Hej café,

jeg har bare et enkelt spørgsmål.
Kommer man i helvede, hvis man lever i synd?

mvh Tau.
PS. Jeg ser gerne skrifthenvisninger.

PS. Skal jeg komme med eksempler på at leve i synd? Vil det gøre spørgsmålet lettere at gå til?

mvh Tau.

Hej tau

Alle er syndere.
... for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23).

Ikke alle kommer i helvede.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Joh 3,16)

Med andre ord:
Ingen synd er så lille, at den ikke uden Jesu stedfortrædende soning fører til fortabelse.
Og ingen synd er så stor, at den ikke er dækket af Jesu blod.

Og Jesus siger:
...den der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort .. (Joh 6,37)

Jeg ved ikke om dette er svar nok - ellers må vi prøve at komme videre derfra.

kristina

Hej Kristina

jo tak, det er svar nok. Mange tak.

mvh Tau.

Hej Tau

Jeg har ikke lige mulighed for at komme med skrifthenvisninger.

som udgangspunkt det forkert at leve i vilfuld synd.

Jeg vil henvise til jakobsbrevet som taler om at ikke leve i lyset, du kan ikke leve i morket og vaere Guds barn ect. at leve i synd er et vilfuldt oproer mod Gud og du traeder uden for hans frelse. Som kristen HADER du synd, og vil goere ALT for alt for ikke at synde.

Det er dog ikke alt synd der er doedelig, men al synd leder i sidste ende til doed. med dette skal forstaas at ja du kan synde og stadig vaere under frelsen, men hvis du vildfuldt bliver ved med at synde uden at vende dig fra den, vil den synde i sidste ende lede dig til fornaegtelsen af Jesus og det leder til doed.

NT taler mere om Jesus som Herre end Jesus som Frelser. Jesus selv taler mere om Helvede end om himlen. At du lever et liv i vilfuldt synd, hvor du ved at det er forkert, er et udtryk for at du ikke har erkendt Jesus som herre I dit liv og lagt al din tillid paa ham.

jeg skal se om jeg kan finde mere praecise henvisninger til dig hvis du vil have.

MVH
Daniel

Hej Daniel,

At du lever et liv i vilfuldt synd, hvor du ved at det er forkert, er et udtryk for at du ikke har erkendt Jesus som herre I dit liv og lagt al din tillid paa ham.

Jeg har ikke sagt, at det er MIG, der lever i synd. Jeg spurgte om, hvad der skete, hvis MAN - ikke jeg - lever i synd. Det var mit spørgsmål. Men måske mente du med "du" bare "man"?

mvh Tau.

Hej Tau

Nu skal vi jo lige være enige om hvad det vil sige at "leve" i synd - Det er i bund og grund at du ikke vil bekende synd som synd, men tværtimod er komplet ligeglad (og måske endda forsvarer synden).

Vist det skriftsted jeg kan komme i tanke om, der kommer nærmest:

Matt. 3
"Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden."

Mkh Malli

Hej Tau

Jeg mener, at hvis man lever i bevidst synd og ikke vil gøre op med den, så vil det til sidst føre til fortabelse fordi synd jo skiller os fra Gud, men Bibelen lover jo så også at: "Hvis vi bekender vore synder er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os for synd og renser os fra al uretfærdighed" (1. Joh. 1, 9)

Gud er meget konkret mht. synd og han kan ikke have fællesskab med den der lever i bevidst synd, men han elsker os alle sammen så højt at Jesus døde af det!!!

Jeg oplevede selv for nogle år siden, hvordan bevidst synd skilte mig fra fællesskabet med Gud, jeg oplevede, at der ligesom var en kæmpe tågesky mellem Gud og mig så jeg ikke kunne se ham klart, men da jeg så fik gjort op med det, fik jeg fællesskab med Gud igen, tågeskyen forsvandt, og jeg kunne løfte blikket og frit se ham i øjnene igen, det var utrolig dejligt og befriende

Kærlig hilsen Maijannes

ja det var ikke et retningsbestemt du, det var ikke for at anklage dig for at leve i synd. jeg er ked af hvis du foelte dig anklaget, det var ikke ment.

du(tau) kan skifte du/dig/din ud med Man i det foregaaende indlaeg

Hej Daniel,

ja det var ikke et retningsbestemt du, det var ikke for at anklage dig for at leve i synd. jeg er ked af hvis du foelte dig anklaget, det var ikke ment.

Okay der er bare i orden.

Mvh Tau.

Hej Tau..

Du skriver at du gerne vil har nogle skrifthenvisninger...

Du kan prøve at læse Jesu lignelse om træet og dets frugt (Matthæusevangeliet 12,33-37)

Jeg tror, at man godt kan blive frelst hvis man lever i synd.. Men jeg tror samtidig at man skal passe på ikke at forhærdes, for da vil man muligvis blive ligeglad med sin synd. For hvis man går fra at kæmpe mod en synd i ens liv, til at acceptere den er det et stort skidt i den forkerte retning, så det endda kan kaldes synd mod Helligånden... (Markusevangeliet 3,28-30)

Et andet sted er Matthæusevangeliet 18,6-11.
Der står der at hvis dit øje bringer dig til fald så riv det osv. Så det er vigtigt at gøre op med sin synd..

Håber at du kan bruge skriftstederne...

Mvh Martin

Hej Martin

Jeg tror, at man godt kan blive frelst hvis man lever i synd.. Men jeg tror samtidig at man skal passe på ikke at forhærdes, for da vil man muligvis blive ligeglad med sin synd.

Jeg tror ikke at det er muligt at "leve i synd" uden at blive forhærdet, der sker jo det at Gud prisgiver mennesket i fald det gør sig hårdhjertet overfor synden.

Så alle skal kæmpe imod de kødelige synder såsom trangen til at sætte sig selv i centrum, og være ligeglad med sin næste.

Mkh Malli

Jeg tror, at man godt kan blive frelst hvis man lever i synd.. Men jeg tror samtidig at man skal passe på ikke at forhærdes, for da vil man muligvis blive ligeglad med sin synd. For hvis man går fra at kæmpe mod en synd i ens liv, til at acceptere den er det et stort skidt i den forkerte retning, så det endda kan kaldes synd mod Helligånden

Jeg tror ikke, man kan leve i fred med synden i sit liv og blive i troen. Og det er det, jeg forstår ved at leve i synd. Ingen kristne undgår at falde i synd, men bliver man liggende og vælter sig rundt i det som svin i et mudderbad, så er den så klistrende, at det til sidst bliver umuligt at rejse sig fra det. Hvorvidt det har noget med synd imod Helligånden at gøre, ved jeg ikke. Men umiddelbart tror jeg det ikke. Jeg har fået forklaret det med synd mod Helligånden som et bevidst frafald: Man ved, at kun Jesus kan frelse en, men man siger nej. Men der er vist en del forskellige bud på, hvad synd mod Helligånden er.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej Malli..

Du skriver: "Jeg tror ikke at det er muligt at "leve i synd" uden at blive forhærdet, der sker jo det at Gud prisgiver mennesket i fald det gør sig hårdhjertet overfor synden."

Helt enig..! Men jeg mener også bare at det og "leve i synd" er den proces.. Det er ikke noget der sker på 1 time.. Det er noget du måske kæmper med i et år, eller mere, måske mindre.. Derfor vil jeg mene at der går tid før man bliver forhærdet.. Derfor vil jeg mene at man godt kan kæmpe imod, ved Jesu hjælp selvfølgelig, og komme ud at det på den måde..

Men så har man jo også levet i synd, men ungik forhærdelsen ved at vælge at stå imod, og ved Jesu hjælp komme ud af sit problem..

Jeg ser det sådan at når man lever i synd er der to veje man kan gå.. Enten mod forhærdelse (synd mod Helligånden), eller ved at lægge sit problem i Jesu hænder, komme ud af sin syndstilstand..

Mvh Martin

Til KajQrd

Jeg deler dit syn på forskellen mellem at lave i synd og falde i synd..!

Men jeg tror ikke at man "firkantet" kan sige nu faldt jeg i denne her synd for 4. gang.. Næste gang bliver det til at jeg lever i synd..

Jeg mener derimod at der er en glidende overgang, mellem at falde i den samme synd, og til at men kan kalde det at leve i synd..

Derfor synes jeg ikke at man skal sige at man ikke kan blive frelst, hvis man lever i synd.. For man kan omvende sig..! Ligegyldig hvor langt man kommer ned..!

Det jeg mente med synd mod Helligånden er at der står i Bibelen: "Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« v30 De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd.« "
Og ud fra det mener jeg at man til enhver tid kan omvende sig.. Det bliver først synd mod når man ikke længere ønsker Jesus i sit liv.. Altså bevidst fra vælger ham, selvom man ved at han er vejen, sandheden og livet..

Mvh Martin

Hej - - ja, det med at synde mod Hellligånden, den eneste synd der ikke er tilgivelse for: Jeg er nået frem til at mene, at det betyder at sige nej, når Helligånden har åbenbaret for os, at Jesus er vor Herre og Frelser, og livet igennem fastholde sig nej.

Altså, når man ved Helligåndens indgriben har erkendt, at Jesus er den eneste Vej til evigt liv i Guds rige, og så alligevel ikke vil have med ham at gøre, men vælger at fastholde sig nej og og leve hele sit liv bortvendt fra Gud.

Det er mig en gåde, at nogen kan træffe et sådant valg - men sådan må det vel være ...

kristina

Hej KajQrd

Du skriver at der er mange bud på hvad synd mod Helligånden er. Jeg har også hørt mange, men den som jeg holder mig til og som jeg mener er den rigtigste tolkning af det er:

Synd mod Helligånden er vedvarende og livslangt nej til Helligåndens kald/stemme.

Hvad er det så Helligåndens stemme er?

Joh 16
Talsmandens gerning
v5 Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? v6 Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. v7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. v8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. v9 Om synd: at de ikke tror på mig; v10 om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; v11 om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

At overbevise om synd, retfærdighed og dom.

Dermed tror jeg man kan sige at VIL man ikke overbevises om synd er det samme som at man ikke vil lytte til Helligånden......

Hej Martin

Jeg deler dit syn på forskellen mellem at lave i synd og falde i synd..!

Men jeg tror ikke at man "firkantet" kan sige nu faldt jeg i denne her synd for 4. gang.. Næste gang bliver det til at jeg lever i synd..

Jeg mener derimod at der er en glidende overgang, mellem at falde i den samme synd, og til at men kan kalde det at leve i synd..

JEg mener også at der er en kæmpe forskel på at falde i synd og leve i synd.

At falde i synd er at synde samtidig med at man ønsker at man ike syndede - lidt kryptisk

At leve i synd er når man gør synd og mener at det er helt OK, og "har fred med det". At leve i synd er ikke-at-ønske-det-var-anderledes ..... tror jeg....

Så den glidende overgang har intet med antallet af samme synd at gøre...... men min/vores indstilling til denne synd...... ønsker vi den langt væk - eller er vi ved at forlige os med den og senere acceptere den - og måske til sidst nyde den.... eller helt glemme at det egentlig var en synd.....

Hej Martin

Jeg ser det sådan at når man lever i synd er der to veje man kan gå.. Enten mod forhærdelse (synd mod Helligånden), eller ved at lægge sit problem i Jesu hænder, komme ud af sin syndstilstand..

Du "lever" ikke i synd, når du bekender synden til din Herre!. Der står jo skrevet:

" Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os." (1. Joh. 1,1, 9-10)

For at tage et eksempel, to kærester lever sammen uden at være gift - og det er jo synd. Så kan der jo gå et stykke tid fra man erkender at det er synd og så til at man får flyttet fra hinanden/bliver gift. Den ubodfærdige vil slet ikke erkende at det er synd, men vil tværtimod retfærdiggøre det (vil evt. bare kalde det noget andet "gift for Gud") - og han er under Guds dom.

Den bodfærdige vil tværtimod angre sin synd, og bede Gud om tilgivelse, og iøvrigt arbejde på at få sagen i orden ind for Gud, han har Guds tilgivelse, er gennem syndsbekendelsen blevet "renset for al synd."

Mkh

Malli

Hej Ester

Du skriver: "Så den glidende overgang har intet med antallet af samme synd at gøre...... men min/vores indstilling til denne synd...... ønsker vi den langt væk - eller er vi ved at forlige os med den og senere acceptere den - og måske til sidst nyde den.... eller helt glemme at det egentlig var en synd..... "

Det er jeg enig med dig i..! Det var netop for at understrege at man ikke kan sige når man har gjort det så mange gange er det at leve i synd, og hvis det er færre end så mange er det at falde..!

...Det var sarkastisk...

Mvh Martin

Hej martin

Det er ikke så længe siden jeg var til et møde hvor vi hørte om det at falde ud af og ind i nåden...... Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Det fungere ikke sådan at når man har syndet/mens man synder falder man ud af nåden, og så når vi har bedt om tilgivelsen er vi inde i nåden igen.
NEJ så længe vi tror på at jesus er Guds søn, vores frelser, herre og ven så ER vi i nåden..... uden selv at fprtjene os til det.

Kol 1 v12 Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. v13 Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; v14 i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.


Vi ER blevet flyttet over i Guds rige. Og vi HAR forløsningen. Alt dette fordi Faderen HAR GJORT os duelige. Vi har og skal intet gøre selv.....

Noget andet er at leve I SYND. Altså bevidst at vælge at sige dette-her-er-ikke-synd-for-mig-jeg-synes-det-er-ok-at-leve-sådan-selvom-Bibelen-godt-nok-siger.... Så tror jeg man falder ud af nåden.

Men ikke så meget at man ikke kan komme ind i den igen hvis man senere gør op med synden og igen kun ønsker at følge Jesus og ikke sig selv og sine lyster....

Kun ved livslangt at fastholde modvilje mod Helligåndens lærdom om synd går man fortabt..... men hvor langt er livslangt??? Ingen ved hvornår den sidste time kommer....

Hej Martin

"Det er jeg enig med dig i..! Det var netop for at understrege at man ikke kan sige når man har gjort det så mange gange er det at leve i synd, og hvis det er færre end så mange er det at falde..! "

Enig!

Spørgsmålet, eller det det hele afhænger af, er hvorvidt du er bodfærdig eller ej.

Mkh Malli

Hej Martin

OK - så tror jeg nok vi er enige....

Lige en kommenter til det med sarkasme..... Det er ikke så smart på skrift når man ikke kender hinanden - der kommer meget hurtigt misforståelser og helt andre ting ud af det end man mente.....

I vores Netikette står der et sted at vi skal læse hvad der står og tage det for pålydende...... det er jo ikke så smart med sarkasme

Hvis du ikke kan undvære ironi eller sarkasme i et indlæg (har selv meget svært ved det ind i mellem) er det bedst at gøre opmærksom på det i samme indlæg - så undgår man de værste misforståelser

Hej Malli..

Du har fuldstendig ret i at man ikke "lever" i synd, når man bekender synden til sin Herre..

Det er også netop det jeg mente da jeg skrev: "Jeg ser det sådan at når man lever i synd er der to veje man kan gå.. Enten mod forhærdelse (synd mod Helligånden), eller ved at lægge sit problem i Jesu hænder, komme ud af sin syndstilstand"

Og når du vælger den sidste vej.. Altså at lægge dine synder over på Jesus Kristus, bliver du friet fra dem..

Tror bare at jeg har været uklar i min formulering..!

Mvh Martin

Hej igen Ester..

Det er jo også det jeg siger..!

Jeg har ikke sagt at man kommer ud af nåden mår man synder, hvad enten det er at falde i synd eller leve i synd, "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses" (rom 10.9)...

Men det der med synd mod Helligånden er her:

Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd.« (Markus 3,28-30)

Der står godt nok at man ikke kan få tilgivelse for synd mod Helligånden..!

Mvh Martin

Hej Esmeralda

Enig i første del, men så skriver du:

"Noget andet er at leve I SYND. Altså bevidst at vælge at sige dette-her-er-ikke-synd-for-mig-jeg-synes-det-er-ok-at-leve-sådan-selvom-Bibelen-godt-nok-siger.... Så tror jeg man falder ud af nåden.

Men ikke så meget at man ikke kan komme ind i den igen hvis man senere gør op med synden og igen kun ønsker at følge Jesus og ikke sig selv og sine lyster...."

Jeg tror altså at mange opfatter det "at gøre op" med synden som at vi ved vores viljes beslutning kan bryde med synden. Men det handler i bund og grund om at vi bekender synd som synd overfor vores Herre.

Jeg tror simpelthen ikke på, at det er muligt at bekende sin synd overfor Jesus, uden Helligånden har virket, har "undervist om synd" - som jo er Helligåndens opgave, og man dermed har et ønske om at bryde med synden
-
og det er jo netop ved at vi bekender vores synd, at vi får nåde fra Gud til at bryde med synden....også selvom det måske ikke sker lige i første hug.

Mkh Malli

Hej Martin

"Der står godt nok at man ikke kan få tilgivelse for synd mod Helligånden..!"

Bespottelse af Helligånden er jo netop at du står imod Helligåndens opgave, og det er jo i bund og grund at pege hen mod Jesus - at "herliggøre" Jesus, at undervise om "synd, retfærdighed og dom" - og lede dem hen til Korset, så synden kan blive sonet.

Dvs. I første omgang er det vantro - når du ikke tror på Forsoningen på korset, da er der jo ingen grund til at komme til Jesus.
I anden omgang er det også vantro, som konsekvens af det første, for du tror ikke på det Jesus siger i sit Ord, nemlig at vi skal "omvende til syndernes forladelse" = bekende vores synd for vores Herre, og modtage hans tilgivelse (som vi konkret og fysisk modtager i Ordet, dåben, nadveren og skriftemålet)

Mkh Malli

Hej Malli

Bespottelse af Helligånden er jo netop at du står imod Helligåndens opgave, og det er jo i bund og grund at pege hen mod Jesus - at "herliggøre" Jesus, at undervise om "synd, retfærdighed og dom" - og lede dem hen til Korset, så synden kan blive sonet.

Dvs. I første omgang er det vantro - når du ikke tror på Forsoningen på korset, da er der jo ingen grund til at komme til Jesus.
I anden omgang er det også vantro, som konsekvens af det første, for du tror ikke på det Jesus siger i sit Ord, nemlig at vi skal "omvende til syndernes forladelse" = bekende vores synd for vores Herre, og modtage hans tilgivelse (som vi konkret og fysisk modtager i Ordet, dåben, nadveren og skriftemålet)

Jeg forstår ikke hvad det er du mener med et du skriver...! Mener du at jeg ikke tror på Jesu ord som du skriver, eller bare at synd mod Helligånden godt kan tilgives..?

Mvh Martin

Hej Martin

Øh, jeg skriver meget "du" i stedet for "man" - det var ikke DIG, men "man" jeg tænkte på da jeg skrev "du".

Nå, men du skriver "Jeg forstår ikke hvad det er du mener med et du skriver...! Mener du at jeg ikke tror på Jesu ord som du skriver, eller bare at synd mod Helligånden godt kan tilgives..? "

Kort formuleret: Synd mod Helligånden er at man! ikke tror på Jesus!! (dvs. man tror ikke på Jesu gerning, Jesu lære, Jesu ord osv)

Mkh Malli

Hej malli

JEg er helt enig - troede egentlig også at det var det jeg havde skrevet men det kom åbentbart lidt anderledes ud

Når jeg skrev at "gøre op med synden" betyder det at lytte til Helligåndens ord i os om at det er en synd vi har gang i og så "bare" stoppe med at gøre modstand - evt i form af dårlige undskyldninger.......

VI kan ikke se synden af os selv - kun hvis Helligånden viser os den.....

Når Helligånden har vist os vores synd kan vi gøre to ting
- erkende at han har ret og prøve at lade være at kæmpe imod ham, men leve i at vi har brug for Jesus.
- eller nægte at erkende han har ret og fortsat kæmpe imod/lukke ørene (=leve i synd)

Hej Martin

Der er et udmærket svar i Svararkivet, her

http://jesusnet.dk/svar/showpage.php?action=vissvar&id=208

Mkh Malli

Hej Martin

Det er jo også det jeg siger..!

Jeg har ikke sagt at man kommer ud af nåden mår man synder, hvad enten det er at falde i synd eller leve i synd, "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses" (rom 10.9)...

Ja - men det er ikke det jeg siger

Jeg mener at hvis man LEVER I SYND lever man IKKE I NÅDEN men hvis man FALDER I SYND lever man I NÅDEN.

At leve i synd er at vælge nåden fra - for at sige det groft...... tror jeg.

Hej Malli..

Jeg mener at synd mod Helligånden er noget andet. Jeg mener at det er når man kender Jesus og hans gerninger for os.. Men så i stedet for at følge ham, vælger at sige at synd er fint nok, og at man er ligeglad med hvad han har gjordt for os.. Det passe også med at man bespotter Helligånden som Jesus siger det i Mark 3,29..

Det er sådan jeg tolker Jesu ord..

Mvh Martin

Hej Ester..

Jeg tror at vi mener det samme.. Jeg siger at alle der lever i synd lever i nåden.. Men det kan lade sig gøre.. For hvis du bekender din synd er du i nåden.. Men hvis ikke er du uden for nåden..!

Håber du forstår hvad jeg mener..!

Mvh Martin

Hej malli

Jeg er ikke helt enig i din udlægning af synd mod Heligånden - eller måske alligevel....

Du skriver: Kort formuleret: Synd mod Helligånden er at man! ikke tror på Jesus!! (dvs. man tror ikke på Jesu gerning, Jesu lære, Jesu ord osv)

Jeg mener ikke det er helt nok at sige sådan. Hvis det var ville ikke mange kunne frelses.
Jeg mener at synd mod Helligånden er at man ikke tror på Jesus!! (dvs. man tror ikke på Jesu gerning, Jesu lære, Jesu ord osv) og fortsætte med det hele livet (dvs modstår alle Helligåndens kald på en)

Hvormange kald den enkelte får ved vi ikke - måske er det ikke ens antal?

Hej Martin

Håber du forstår hvad jeg mener..!

Faktisk ikke

Jeg siger at alle der lever i synd lever i nåden..

Jeg siger at alle der lever i synd lever ikke i nåden ...... For mig at se mener vi det direkte modsatte

Når man lever I SYND bekender man ikke, for man ser og erkender ikke at det er synd og ser derfor ingen grund til at bekende.

Hvis man bekender synden lever man ikke i synd - men er "blot" faldet i synd (muligvis for 117 gang).....

Jeg håber du forstår hvad jeg mener

Hej Esmeralda

"Når jeg skrev at "gøre op med synden" betyder det at lytte til Helligåndens ord i os om at det er en synd vi har gang i og så "bare" stoppe med at gøre modstand - evt i form af dårlige undskyldninger......."

Det er vel ikke nok at "stoppe med at gøre modstand" eller "prøve at lade være med at kæmpe imod Gud eller "leve i at vi har brug for Jesus"

- her beholder vi jo synden hos os selv!

Det jo ikke gjort med, at vi lytter til Helligånden, at vi føler os som syndere, (eller for den sags skyld føler os som frelste) eller vi har en fornemmelse af at vi brug for Jesus (nej, nu driller jeg bær over med mig).

Vi gør alene OP med synden, idet bekender synden.

Hermed giver vi synden til Ham, der har sonet den.

Dont you agree?

Mkh Malli

Hej Ester..

Det citat du fremhæver fra mit tidligere svar mangler du lige det der står bagefter...

Der har jeg skrevet at dem der lever i synd, men bekender den synd er sat fri for den, derfor lever de ikke længere i synd.!

Det er det jeg mener..!

Mvh Martin

Hej malli

DRILLEPIND

JOW - jeg er 100% enig......

Men hvordan giver du egentlig din synd til en som allerede HAR taget den og allerede HAR sonet den
(ved godt hvad du mener - gir bare lidt igen )

Hvem sagde drillepind?

Hej Martin

OK - så er det bare mig der bliver forvirret af din brug af begreberne at LEVE I SYND og at FALDE I SYND.

Der hvor det hele forvirrede mig er at jeg ikke mener at man kan leve I SYND og samtidig BEKENDE SYND....... de to ting hører ikke sammen.....



Din sætning ville være nemmere for mig at forstå rigtigt hvis den lød sådan her:
Dem der levede i synd, men nu bekender den synd er sat fri for den, derfor lever de ikke længere i synd, men i nåden!

Er det OK for dig?

Hej Ester..

Helt klart bedre formulering...

Mvh Martin

Hej Ester, jeg har lige et lille indskudt spørgsmål til det du skriver her:

"Dem der levede i synd, men nu bekender den synd, er sat fri for den, derfor lever de ikke længere i synd, men i nåden!"

Du mener da vel ikke, at det at leve i, og af, Guds nåde er sådan en slags on/off-tilstand? Nej vel?

Forestil dig en kristen person, der efter julefrokosten i selskabelig overrislet tilstand både har både løjet, stjålet, ligget i en helt forkert seng, kørt spritkørsel på vejen hjem, kørt en person ned i en fodgængerovergang og til sidst selv blev dræbt på stedet da han overså en lygtepæl. Den person nåede ikke at angre og bekende, altså.

Ville han på dommens dag blive afvist og gå fortabt?
Nej!
Guds rige er beredt for os (- der ved, at vi er - ) syndere.
Guds børn har livet igennem forbedere, mindst to: Jesus og Helligånden.

Og som Leif Andersen sagde ved en af sine undervisningstimer: De gode kommer i Helvede, og de onde kommer i Himmelen. En kvik elev gjorde ham høfligt opmærksom på, at han havde sagt forkert, at det jo naturligvis var lige omvendt.

Men Leif fastholdt sin påstand.
Så den er måske værd lige at tænke lidt over ...?

At have Jesus som sin Frelser er:
at være bevidst om, at vi ikke kan frelse os selv.

At have Jesus som sin Herre er:
at ønske at følge hans bud, at kæmpe mod den synd og ondskab (= selviskhed) som vi ikke bliver kvit, så længe vi lever i denne verden.
Heller ikke selv om vi, når vi bliver i Kristus, i Jesu blod er vasket hvidere end sne, og når som helst frimodigt kan træde frem for Guds ansigt, som benådede syndere.

Jesus siger (Joh 15,4): Bliv i mig, og jeg bliver i jer.
Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.

kristina

Hej Kristina

Forestil dig en kristen person, der efter julefrokosten i selskabelig overrislet tilstand både har både løjet, stjålet, ligget i en helt forkert seng, kørt spritkørsel på vejen hjem, kørt en person ned i en fodgængerovergang og til sidst selv blev dræbt på stedet da han overså en lygtepæl. Den person nåede ikke at angre og bekende, altså.

Ville han på dommens dag blive afvist og gå fortabt?
Nej!
Guds rige er beredt for os (- der ved, at vi er - ) syndere.
Guds børn har livet igennem forbedere, mindst to: Jesus og Helligånden.

Jeg er enig, omend muligvis? ikke af den samme årsag - jeg er af den overbevisning, at det er på baggrund af lige præcis dåbspagten! - og intet andet - hvorigennem Gud virker i en sådan situation og alligevel hiver os i land.

For der kan være situationer, vi ikke kan nå at bekende synden, samt vi jo heller ikke kan bekende hele vores arvesynd, hele vores kødelige natur, som netop dåbspagten frelser fra, når man vel at mærke tror! Der står jo skrevet at dåben frelser fra synd.

Det vil sige, dåben virker som Noahs ark, og holder os oppe i alle de situationer, hvor vi ikke kan noget som helst selv - hvor vi er handlingslammede, ubevidste (herunder om alle arvesyndens indvirkninger på os), ude af psykisk balance osv.


Mkh Malli

Jo, Malli, dåben skulle jeg have nævnt.
Jeg tror som du: Når vi én gang er kommet "hjem" - over det røde hav (dåbspagten) - over på det tørre, og har taget imod det i tro, så kan vi være trygge, også i situationer, hvor vi glemmer at vi tilhører ham, der har købt og betalt os så dyrt.

Jeg er så glad for de trøsterige ord i Sl 73,23:
Men nu er jeg altid hos dig, min højre hånd holder du fast.

Der står jo nemlig ikke: "min højre hånd holder dig fast ...".

Vor Herre kender os, han ved alt om, hvordan det står til med os, Han holder os fast, når vi ikke selv kan noget som helst - ikke engang klynge os til ham ... Jo, Guds børn vi har sandelig noget at sige tak for ..

kristina

Hej Kristina,

Vor Herre kender os, han ved alt om, hvordan det står til med os, Han holder os fast, når vi ikke selv kan noget som helst - ikke engang klynge os til ham ...

Amen til det.!!!!

Guds fred,
Tau.

Hej kristina

Du mener da vel ikke, at det at leve i, og af, Guds nåde er sådan en slags on/off-tilstand?

NEJ NEJ slet ikke.......

Det jeg mente var at det at LEVE I SYND fx den første del af sit liv IKKE BETYDER at man har syndet mod Helligånden. Man kan stadig nå at blive overbevist om sin synd og bekende og derefter FALDE I SYND og LEVE I NÅDEN.....

Men hvis man LEVER I SYND og IKKE BEKENDER eller synes det er forkert at leve sådan - altså lever i fred med synder..... så lever man IKKE I NÅDEN.....

Der er stor forskel på at LEVE I synd og FALDE I synd...... Og nåden er ikke en svingdør......