Jeg er lige blever ringet op, af en i min nærmeste familie, som fortalte, at een af deres bedste venner - en far til 3 små børn netop var død.
Det er bare for meget!
Hvordan skal disse børn klare en tilværelse uden en far?
Hvad gør en enlig mor - jeg mener, hun kan jo ikke også være far - hvor skal hun få hjælp fra?

Hvad nu - hvordan skal disse børn kunne forstå, hvordan Gud er, når de ikke selv har en far.
Så sent som forleden dag kom jeg til at tænke på, hvor meget min far havde betydet for mig, da jeg var barn, ikke mindst her op til jul! Jeg kan huske, hvor meget tid han brugte på at sætte årets julekalender sammen til os børn. Det var altså bare noget, der rykkede.

Det er mit absolutte indtryk, at der er mange børn i dag, der savner en far overhovedet - der er ingen til at lave julekalender til dem og hygge med dem, på sådan en rigtig far-vis. Nu er det måske heller ikke så meget in mere, det der med den indviklede papjulekalender, men der er da så meget andet, som man kan savne at have en far til her, når julen nærmer sig..?!

Hej Kirkemus

Ja, det må være hårdt for et lille barn at miste sin far.

Måske kan Bibelen bringe lidt trøst (fra 4 Mos 31):

Herren talte til Moses og sagde: »Skaf israelitterne hævn over midjanitterne. Derefter skal du gå til din slægt.«
[...]
De gik i krig mod midjanitterne, sådan som Herren havde befalet Moses, og de dræbte alle mænd.
[...]
Israelitterne tog midjanitternes kvinder og børn til fange, og alt deres kvæg, alle deres hjorde og alle deres rigdomme tog de som krigsbytte.
[...]
og de bragte fangerne og rovet og byttet til Moses og til præsten Eleazar og til israelitternes menighed [...]

Moses befrier dog en del af børnene for deres sorg:

[...] og Moses blev vred på hærens beskikkede tusindførere og hundredførere, da de kom tilbage fra krigen, og sagde til dem: »Har I ladet alle kvinderne leve? Det var jo dem, der efter Bileams ord var skyld i israelitternes troløshed mod Herren i det, der skete ved Peor, så plagen ramte Herrens menighed. Dræb nu alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand. Alle piger derimod, der ikke har haft samleje med en mand, skal I lade leve hos jer.
[...]
Moses og præsten Eleazar gjorde sådan, som Herren havde befalet Moses.

På den anden side: Måske ikke.

hilsen matthias

Hej Matthias

Hvordan skulle det du skriver overhovedet kunne give trøst til Kirkemusen eller dem som er berørt af det tragiske dødsfald?? For mig virker det direkte respektløs at skrive sådan, og ærlig talt, så fatter jeg ikke pointen i de citerede bibelvers, hvor er det du vil hen med det??

Til dig, Kirkemus, vil jeg bare sige, at jeg ikke ved hvad jeg skal sige til trøst, så måske skulle jeg hellere holde min mund og bare konstatere sammen med dig, at det virkelig er tragisk at de børn mistede deres far og kvinden sin mand, det virker meningsløst, og det er det også, der er ingen mening med lidelsen i sig selv, det ville være åndeligt hovmod at påstå andet, og det ville heller ikke være at tage de pågældendes sorg alvorligt at sige andet, det eneste jeg kan råde dig til er at bede for den berørte familie om at Gud dog må bringe trøst og så ellers bare være der for dem når de har brug for det, det tror jeg er det bedste du kan gøre for dem.

Maijannes

Hej Maijannes

Var det et forum for gensidig trøst, viller der efter mine begreber ikke stå

Her er plads til debatter som ikke lige falder ind under de andre kategorier.

øverst på skærmen.

Når det er sagt, forstår jeg selvfølgelig, at Kirkemusen er berørt af situationen - hvem ville ikke være det?

Så skriver du:

ærlig talt, så fatter jeg ikke pointen i de citerede bibelvers, hvor er det du vil hen med det??

Jeg forstår ikke, at det skulle være så svært, men jeg skærer det gerne ud i pap:
Kirkemusens oplevelse gav mig den følelsesmæssige baggrund for at fremdrage én af de (mange) uhyrligheder, Bibelens Gud angiveligt står bag.
I beretningen (4 Mos 31) foranstalter Gud (via mellemmænd) drabet på alle midjanittiske mænd (det er det, der i vore dage kaldes folkemord).
Tænk på alle de faderløses sorg!
Men det er ikke nok. Kun de jomfruelige piger får i sidste ende lov at leve - som elskerinder for de brave soldater!

[prædiken]Det er på baggrund af beretninger som disse, hvor deres ultimative forbillede er bagmanden bag uhyrlige grusomheder, at kristne til tider sætter sig op på den høje hest og har den dristighed at belære anderledes-troende om den kristne morals overlegenhed.
Forstår du, at det kan være svært at tage den slags belæringer alvorligt?[/prædiken]

hilsen matthias

Hej Matthias,

Du skriver bl.a.:

Kirkemusens oplevelse gav mig den følelsesmæssige baggrund for at fremdrage én af de (mange) uhyrligheder, Bibelens Gud angiveligt står bag.
I beretningen (4 Mos 31) foranstalter Gud (via mellemmænd) drabet på alle midjanittiske mænd (det er det, der i vore dage kaldes folkemord). [.....]

[prædiken]Det er på baggrund af beretninger som disse, hvor deres ultimative forbillede er bagmanden bag uhyrlige grusomheder, at kristne til tider sætter sig op på den høje hest og har den dristighed at belære anderledes-troende om den kristne morals overlegenhed.

Jeg vil bede dig læse Debatvejledningen igennem. Der står bl.a.:

JesusNet er et kristent forum baseret på en evangelisk-luthersk bibelforståelse og derfor forbeholder vi os ret til at gribe ind overfor dem som ikke respekterer dette.

Nu er jeg ikke ordstyrer her, men jeg vil alligevel påpege, at jeg finder dine to indlæg i denne tråd respektløse og helt uacceptable. Når en person - in casu Kirkemusen - skriver et hjertesuk-indlæg her til et kristent debatforum, så er det at føje spot til skade at udsætte vedkommende for et så hånligt og nedgørende indlæg.

Jeg tror næppe Kirkemusen i denne situation har spor interesse i at høre en ateists mening om kristendommen.

kristina

Hej Kristina

Et indgreb fra en ordstyrer vil ikke overraske mig. Men indtil da vil jeg tage ordet "debat" alvorligt.

Det er forøvrigt 10 dage siden, at Kirkemusen anbragte sit indlæg. Hvor er alle de kristne henne "i denne situation"?

hilsen matthias

Matthias skriver:

Et indgreb fra en ordstyrer vil ikke overraske mig. Men indtil da vil jeg tage ordet "debat" alvorligt.

Men debatvejledningen vil du altså ikke tage alvorligt?

Og heller ikke Netiketten?
(Pkt 1: Dem jeg respekterer vil jeg gerne lytte til, forstå og hjælpe. istedet for at bekæmpe og angribe.)

kristina

Hej Matthias

Mener du dermed at du tror at det er Gud som står bag den pågældende fars død?? I så fald er jeg uenig med dig, det ville jo betyde at Gud i så fald skulle straffe alle ikke-troende og belønne de troende. Den holder ikke vand. Bibelen siger, at Gud lader sin sol stå op over både retfærdige og uretfærdige, altså: At kristne IKKE er fredede i klasse A når det handler om modgang, sorg og lidelser, men det betyder, at man som kristen kan søge trøst og hjælp hos Gud som kender alle mennesker og som ALTID kun vil os det bedste - OGSÅ selvom vi skulle komme ud for meningsløs lidelse og sorg. Han leder os ikke nødvendigvis udenom sorg og lidelse, men IGENNEM den, det er iøvrigt også min egen erfaring skulle jeg hilse og sige

Desuden blev Jesus straffet for alle menneskers synd på korset for at vi ikke skulle blive det, det er det glædelige budskab til os alle uanset hvad vi måtte komme ud for i dette her liv

Maijannes

Hej Mattias

Ateist eller ej, er der noget der hedder situationsfornemmelse.

Jeg synes det er usmageligt - grænsende til ondskabsfuldt, at du udnytter andres sorg til at fremstille en grusom Gud, når du vil plædere for din ateisme.

Malli

Hej Marjannes

Mener du dermed at du tror at det er Gud som står bag den pågældende fars død??

Nej: Jeg tror ikke på Gud.
Men jeg har forstået, at ifølge kristendommen står alt i Guds faderhånd.

I så fald er jeg uenig med dig, det ville jo betyde at Gud i så fald skulle straffe alle ikke-troende og belønne de troende. Den holder ikke vand.

Hvad er det efter din mening så, der sker i 4 Mos 31?
En del kristne mener iøvrigt, at ikke- (eller forkert-) troende havner i Helvede for al evighed. Det kan man da kalde for en slags straf.
Men det mener du måske ikke?

Bibelen siger, at Gud lader sin sol stå op over både retfærdige og uretfærdige, altså: At kristne IKKE er fredede i klasse A når det handler om modgang, sorg og lidelser, men det betyder, at man som kristen kan søge trøst og hjælp hos Gud som kender alle mennesker og som ALTID kun vil os det bedste

Det Gamle Testamente ser ud til at modsige din påstand. Det er fuldt af beretninger, hvor Gud påfører mennesker lidelse og død.

Det Nye Testamente modsiger dig også. Blot et eksempel:

Mk 4,10
v10 Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. v11 Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, v12 for at
de skal se og se, men intet forstå,
de skal høre og høre, men intet fatte,
for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.«

- OGSÅ selvom vi skulle komme ud for meningsløs lidelse og sorg. Han leder os ikke nødvendigvis udenom sorg og lidelse, men IGENNEM den, det er iøvrigt også min egen erfaring skulle jeg hilse og sige.

Jeg forstår fuldt ud, at religiøsitet kan give lindring for sorg og lidelse, og give et mål for éns glæde og taknemmelighed.

Desuden blev Jesus straffet for alle menneskers synd på korset for at vi ikke skulle blive det, det er det glædelige budskab til os alle uanset hvad vi måtte komme ud for i dette her liv

Du har kludder i begreberne. Ordet er ikke "straf" men "justitsmord".
Er det ikke et mærkeligt grundlag for et glædeligt budskab?

hilsen matthias

Hej Matthias

Du har ret i, at alt står i Gud faders hånd, det er også derfor at man som kristen kan hvile i Guds hånd uanset hvad der sker, ikke at man ikke har anfægtelse eller ikke er frustreret over det der sker, men det betyder, at jeg må komme til Gud og snakke med ham om ALT hvad jeg har på hjerte, OGSÅ når der sker ting som jeg ikke forstår eller kan forholde mig til og endda acceptere.

At ikke-troende kommer i helvede er ikke min idé, Jesus siger jo, at ingen kommer til Gud uden igennem ham (Joh. 14, 6), og videre hedder det et andet sted (kan ikke lige huske skriftstedet) at den der ikke har Guds søn (Jesus) har ikke livet, altså kommer ikke i himlen. Det kan rigtignok lyde barsk og dømmende, men så må vi jo også lige huske på, at det var os mennesker som selv satte os udenfor fællesskabet med Gud ved syndefaldet, og at det var Gud der var nødt til at sætte redningsaktionen igang, da vi jo ikke selv kunne/kan, og når det er ham der alene kan gøre det, så er det vel også rimeligt nok at det er ham der sætter standarden for hvordan vi mennesker frelses, det er ikke udtryk for en grusom Gud, men tværtimod en kærlig Gud som gav sin egen søn for at frelse os, så meget betyder hvert eneste menneske for Gud, hvis Gud var grusom ville han jo netop være ligeglad med os mennesker og bare lade os sejle vores egen sø, men Gud elsker os og længes efter fællesskab med os, derfor sendte han Jesus til jorden og derfor fejrer vi også jul, påske og pinse.

At Jesus siger til disciplene, at folk skal se og se, men alligevel intet se osv. skal forstås sådan, at sålænge man ikke tror og heller ikke VIL tro, så forbliver Guds frelseshemmeligheder skjult for én, men når vi så åbner op og lader Jesus komme ind i vort liv, så vil han også åbne hemmelighederne for os, det er skjult for de vantro, men bliver åbenbaret for de troende. Hvorfor Jesus siger disse vers om at de ikke skal vende om og søge hans tilgivelse skal jeg være ærlig at sige, at jeg ikke har alle vise sten til svaret, men blot sige, at jeg tror, at især farisæerne og de skriftkloge var et led i Guds frelsesplan, Jesus kom til jorden for at dø på korset, det var hans mission her på jorden, og når/da den var fuldført er der fuld adgang til tilgivelsen for alle, også for farisæere og skriftkloge, de havde muligheden for at tage imod Jesus og hans nåde, men de ville ikke. At kalde mordet på Jesus et justitsmord kan være nærliggende, men det var Guds mening at det skulle være sådan, kun på den måde kunne vi mennesker blive frelst. Det kan virke blodigt og paradoksalt, det skal jeg ærligt indrømme, men sådan tror jeg nu at tingene hænger sammen, selvom det godt for udenforstående (og såmænd også for troende) kan virke paradoksalt og selvmodsigende.

Håber du kan bruge det her til noget.

Maijannes

Hej Kristina.
Jeg vil sige at det er helt retfærdigt af dig at skrive dette til Mattias, som du har skrevet, men jeg tror lidt at med de bibelvers han skrev, da mente han måske, at: Prøv at læs hvad der skete i bibelens tid, da fik mennesker ikke lov til at leve, flere folk blev slået i hjeld, så det var ikke kun den familie hun skrev om der mistede en, men også mange i bibelens tid.
Men selvfølgelig det er ikke lige de rette ord at skrive i sådanne en debat der omhandler den sorg det er at miste sin far, en far, for de vers hentyder jo til mere sorg, og ikke til trøst.

Jeg ville hellere henvise til et par vers jeg læste op ved min mormor´s begravelse, en tale jeg holdt ved kaffen: 2 Kor. 1 v. 3-5 "Lovet være Gud, vor Herre Jesu kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøstens Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som kristus giver, i rigt mål til os."

Jeg har selv mistet min far for 11 år siden 4 december, og det var da sørgeligt, selvom han ikke helt var som en rigtig far for mig, da han var meget syg, og andet jeg ikke vil skrive her, men ok. min mor havde fundet en ny mand, før min far døede, fordi mine forældre blev skilt, i 87, og min mor giftede sig igen i 91, men han døede i 2000, den nye mand min mor fandt, og da var jeg rigtig ked af det, fordi han var som en far for mig, vil jeg sige, jeg havde virkelig elsket ham højt, og jeg tror aldrig jeg har grædt så meget i mit liv.

Ok. 4 år efter min far døede, og jeg lige kiggede i et fotoalbum hvor der var et billede af ham, da kom jeg godt nok til at tudbrøle, men ellers har jeg ikke grædt så meget over min biblogiske
far, jeg kunne feks. ikke græde til begravelsen, men det var nok fordi jeg ikke kunne, ville indse at det var sandt, at han var død, kun 65 år.

Men ja, vi skal alle dø en dag, så vi må bare tro på at vi ses igen, mødes hos Gud, hvis vi har været troende.
MVH. Korintherbrevet

Hej Maijannes.
Jeg vil kort sige et svar til en af de ting du skrev i dit ene indlæg her til Mattias, at bibelen beskriver at vi kommer i helvede hvis vi ikke har været troende, Jesus kommer igen og dømmer levende og døde, og prøv ar læs Matt. Ev. 18 v. 6-11 det handler om advarsler mod at bringe til fald. Der står noget om det, at hvis et af dine lemmer bringer dig til fald, så er det bedre at hugge det af, og kaste det væk, end at det kastes i helvedes ild.
Jeg kan ikke lige helt tolke disse bibelvers selv rigtigt hvad der nøjagtig menes, men det er noget om dette med at vi ender i helvede hvis vi har syndet og ikke bekender synden for Gud, omvender os fra den, og søger Gud om tilgivelse.
MVH. Korintherbrevet.
Håber det sagde dig noget, og at det ikke var for skræmmende.

Hej Korintherbrev,

Tak for dit indlæg og fordi du ville dele dine egne smerte-erfaringer med os. Det du skriver er et vidnesbyrd om, at de mennesker, der rammes hårdt af sorger og tab, tit netop derved når frem til kærlig forståelse og medfølelse med andre, der har det svært.

Lidelser slipper vi ikke for i denne faldne verden, men Gud formår at vende selv det allersværeste til velsignelse:

1. Pet. 5,5-7:
I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for
Gud står de hovmodige imod,
de ydmyge viser han nåde.
Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

Ja, tænk at vi har lov til at kaste alt det svære fra os i tillid til at Herren selv griber det og tager sig af det på allerbedste måde. At vi ikke bare forsigtigt må bede om hans hjælp, men direkte kaste alle problemer hen til Ham, som har kærlighed til os og omsorg for os - det kan være en helt fantastisk befrielse ...

Og tænk hvad vi har at se frem til: (Åb. 21):
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.

kristina