan set helt enig med dig, og vil så igen beklage, at jeg glemte at skrive "jeg tror, det hænger sådan sammen, at ..." Håber, du kan tilgive mig?

Formodningen om, hvilken konklusion du vil ende med at drage, mener jeg selvfølgelig du skal have i tanke. Når du kender den, så ved du hvad det er der vil prøve at lede din tanke og opmærksomhed væk fra, at indvolvere dig i en debat der kaster lys over fænomenerne.

Jeg er sandelig heller ikke bange for at involvere mig i en debat om fænomenet alfer, men jeg har ind til videre ikke hørt nogen bedre forklaring på fænomenet, end den, jeg tror på, nemlig at alfer er dæmoner i forklædning, udsendt af Satan for at lede os væk fra Gud.

Jeg opfatter ikke vi er her for at slås, eller kæmpe om hvem der har ret.

Hver har vel sin agenda, men for mig er målet heller ikke at slås, snarere at forstå og blive forstået, og i sidste ende at nå til fælles forståelse.

Jeg tror, at Faderen vil bringe sine hellige deres fuldkommengørelse i Menneskesønnen, som fra Begyndelsen var deres.

Den som bliver i Menneskesønnen, kan!

Det har måske ikke den store relevans for emnet, men jeg kunne godt tænke mig at vide (og forstå), hvad du mener med dette.

Guds fred
Nikolaj

Kære Nikolaj

Det er så svært at ramme rigtigt og vi lærer det kun gennem at kaste os ud i det gode arbejde og prøve fænomenerne, tingene og holdningerne af i selskab med hinanden.
Det er faktisk en væsentlig del af debatten, at vi kan og vil tale om de måder vi debatterer på, også i dette forum. Her kan vi blive opmærksomme på, hvad det er der gør, at noget fungerer bedre end noget andet.

Et eksempel som det vi har set, er til at få noget opbyggende ud af, som jeg tror ikke alene vi, men også andre kan få noget ud af.
Når lyset oplyser et sted, lyser det for alle.


Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej Vandrer, jeg er faktisk stadig interesseret i at forstå, hvad du mener med dette:

Jeg tror, at Faderen vil bringe sine hellige deres fuldkommengørelse i Menneskesønnen, som fra Begyndelsen var deres.

Den som bliver i Menneskesønnen, kan!

Jeg går ud fra, at når du taler om Menneskesønnen, så er det et udtryk, du har hentet fra Bibelen. Men i Bibelen ser man kun udtrykket blive brugt om Kristus, og som oftest er det et udtryk, han bruger om sig selv i 3. person.
Så konkret fornemmer jeg dog ikke, at du opfatter udtrykket Menneskesønnen. Hvilken betydning dækker din brug af dette udtryk over?

mvh Nikolaj

Kære Nikolaj

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at svare på dit spørgsmål om Menneskesønnen.

Den sammenhæng, hvor jeg fandt det væsentligt at nævne Menneskesønnen, er hvor du kort beskrevet udtrykker; at du ikke tror der findes noget menneske, som kan møde fænomener uden at have forbehold.

Det kan du have ret i, men det kan være meget forskelligt, hvordan dette forbehold kommer til udtryk. Har man mulighed for at nuancere sine forbehold, dets bedre kan man bruge dem positivt i en dialog.

Så længe det er almindelige kendte fænomener i hverdagen, vi forholder os til, har vi en kulturel og måske en selvoplevet erfaring med fænomenet, som gør at vi har en god fornemmelse for hvad disse fænomener er udtryk for.
Er man blevet bidt af en hund, er man formentlig påpasselig i sin omgang med hunde, hvis man da ikke ligefrem lægger afstand til dem. På samme måde, er man også gerne påpasselig overfor person typer og grupper i samfundet, som man kan have dårlige oplevelser med.

Det kan komme til udtryk på meget forskellige måder.
Vore forbehold kan være effektive at have, når vi fornemmer der er noget vi ikke kan dele med fænomenerne, og for først at søge Freden, undlader vi at bringe det frem, med det samme i hvert fald. Det er forbehold, man skal være opmærksom på at regulere, som f.eks. overfor børn.
Vore forbehold kan være mindre effektive, når vi lukker os så meget, at vi ikke har fornemmelse for hvad der kan deles. Det er når man er knuet om netop at undgå at dele noget med fænomenerne og dét kommer til, at spille en større rolle at fastholde sit forbehold, end det egentlig handler om at finde ind til fænomenernes sande natur.

Derfor siger jeg det kan være meget forskelligt, hvordan vore forbehold kommer til udtryk.
Ofte kan det koges ned til teknik og hvad vi lader igangsætte et forbehold.
Man kan sige; er det oven fra eller er det nedefra.
Forbeholdet kan begynde som misundelse, udvikle sig til falsk vidnesbyrd og føre til brodermordet. Ved dét, mærker man gerne temperamentet blusse op og det bliver ekstremer og uforenelighed man søger, frem for Freden.

Ofte er dette vor egen indre kamp og forbeholdene fortæller mere om os selv, end de siger noget reelt om fænomenerne, som vi sætter vore forbehold op imod.

De meget markante forbehold, som at man nægter et fænomen, Guds Nåde, ved at kalde det satanisk eller syndigt, signalerer krig fra starten. Man bliver nærtagen og skal vogte sine grænser og hvad man end gør, bliver svælget blot forøget.

Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen skabning, som ene består af individer som er onde i deres opkomst. Skal vi være åbne for fænomener, så må vi forstå, at ondskaben og narraværket er et slør, som er trukket ind i en virkelighed vi oplever. Det er ikke nødvendigvis natur fænomenerne der er narreværket selv og meget kan være noget vi selv må kæmpe med.

Det er min erfaring, når det er Kærligheden som regulerer forbeholdene, så finder man ud af at det ofte lader sig gøre at dele langt mere end man måske kunne forvente.

Her kommer Menneskesønnen ind, idet jeg mener, at vi i ham har Det nye Menneske.
Hvor man måske ikke mener mennesker kan møde fænomenerne uden at bringe forbeholdene med sig, så ser vi at Gud ikke holder noget tilbage, men giver enhver som beder.

Jesus viste gang på gang, at han ikke nægtede dém noget, som andre mente var uden for Nådens rækkevidde.

Derfor siger jeg:
Jeg tror, at Faderen vil bringe sine hellige deres fuldkommengørelse i Menneskesønnen, som fra Begyndelsen var deres.

Den som bliver i Menneskesønnen, kan!

Jeg siger med andre ord; intet er umuligt for den som tror og den som tror er Guds Værk.

Jeg siger også det er min overbevisning, at den Kristne er én som går med betegnelsen; Salvet af Gud. Det er ikke en massebetegnelse for nogen, som har en bestemt bekendelses religion. Men måske snarere et ord for, at vi nu taler om at det er dem i hvem Kristus er alt.

Menneskesønnen er i Bibelsk forstand, den grundform, hvori Guds Vilje kommer fuldt til udtryk i Mennesket. Det skete først i begrænset målestok hos profeterne og så i Jesus, med fuld kraft. Det sker også i dem, som i sandhed er hengivne i Gud.

Nu kender vi Menneskesønnen og kan tales over i ham, for at Skønhed og Værdighed kan komme til syne, hvor stedet er for det.

Du må spørge, og så vil jeg uddybe.

Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej Vandrer

Menneskesønnen er i Bibelsk forstand, den grundform, hvori Guds Vilje kommer fuldt til udtryk i Mennesket. Det skete først i begrænset målestok hos profeterne og så i Jesus, med fuld kraft. Det sker også i dem, som i sandhed er hengivne i Gud.

For mig at se betegner udtrykket Menneskesønnen i bibelsk forstand det, at Guds søn også var søn af et menneske, og derved selv var både Gud og menneske.
Altså, at Gud blev et menneske, ikke at mennesket kan blive som Gud.

mvh Nikolaj

Kære Nikolaj

Jeg ser frem til at kunne give dig ordentligt svar, når jeg får formuleret det, men det tager jo tid for mig. Så du skal ikke tage det ille op, at jeg lader mit svar vente på sig og jeg ikke føler jeg kan nøjes med små indlæg. Måske senere.

Jeg finder det nødvendigt at komme omkring flere ting, fordi der er ret mange andre begreber der også spiller ind. F.eks. når du ser på noget og beskriver det på din måde, og jeg ser på det og beskriver det på min måde, så kan forskellen godt overraske. Det som måske lyder forskelligt, behøver ikke at være hver sit, men kan vise sig at være det samme vi taler om.

Jeg synes det er godt du kommer med din opfattelse i dit udsagn:
For mig at se betegner udtrykket Menneskesønnen i bibelsk forstand det, at Guds søn også var søn af et menneske, og derved selv var både Gud og menneske.
Altså, at Gud blev et menneske, ikke at mennesket kan blive som Gud.

Som du nok kunne se, i det indlæg jeg postede sidst, så refererer jeg til Menneskesønnen, som vi kan finde i GT og evangelierne.

Begreberne Menneskesøn og Messias antager jeg er så gamle som Menneskene har ført sit slægtskab tilbage til Guden.

Jeg oplever at skabelsesberetningerne i Torahén giver os mulighed for at kikke ind i en ur-tradition, hvor man har fundet det vigtigt at fastholde et klart minde om vort ophav. De er ikke alene beretningen om alle tings tilblivelse og vores, Menneskets, fælles tilblivelse og formdannelse gennem Adam. De er nemlig det enkelte menneskes egen Skabelsesberetning.

Gennem skabelsesberetningerne oplever jeg, at vor forfædre har villet fortælle det vigtigeste, derfor er det korte og fortællende billeder vi har. Det er i fortællingerne selv, jeg oplever en direkte henvendelse; Sådan er du Menneske blevet til!

I sakabelsesberetningen oplever jeg allerede disse ord; Min Søn, i Dag har Jeg født Dig!

Fader-Søn forholdet, hvor Faderen præger sig selv i Sønnen, går forud for både Messias og Menneskesøn begreberne, som den rod hvoraf de er kommet.
De to begreber var nødvendige, fordi vi som menneskeslægt tabte den umiddelbare oplevelse af, at vandre for Guds Åsyn.

Messias og Menneskesøn begreberne er særligt udviklet hos Jøderne, gennem hele deres historie og ikke mindst forfinet hver især, henholdsvis i deres konge og profet traditioner.

Kristus begrebet, er en relativt ny konstruktion, som fra Jøderne tager Messias, Menneskesøn og Yeshua, slår dem sammen med andre traditioner og laver noget nyt.

Med tiden er der dannet teologi omkring det hele, som på mange måder fratager Mennesker, den Skønhed og Værdighed, som vi modtager gennem at blive fuldkommet ét med Vor himmelske Fader og realisere Sønnen, i hengivenhed ind for Hans Vilje.

Jeg mener altså ikke at mennesket bliver gud, men at Gud bliver Menneske i os. Vi er Kristi Legeme som du nok ville sige.

Fred & Alt Godt

Vandrer