Hej Café,

ved I, om Søren Kierkegaard var kristen?

Jeg har en god ven, som er ateist, men som ihærdigt læser Kierkegaard. Han mener, at Kierkegaard kun var en filosof, og at han ikke var kristen.

Hvad mener I?

mvh Tau.

Det simple svar er, at Kierkegaard var kristen. Han opfattede sig selv som kristen, han forkyndte kristendom i fx "Indøvelse i Christendom" (udgivet under pseudonymet Anti-Climacus) og kæmpede for "genindførelse af kristendommen i kristenheden", som det hedder i en biografi på nettet.

På den anden side er Kierkegaards forfatterskab kompliceret og hans udsagn stemmer nok ikke altid overens med de traditionelle kristne opfattelser. Jeg kender dog ikke til nogen kendere af forfatterskabet, som ligefrem vil påstå, at Kierkegaard ikke var kristen.

På Lohses Forlag udkom der for nogle år siden bogen "Betjent og reformator" om Kierkegaard. Jeg har aldrig selv læst den, men bl.a. baseret på anmeldelser tror jeg den er værd at læse, hvis man intereserer sig for Kierkegaards forhold til kristendommen.

Hej Øhlenschlæger,

MANGE TAK for svaret.

mvh Tau.

Hej!

Jeg er selv ved at læse bogen: Betjent og reformator af Orla Villekjær.

Jeg tror også, at Søren Kierkegaard var en personlig kristen. Han sagde bl.a. følgende (fra bogen):

Mennesket vil dybest set selv være Gud. Derfor er ethvert menneske ifølge Søren Kierkegaard fortvivlet, uanset om man erkender det eller ikke. For mennesket er ikke Gud og kan følgelig ikke løsrive sig fra Guds skabelsesvilje, nedlagt i menneskets selv. Først i troen på Gud-mennesket, Jesus Kristus, kan denne fortvivlelse hæves.

Jeg kan bedst lide at læse bøger om Kierkegaard. Det kan være, at jeg med tiden også vil læse bøger skrevet af ham selv, men det tager alt for lang tid for mig at forstå hans tanker.

Det er lidt pudsigt, at han kunne forudsige, at han engang ville blive meget berømt!

M.v.h. MDA

Jeg har det ligesom dig, MDA, det er lettere at læse om Kierkegaard end at læse hans egne skrifter.

Her er alligevel nogle spredte noter fra Kierkegaards hånd (okt.-dec. 1851):


Hedenskabet fordrede: Kend dig selv.
Kristendommen siger: det er det foreløbige, men kend dig selv, og se dig så i Ordets spejl.
At se sig selv er at afdø fra elle indbildninger og alt hykleri; der hører stort mod til at turde se sig selv.

Du er fra fødslen af en synder, i djævelens vold, og hvis du bliver i denne tilstand er Helvede vist. Da har Gud i uendelig kærlighed truffet foranstaltning til din frelse, ladet sin søn fødes, lide og dø. Tror du dette, da bliver du evig salig. Og tænk dig, du skal få lov til for den sags skyld hele dit liv at leve i armod, blive forhånet, hudflettet, mishandlet, tilsidst henrettet - tænk dig, hvilken ære. Dette er kristendom.

Det at bede for sine fjender (som Stefanus) er det største af alt; derfor forbitrer det så stærkt i samtidighedens situation.

Hedenskabet er: Himlen står lukket - men verden står desto mere åben.

Julefesten begynder og ender med engle. Men siger nogen, engle har man aldrig set, det er noget for børn. Svar: sludder, vrøvl, hold mund - se blot til at du bliver som Stefanus, at dit ansigt er som en engels - så får vi andre jo en engel at se ...

Jo, Kierkegaard var sandelig, sandelig kristen!

kristina

Hej MDA

Det er lidt pudsigt, at han kunne forudsige, at han engang ville blive meget berømt!

Hvor siger han dét?

mvh Tau.

Hej!

Jeg har læst det på bagsiden af bogen Frygt og bæven (Gyldendahl), som jeg endnu ikke har fået læst - det tager så lang tid at læse Kierkegård.

På bagsiden står der bl.a.:

O, naar jeg engang er død - alene Frygt og Bæven vil være nok til et udødeligt Forfatternavn. Da vil den blive læst, ogsaa oversat til fremmede Sprog. Man vil næsten gyse for den frygtelige Pathos, der er i den Bog...

og nederst:

Hvad Kierkegaard forudså i 1849 - seks år efter at bogen var udkommet uden at vække større opsigt - er gået i opfyldelse. Eftertiden har i stigende grad været engageret i dette lille skrifts dybt alvorlige spørgsmål, der ubønhørligt rejser sig og kræver svar.

Jeg ved ikke hvad bogen handler om, men kan stadig godt leve med spændingen.

M.v.h. MDA

Jeg har ikke læst meget af Søren Kierkegaard, men kan nødig tro på, at han ikke skulle være kristen!

"Kærlighedens gerninger" lægger sig tæt op ad protestantismen, lutherske tanker, og "Philosophiske smuler" tager godt udgangspunkt i den kristne dogmatik (vs. almen filosofi og spekulationer i gudsbeviser). Søren Kierkegaard henviser ofte til biblen i de par bøger jeg har læst. Han er faktisk den mest kristne filosof jeg har haft om på teologi, synes jeg selv.
Måske Søren Kierkegaard var mere eksistentialisk end "almindelige" kristne, eller i hvert fald anderledes på nogle punkter, men som sagt stemmer det jeg har læst godt overens med den kristne tro. I tråd med protestantismen synes jeg faktisk Kierkegaard lægger meget vægt på troen.