Luke 10:42 42 men ét er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."

vi kan bede for os selv og andre, og det er godt
vi kan studere bibelen, og det er godt
vi kan være noget for vores næste, og det er godt

men at bruge tid til stilhed med Jesus er det allervigtigste, kommer de andre ting i vejen så er det på tide at stoppe op og lægge de ting lidt til side så man kan være sammen med Jesus alene, uden at skulle gøre nogen af de andre ting.

Ikke sagt at Jesus ikke er med i de andre ting, men det kan bare tage overhånd så man glemmer stilheden.

Ole

Jeg synes, du overser nogle ret væsentlige ting, Ole. For det første, så var det, Maria gjorde, jo netop at sætte sig ned og lytte til Jesus, og Jesus taler til os gennem Bibelen, så at studere Bibelen er netop at sætte sig ned ved Jesu fødder og lytte... For det andet, bøn er at tale med Jesus og søge nærmere til ham. Også det er at sætte sig ned ved Jesu fødder. Det er vigtigt med stilhed også i bønnen, men at gøre det mindre vigtigt, mener jeg er forkert. Det, Martha mindes om er, at det vigtige ikke er hvordan vi tjener, Jesus, men at vi først og sidst lader os tjene af ham og lærer af ham. Din pointe om stilhed i livet med Jesus er klart vigtig, men jeg mener, at du ophøjer det på bekostning af mindst lige så vigtige ting.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

så misforstår du mig, jeg neglisere ikke bøn, men jeg tror mange beder og beder uden virkelig at bede, Gud er ikke nok involveret i det. Jeg overser ikke noget, for jeg mener ikke at man kan undlade det ene på bekostning af det andet, jeg mener bare at har vi ikke stilheden med så går vi forkert

Ole

Mit problem er ikke, at du går forkert i at plædere for stilhed, men jeg mener, du gør det med den forkerte tekst og helt klart med de forkerte argumenter. For i det du skriver, gør du Marias gerning = stilhed, og du stiller det netop op over for bøn for andre, bibellæsning og det at være noget for vor næste. Det, jeg ser som problemet er, at netop de to af disse ting, som du på den måde sætter stilheden op over for, netop er handlinger i Marias ånd... Vi sætter os ned og lytter til Jesus, når vi læser i Guds ord, og vi klynger os til ham som vort håb, når vi lægger os selv og andre over i Hans hånd. Stilheden, bibellæsningen og bønnen er alle handlinger, der udspringer af tillid til Jesus og af trangen efter at lære ham bedre at kende. Netop den tillid og trang, som kendetegnede Maria...

jeg er stadig ikke enig, men ok

Gud velsigne dig

Ole

Det er rigtigt hvad Ole siger. Både Maria og Martha var trofaste, indviede disciple af Jesus Kristus. Iflg. den tids almindelige regler, eller god social skik, burde Maria have hjulpet hendes søster med disse timelige gøremål. Fra Marta's 'huslige' klage og Herrens milde irrettesættelse, lærer vi princippet om, at selvom timelig føde er vigtig for livets opretholdelse, så bør åndelige ting altid have forrang i vort liv. Brød er vigtigt, men mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund. Mad, klæder og husly er vigtige for vores jordiske tilværelse, men når disse fornødenheder, er opnået i rimeligt omfang, så bør de timelige ting prioriteres lavere end de åndelige ting. Indbydelsen fra Herren er, at vi ikke skal tragte (mere end nødvendigt) efter rigdom eller timelige ting, men efter visdom, og da har vi et løfte om, at Guds hemmeligheder skal bliver udfoldet for os, og da vil vi være virkeligt rige. Den der ejer det evige liv er rig.

Mvh
John

Hej Mark

Pointen ser jeg i teksten er jo netop at Maria gør....ingenting! Passivt tager hun imod Herrens Ord.

Hvorimod Martha står der "var travlt optaget af at sørge for ham"...efterfølgende går hun så hen til Jesus og "øffer" over at hun skal være alene om at sørge for ham - hvor Jesus så siger: "»Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

Jeg er ikke så sikker på, at teksten taler om verdslige gøremål, men at Martha er focuseret på hvordan hun med sine gerninger kan behage Jesus, endda så det vækker bekymring og uro i hende.

Men, det er Maria, der vælger den gode del, - nemlig at hun tager imod Guds ord, og dét skal ikke tages fra hende.

Mkh Malli

spørgsmålet er hvem tjener hvem, eller hvad lader hvem tjene hvem? Maria lod Jesus tjene hende hvorimod Marta prøvede at gøre det som hun mente ville have Jesu velbehag, Jesus kom ikke for at lade sig tjene men for at tjene os, det gælder også i vores hverdag
Tjener Jesus ikke os først så kan vi godt opgive at tjene andre

Ole

... jeg synes det er en rigtig dejlig beretning, fordi den kan forstås på mange måder.

Det jeg især tænker på er, at Martha nok slet ikke gjorde noget forkert ved at tjene, blive i køkkenet, lave mad, servere osv. ..

Og at Maria heller slet ikke gjorde noget forkert i at sætte sig ved Jesu fødder og lytte til ham.

Marthas fejl var snarere, at hun ikke lavede mad med glæde og derfor bebrejdede sin søster at hun ikke gjorde det samme som hun selv gjorde ..

Hvis Maria havde kaldt på sin søster og sagt "hvorfor står du derude i køkkenet, pyt med maden, kom nu herind og hør efter hvad Jesus har at fortælle ..." så ville det måske være hende, der gjorde en fejl! Det, som for Maria var fornødent lige i den stund, det var hvad hun gjorde, og hun gjorde derved ret!

Det er vigtigt, tror jeg, at glæde os over, at vi er forskellige, og gør forskellige ting på forskellige tidspunkter. Tænk på rigdommen i Guds skaberværk i naturen - med alle dets mange variationer.

Jeg har lyst til i den forbindelse at dele med jer nogle linjer fra 1. Kor 12:

Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet.

Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen?

Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.«

[..................]

Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.

kristina

Ja, Ole, det er sandt, men det modsatte er også sandt! Se på Markus 14:

Da han [Jesus] var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved.

Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende.

Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig.

kristina

Kære Kristina

jeg mener ikke at det skriftsted kan brug, der står jo "en god gerning mod mig", ikke "for mig"

Ole