Netmissionæren har den 15. november 2004 et meget tankevækkende debatindlæg om kristen (højre)fundamentalsime.

Det er lige præcis uvidenhed og mangle tolerance / manglende evne eller vilje til forståelse, der gør, at fordomme stortrives.

Man kan være nok så uenige. Det er man i sin gode ret til, men det er ikke et udtryk for kristen tankegang, at man ikke lytter og går i en åben og ærlig dialog med sine medmennesker.

Biblen er fuld af eksempler på, at Ordet møder modstand, hvor det kommer frem.
Jeg oplever det selv mange gange, endda steder, hvor man ikke skulle forvente det.
Så sent som for et par måneder siden, havde jeg tilmeldt mig en studiekreds, hvor Den lille Katekismus skulle gennemgås og debateres.

På et tidspunkt stillede jeg et spørgsmål om frelse og dåb. De 2 præster fejede spørgsmålet af vejen på en meget nedladende måde med en bemærkning om, at det var "indremissionsk snak". Jeg spurgte, fordi de sagde noget, der ikke stemte med Biblen. Der var bare stor tavshed rundt om bordet. Jeg fik intet svar og kom ikke til de følgende aftener.

Jeg tænker blot, at deres tro måske ikke er så solid, når de ikke ønsker at gå i dybden i en diskussion med et medmennesker, der søger sandheden.
Gerningerne om næstekærlighed, respekt for andre osv. synes ikke at bunde så dybt.

Hej xanadu2000

Det er lige præcis uvidenhed og mangle tolerance / manglende evne eller vilje til forståelse, der gør, at fordomme stortrives.

Ja, dette er desværre et meget alvorligt problem. For mange, mange mennesker her i Danmark er det sådan, at hvis de hører ord som "bibeltro", "kirkelig højrefløj" eller endog "Indre Mission" (et meget farligt ord) så lyser deres alarmlamper straks rødt, og de associerer per automatik videre til ord som "homofobisk skabsfascist", "kvindehader" og "sortsynet dommedagsfanatiker". Dette er dog ikke ord, som jeg selv ville bruge om den såkaldte kirkelige højrefløj, hvis mest markante repræsentanter er missionsforeningerne IM, LM og ELM, samt de to uafhængige teologiske uddannelsessteder MF og DBI. Denne højrefløj, som altså også hører mere eller mindre ind under betegnelsen "kristne fundamentalister".

Det kommer bare an på, hvilken betydning man tillægger denne betegnelse. Er en fundamentalist det samme som en bibeltro? Altså én, der tror, at Bibelen er Guds ord, og som ønsker at have Bibelen som fundament i sit liv.
Eller er en fundamentalist en tilhænger af den form for kristendom, som er særligt repræsenteret i det såkaldte "bibelbælte" i USA? Altså gammentestamentlige dødsstraftilhængere, våbentilhængere, militante abortmodstandere (ikke at der er noget galt i at være modstander af abort, det er jeg selv, men det er forkert at true abortlæger med mord) og deslige, som ofte er kendetegnet ved, at de ikke lægger meget vægt på det glade budskab i evangeliet om frelse for alle syndere, men har ladet sig tvinge ind under lovens trælleåg igen (dette var naturligvis en meget grov skitsering).

Så sent som for et par måneder siden, havde jeg tilmeldt mig en studiekreds, hvor Den lille Katekismus skulle gennemgås og debateres.

På et tidspunkt stillede jeg et spørgsmål om frelse og dåb. De 2 præster fejede spørgsmålet af vejen på en meget nedladende måde med en bemærkning om, at det var "indremissionsk snak". Jeg spurgte, fordi de sagde noget, der ikke stemte med Biblen. Der var bare stor tavshed rundt om bordet. Jeg fik intet svar og kom ikke til de følgende aftener.

Jeg tænker blot, at deres tro måske ikke er så solid, når de ikke ønsker at gå i dybden i en diskussion med et medmennesker, der søger sandheden.

Nej, deres tro var næppe særlig dyb, men hvordan kunne den også være det, hvis de fejer al snak om frelse og fortabelse af bordet med en sarkastisk bemærkning om Indre Mission. Hvis de virkelig ikke vil beskæftige sig med selve kristendommens grundindhold, frelsen, så er deres tro uhyggeligt hul.

- Nikolaj