Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#38330 - 09/11/2004 20:15 Hvad betyder det at bære frugt?
Anonym
Anonym


Jesus siger mange gange i bibelen at vi skal bære frugt ellers bliver vi fortabte...

Men hvad betyder det at bære frugt? er det kun at omvende mennesker eller er det bare ved at være flink man bære frugt??

vil MEGET gerne vide hvad det er..


Ændret af Netmissionæren (15/11/2004 15:06)

Til toppen 
#38331 - 15/11/2004 15:09 Re: Hvad betyder det at bære frugt?
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Hej Rune

Når Bibelen taler om, at vi skal bære frugt, så hænger det sammen med det billede, som Jesus bruger om sig selv: at han er Guds vintræ og dem som tror på ham er grenene. (Se Johannesevangeliet kapitel 15 vers 1-17). Det er et rigtig godt billede til at forstå hvordan forholdet er mellem de troende kristne og Jesus Kristus. Vi er forbundet som en levende organisme af grene, der er afhængige af næringen fra træets rod. Det betyder også, at når vi er grene på Guds vintræ, så bærer vi også frugter, der svarer til. Paulus kalder dem "Åndens frugter" og nævner i sit brev til Galaterne (Kapitel 5 vers 22) disse: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

Men ligesom en gren på et frugttræ ikke selv kan eller skal gøre noget for at bære frugt, sådan er det også med dem som tror på Jesus og er grene på hans vintræ. Frugten bærer vi som en naturlig del af dette at være levende grene på et levende træ.

Når Jesus derfor forlanger, at vi skal bære åndens frugt, så handler det ikke om at vi skal anstrenge os på en særlig måde, men det handler om at vi skal "blive på ham", at vi skal hente vores næring fra ham. Det er den eneste måde vi kan bære frugt på, og det sker af sig selv. Henter vi derimod ikke næring fra træet, lever vi ikke af fællesskabet med Jesus, så visner vi og der kommer ingen frugter. Og så bliver vi hugget af (går fortabt).

Men i modsætning til rigtige fysiske frugttræer, så kan vi ikke måle eller veje hinandens åndelige frugter. Nogle af dem fornemmer vi måske, men andre er mere skjulte. Det er kun Jesus selv der kan "veje" vores frugter og derfor skal vi overlade det til ham alene. Han kan se om vi er levende frugtbare grene på det sande vintræ. Eller om vi har mistet livsforbindelsen og derfor heller ikke mere bærer frugt.

"Bliv på Jesus". Så vil du bære den ægte åndelige frugt.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær