Der er debatteret meget her på stedet omkring vranglære og forhærdelse. Man får indsigt og forståelse for, hvad det er, og hvilken katastrofe det er for det menneske, der vildfares og måske fortabes.

For nogle år siden mødte jeg et menneske, som jeg opfattede som værende meget troende. Tiden har desværre vist, at det, vedkommende sagde i ord, overhovedet ikke svarede til vedkommendes handlinger/gerninger. Jeg begyndte at undre mig og nåede efter mange anfægtelser frem til, at det måtte være troen, der måske ikke var så stor. Efterhånden har det vist sig, at vedkommende rent faktisk på ingen måde i handling lever, som Jesus lærte os, at vi skulle. Faktisk lever vedkommende i permanent meget stor synd.

”Dåben frelser ubetinget” sagde vedkommende en gang til mig og ville i øvrigt ”ikke tale om den slags”, da jeg engang spurgte vedkommende, om det så var helt uden betydning, hvordan man er som menneske overfor hinanden i handling og gerning.

Tilbage har jeg kun at bede for vedkommende, fordi jeg stadig på en måde holder meget af dette menneske som menneske, men ikke kan have noget at gøre med vedkommende på grund af sin forhærdelse. Jeg vil ikke dømme – det tilkommer ikke mig, men håber og beder til, at Gud gennem min bøn en dag vil omvende vedkommende og dermed frelse.

Katastrofen er, at vedkommende er præst i Folkekirken, og dermed vildleder sine får, som ikke forstår, at de bliver vildledt.

Har jeg andre muligheder, når vedkommende er uden for næstekærlighedens rækkevdde?

Hej

Jeg kan godt genkende din situation fra mit eget liv, jeg har også måttet skønne at de tjenere der ødelagde mig faktisk ikke vandrer efter Guds Ord, de vil få en forfærdelig dom da Jesus siger "ve dem der forarger en af disse", jeg kan godt lide din indstilling, den er sund, bare bliv ved med at bede for ham at han må komme til at tjene som Gud vil at han skal tjene, og dermed også leve ret.

Bare bliv ved med at bede,

Gud velsigne dig

Ole

Hej Xanadu, du skriver:

Jeg kan sagtens forstå din bekymring - det er bestemt trist at opleve, at mange hyrder ikke selv kender vejen, og at en del får efter. Vi kan kun trøste os med, at nutidens får heldigvis selv kan læse i Bibelen!

Du skriver: Tilbage har jeg kun at bede for vedkommende, fordi jeg stadig på en måde holder meget af dette menneske som menneske, men ikke kan have noget at gøre med vedkommende på grund af sin forhærdelse .

Hvorfor kan du egentlig ikke have noget at gøre med vedkommende? Forhærdelse er ikke smitsom for en kristen iført Guds fulde rustning!

Og faktisk ved jo intet menneske, hvordan præsten egentlig har det - måske er han/hun i daglig bøn og anfægtelse, som vedkommende ikke kan dele med andre.
Om et andet menneske har frelsende tro på Jesus ved kun Gud og ingen medskabning!

Så hvis du kender og holder af præsten, synes jeg da du skal invitere på en kop kaffe og kærligt socialt samvær - vi har jo alle det tilfælles med hinanden, at vi hver eneste dag synder mod Guds vilje!

kristina