Hej allesammen,
jeg undrer,hvornår skal vi tage til orde imod uretfærdighed,personlig eller upersonlig? Jesus siger jo,at vi skal vende den anden kind til..jeg har tit stået i valget skal jeg "sladre",skal jeg tage til genmæle eller ikke.Skal jeg stå op for mig selv eller lade det fare.Hvad siger I? mvh.Josefin

Hej Josefine


At vende den anden kind til betyder i min verden nu ikke at bide tænderne sammen og dø af mavesår pga ophopet vrede, eller lade andre benytte en som gulvmåtte (man tørrer skidtet af og går igen)

Jesus siger jo også at du skal elske din næste som dig selv. Jeg tror at det er umuligt at elske sin næste såfrem man hader sig selv. At elske sig selv er også at beskytte sig fx. imod verbale overgreb ved at sige fra. At vende den anden kind til betyder en villighed til at tilgive.

Jeg ved ikke helt, om det er det her du tænker på, men ellers bare skriv igen.

Mkh Malli

Hej Josefin,

Det afhænger meget af hvilken situation man er i. Generelt så er sladder bag andres ryg, en usympatisk og ikke kristus lignende adfærd, så jeg ville gå direkte til personen selv. Omvendt så ville jeg ikke holde mig tilbage fra at ringe til politiet hvis jeg så en beruset mand køre rundt i en bil.

Mht. at tage til genmæle, så er min personlige erfaring, at det sjældent gavner noget godt at lade noget negativt komme ud af sin mund. Men omvendt så skal man naturligvis passe på ikke at komme til at lide af berøringsangst, så det primære bliver at være venner med alle (bøje retfærdigheden pga. venskab, glide af på folk osv.). Kristus udtrykte f.eks. (retfærdig) vrede over dem der drev handel i hans Faders hus (templet). Han væltede bordene og drev dem ud derfra. Så i nogle tilfælde kan (retfærdig) vrede være berettiget.

Jeg tror på, at man som kristen har et ansvar for at markere sine holdninger, samtidig med at man viser mennesker at man har et mildt sind. Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, selvom man måske ikke bliver populær ved at markere sine holdninger. I en given situation skal man irettesætte skarpt når man føler sig drevet dertil, og derefter udvise større kærlighed imod den person som man har irrettesat, så han ikke betragter en som sin fjende, men kan se at der lå gode hensigter bag irrettesættelsen, og ikke blot hidsighed og vrede (jfr. et menneskes vrede virker ikke det, som er ret for Gud).

Mvh
John

Hej Josefin

Det er jo et lidt komplekst spørgsmål du stiller der fordi vi jo som kristne er oplærte med at man skal vende den anden kind til, men jeg mener også, at man i nogle situationer fint kan gå i rette med den der slår én eller behandler én dårligt, Jesus gjorde det samme da ypperstepræstens tjener slog ham, han sagde direkte til ham, at hvis han (Jesus) havde sagt noget forkert, så skulle han bevise det, men hvis det som han havde sagt var sandt, så spurgte Jesus ham: "Hvorfor slår du mig så?" Deraf tror jeg at man kan lære, at selvom man ikke korporligt tager til genmæle, hvilket man heller ikke skal, kan man godt sige fra verbalt, derved signalerer man jo også til den anden, at man ikke kan tillade sig at behandle andre dårligt, da alle mennesker er skabt og elskede af Gud og således har uendelig stor værdi.

Håber du kan bruge det her til noget.

Hej fra Maijannes

Herren være med dig.

Det er et vanskeligt spørgsmål, du rejser.
Som kristne skal vi udvise mildhed, venlighed og sagtmodighed, men det kan nogle gange være nødvendigt at sige fra overfor ord eller handlinger, der krænker ens kerneværdier.

Det er en svær balancegang, for grænsen mellem at sige det i kærlighed eller i vrede kan være svær at se, for den, det skal siges til.
I virkeligheden kan man sagtens sige tingene lige ud / sige fra til et menneske, man holder af og sætter pris på, netop hvis det siges i kærlighed.

Desværre bliver det ofte opfattet som kritisk, og så begynder problemerne først for alvor.

Håber du kan bruge dette til noget.

Hej Josefin.

Jeg tror det kan være svært at sige noget generelt om, for de situationer man kommer ud for, kan være meget forskellige. Nogle gange er det klogest at tale, og andre gange at tie. Det kræver ofte lige en "finger i jorden".
Men man kan sige, at det altid må gælde, at man må være sandheden tro i kærlighed. Så selv om det kan blive nødvendigt at påtale noget, skal det ikke gøres i bitterhed, men med vilje til at tilgive.

Mvh. Anne.