Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#38332 - 10/11/2004 16:01 Religionskritikerne forfølges
Anonym
Anonym


Religionskritik er en nødvendig øvelse i et moderne samfund. Religiøse dogmer skal løbende udfordres og en kritisk dialog skal være med til at fremme og fastholde det verdslige samfund som eneste logiske samfundsmodel.

Alligevel er der en enkelt religiøs retning, der nyder stor immunitet hvad angår kritik fra elektroniske medier, forskere og embedsmænd. Islam er således blevet religionen, der fremkalder stærke følelser hos folk.

Nogen går i selvsving og kræver et stop for tilgangen af flere muslimer til Europa mens andre, med samme endimensionale logik, konsekvent lukker øjnene for de alvorlige følgevirkninger sammensmeltningen af islam og islamisme er ved at få for de europæiske stater.

Mens den golde kritik af islam oftest kommer fra almindelige mennesker (uden jeg dog helt er klar over hvad det er for en størrelse) er tavsheden og værdirelativisterne anført af meningsdannere i toneangivne positioner.

Frygten for at tage en kritisk og fordomsfri diskussion af forhold, der har med islam at gøre har måske rod i frygten for at blive sat i bås med DFs kulturforskækkede politik. Men overfald og trusler mod kritikere i Europa har givet denne påfaldende tavshed en helt ny dimension.

Kristligt Dagblad beskrev det meget godt i gårsdagens leder hvor chefredaktøren bl.a. skriver:



Også herhjemme har muslimer det vanskeligt med kritik. For nylig blev en dansk underviser på Carsten Niebuhr-Instituttet slået ned af muslimer, fordi han havde læst op af Koranen som led i sin undervisning. En integrationsmedarbejder i Svendborg, der selv er muslim, men har udtalt sig kritisk om religionens evne til at tilpasse sig danske forhold, har modtaget dødstrusler med brev. Det samme har islamkritiske politikere som den radikale Naser Khader, der selv har muslimsk baggrund.

Senest har mordet på den hollandske filminstruktør affødt dybt problematiske udmeldinger fra danske muslimer. Den danske muslimske debattør Omar Shah har som omtalt i fredagsavisen i en lukket debat på internettet givet udtryk for sin tilfredshed med nedslagtningen af filmmanden. Debatten blandt cybermuslimer har siden denne udtalelse ikke været præget af en ellers berettiget forargelse over den uhyrlige sympati med morderen, men derimod af forargelse over, at en af de 300 registrerede deltagere i den lukkede internetdebat lod Kristeligt Dagblad læse det pågældende indlæg. Siden har mindst én anden muslimsk debattør skrevet, at hun "græder tørre tårer" over den hollandske islamkritikers voldsomme død.

DEN DANSKE IMAM Abdul Wahid Pedersen beskylder på det interne muslimske netværk Kristeligt Dagblad for "ufine" journalistiske metoder, fordi vi har citeret fra den lukkede debat. Han henviser til dengang, avisen skrev om hans i øvrigt dybt forkastelige sympati for dødsdomme ved stening som straffeform i muslimske lande. En holdning, han i øvrigt gav udtryk for i en åben debat på internettet.

Det bør vække offentlig opmærksomhed, at danske muslimer ikke mener, at deres interne debatter tåler offentliggørelse. Det fremmer mistanken om, at der i hvert fald i visse muslimske kredse føres dobbelt bogholderi, så der siges ét udadtil, men det modsatte indadtil. Det er et grundlæggende træk ved islam som religion, at den er absolut. Koranen anses for at være Allahs endelige og uforanderlige bud til mennesker. Det åbner i modsætning til andre religioners grundtekster ikke for den store tekstkritik. Traditionen for selvkritik inden for islam er derfor også meget begrænset.

Det er europæisk ønsketænkning, at islam vil antage mere moderate former på dette kontinent. Tværtimod har den franske islamforsker Olivier Roy peget på, at mange muslimske terrorister i dag har rod i netop Europa, fordi den ikke-muslimske kultur får de herboende muslimer til at søge mod en oprindelig og dermed ekstrem udgave af religionen. Det er den virkelighed, som det multireligiøse Europa også må forholde sig til. Hvis vi vil værne om ytringsfrihed og åndsfrihed, må vi ikke lukke øjnene for denne ubehagelige kendsgerning.




Hele artiklen kan læses her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/leder:aid=233069


Mvh.

Michael

Til toppen 
#38333 - 21/11/2004 03:27 Re: Religionskritikerne forfølges [Re: ]
Rasmus
Bruger

Reg.: 26/05/2002
Indlæg: 116
Sted: Struer
Helt sikkert. Jeg arbejder sammen med muslimer til dagligt, de er meget flinke og gode arbejdskammerater, bare for at slå fast at det ikke er menneskene der er problemet, men selve islam.

Jeg har nogle gode venner fra Irak, de kom til Danmark på grund af religiøs forfølgelse fra Islam. Og faktisk fortsætter det i Danmark. På sprogskolen gik de sammen med muslimer, der truede med at de ville kidnappe deres børn, hvis de ikke blev opfostret med Islam. Han spurgte mig direkte om hvorfor den danske stat ikke bare smider alle muslimer ud af landet Tænk hvis en dansker sagde det, men hans kommentar beroede ikke på fordomme. Han nævnte i øvrigt at selvom vi hører en masse fra Israel-Palestina konflikten, er det forbløffende lidt (eller slet intet) man hører om at Palestinensernes terrororganisationer faktisk ikke kun forfølger jøder, men også kristne.

At en filminstruktør kan blive myrdet og en dansk underviser blive slået ned, og at nogen får dødstrusler, tyder på et afstumpet menneskesyn. Og at nogen støtter dem, nej nej.

Jeg spurgte min ven om hvorfor de har et problem med demokrati, og hvad med Tyrkiet, der har demokrati? Han svarede at de andre lande i Mellemøsten ser skævt til Tyrkiet for demokrati. Problemet: I diktatuerer er loven på en måde "deal with it". Men i et demokrati er kan man stille spørgsmål ved loven og landets leder. Og de har jo flere steder Sharia-lovgivning dvs Koranen som grundlov. Og dermed bliver spørgsmål til loven det samme som spørgsmål ved Koranen og Islam...

Så vidt jeg ved giver Sharia-lovgivningen mulighed for at stene alle ikke-troende (ret mig endelig hvis jeg tager fejl) Hvis det er rigtigt, så må vi lige kigge på en anden ideologi. I 1940'erne var der nogen, der havde magt, og de brugte den til at forsøge at dræbe alle de jøder de kunne fange. Vi er næsten alle sammen rørende enige om at hade den ideologi i dag, mig selv til med. Den lader vi stå et øjeblik.

Rasmus

Jesus er den største :-)

Til toppen 
#38334 - 24/11/2004 14:56 Re: Religionskritikerne forfølges [Re: Rasmus]
Anonym
Anonym




I 1940'erne var der nogen, der havde magt, og de brugte den til at forsøge at dræbe alle de jøder de kunne fange. Vi er næsten alle sammen rørende enige om at hade den ideologi i dag, mig selv til med. Den lader vi stå et øjeblik.



Sætningen fortjener helt afgjort at stå et øjeblik. Særligt er jeg forundret over hvorfor humanister i al almindelighed og venstrefløjen i særdeleshed stadig holder hånden over intolerance, had og manglende ligestilling så længe disse blot udspringer fra en bestemt religiøs retning.

Derfor har jeg også startet dette som en selvstændig debat på www.sf.dk hvor jeg efterlyser Kamal Q., der på forunderlig vis altid forsvinder ud af mediebilledet når talen falder på de problematiske sider af islam(-isme?) herunder Sharia. Omvendt har den mediebevidste ordfører aldrig nogen problemer med at angribe kirken for ikke at ville vie homoseksuelle.

Det er for så vidt også fint nok. Men hvorfor har vi aldrig oplevet Kamal udtrykke ønske om at kvinder skal kunne blive imamer, eller at homoseksuelle skal kunne vies i moskeer i Danmark?

Og hvorfor har integrationsordføreren for SF mon været tavs som graven når en politisk modstander med muslimsk baggrund fra S har erklæret at muslimer ikke må blive gift med ikke-muslimer (et forhold bedre kendt under navnet Apartheid) samt at såvel stening og håndsafhugning er i orden med henvisning til Sharia?

Og derved er vi tilbage ved dit spørgsmål omkring hvorfor den nye had-ideologi ikke bliver udfordret. Mit svar er ganske enkelt: Jeg ved det ikke – og jeg forstår det ikke?!

Mange hilsener

Michael

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær