Vi går ofte forkert når vi beder om mere tro, det er ikke det der er problemet, det er at vi ikke kan se det gå i opfyldelse, til dette har vi brug for håb, håb er gnisten der tænder troen, det gør at vi kan række ud og nå Jesu hånd eller det løfte som Gud har givet i bibelen og vide at det er mit.

Ole

Og hvis det er nødvendigt at have tro, så er det også nødvendigt at have håb; og hvis det er nødvendigt at have håb, så er det også nødvendigt at have kærlighed. Og uden kærlighed kan vi ikke blive frelst i Guds rige; ej heller kan vi blive frelst i Guds rige, hvi vi ingen tro har; ej heller kan vi, hvis vi ikke har håb. Og dersom vi ikke har håb kan vi ikke andet end fortvivle; og fortvivlelse kommer af ugudelighed. Derfor er det nødvendigt at komme til Kristus og blive fuldkommen i ham, og fornægte sig selv alt hvad der er ugudeligt, samt elske Gud af hele vort sind og styrke. Og dersom vi gør det da er hans nåde tilstrækkelig for os, så at vi igennem hans nåde og forsoning kraft kan blive fuldkomne i Ham.

Mvh
John

Hej John (Buus)

Og hvis det er nødvendigt at have tro, så er det også nødvendigt at have håb; og hvis det er nødvendigt at have håb, så er det også nødvendigt at have kærlighed.

Hvilket belæg har du egentlig for det?

Og uden kærlighed kan vi ikke blive frelst i Guds rige; ej heller kan vi blive frelst i Guds rige, hvi vi ingen tro har; ej heller kan vi, hvis vi ikke har håb.

Jeg er klar over, at vi ikke er enige om, hvorvidt man bliver frelst ved troen alene, eller om der skal mere til, men hvor i Bibelen finder du belæg for den påstand, at vi bliver frelst ved tro, håb og kærlighed?

Og dersom vi ikke har håb kan vi ikke andet end fortvivle; og fortvivlelse kommer af ugudelighed.

Har jeg så ret, hvis jeg antager, at du mener, at enhver som fra tid til anden tvivler eller bliver frustreret ikke kan frelses?

Derfor er det nødvendigt at komme til Kristus og blive fuldkommen i ham, og fornægte sig selv alt hvad der er ugudeligt, samt elske Gud af hele vort sind og styrke. Og dersom vi gør det da er hans nåde tilstrækkelig for os, så at vi igennem hans nåde og forsoning kraft kan blive fuldkomne i Ham.

Mener du altså, at Guds nåde er utilstrækkelig, hvis ikke vi selv hjælper ham lidt på vej?
Er det ikke netop sådan med nåde, at man ikke kan gøre sig fortjent til den?

- Nikolaj

Hej Buus

Derfor er det nødvendigt at komme til Kristus og blive fuldkommen i ham, og fornægte sig selv alt hvad der er ugudeligt, samt elske Gud af hele vort sind og styrke.

Og hvad med vores (ugudelige) næste?

Og dersom vi gør det da er hans nåde tilstrækkelig for os

Har vi, når vi gør disse ting, da brug for Guds nåde?

Mkh Malli

Hej Malli ,

Og hvad med vores (ugudelige) næste?

Jeg tror på at evangeliet er for alle, og at de som har fået et vidnesbyrd fra Gud har et personligt ansvar for at fortælle dem om virkeligheden af disse ting, og at omvendelse og tro på Kristus er en nødvendig hvis de have fred i deres eget liv, og undgå visse ubehagelige ting udi fremtiden.

Har vi, når vi gør disse ting, da brug for Guds nåde?

Ja, fordi den forandring som gør at vi "får del i guddommelig natur" først begynder, når Kristi forsoning er aktiv i vort liv. Alle mennesker må fødes påny/fødes af Ånden. Fødes af Gud og forandres fra deres kødelige og faldne tilstand til en retfærdig tilstand, idet de er blevet genløst af Gud og blevet hans sønner og døtre (jfr. få del i guddommelig natur). På denne måde bliver de nye mennesker, og uden dette sker kan de ikke indkomme i Hans rige. Jeg mener at det først er når vi når et vist stade af trofasthed og loyalitet overfor Herren, at denne helliggørelsesprocess sætter igang, og at denne åndelige genfødsel ved Helligånden skal ske mens vi lever her i jordelivet. Jeg mener også at oplevelsen er meget virkelig for den der oplever det, selvom det ikke er en enkeltstående begivenhed, som da Frelseren første gang mødte en, men en forandring der sker gradvist igennem ens liv. En beredelse til evigt liv. Det naturlige, eller jordiske, menneske er i en tilstand der strider imod salighedens beskaffenhed i Guds rige. Derfor har vi fået evangeliet her i jordelivet, til at forberede os til evigt liv. Denne forandring kan kun ske når Guds nåde er virksom i vort liv.

Mkh John

Hej Nikolai

Og hvis det er nødvendigt at have tro, så er det også nødvendigt at have håb; og hvis det er nødvendigt at have håb, så er det også nødvendigt at have kærlighed.

Hvilket belæg har du egentlig for det?

Paulus sagde 'Størst af alt er kærligheden'. Tro på Kristus er nødvendig, hvilket vi sikkert er enige om. Mht. håb, så kan jeg ikke lade være med at huske min egen omvendelse til Kristus i 1979. Jeg var på dette tidspunkt på et kristent kollektiv i Dybe ved Lemvig. Mens jeg sad alene på mit værelse og læste i en bog der hedder 'Lyset skinner i mørket', fik jeg et meget stærkt og indtrængende ønske om at forstå hvorfor Kristi forsoning var nødvendig i mit liv. Jeg kendte få uger før intet til religion. Jeg var 26 år dengang og havde være ude i et misbrug. Jeg havde i sandhed mistet håbet og var fyldt af mørke. Mens jeg sad og læste i denne bog fik jeg en åndelig oplevelse, som jeg ikke vil komme ind på i detaljer, da den er meget hellig for mig. Jeg kan kun sige at da jeg "vendte tilbage til omgivelserne" var jeg nærmest rundt på gulvet og chokeret. Jeg skyndte mig at gå ud på toilettet for at kigge mig i spejlet. Derude gik det først rigtig op for mig hvad det var der var sket. Jesus Kristus havde bekræftet overfor mig, at Han virkelig var den person som skriften vidnede om. Han havde virkelig været her! Jeg så mig i spejlet og min sjæl gennemstømmedes af varme og håb. Det er det jeg husker bedst, håb. Fra det ene øjeblik til det andet. Fra frygt, fortvivlelse og vantro var der pludselig håb om et bedre liv. Jeg troede ikke at jeg skulle leve meget længere, og så pludselig dette. Hvilket stor udtryk for Frelserens kærlighed at Han ville nedværdige sig til at give mig denne oplevelse. Så omvendelse og tro på Kristus giver håb.

Og uden kærlighed kan vi ikke blive frelst i Guds rige; ej heller kan vi blive frelst i Guds rige, hvi vi ingen tro har; ej heller kan vi, hvis vi ikke har håb.

Jeg er klar over, at vi ikke er enige om, hvorvidt man bliver frelst ved troen alene, eller om der skal mere til, men hvor i Bibelen finder du belæg for den påstand, at vi bliver frelst ved tro, håb og kærlighed?

Jeg mener bare at disse ting hænger naturligt sammen, jfr. mit første svar. Tro på Kristus giver et menneske håb. Gennem vor tro på Kristus er vi blevet lovet at få del i Kristi sande kærlighed osv. Tingene hænger sammen. Den fortvivlelse som jeg var fyldt med før Kristus greb ind i mit liv var en følge af ugudelighed.

Og dersom vi ikke har håb kan vi ikke andet end fortvivle; og fortvivlelse kommer af ugudelighed.

Har jeg så ret, hvis jeg antager, at du mener, at enhver som fra tid til anden tvivler eller bliver frustreret ikke kan frelses?

Nej, det er ikke det jeg mener. Alle mennesker fejler eller tvivler fra tid til anden. Kun Kristus var fuldkommen. Fejler vi så har vi omvendelsens princip. Gud ske tak for det. Jeg tro på at vi alle begår fejltrin eller synder fra tid til anden, men at omvendelse og tilgivelse altid er mulig fordi Herren har medfølelse med vore svagheder. Jeg tror også på at vi vil blive dømt ud fra det lys og den kundskab, som Gud har givet os individuelt. Af den der er givet meget skal der kræves meget osv.

Derfor er det nødvendigt at komme til Kristus og blive fuldkommen i ham, og fornægte sig selv alt hvad der er ugudeligt, samt elske Gud af hele vort sind og styrke. Og dersom vi gør det da er hans nåde tilstrækkelig for os, så at vi igennem hans nåde og forsoning kraft kan blive fuldkomne i Ham.

Mener du altså, at Guds nåde er utilstrækkelig, hvis ikke vi selv hjælper ham lidt på vej?
Er det ikke netop sådan med nåde, at man ikke kan gøre sig fortjent til den?

Kristus har sonet for vore synder og Frelsens gave gives frit til alle, ufortjent og af Guds nåde. Kristus var den eneste der var istand til at udvirke denne fuldkomne forsoning imellem Gud og mennesker. Derfor vil hans forsoning altid være af nåde, og vi vil stå i evig gæld til ham. Vi kan ikke i kraft af vore egne gerninger leve et tilstrækkelig retfærdigt liv, lige meget hvor meget vi forsøger, så må vi hen til korset, for "der findes ikke noget menneske på jorden, som lever et så retfærdigt liv, at det aldrig synder" (frit citeret fra prædikerens bog). Så vi kan ikke frelses i kraft af vore egne gerninger alene. Kristi forsoning er nødvendig og den er givet frit til alle, som vil modtage den. Men jeg tror på at et menneske skal leve sit liv efter Kristi forbillede og eksempel, hvis Guds nåde skal være virksom i dets liv. En virksom tro er ikke blot at "blive liggende ned" eller at gøre ingenting, men at forsøge at være et godt menneske, gøre gode gerninger osv. Jeg tror på at Herren har givet os kraften i os til at gøre mange gode gerninger af egen fri vilje. Herren kan ikke frelse mennesker i deres synder uden at de ønsker det (dvs. når de forbliver i deres synder uden at omvende sig), men kun fra deres synder (gennem omvendelse, hvilket taler om aktiv handling fra vores side).

Håber ikke at jeg blot øgede til forvirringen her. Jeg er lige kommet hjem fra aftenarbejde, er træt osv..

Mvh
John